Man skal være politisk blind for ikke at få øje på den store gruppe af S- og især SF-vælgere, og endda ditto medlemmer, der i øjeblikket føler sig politisk hjemløse. Mange er dybt frustrerede, fordi ’deres’ parti i øjeblikket både fører og fremfører rendyrket borgerlig politik – og løber fra næsten enhver lille lyserød tanke, de havde før valget.

 

Hvilken rolle skal Enhedslisten spille i denne situation? Hvad skal vi tilbyde disse ’hjemløse reformister’?
– Først og fremmest skal vi tilbyde dem et aktionsfællesskab. Vi skal sammen med dem tage initiativ til at mobilisere og protestere mod den borgerlige politik, som bliver ført. Mange af dem er i forvejen vores sædvanlige samarbejdspartnere! Det kan være lokalt, i fagforeninger, i bevægelser osv.
– Vi skal derudover opfordre dem til at protestere og gøre oprør i deres egne partier. Hjælpe dem med at indse, at de ikke engang gavner deres eget parti ved at holde lav profil lade partiledelserne fortsætte deres langstrakte selvmord.

Men skal vi da ikke også arbejde på at få dem til at orientere sig mod og melde sig ind i Enhedslisten i stedet? Skal vi ikke tilbyde dem ’et nyt hjem i Enhedslisten’?
Jo, selvfølgelig skal vi det! Spørgsmålet er bare hvordan. Stine Brix og Pelle Dragsted leger i et indlæg i Enhedslistens årsmødedebat med tanken om, at principprogrammet kunne gøres ”bredere, så det kan omfatte flere slags socialister (…) i en situation, hvor de andre partier, der engang fandtes på venstrefløjen, er rykket ind over midten og fører rendyrket borgerlig politik.” Retfærdigvis skal det siges, at dette hér kun præsenteres som en overvejelse – og at forfatterne sidenhen klart har afvist, at den ’programmatiske bredde’ skulle kunne lægge hus til det reformistiske program, som S og SF f.eks. formulerede i Fair løsning og Fair forandring.
Alligevel kan der være grund til at advare mod selve den tanke, at Enhedslisten politisk skal gøres bredere mod højre for at tiltrække de frustrerede S- og SF-ere . Blandt andet fordi den tanke – hurtigere end den kan ændre principprogrammet – kan komme til at præge den daglige Enhedsliste-profil, når jagten på de 10% af stemmerne (der andetsteds foreslås som en af Enhedslistens aktuelle målsætninger) sætter ind…
Sagen er jo den, at reformismen ikke er blevet politisk hjemløs, fordi S og SF har haft lyst til at opgive reformismen. Heller ikke bare fordi de Radikale er med i regeringen. Reformismen er først og fremmest blevet politisk hjemløs, fordi den kapitalistiske krise ikke levner plads til reformismen. Når S og SF sidder med regeringsmagten i en økonomisk krisetid, fører de grundlæggende borgerlig politik, simpelthen fordi der ikke er råderum for selv et nok så usselt reformprojekt, hvis man ikke er parat til at gå til angreb på systemet! Der er en grund til, at reformismen ofte oplever kriser i en økonomisk krisetid – og det er, at reformismen ikke fungerer, ikke leverer et brugbart svar på krisen.

– Enhedslistens opgave er i denne situation absolut ikke at tilbyde sig som ”det nye hjem for reformistiske illusioner” – ved bare at være dem, der står fast på S-SF-programmet fra valgkampen. Vores opgave er tvært imod at fastholde og argumentere for vores egen politik og vores eget program: At pege på de brud med systemet, der skal til, for at vi overhovedet kan tage hul på at løse problemerne. Netop den aktuelle krise giver stor lydhørhed for Enhedslistens kritik af selve det kapitalistiske system. Derfor er det ekstra vigtigt netop nu at stå fast på, at EL er det parti, der vil gøre op med kapitalismen!
Så vi skal tilbyde de hjemløse SF’ere et nyt hjem. Men det skal være i Enhedslisten, ikke i et nyt SF eller i en Enhedsliste forklædt som SF.
Med dette udgangspunkt vil der nok være en lidt mere begrænset direkte medlemsvandring fra SF til EL, end vi ellers kunne opnå. Men ikke mindst i et aktionsfællesskab for en anden politik, for eksempel i kampen mod arbejdsløsheden og kampen mod nedskæringer – hvor kravene også hurtigt vil overskride de systembevarende rammer, som de Fair regeringsprogrammer udstak – vil vi alligevel kunne vinde mange tidligere S- og SF-ere til vores parti. Og formentlig på et mere holdbart grundlag.
Enhedslisten skal ikke være en feriekoloni for reformister. Vi skal derimod tilbyde dem et nyt hjem. Et rigtigt hjem, ikke en opbevaring, hvor de bare kan tulle rundt, mens far og mor er i regering. Nej, et rigtigt hjem, hvor vi for alvor tager forældreansvaret på os: Vi skal adoptere dem, udvikle, undervise og opdrage dem 😉 !

SAP’s forretningsudvalg, 13. april 2012

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php