Recepten til S og SF Marx må ind på uddannelserne! Skarp pen fra Trotskij kan stadig inspirere Modstandens bog Det danske klassesamfund Linjen i den antifascistiske kamp I atomkrigens slagskygge Barbariets yderste kant Krisen og den udeblevne systemkritik PETs udsigt fra Karmeliterklosteret De gemte børn Ny Marx-biografi falder på et tørt sted Jagten på den historiske Lenin Bombemordet i Søllerødgade Mordet på Trotskij som historisk roman Chavs – the Demonization of the Working Class Venstrefløjens nye partier 198 opskrifter på modstand Fascismens Italien Vi tog skraldet Troen på markedet Krigen følger med hjem Krigskib for pilgrimme Oprør nu og her! Velstandssamfundet Refleksioner over skabelsen af politiske problematiseringer og løsninger Min broders vogter Den venezuelanske revolution En klassiker om Rosa The Trotsky Fagbevægelsen må rejse krav om fyringspulje og offentlig, deltagerstyret produktion Demokrati andet end et kryds Fra revolutionær socialist til reaktionær fremmedhader Gør SAP til sympatisør af Blekingegadebanden Blandt nynazister i den jyske hovedstad Frihed næste gang Trotskij for begyndere Min ven Stieg Larsson ”Umyndiggørelse” af pædagoger (og mange andre) Avatar findes i virkeligheden De overvågede tager ordet PET-bog med pletter Drengerøvsroman uden hemmeligheder Antikapitalistisk galgenhumor fra Island Dansk integrationspolitik – en ”megasucces”? Kampen om Ungdomshuset – studier i et oprør En grotesk provinshistorie Arabiske seksualiteter Populær kapitalismekritik på godt og ondt Et liv i revolutionens tjeneste
læs mere om: Anmeldelse
05.06.12 | Åge Skovrind
Til juli er det 50 år siden, Algeriet vandt sin selvstændighed efter otte års befrielseskamp. Derfor passer det fint, at der nu er kommet en lille bog om nogle af de folk i Skandinavien, som var aktive i solidaritetsarbejdet med den algeriske befrielsesbevægelse.
Uafhængigheden blev erklæret 5. juli 1962, få dage efter folkeafstemningen, hvor 99,7 procent af algerierne stemte for Evian-aftalerne, som var indgået mellem den daværende franske præsident Charles de Gaulle og den algeriske befrielsesfront. Men i den algeriske historieskrivning er datoen 1. november 1954 mindst lige så vigtig.
Denne dag startede den væbnede befrielseskamp under ledelse af FLN – Den Algeriske Befrielsesfront. Det var begyndelsen til otte års uhørt blodig og brutal krig, hvor franskmændene ødelagde 8.000 landsbyer, dræbte omkring en million algeriere, gennemførte systematisk tortur og samtidig havde mere end 500.000 franske soldater udstationeret.
I dag ville den slags uhyrligheder straks blive kendt verden over via internettet og andre medier, og solidaritetsgrupper ville skyde op overalt. Men dengang var det kun et lille mindretal i Frankrig og andre vestlige lande, som protesterede mod den franske undertrykkelse, og endnu færre gjorde noget aktivt for at oplyse om, hvad der foregik, eller at hjælpe algerierne i deres modstand.
Bogen Kampen om Algeriet fortæller historien om de få, der gjorde noget – i Danmark, Sverige og Norge. Tre af disse var Bente Hansen, Poul Møller og nordmanden Egil Hovdenak. De fortalte om deres bidrag til bogen på et møde den 31. maj. Her deltog også bogens forfatter Lars Borking, Algeriets ambassadør samt Mostafa Benyahia, formand for Dansk-Algerisk Venskabsforening, som har udgivet bogen.
Det er en interessant, informativ og velskrevet bog, Lars Borking har lavet. Han fletter på en flot måde de personlige beretninger sammen med en fortælling om, hvad der faktisk skete i Algeriet i løbet af de otte år - og lidt derefter. Han har opsøgt og talt med syv af de aktive fra dengang, fra alle tre lande, og støtter sig i øvrigt på de få skriftlige kilder, der findes om emnet. Særligt skal nævnes et universitetsspeciale fra Roskilde Universitet af Karen Steller Bjerregaard fra 2010.
