RELATEREDE ARTIKLER

Macron som præsident: Den kapitalistiske offensiv vil skærpes Storm og kompas Iglesias genvalgt på Podemos-kongres Kommuner afviser uretmæssig gæld Venstrefløjen styrket i Podemos Efter 14. juni, kampen fortsætter Aftale mellem Podemos og Izquierda Unida "Krisen" i Podemos Frankrig rejser sig – om natten 1-år med Syriza ved magten Frem mod et demokratisk brud og et stop for nedskæringer Uventet aftale på venstrefløjen skaber sejre og afslører modsætninger Socialdemokratisk regering med støtte fra venstrefløjen Nationalisme og krigsmageri vandt valget Græske soldater nægter at gøre front mod flygtninge Venstrefløjspartiet vandt – men venstrefløjen tabte Højrefløjen mister flertal, Venstre-Blokken går frem SYRIZA fik klar sejr - i skyggen af lav valgdeltagelse og nye nedskæringer Venstrefløjen bryder med Tsipras Demokrati mod finans-kolonialisme Solidaritet med de fængslede demonstranter fra 15. juli Konsekvenserne af kapitulationen Udtalelse om aftalen og Syrizas fremtid Flertal i Syrizas Centralkomite siger nej til aftalen med EU Det græske Nej er et signal om afgørende kampe mod Trojkaen Kan Ciudadanos redde højrefløjen? Kommission skal revidere den græske gæld Vejen til folkemagt? ”At gå denne vej kan kun betyde nederlag” “En sandkorn i maskineriet” Venstrefløjens opgaver efter SYRIZAs sejr Podemos stormer frem En eksemplarisk kamp, som kan smitte ”Forandringen kommer ikke fra EU-parlamentet” Efter kommunalvalget og demonstrationerne 12. april ”Podemos!” (Vi kan!) Vælgerlussing til franske socialdemokrater “Hvid tidevandsbølge” skyller privatiseringsplan i sundhedsvæsenet væk Protestbølgen 2012-13 Højrefløjen kriminaliserer abort Aktionen mod Gyldent Daggry Modstanden på Taksim Optøjer og politivold i Tyrkiet Krisen på den radikale venstrefløj og debatten i Sinistra Critica Vend siden og skriv en ny bog Nogle få bemærkninger om regeringsspørgsmålet Politisk dødvande, mens nedskæringer fortsætter – og dræber Venstrefløjens historiske ansvar i Grækenland Jorden til dem, der dyrker den Nyt baskisk venstrefløjsparti efter strategisk kursændring Ingen stemmeopfordring fra Sinistra Critica Syrizas ledelse udfordret fra venstre Kan SYRIZA blive et nyt PASOK? Udsigten til en venstre-regering i Portugal Afvis trojkaens tyveri og vælt regeringen Retten til selvstændighed og venstrefløjens forslag En million i oprør i gaderne Farvel Spanien? Brev fra Alexis Tsipras til EU-Kommissionens formand Vi skal genskabe troen på at mobilisere ”Vi har præsenteret et antikapitalistisk svar” Græsk hospital nu under arbejderkontrol! Omstrukturering, revision eller sletning af gælden? Absolut flertal til højre Farvel til Berlusconi - nu skal vi kæmpe imod bankdirektørernes regering EU-topmødets aftale er uacceptabel Grækenland på randen undtagelsestilstand – et spørgsmål om dage Vi vil ikke betale jeres ejendomsskat! Vi vil vælte jer! Kæmpe sejr for de indignerede 15. Maj bevægelsen i Spanien Stop betalingerne- slet gælden – nationaliser bankerne under arbejderkontrol – ud af eurozonen og EU nu! En fabriksarbejders livshistorie ”Et nederlag, som skal kaldes, hvad det er” Oppe og nede Arabisk forår og spansk sommer Den yderste venstrefløj i en blindgyde Social modstand er løsningen – ikke et farvel til euroen Succes for den anti-kapitalistiske venstrefløj i lokalvalgene Berlusconismen i krise – og venstrefløjen på et sidespor Mobiliseringerne fortsætter Modstand mod Sarkozys pensionsreform skaber en eksplosiv situation Meningen med den græske krise "Eliten er i gang med at hævne sig på befolkningen" Tørklædesag i fransk valgkamp Stor fremgang til venstrefløjen 'Vi vil have selvstændigheden til at materialisere sig' Oprør og antikapitalistisk samling Grækenland i oprør Billeder fra historiske protester i Grækenland På vej mod et nyt antikapitalistisk parti Antikapitalisme i EU-valget ”Det røde postbud” blev udspioneret 11 teser om hvordan den italienske venstrefløjs krise kan imødegås Neo-fascister opruster under Berlusconi Splittet venstrefløj tabte alt Fremgang for venstrefløjen Alliancen mellem arbejdere og studerende er afgørende

