læs mere om: Arabiske revolutioner

26.03.12 | Dokument

Tip en ven      |    Print  

Syrien: Syriske socialister kæmper mod regimet

Den folkelige bevægelse imod Assad-regimet fortsætter. Vi udgiver en oversættelse af en udtalelse fra Det Syriske Revolutionære Venstre, en gruppe marxister inde i og udenfor Syrien, som i januar udgav det første nummer af en månedsavis.

Vi er klar over, at udtalelsen indeholder sproglige udtryk, der for nogle læsere må lyde forældede på engelsk (og dansk o.a.). For eksempel, når man bruger udtrykket ”masserne” om de almindelige mennesker i landet. Men det er imidlertid vigtigt at anerkende, at det ikke er tilfældet i en syrisk sammenhæng i dag eller i den oprindelige arabiske tekst. Det gælder også udtrykket ”sekterianisme”, der henviser til Assads-regimets praksis med at sætte landets forskellige etnisk-religiøse samfund op imod hinanden for selv at fastholde regeringsmagten. (Regimet forsøger at fremstille sig selv som beskytter af kristne, kurdere og de alavitiske muslimer mod den sunnimuslimske flertal) – New Socialist Webzine.

Det barbariske regime vil ikke gøre en ende på de syriske revolutionære massers beslutsomhed.
Siden begyndelsen af sidste måned (januar) har det regerende regime accelereret sine ødelæggelses- og mordermaskine, samtidig med at den arabiske plan er blevet fremsat, der stillede krav om, at tyrannen træder tilbage til fordel for Vicepræsidenten. Hæren og militserne har stormet et antal byer og landsbyer.

Dette blodige regime har udnyttet de endeløse diskussioner i FN's Sikkerhedsråd, hvor den russiske og den kinesiske regering brugte deres veto til at forhindre vedtagelsen af en resolution, der fordømte regimet. Den har udløst det barbariske angreb på området omkring byen Homs. De har begået endnu en massakre den 3. og 4. februar, som lægger sig til den lange række af massakrer på de beslutsomme og revolutionære masser.

Det regerende regimes barbari fordrer en kraftig fordømmelse fra de kræfter af engagerede og samvittighedsfulde mennesker, der kæmper for frihed og retfærdighed. De må appellere om, at der blivet taget retslige skridt mod gerningsmændene for disse forbrydelser. På trods af massernes voldsomme lidelser og ofre, har det morderriske regime lidt store nederlag, da det forsøgte at knuse revolutionen og knække det revolutionære folks vilje.

Masserne har, gennem sin storslåede revolution, skrevet linjerne i de mest respekterede sider af historien om heltemod, offervillighed, mod og ære, ved at gå imod et af de værste regimer i regionen, når man måler på kriminalitet og terror. De ved intuitivt og gennem egne erfaringer, at regimet kun bekymrer sig for den syriske sag, når den ses gennem deres snævre egoistiske interesser eller på langt sigt. De ved også, at regimet ikke lader sig bevæge af det syriske folks ofre eller blod. Masserne stoler kun på sin egen styrke og sin vilje til at tvinge det blodige Assad-regime til fald.

De ved også, at jo mere masserne deltager i revolutionen - selv de frygtsomme og ubeslutsomme inddrages, jo mere de øger og udvider den revolutionære bevægelses styrker og har frihed lighed og social retfærdighed indprentet i den revolutionære bevægelses banner, jo stærkere støtte får de, og det forhinder at man forfalder til sekterismens dystre problemer, som regimet og de kontrarevolutionære styrker opmuntrer til. Hvis det lykkes at forhindre det, vil den revolutionære proces mildne lidelserne og ofrene, samtidig med at den har fremprovokeret regimets fald. Det vil så også bane vejen for muligheden for at bygge et nyt frit Syrien, demokratisk og pluralistisk, baseret på lighed mellem alle borgere, uden diskrimination ud fra køn, race eller religion.

Vi må forhindre en gentagelse af massakren i Homs, og i alle de andre byer, som det herskende regime har forøvet. Det er derfor, vi fortæller det rådne regime, at det står overfor det syriske folk i alle dets komponenter og ikke bare i en bydel, en by eller en landsby hist og her. Vi svarer regimet, at oprøret vil fortsætte overalt. Det folk, der kæmper mod diktaturet, og som ikke er begrænset af sekteriske beskrivelser (etnisk, religiøst el.lign o.a.) er alle syrere forenet i den stolte kamp for frihed. Det er derfor, det ikke er lykkedes for regimet, at splitte den revolutionære bevægelse, især ikke på et sekterisk grundlag, som den revolutionære bevægelse forkaster. Det vil stadig ikke lykkes for regimet, for vores folk er ét og forenet i vores kamp mod den herskende klike.

Generalstrejken i slutningen af sidste år viste, at selv om den var begrænset, kunne den lamme de økonomiske og militære lag af regimet, og hjælpe med til at skærpe massernes revolutionære politiske bevidsthed. I dag, hvor der blev annonceret en tredages civil ulydighedsbevægelse i protest mod massakren i Homs, opfordrer vi ikke kun alle venstreorienterede til at støtte og selv deltage effektivt i den. Vi kræver også at man følger op på aktionen og igangsætter strejker (med politiske, økonomiske og sociale krav) for civil ulydighed og for inddragelse af alle revolutionære kræfter, som er de eneste, der er i stand til at lamme systemets materielle niveau og brutaliteten i dets undertrykkelse.

Militante revolutionære i Syrien, lad os fortsætte udbredelsen af strejkerne og ulydighedsbevægelsen for at lamme dette blodige regime gennem vores fælles kamp, alene gennem Syriens revolutionære folks energi, som er ubegrænset og lad os fortsætte med at danne selvstyrende komiteer og lokale råd til at tage sig af de revolutionære massers forhold, fordi det diktatoriske regime vakler, på trods af dets falske påstand om dets ufejlbarlighed.

Med det syriske folks solidaritet og enhed, og dets heltemodige modstand, vil vi gøre det muligt at vælte Assad-regimet.

Arbejdere, bønder, studenter, arbejdsløse og funktionærer, undertrykte og torterede i Syrien, lad os alle i fællesskab arbejde for en massiv, landsdækkende generalstrejke.

Hæder til revolutionens martyrer. Sejr til det syriske folk. Forenet, Forenet.
Damaskus, 5. februar 2012

Udtalelsen er optrykt i New Socialist webzine i Canada (NSW) den 19. februar 2012. Introduktionen er taget fra NSW. Oversat fra arabisk af Khalil Habash, og fra engelsk af Martin Mørch.

Tip en ven      |    Print