Skal man stemme, blive hjemme eller skal man møde op og skrive en protest på sin stemmeseddel? Det diskuterer nicaraguanerne i disse uger. Spørgsmålet er nemlig langt mere presserende end spørgsmålet om, hvem man i givet fald skal stemme på ved præsident- og parlamentsvalget den 6. november.

af Charlotte Valløe

 

Formodninger om tidligere års valgsvindel har fyldt en del de senere år, og valgmyndighederne og vælgerlisterne er ikke blevet ændret siden 2006. Der er graverende fejl ved udstedelsen af vælger-ID-kort, og valgmyndighederne består udelukkende af folk fra regeringspartiet, der også har håndplukket valgobservatørerne.

Den 4. juni annoncerede præsident Daniel Ortega fra den regerende Sandinistiske Befrielsesfront, FSLN (Frente Sandinista de Liberación Nacional), at han ikke ville tillade internationale valgobservatører.

Problemet med oppositionen skyldes i vid grad den splittelse, der er på den borgerlige fløj, inklusive MRS. I de seneste opinionsundersøgelser ligger FSLN til mere end 60 procent.

Oppositionen fjernet

Fire dage senere fratog forfatningsdomstolen Eduardo Montealegre retten til at lede det Uafhængige Liberale Parti (PLI – Partido Liberal Independiente, en udbrydergruppe fra diktatoren, Somozas, nationalliberale parti) og gav den til Pedro Reyes, som nu er PLIs præsidentkandidat. Afsættelsen af Montealegre betød samtidig, at alliancen mellem PLI og Bevægelsen for Sandinistisk Fornyelse, MRS (Movimiento Renovador Sandinista) blev forhindret i at opstille. (se note).

MRS blev dannet i 1995 – på 100-årsdagen for Sandinos fødsel – som en reaktion på korruption og nepotisme i FSLN. PLI og MRS stillede ved parlamentsvalget i 2011 op sammen i Den Nationale Demokratiske Koalition, CNC (Cámara Nicaragüense de la Construcción) på en anti-FSLN-platform, hvor de fik næst flest stemmer og 26 af i alt 90 pladser i parlamentet. En stor del af MRS er af den overbevisning, at man kan trække PLI til venstre, fordi FSLN – i modsætning til Koalitionen – læner sig op ad finansverdenen og eksportkapitalen.

Sidst i juli fjernede Pedro Reyes så 16 af Koalitionens medlemmer fra Nationalforsamlingen, fordi de ikke var loyale over for ham som leder af PLI, og i begyndelsen af august nominerede Ortega sin hustru, Rosario Murillo, til vicepræsidentkandidat. Rosario Murillo siges at være den egentlige arkitekt bag flere af Ortegas mange udemokratiske manøvrer, og en stor del af befolkningen provokeres voldsomt af hendes ekstravagante outfit og udtalelser.

Oppositionen til Ortega udgøres herefter kun af PLC (Partido Liberal Constitucionalista, det Liberale Forfatningsparti), der har to pladser i parlamentet og kontrolleres af den gennemkorrupte expræsident, Arnoldo Alemán, samt PLI og fire små borgerlige partier.

Det britiske finansmagasin The Economist beskriver situationen med disse ord:

 

"Valget er reelt en et-partibegivenhed. Ortegas vigtigste politiske fjende, Eduardo Montealegre, blev fjernet som leder af PLI af den Ortega-venlige Højesteret i juni. En måned senere blev 16 PLI-parlamentarikere smidt ud af parlamentet, fordi de nægtede at acceptere den ny leder, Pedro Reyes, som menes at have tætte forbindelser til Ortega."

En valgfarce
Valgdeltagelsen i landet er generelt høj, mellem 75 og 85 procent. Tilslutningen til FSLN har ligget nogenlunde stabilt omkring de 40 procent. Ved valget i 2011 fik partiet godt 62 procent. Men en meningsmåling foretaget i maj af analyseinstituttet Borge y Asociados, viste, at Ortegas popularitet igen var faldet til 44 procent. Den viste også, at ca. 48 procent ville blive hjemme. Hvis det skete, ville Ortega miste sit parlamentariske flertal, og derfor var det nødvendigt at fjerne den risiko, som PLI og MRS udgjorde. Ortega søgte først at få sit parti til at blive en del af koalitionen, men det lykkedes ikke.

Valgkampen blev officielt skudt i gang den 20. august, men en stor del af befolkningen siger, at valget er en farce, de ikke ønsker at deltage i. Selv den katolske kirke, der hidtil har bakket op om valgkampagner som sådan, har ytret mistillid til valgprocessen. Den har formanet befolkningen om ikke at miste håbet, men for første gang har kirken ikke opfordret til at gå hen og stemme.

Den Demokratiske Koalition arrangerede protestdemonstrationer i 20 byer den 31. august. Da var mere end 24.000 mennesker på gaden i demonstrationer, sit-ins og blokader. Protesten omfattede både valgprocessen, planerne om kanalen tværs igennem landet og afskovning.

Koalitionen siger, at når præsidenten ønsker billeder i medierne af de lange køer til stemmeurnerne på valgdagen, er det vigtigt med en ”synlig valgboykot”, dog uden at præcisere nærmere, hvad en sådan går ud på. Andre kritikere opfordrer til helt at blive væk, idet der reelt ikke er nogen at stemme på.

Det er tvivlsomt, om oppositionen i denne omgang er stærk nok til at kræve nyvalg, og det er ikke til at vide, om udlandet stiltiende vil se på, at en udemokratisk omtrent-et-partistat med markedsøkonomi fortsætter som hidtil. Der har været en delegation fra Koalitionen i OAS for at drøfte situationen. Måske bliver resultatet, at Verdensbanken og den Interamerikanske Udviklingsbank trækker støtten fra landet.

De seneste opinionsundersøgelser viser øget tilslutning til Ortega på ca. 60 procent. Problemerne bliver under alle omstændigheder ikke løst med valget den 6. november.

 

Note: 
I en første version af denne artikel stod der fejlagtigt, at PLI var blevet forhindret i at opstille.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com