RELATEREDE ARTIKLER

Videnskaben misbrugt for at fremme racisme Jihadismens dobbelthed Lille sejr midt i en humanitær katastrofe Internationalisme fra neden mod Fort Europa Ti teser om det yderste højre i Europa Racistisk sexisme gavner ikke kvinder Krystalnat og terror Welcome to Denmark Welcome to Denmark To be or not to be – en ven af Enhedslisten Dansk Folkeparti og den danske højrepopulisme De fremmedfjendske lister Nej til dialog med Danskernes Parti Aktionen mod Gyldent Daggry Bureaukratisk kapitalistisk? Svækket nynazisme? Hvilken Breivik? Optøjer afspejler sociale problemer Sejr for antiracismen i Aarhus Bombemordet i Søllerødgade Slut med point på kærlighed Kan nynazisme bekæmpes alene ved forebyggende arbejde? Fair integration? Norges tragedie må sætte Europa i aktion mod ekstremismen Blandt nynazister i den jyske hovedstad Etniske mindretal får pisk Dansk integrationspolitik – en ”megasucces”? Støt de tvangsudviste irakere Integration eller tvang? Bekæmp fascismen Asylansøgere og statsborgere delte citroner Anti-nazister trodsede mediehetz Nynazistisk vold i Århus Neo-fascister opruster under Berlusconi SDs nye principprogram Post Danmark - resultatet af statslig misregimente Regeringen blæser til vandkamp Den sidste olie (fra Nordsøen…) For de rige og formuende (2) ”New Public Management” – eller ”Regnedrengenes Amokløb” Sammenhold mod Uber For de rige og formuende DF´s vælgere er ordentlige mennesker! Fattigdomsgrænsen er kun toppen af isbjerget Hvem betaler, når Løkke ryster posen? Finansloven er en tillidserklæring til regeringen De rige svin slap igen alt for let Recepten til S og SF Winter is coming Nytårshilsen fra en anden planet Landsdækkende aktionsdag 2. oktober Fortryder, men lægger linjen Enhedslistens rolle under en S-R-SF-regering SRSF-regeringen og klimaet En antibureaukratisk regering? S og SF på afveje i Fair Løsning 2020 Fagforeningsfolk vil stille krav til en rød regering Om SF's højredrejning og fremgang Fem års mobilisering baner vejen for ny regering Kommunale 3F’ere kræver rød regering Kampen for holdbare industriarbejdspladser Mail-gate: Næste offer bliver vel tyngdeloven Velkommen til veltilpassede udlændinge Profitstyringen af energiforsyningen skal stoppes I clinch med systemet Hvem skal betale? Vi holder sammen på Danmark S-SF og klimavisionerne Rejs krav om behovsstyret produktion Dyrere og dårligere post i vente Fattigdommen vokser Når Helle og Villy overtager krisen Socialdemokratiet – et sikkert kort?

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Anti-racisme | Dansk politik

28.05.12 | Åge Skovrind

Tip en ven      |    Print  

Udlændingelov: Permanent ophold bliver nemmere

Fra 1. juli kan tusinder af udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse se frem til at kunne bo permanent i Danmark. Det vil give ”nye medborgere” mulighed for at leve i større tryghed og bane vejen for, at de senere kan søge dansk statsborgerskab.

Der er tale om et reelt og vigtigt fremskridt, når Folketinget efter alt at dømme snart vedtager L 180 om ændring af udlændingeloven. Mange udlændinge, som i en årrække har boet, arbejdet eller studeret i Danmark – det vil sige i praksis er medborgere her i landet, kan i fremtiden søge om permanent opholdstilladelse i stedet for at søge om at forlænge den midlertidige opholdstilladelse (i lovsprog benævnt tidsubegrænset og tidsbegrænset opholdstilladelse).

I praksis er det som regel problemfrit at få en tidsbegrænset opholdstilladelse forlænget – bortset fra at det koster et par tusinde kroner. Men hvis forudsætningerne for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, for eksempel ved skilsmisse fra en dansker, eller hvis forholdene i en flygtnings hjemland forbedres, kan opholdstilladelsen ophæves. Man lever altså i en konstant risiko for at miste retten til at bo i Danmark. Dertil kommer risiko for udvisning. Permanent opholdstilladelse giver derfor en helt anden tryghed, og er desuden forudsætningen for, at man kan søge om dansk statsborgerskab.

Som med den netop vedtagne lov om familiesammenføring er der tale om, at regeringen nu fjerner de seneste og skrappeste stramninger, som blev indført under VKO-regimet. Men de nye regler betyder langt fra, at vi er tilbage til tiden før 2001, hvor man normalt kunne få permanent opholdstilladelse i Danmark efter at have boet i landet i tre år. Danmark vil også med de nye regler have væsentligt skrappere krav end i vores nabolande. I Norge er forudsætningen for permanent opholdstilladelse, at man har boet tre år i landet og har modtaget undervisning i norsk (eller samisk). I Sverige får man automatisk permanent opholdstilladelse efter fem års legalt ophold i landet.