Det lykkes på 78 sider at give et dækkende overblik over det solidaritetsarbejde, der fandt sted i de tre lande – det var som nævnt heller ikke voldsomt meget. Men i alle tre lande blev der dannet Algeriet-komiteer, som lavede oplysning og samlede ind til algeriske flygtninge. Senere hjalp man med støtte til opbygning af den nye selvstændige stat. Tilsyneladende orienterede den norske komite sig især mod arbejderbevægelsen, mens det i Sverige mere var i studentermiljøet, der skete noget. I Danmark eksisterede endda to komiteer. Der var den mere moderate Den Danske Algierkomite, med journalisten Jørgen E. Petersen – senere DR’s radiokorrespondent i Frankrig, som en ledende kraft. Og der var den militante gruppe omkring bladet Algier Frit (udkom nov. 1960-april 1961, senere Internationalt Perspektiv frem til marts 1962). Der fungerede dog et samarbejde mellem de to grupper.
En af grundene til det svage solidaritetsarbejdet var, at det de kommunistiske partier, som var langt den stærkeste kraft på venstrefløjen, ikke støttede FLN. Dette aspekt omtales dog ikke i bogen.
I Danmark var Poul Møller og hans trotskistiske venner engageret i en særlig form for solidaritetsarbejde. Ud over engagementet omkring bladet Algier Frit sendte den trotskistiske gruppe forskellige rør og fjedre til Marokko, hvor FLN havde en våbenfabrik. I mange lande var Fjerde Internationales grupper aktive i støtten til FLN, og Internationalens generalsekretær Michel Pablo, blev efter befrielsen rådgiver for Algeriets første præsident Ben Bella. De danske trotskisters arbejde udgør en central del af bogen (og bygger blandt andet på en artikel i Socialistisk Information).
Bogen er en letlæst fortælling om et vigtigt stykke solidaritetsarbejde, som kun de færreste kender til, men som var en forløber for de efterfølgende årtiers solidaritetsbevægelser med Vietnam, Latinamerika og andre kampe i den tredje verden.
Lars Borking: Kampen om Algeriet. Udgivet af Dansk-Algerisk Venskabsforening. 78 sider.150 kroner. Der er lavet en hjemmeside for bogen, hvor den kan bestilles.
Hvis du køber ”Hus Forbi” af en hjemløs hver måned, så har du været med til at sikre, at han kan overleve og måske lidt mere. Men du har ikke løst hans problem. Regeringens forslag til en midlertidig forsørgelse af arbejdsløse uden dagpenge kan også redde nogle af dem fra økonomisk ruin. Men det løser bestemt ikke de arbejdsløses dagpengeproblemer. Læs hele kommentaren >>
Et af historiens største finansielle afsløringer hænger sammen med Margaret Thatcher og den neoliberale, fagforeningsfjendske politik, hun stod for. Tilfældigvis kom afsløringen samtidig med hendes død. OffshoreLeak indeholder detaljer om de enorme summer, som undgår beskatning, og om hvem der ejer formuerne i skatteparadiserne. Benny Åsman skriver (på svensk) på sin blog mere om afsløringerne.
Over hundrede millioner indiske arbejdere strejkede i to dage i februar, i den største strejke i arbejderklassens historie. Den indiske arbejderklasse kunne blive en langt stærkere kraft end hæren. Af Soma Marik, i
International Viewpoint, marts 2013.
I Slovenien spreder opstanden sig. Fagforeningerne har spillet en afgørende rolle i modstanden mod de forskellige angreb på de sociale goder. bl.a med en demonstration med over 30.000 deltagere mod skatteændringer, der især tilgodeser de rigeste.
Af Lucien Perpette i International Viewpoint, februar 2013.
Verden stod stille den sidste uge af oktober for 50 år siden, fra det øjeblik, hvor det blev kendt, at Sovjet havde placeret atombevæbnede missiler på Cuba, indtil krisen sluttede officielt – selv om det, hvad der ikke blev sagt offentligt, netop kun var officielt. I den britiske avis The Guardian ser den amerikanske samfundskritiker Noam Chomsky tilbage på konflikten, hvor USA’s præsident Kennedy spillede russisk roulette med atomkrigen.
Sri Lankas landbrugsjord bliver markedsført aggressivt som investeringsobjekt for agroindustrien fra Golflandene til skade for småbønder og kvinder, skriver B Skanthakumari. Det er et generelt problem for en lang række lande, også i Afrika syd for Sahara. International Viewpoint 447, april 2012.