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Sydeuropa

21.04.12 | Dick Nichols

Tip en ven      |    Print  

Frankrig: Venstrefrontens Jean-Luc Melenchon er præsidentvalgets overraskelse

18. marts, på den 141. årsdag for Pariserkommunen, forventede arrangørerne 20-30.000 deltagere i demonstrationen for at ”indtage Bastillen”. Der kom op mod 120.000.

Der findes ikke noget valg, som ligner en fransk præsidentvalgkamp. Det er et seks-måneder langt løb, hvor næsten alle politiske stalde har en løber, og hvor reglerne er mindre diskriminerende mod "outsiderne" end i mange andre lande.

Det giver en fordel til den kandidat, der har personlighed: en kandidat, der appellerer til vælgerne som en frisk, oprigtig og "ikke-politiker"-type, har større chance for at vinde opbakning end i andre valg.

Gennem årene har dette valgsystem givet venstrefløjens kandidater mulighed for at udnytte dette. Den lidenskabelige arbejderklasse-fighter Arlette Laguiller fra Arbejderkamp (LO) var en sand stjerne mellem 1974 og 2002, hvor hun fik 1,6 millioner stemmer (5,7 procent).

I 2007 var det nye ansigt Revolutionære Kommunistiske Ligas (LCR) Olivier Besancenot. En ung postarbejder, som forøgede de1,2 millioner stemmer, LCR fik i 2002 til 1.500.000 (4,1 procent). For en stund blev Besancenot anset for at være Frankrigs mest populære politiker.

Siden 2002 er opbakningen til kandidaten fra Frankrigs Kommunistiske Parti (PCF) faldet. Partiets kandidat fik 21,3 procent i 1969 og 15,4 procent i 1981. I 2002 scorede LO og LCR flere stemmer end PCF’s Robert Hue (3,4 procent). I 2007 kollapsede PCF til sølle til 1,9 procent.

Venstrefronten

i år har PCF besluttet ikke at optille en kandidat i eget navn, men at støtte den kandidat, som på forhånd var udpeget af Venstrefronten (Front de Gauche). Det var Jean-Luc Melenchon, mangeårig leder af venstreorienterede fraktioner i det socialistiske (socialdemokratiske) Parti (PS).

Melenchon meldte sig ud af PS, efter at partiets kongres i 2008 afviste et forslag om at droppe den neoliberale politik og vende tilbage til en mere arbejderorienteret politik.

Sammen med andre desillusionerede PS-medlemmer dannede Melenchon Parti de Gauche (Venstrepartiet), inspireret dels af Tysklands Die Linke). Senere tog Venstrepartiet initiativ til at danne Venstrefronten som en valgalliance med PCF og andre mindre venstreorienterede grupper.

Melenchons kampagne har været den vigtigste nyhed i valgkampen, hvor første valgrunde finder sted søndag den 22. april.

Efterhånden som valgdagen nærmer sig, viser meningsmålingerne en støtte til Melenchon på mellem 14 procent og 17 procent, det vil sige i konkurrence med Marine Le Pens racistiske Front National (FN) om tredjepladsen.

Afgående præsident Nicolas Sarkozy, fra det konservative UMP, og Socialisternes Francois Hollande ligger forrest i meningsmålingerne med mellem 26 procent og 30 procent.

Melenchons kampagnen har ændret den politiske dynamik til venstre for PS. I to årtier har det været et slagsmål mellem PCF, trotskistiske organisationer som LO og LCR, og De Grønne.

Stigende støtte

Gennem de seneste seks måneder er opbakningen til Venstrefrontens kandidat tredoblet på bekostning af alle andre venstre kandidater.

Støtten til såvel Hollande som Eva Joly fra Økologisk Europa-De Grønne (EELV) er faldet med op til 5 procent. Støtten til kandidaterne på den yderste venstrefløj, Nathalie Arthaud fra LO og Philippe Poutou fra det Nye Antikapitalistisk Parti (NPA), er stoppet på 1 procent eller mindre.

Hvad forklarer denne succes?

