S og SF gik til valg på at ville investere i arbejdspladser. For mindre end et halvt år siden forudsagde regeringen vækst og højere beskæftigelse.

 

Tre uger før årets udgang kan regeringen ikke fastholde fiktionen længere. Bruttonationalproduktet falder i 2012, og arbejdsløsheden stiger. Særlig galt står det til i den offentlige sektor, hvor beskæftigelsen er faldet næsten konstant siden 2010. Alene i kommunerne er der forsvundet 30.000 jobs på tre år.

Regeringen fastholder, at den gør alt for at ”holde hånden under beskæftigelsen”. Men faldet i den offentlige beskæftigelse hænger direkte sammen med den borgerlige sparepolitik, som regeringen fører i den offentlige sektor. Med straf og sanktioner presser regeringen kommunerne til at skære ned.

I fuld overensstemmelse med regeringens tilslutning til den liberale økonomiske filosofi mener regeringen, at der først og fremmest skal skabes arbejdspladser i den private sektor. Men det er også slået fejl. Skatterabatter for erhvervslivet skulle få de private virksomheder til at investere nogle af de mange milliarder af kroner, de indtil videre har proppet i pengetankene. De seneste regnskabstal tyder på, at virkningen har været begrænset. Bestyrelser og ledelser i de privatkapitalistiske virksomheder fortsætter investeringsstrejken i stedet for at investere i arbejdspladser.

I stedet for regeringens fejlslagne politik, som fastholder hundreder tusinder af mennesker i arbejdsløshed, er der behov for en offensiv beskæftigelsesdagsorden. Jobskabelse er da også en del af det politiske grundlag for Enhedslistens aktuelle job- og dagpengekampagne.
Netop i disse uger er der ved at komme gang i kampagnen med en række jobcenteraktioner. Regeringens erkendelse af den faktiske udvikling giver et godt afsæt for at sætte fokus på en række forslag, der på én gang kan skabe nye jobs og bedre velfærd og offentlig service:
• Flere velfærdsarbejdspladser: Kommuner og regioner må tilføres penge, så de kan udbygge velfærden – finansieret ved at afskaffe skatterabatter, erhvervstilskud og billig arbejdskraft samt beskatning af banker, finansinstitutioner, store erhvervsvirksomheder og de højeste indtægter og formuer
• Investeringer i fremtidens velfærd: Ved at investere i renovering og nyt byggeri af institutioner på børne og ældre-området kan man på én gang skabe grøn omstilling, flere arbejdspladser og bedre velfærd.
• Udvikle infrastrukturen: Investeringer i mere kollektiv trafik i de store byer, bedre togtrafik med elektrificering af jernbanenettet og øget tilgængelighed til f.eks. skibstrafik ved havneområde vil skabe arbejdspladser, bidrage til grøn omstilling og forbedre den kollektive trafik
• En lovgivning, som pålægger virksomheder med mere end 50 ansatte, der fyrer medarbejdere ved at udflage til udlandet: 1) at betale til en fyringspulje, der dækker medarbejdernes videreuddannelse med fuld løn i 1 helt år og styrker en alternativ produktion under de ansattes og lokalsamfundets kontrol, og 2) at overdrage produktions-, forsknings- og kontorfaciliteter til stat eller kommune uden kompensation
• Pensionsmilliarderne må investeres i vedvarende energi
• Samtidig må regering og folketing gøre op med de bindinger, der forhindrer staten, regionerne og kommunerne i at investere i egentlig produktion. Der må iværksættes en plan for, hvordan det offentlige kan oparbejde kapacitet, kapital, teknologi og demokratisk styring af de offentlige arbejdspladser i stedet for aktieselskabsformen

Disse og andre jobskabelseskrav skal Enhedslisten udbrede og vinde opbakning til. De mange skuffede S- og SF-vælgere har brug for at se, at der er et alternativ til regeringens blå kurs.
Ved enhver lejlighed skal vi konfrontere regeringen med disse forslag og opfordre dem til at samarbejde til venstre om dem i stedet for at samarbejde til højre med stigende arbejdsløshed som resultat.

Men med den retning, regeringen har taget, skal vi hverken forvente, at initiativet kommer fra dem, eller, at de uden videre siger tak for ideerne og tilbuddene fra Enhedslisten. Indrømmelser i den retning fra regeringen forudsætter et stærkt pres nedefra og udefra.

Derfor må vi samtidig arbejde for perspektivet om arbejderklassens egen beskæftigelsesplan. Vi må rejse diskussionen om jobskabelse på arbejdspladserne og i fagforeningerne. Her er både den konkrete viden om mulighederne og styrken til at kæmpe kravene igennem – med eller mod regeringens gode vilje.

SAP’s forretningsudvalg, 14. december 2012

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php