Nogle få bemærkninger om regeringsspørgsmålet Politisk dødvande, mens nedskæringer fortsætter – og dræber Venstrefløjens historiske ansvar i Grækenland Jorden til dem, der dyrker den Nyt baskisk venstrefløjsparti efter strategisk kursændring Ingen stemmeopfordring fra Sinistra Critica Syrizas ledelse udfordret fra venstre Kan SYRIZA blive et nyt PASOK? Udsigten til en venstre-regering i Portugal Afvis trojkaens tyveri og vælt regeringen Retten til selvstændighed og venstrefløjens forslag En million i oprør i gaderne Farvel Spanien? Brev fra Alexis Tsipras til EU-Kommissionens formand Vi skal genskabe troen på at mobilisere ”Vi har præsenteret et antikapitalistisk svar” Venstrefrontens Jean-Luc Melenchon er præsidentvalgets overraskelse Græsk hospital nu under arbejderkontrol! Omstrukturering, revision eller sletning af gælden? Absolut flertal til højre Farvel til Berlusconi - nu skal vi kæmpe imod bankdirektørernes regering EU-topmødets aftale er uacceptabel Grækenland på randen undtagelsestilstand – et spørgsmål om dage Vi vil ikke betale jeres ejendomsskat! Vi vil vælte jer! 15. Maj bevægelsen i Spanien Stop betalingerne- slet gælden – nationaliser bankerne under arbejderkontrol – ud af eurozonen og EU nu! En fabriksarbejders livshistorie ”Et nederlag, som skal kaldes, hvad det er” Oppe og nede Arabisk forår og spansk sommer Den yderste venstrefløj i en blindgyde Social modstand er løsningen – ikke et farvel til euroen Succes for den anti-kapitalistiske venstrefløj i lokalvalgene Berlusconismen i krise – og venstrefløjen på et sidespor Mobiliseringerne fortsætter Modstand mod Sarkozys pensionsreform skaber en eksplosiv situation Meningen med den græske krise "Eliten er i gang med at hævne sig på befolkningen" Tørklædesag i fransk valgkamp Stor fremgang til venstrefløjen 'Vi vil have selvstændigheden til at materialisere sig' Oprør og antikapitalistisk samling Grækenland i oprør Billeder fra historiske protester i Grækenland På vej mod et nyt antikapitalistisk parti Antikapitalisme i EU-valget ”Det røde postbud” blev udspioneret 11 teser om hvordan den italienske venstrefløjs krise kan imødegås Neo-fascister opruster under Berlusconi Splittet venstrefløj tabte alt Fremgang for venstrefløjen Alliancen mellem arbejdere og studerende er afgørende
læs mere om: Sydeuropa
23.10.11 | Éric Toussaint
15. oktober: Kæmpe sejr for de indignerede
Ikke siden februar 2003 er en appel om en international aktionsdag blevet mødt med så stor genklang. I Spanien hvor Indignados-bevægelsen startede, marcherede næsten 500.000 demonstranter gennem gaderne i 80 forskellige byer - inklusiv Madrid, hvorfra jeg skriver disse linjer.
Der har været aktioner på fem kontinenter. I mere end 80 lande og næsten tusinde forskellige byer har man set hundredtusinder af unge og voksne marchere i protest mod regeringernes håndtering af den internationale økonomiske krise. Disse regeringer har travlt med at redde de private institutioner, som er ansvarlige for det økonomiske kollaps, og som også udnytter situationen til styrke neoliberale tiltag: massive fyringer i den offentlige service, direkte besparelser i sociale udgifter, massive privatiseringer, angreb på social solidaritet (offentlige pensioner, arbejdsløshedsydelser, kollektive lønforhandlinger...) Overalt bruges tilbagebetaling af offentlig gæld som påskud for at forværre stramningerne. Overalt anklager demonstranterne bankerne.
I februar 2003 var vi vidne til den bredeste internationale mobilisering, der har forsøgt at afværge en krig: invasionen af Irak. Mere end 10 mio. mennesker samledes i uendeligt mange demonstrationer over hele planeten. Siden da er dynamikken i den globale retfærdighedsbevægelse, der så dagens lys 90'erne, gradvist blegnet, men er aldrig helt døet ud. Den 15. oktober 2011 var næsten en million mennesker på gaden.
Den finansielle og økonomiske krise, som startede i USA i 2007, har spredt sig - især i Europa - siden 2008. Gældskrisen som udviklingslandene stod overfor, har bredt sig mod nord. Det er forbundet med fødevarekrisen, som har ramt mange af udviklingslandenes regioner siden 2007-08. Ikke at forglemme klimakrisen, der først og fremmest mærkes af folk i Syd.
