læs mere om: Arabiske revolutioner

29.01.12 | Nizar Amami

Tip en ven      |    Print  

Tunesien: Venstredrejning på tunesisk LO-kongres

Den 22. kongres i den tunesiske landsorganisation UGTT blev afholdt den 25-28. december 2011. En stor del af kongressen handlede om valg af ny ledelse. Den nye landsledelse markerer et klart fremskridt i forhold til den gamle. Den bygger på ægte aktivister, som er engageret i kampene og ikke er korrupte.

En alternativ liste blev opstillet med kandidater tæt på landsorganisationens tidligere generalsekretær. Blandt disse var der også flere selverklærede uafhængige, hvoraf nogle i virkeligheden var tæt på islamisterne, som nu sidder på magten i landet (omkring 10 procent af kongresdeltagerne var formentlig knyttet til islamisterne).

Det overvældende flertal af medlemmerne i den nye landsledelse tilhører den historiske faglige venstrefløj, og det er en sejr for venstrefløjen. Halvdelen af de valgte er ikke, eller er ikke længere, medlemmer af et parti. Det er for eksempel tilfældet med den nye generalsekretær. Han var en del af mindretallet i den gamle ledelse og hører til den demokratiske og venstreorienterede bevægelse. For 20 år siden var han medlem af det kommunistiske parti.

Den sejrende liste drog fordel af, at kandidaternes politiske tilhørsforhold ikke var repræsenteret ved partiernes ledere. For eksempel er Sami Tahri fra gymnasielærernes fagforbund og Mohamed Msalmi fra den regionale ledelse i Ben Arous [by i det nordøstlige Tunesien, red] medlemmer af henholdsvis MPD [Bevægelsen af Demokratiske Patrioter - fik 0,83 procent af stemmerne ved valget i 2011] og PTPD [Patriotiske og Demokratiske Arbejderparti]. Men de blev valgt til landsledelsen som fagforeningsfolk, og de sidder ikke med i ledelsen af deres partier.

PCOT [Tunesiens Kommunistiske Arbejderparti – fik 1,57 procent af stemmerne ved valget i 2011] optrådte ikke på samme måde. Et af deres medlemmer, Hfayed Hfayed, stod på den liste, der vandt, som repræsentant for folkeskolelærerne. Men PCOT ønskede også, at et andet medlem, Jilani Hammami, valgt til ledelsen. Flertallet på den vindende liste vurderede imidlertid, at det ikke var muligt at have endnu et PCOT-medlem i ledelsen.

Det vigtige nu er at se, hvad den ny ledelse vil gøre i en situation, hvor en lang række demokratiske og sociale krav er fremsat. Indtil videre kan man ikke give dem et fripas. Vi ved, hvad de valgte har stået for tidligere, men det fortæller ikke med sikkerhed, hvad de nu vil gøre.
Der var meget lidt politisk diskussion på denne kongres. Dog blev der vedtaget en række udtalelser med et venstreorienteret indhold, mod arbejdsløshed, krav om arbejdspladser, mod det ultra-nyliberale økonomiske projekt.

Det står ikke klart, hvilken linje der nu vil blive lagt, men jeg tror, den nye landsledelse vil forsøge at forandre UGTT. Der er sat gang i et stort arbejde, og specielt er der planlagt en ændring af vedtægterne.

Den sejrende liste blev ikke lavet på grundlag af ideer, men for at vinde valget. Det er en af grundene til, at der ikke optrådte kvinder på listen. De, der opstillede listen, mente, at det ville have spoleret chancerne for at vinde (97 procent af de kongresdelegerede var mænd, samtidig med at 47 procent af medlemmerne er kvinder).

Efter min mening skulle der alligevel have været en kvinde på listen. Den kendsgerning, at der ikke er en eneste kvinde i landsledelsen, var det dårligste beslutning på kongressen. Det er ikke demokratisk, og det har chokeret mange aktivister. Kvinder udgør 50 procent af postarbejderne, og er i flertal inden for uddannelse, sundhed og turisme. Over 60 procent af tekstilarbejderne er kvinder. Kvinder har deltaget i kampen for at komme af med Ben Ali på lige fod med mænd.

Der vil komme en debat om at ændre de interne valgregler for at indføre en kvote for kvinder i ledelserne, i starten i de regionale ledelser og afdelinger. Først på den næste kongres vil kvinder endelig komme med i landsledelsen.

Nizar Amami er en tunesisk faglig aktivist i PTT (det tunesiske postvæsen) og medlem af Arbejdernes Venstrefront (LGO). Denne artikel blev først bragt i den franske ugeavis Tout est à nous ! og er her oversat fra den engelske version på International Viewpoint.

Tip en ven      |    Print