For det første Melenchons direkte afvisning af neoliberalismen, og opfordring til en "borgernes revolution" mod finansfyrsterne og den rige magtelite. Melenchon forestiller sig en voksende massemodstand mod neoliberale nedskæringer i Frankrig føre til dannelsen af en "sjette franske republik" med økonomisk og social retfærdighed, folkeligt demokrati og miljømæssig bæredygtighed.

Ekkoet fra 'Bevægelsen for en femte Republik’, som var præsident Hugo Chavez’ første politiske projekt i Venezuela, er ikke tilfældig. Melenchon, hvis mor var spansk, har en lang tradition for solidaritetsarbejde med kampe i Latinamerika. De højreorienterede medier beskriver ham hånligt som "den lille Chavez" på grund af hans oratoriske stil.

De vigtigste forslag fra Venstrefronten er en umiddelbar tilbagevenden til 35-timers arbejdsuge, fuld pension fra 60 år (mindst 75 procent af slutlønnen), en 22 procent stigning i mindstelønnen til 1700 euro om måneden og et loft for maksimløn. Han foreslår desuden, at 800.000 midlertidige jobs i den offentlige sektor bliver permanente.

Velfærdsprogrammet omfatter en 100 procent dækning af sundhedsudgifter, oprettelse af en halv million børnehavepladser, et årligt socialt boligbyggeri på 200.000 boliger, en fastfrysning af huslejer og 10 milliarder euro til investeringer i uddannelse og forskning.

Den offentlige sektor vil vokse gennem re-nationalisering af de store energiselskaber og oprettelsen af 11 nye offentlige selskaber. De skal dække områder såsom socialt boligbyggeri, bankvirksomhed, sundhed, uddannelse, information og kultur, medicin, transport og børnepasning.

Omfattende "økologisk planlægning" vil også blive indført.

Der skal indføres vetoret mod fyringer i alle brancher, som giver overskud. Ansatte i fabrikker, som skal lukkes eller sælges, vil få gunstige betingelser for at kunne omdanne dem til kooperativer.

Venstrefrontens forslag vil blive finansieret ved lukning af skattely, øgede skatter på kapital og høje indkomster, herunder en 100 procent skat på indkomster over 360.000 euro om året - og genindførele af Nationalbankens mulighed for at opkøbe statens gæld.

På det udenrigspolitiske kræver Venstrefronten en tilbagetrækning fra NATO og en komplet nytænkning af forsvarspolitikken.

Kampagnen

Melenchons første kampagnemøder viste hurtigt, at kampagnen var i kontakt med folkelige følelser. Efter sin første optræden foran 3,2 millioner seere i det nationale TV-program ’I ord og handling’, var rådhuse og idrætshaller fyldt til bristepunktet. Det startede med 6000 deltagere i Nantes.

Venstrefrontens kandidat benyttede nedgraderingen af den franske offentlige gæld i januar til at protestere uden for Standard og Poors' kontor i Paris og til at slå sig op som den kandidat, der "går til modstand mod ratingbureauerne".

Han fordømte også de nye EU-regler i finanspagten, der begrænser de nationale budgetter til et strukturelt underskud ikke større end 0,5 procent af bruttonationalproduktet. Der var tale om "en organisering af Europa, der fører til katastrofe," sagde han.

Kernen i Melenchons argumentation har været, at en alternativ politik til den neoliberale stramme faktisk er mulig - at tvinge de rige og spekulanterne til at betale for deres krise. Hans møder har kombineret en forklaring på, at Venstrefrontens program er realistisk, med ætsende angreb på "nedskærings-kandidaterne", og opfordringer til modstand på gader og arbejdspladser.

Kampagnen er også blevet opbygget via ture i "vælgermiljøer", f.eks. på gymnasier og universiteter, miljøgrupper, ansatte i offentlig transport, landmænd og kunstnere og intellektuelle.

En illustrativ historie var Melenchons tale på den nationale kongres hos det franske Natur- og Miljøforbund, hvor Venstre Front kandidat fremlagde en grundlæggende økosocialistisk vision.

Et vigtigt mål for kampagnen har været "det glemte folk" i arbejderforstæderne, hvor FN har opbygget støtte gennem de seneste 20 år, ofte på bekostning af PCF.

Til en forsamling på 2500 personer i Metz (hvor FN vandt over 20 procent af stemmerne i regionalvalget i 2010) sagde Melenchon: "i må ikke give efter for det hadefulde parti, der opfordrer til at vende dig mod de andre. I må ikke blive splittet efter religion eller hudfarve. Der er kun én regel, der bør definere os i forhold til andre -Liberté, Egalité, Fraternité!"