Pointsystemet forsvinder
Lovforslaget indebærer først og fremmest afskaffelse af det nuværende pointsystem, som blev indført for to år siden under den tidligere regering. Det betød, at udlændinge skulle skaffe sig 100 points i kraft af danskkundskaber, arbejdserfaring og ”aktivt medborgerskab” – sidstnævnte for eksempel dokumenteret i den såkaldte Medborgerskabsprøve, som nu afholdes for sidste gang den 1. juni. For Dansk Folkeparti var formålet at sikre et system til fordel for velfungerende og højtuddannede udlændinge (læs: udlændinge med vestlig baggrund), men som gjorde det meget svært for folk med svag boglig baggrund (læs: udlændinge fra den tredje verden).

Såvel S, SF, Enhedslisten og R stemte dengang imod loven, men for første gang hed det nu fra de to førstnævnte: ”At indføre et pointsystem for opnåelse af permanent opholdstilladelse er med S og SF’s øjne som udgangspunkt en god idé.” Især mente de to partier, at uddannelse burde give points på lige fod med arbejde.

Muligvis var der tale om et ynkeligt forsøg på at vise vælgerne, at ”oppositionen” skam også stiller skrappe krav til udlændinge, - som i virkeligheden ikke var alvorligt ment, eller også har S og SF bøjet sig for de Radikale (og Enhedslisten), da regeringsgrundlaget blev skrevet. I hvert fald forsvinder pointsystemet nu helt og aldeles.

Regeringen foreslår i stedet, at permanent opholdstilladelse kan tildeles, hvis man har boet lovligt i Danmark i mindst 5 år, at man som minimum har bestået Prøve i Dansk 1, og at man har været i ordinær beskæftigelse eller uddannelse i mindst 3 år inden for de seneste 5 år (både deltids- og fuldtidsbeskæftigelse medregnes). Dertil kommer forskellige andre krav om ikke at have modtaget offentlig hjælp, ikke have begået kriminalitet osv.

Et år mere
Overordnet set vil de nye regler gøre det meget nemmere at opfylde betingelserne i forhold til nu, men minimumsperioden for ophold er dog forlænget med et år – fra de nuværende 4 til 5 år. Det vil ifølge forslaget være nødvendigt for at opfylde de øvrige krav til integration – sprogkundskaber og arbejde eller uddannelse. Før pointsystemet blev vedtaget, gjaldt dog en minimumsperiode på 7 år.

Minimumskravet om bestået eksamen i Dansk 1 åbner mulighed for, at også folk med en svag uddannelsesmæssig baggrund har en chance, for eksempel folk der kommer til Danmark som analfabeter. Tidligere var kravet eksamen i Dansk 2 (som de fleste kan bestå efter 2-3 års undervisning, hvis man har en grundlæggende skolebaggrund fra sit hjemland).

Arbejde og uddannelse
Den største hindring for en permanent opholdstilladelse vil utvivlsomt være kravet om 3 års arbejde eller uddannelse inden for de seneste 5 år.

Det er et fremskridt, at uddannelse sidestilles med arbejde. Men definitionen af uddannelse indebærer en forskelsbehandling, som betyder, at personer med svag skolebaggrund som må slide hårdere og længere for at nå til en egentlig erhvervsuddannelse. Det ville have været rimeligt at medregne en indsats for at forbedre danskkundskaber.

Dertil kommer arbejdskravet, som i den nuværende økonomiske krisetid vil fungere som en effektiv bremseklods for rigtig mange udlændinge. Særligt udlændinge, som taler og/eller skriver dårligt dansk, har svært ved at finde arbejde, som konjunkturerne er i dag. Ofte vil de være de første, der får en fyreseddel.

Et alternativt krav kunne være, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Undtagelser
Der gælder en række undtagelser for flygtninge og for udsatte personer. Men dispensationsbestemmelserne er i det nye lovforslag så snævre, at det udelukker meget sårbare mennesker.

Forslaget ville række en hånd ud til disse mennesker, hvis det giver mulighed for dispensation, så kravet om arbejde eller uddannelse bortfalder eller nedsættes. Dette var delvist gældende, før den nuværende lov blev vedtaget i 2010.

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 26

En ny parlamentarisk taktik for Enhedslisten?

Frem mod valget i 2011 var en af Enhedslistens paroler, at partiet ville ”trække socialdemokraterne til venstre”. På trods af at Enhedslisten fik det bedste valg for venstrefløjen i mange årtier, var det dog svært at se effekten af forsøget på at ”trække” i S. Tvært imod gennemførte Thorning-regeringerne en grundlæggende borgerlig politik, der øgede uligheden, videreførte de borgerlige regeringers økonomiske politik, solgte DONG, angreb lærerne og meget andet. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.