Denne systemiske krise kommer også til udtryk på institutionelt niveau: Lederne af G8-medlemslandene ved, at de ikke har midlerne til at klare den internationale krise. Derfor har de samlet G20. I tre år har sidstnævnte nu vist sig ude af stand til at komme op med nogle brugbare løsninger. Denne krise bliver også en civilisationskrise. Der bliver stillet spørgsmålstegn ved forbrugerismen, den generelle markedsgørelse, den manglende evne til at tage højde for miljømæssige konsekvenser af økonomiske aktiviteter, vækst-filosofien, jagten efter at pleje private interesser på bekostning af offentlighedens interesse, stormagternes systematiske brug af vold, fornægtelsen af grundlæggende menneskerettigheder for f.eks. palæstinenserne... Kapitalismen er oftest kernen i det, der bliver udfordret.
Der har ikke været én central organisation bag disse mobiliseringer. Indignados-bevægelsen blev født i Spanien i maj 2011 i efterdønningerne fra det tunesiske og egyptiske oprør i de foregående måneder. De spredte sig til Grækenland i juni 2011 og til andre europæiske lande. De har bredt sig over Nordatlanten siden september 2011 (og blev til Occupy-bevægelsen efter Occupy Wall Street – den første af sin slags, red.).
Selvfølgelig støtter en række radikale politiske organisationer og organiserede sociale bevægelser denne bevægelse, men de leder den ikke. Deres indflydelse er begrænset. Det er en bredt baseret spontan bevægelse, for størstedelen unge med et enormt potentiale til at udvikle sig, som er meget foruroligende for politiske ledere, lederne i de største firmaer og alle politistyrker på planeten. Den kan vise sig bare at være et kort glimt eller at være gnisten, som starter ilden. Ingen ved det.
Den 15. oktober 2011 var det mest folk i storbyer og mellemstore byer på den nordlige halvkugle, herunder planetens finanscentre, som reagerede på opfordringen til demonstrationer, hvilket er meget lovende. De indignerede ”occupy”-bevægelser har udløst kreative og frigørende dynamikker. Hvis du endnu ikke er med, så prøv at tilslutte dig, eller start en gruppe, hvis den endnu ikke findes der, hvor du bor. Kom med og deltag i en autentisk frigørelse.
Eric Toussaint er formand for CADTM Belgien (Komiteen for Sletning af den Tredje Verdens Gæld, www.cadtm.org). Artiklen er oversat til engelsk og bragt i International Viewpoint, hvorfra den blev oversat til dansk af Bodil Olsen.
Indfasningspakken er hus forbi!
Hvis du køber ”Hus Forbi” af en hjemløs hver måned, så har du været med til at sikre, at han kan overleve og måske lidt mere. Men du har ikke løst hans problem. Regeringens forslag til en midlertidig forsørgelse af arbejdsløse uden dagpenge kan også redde nogle af dem fra økonomisk ruin. Men det løser bestemt ikke de arbejdsløses dagpengeproblemer. Læs hele kommentaren >>
Margaret Thatcher og skattesvindlernes paradis
Et af historiens største finansielle afsløringer hænger sammen med Margaret Thatcher og den neoliberale, fagforeningsfjendske politik, hun stod for. Tilfældigvis kom afsløringen samtidig med hendes død. OffshoreLeak indeholder detaljer om de enorme summer, som undgår beskatning, og om hvem der ejer formuerne i skatteparadiserne. Benny Åsman skriver (på svensk) på sin blog mere om afsløringerne.
Indien: Større styrke end hæren
Over hundrede millioner indiske arbejdere strejkede i to dage i februar, i den største strejke i arbejderklassens historie. Den indiske arbejderklasse kunne blive en langt stærkere kraft end hæren. Af Soma Marik, i
International Viewpoint, marts 2013.
Opstanden spreder sig
I Slovenien spreder opstanden sig. Fagforeningerne har spillet en afgørende rolle i modstanden mod de forskellige angreb på de sociale goder. bl.a med en demonstration med over 30.000 deltagere mod skatteændringer, der især tilgodeser de rigeste.
Af Lucien Perpette i International Viewpoint, februar 2013.
Cubakrisen 50 år efter
Verden stod stille den sidste uge af oktober for 50 år siden, fra det øjeblik, hvor det blev kendt, at Sovjet havde placeret atombevæbnede missiler på Cuba, indtil krisen sluttede officielt – selv om det, hvad der ikke blev sagt offentligt, netop kun var officielt. I den britiske avis The Guardian ser den amerikanske samfundskritiker Noam Chomsky tilbage på konflikten, hvor USA’s præsident Kennedy spillede russisk roulette med atomkrigen.
Nyt jordrøveri
Sri Lankas landbrugsjord bliver markedsført aggressivt som investeringsobjekt for agroindustrien fra Golflandene til skade for småbønder og kvinder, skriver B Skanthakumari. Det er et generelt problem for en lang række lande, også i Afrika syd for Sahara. International Viewpoint 447, april 2012.