Den 18. marts, på 141 årsdagen for Pariserkommunen, kom bekræftelsen på, at Venstrefrontens kampagne virkelig bider fra sig. Arrangørerne havde forventet 20.000 til 30.000 til en demonstration, der skulle ”indtage Bastillen”. Der kom op mod 120.000.

Andre massemøder i Toulouse (50.000) og Marseille (100.000) har bygget på succesen fra Paris.

Reaktioner

Den stigende popularitet for Melenchon har resulteret i voldsomme reaktioner fra hele det franske politiske spektrum. Laurence Parisot, leder af arbejdsgiversammenslutningen MEDEF sammenlignede Venstrefrontens kampagne med terrorregimet under den franske revolution.

De højreorienterede medier har lanceret en forudsigelig jagt efter "snavs" i Melanchons fortid, som at han i sin ungdom var medlem af den trotskistiske Internationale Kommunistiske Organisation, og han i 2011 afviste at beskrive Cuba som et diktatur.

Økonomiske kommentatorer har beskrevet Venstrefrontens programforslag som ufinansierede, i strid med EU-aftaler og uholdbare for virksomhedernes og statens økonomi.

Nogle af de mere voldsomme reaktioner er kommet fra venstrefløjen i bred forstand. Den 9. april kom Daniel Cohn-Bendit, tidligere maj 1968-leder og nu medlem af EU-Parlamentet for EELV, med et angreb på Melemchon, hvor han i et interview i Le Monde for talte om "fremkomsten af denne jakobinske, centralistiske parodi på en venstrefløj, der er en velsignelse for Nicolas Sarkozy".

Den 11. april mindede Eva Joly, EELV’s præsidentkandidat og nede på 2 procent i meningsmålingerne, om, at Melenchon er "allieret med PCF, der er pro-atomkraft, pro-produktivistiske og pro-infrastruktur". Hun beskrev Venstre Front program som "revolutionært, urealistisk og farligt for Francois Hollande".

En lignende reaktion kom fra franske modstandsbevægelses-veteran Stephane Hessel. Med et hint til præsidentvalget i 2002, hvor SP-kandidaten Lionel Jospin blev forvist til en tredjeplads efter FN, opfordrede Hessel til, at Melenchon trak sig ud af valget.

Men fra en anden retning kunne læserne af dagbladet Liberation den 22. marts læse en kommentar, hvor NPA lederne Pierre-Francois Grond, Myriam Martin og Helene Adam opfordrede til at stemme på Melenchon stedet for på NPA’s kandidat Philippe Poutou.

De tre, som tilhører den ”anti-kapitalistiske venstrefraktion” inden for NPA, sagde: "Det er med bitterhed, men også med vrede, at vi ser vores parti opgive de løfter, det kom med ved sin grundlæggelse - at samle alle anti-kapitalister til et masseparti. Ved at opstille sin egen kandidat er NPA på vej til at marginalisere sig selv og forspilde muligheden for at påvirke de store spørgsmål i den politiske situation."

Poutou svarede den 11. april i interview i Le Monde "Der er krav, som vi har til fælles med Venstrefronten, men der er også en løsning, som ikke er vores. At arbejde med PS( ...) Vores diskussion handler om at opbygge et politisk redskab, der i morgen vil give os mulighed for at bekæmpe kapitalismen, en diskussion om at ekspropriere bankerne, om ægte demokrati, om at sætte spørgsmålstegn ved kapitalisternes magt over økonomien. "

NPA kandidat sagde: "Opbygning af et PS version 2, som er en smule mere radikalt end den nuværende version 1, er mindre kompliceret end at bygge et anti-kapitalistisk parti."

Uanset valgresultatet den 22. april står det klart, at Mélenchon kampagnen har rystet op i fransk politik til alle sider.

Dick Nichols er Europa-korrespondent for den australske ugeavis Green Left Weekly. Artiklen er opdateret den 16. april. Oversat af Karina Skov.

 

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 20

Appel til den Pakistanske regering og styret i Gilgit-Baltistan regionen

På torsdag skal højesteret i Pakistan genbehandle sagen mod Baba Jan, politisk aktivist og fagforeningsleder. I den forbindelse samles der underskrifter på nedenstående solidaritetserklæring. Vi ønsker fra SAP’s side at styrke opmærksomheden på dette politiske overgreb - og bringer i den forbindelse solidaritetserklæringen som denne uges ugekommentar. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.