Den algeriske befrielseskamp blev en blodig affære. En tiendedel af den algeriske befolkning blev dræbte. Det blev solidaritetsarbejdet også. Ingen, som var aktive i solidaritetsarbejdet med Algeriet, kunne føle sig sikre noget sted i verden.

af Svend Vestergaard Jensen

Særligt aktiv var OAS – den hemmelige hærs organisation, der opererede i Algeriet og i Frankrig. Men også en organisation ved navn ”Røde Hånd” – en fransk-nationalistisk organisation – udførte blodige aktioner for at beholde Algeriet under fransk kolonialisme. Især sidstnævnte likviderede folk i Europa, der arbejdede i solidaritet med den algeriske befrielsesbevægelse, FLN.

PETs historiske kontinuitet
Begge organisationer, OAS og ”Røde Hånd”, samarbejdede med det franske efterretningsvæsen. Og efterretningerne gik på kryds og tværs over grænserne. Det gjaldt også det danske PET, som så at sige handlede med personoplysninger og hjalp de andre landes efterretningstjenester. Det kunne blive en blodig affære. De nævnte franske organisationer likviderede centrale personer i modstanden mod fransk kolonialisme i Algeriet.

Et eksempel fra den algeriske befrielseskrig, hvor danske aktivister var involveret. Aktivister fra Revolutionære Socialister, som Fjerde Internationales sektion i Danmark hed dengang, kontaktede som led i dette arbejde en aktivist i Belgien, historieprofessor Georges Laperche, som blev dræbt i 1960 af en brevbombe, kort efter at han havde modtaget besøg af den danske aktivist, Gunnar Jensen. Poul Møller, der arbejdede sammen med Gunnar Jensen, og som medvirker i bogen ”Kampen om Algeriet”, siger til Socialistisk Information:

”Vi kan bruge udgivelsen af ”Kampen om Algeriet” til at rejse spørgsmål til justitsministeren om denne udveksling mellem efterretningsvæsenerne, der jo synes at fortsætte. Det hænger jo tæt sammen med den fortsatte praksis i Danmark om handel med tortur. Eksempelvis gennem de spørgsmål, som retspolitisk ordfører fra Enhedslisten, Pernille Skipper, stillede justitsminister Morten Bødskov og udenrigsminister Villy Søvndal i maj”.

Pernille Skipper sagde i forespørgslen, at PET ikke bare får oplysninger fra andre landes efterretningstjenester. PET handler med oplysninger – også med lande, der er kendt for at anvende tortur. Og når PET får nogle oplysninger fra et torturland, giver PET også oplysninger til tvivlsomme diktaturer. Pernille Skipper håbede, at samrådet ville skabe større klarhed over, hvad regeringens holdning til, om PET skal handle med torturoplysninger.

Vi anklager!
Poul Møller fortsætter:
”PET har haft en kontinuerlig samarbejdspraksis med andre landes efterretningstjenester fra dengang, jeg kendte det, dvs. fra den algeriske befrielseskamp, over kampen mod det græske militærdiktatur og samarbejdet med det israelske efterretningsvæsen Mossad, frem til i dag, hvor PET handler med andre efterretningstjenester, også stater, der anvender tortur”.

”Vi må lave en appel, et anklageskrift, for at begrænse PETs aktiviteter, da det kan betyde katastrofale konsekvenser for aktive mennesker, som vi så det i solidaritetsarbejde med den algeriske befolkning. Det vil sige for folk, der kæmper for demokrati og social retfærdighed – også i dag. Ligesom PET i dag kan udvise folk fra Danmark uden retssag. PET er ikke pålidelig, når vi ved, at de arbejder tæt sammen med udenlandske efterretningsvæsener om sådanne sager, hvor det handler om liv og død!”

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com