RELATEREDE ARTIKLER

Hvad Oktober 1917 kom til at betyde Fra Oktober til i dag Revolution på familiefronten Brød, sex og verdenskrig Seksuelle relationer og klassekamp Revolution i børnehøjde Opstanden, der bragte tre århundreders zar-styre til fald Sådan blev scenen sat for en revolution Ernst Thälmann og den tyske kommunismes tragedie Trotskij på banen Marshallhjælpen – hvad gik den ud på? I Ukraine hyldes jødemordere Påskeoprøret i Irland 1916 Rosa Luxemburg i vores tid Michael Löwy diskuterer Pave Frans´ hyrdebrev, økosocialismen og enheden på venstrefløjen i Europa Det kommunistiske Partis Manifest Clara Zetkins kamp for enhedsfronten Hvorfor er Putin bange for Trotskij? Nyfundne dokumenter bekræfter stalinismens blodige rolle under den spanske borgerkrig ”Vort blod har samme farve!” Kapitalismens verdenskrig og kampen imod den Ernest Mandel og den marxistiske teori om bureaukratiet Arbejderenhed og feminisme på Kominterns kongres Da verden gik amok The Spirit of '45 Rådsdemokrati vs. parlamentarisme Dannelsen af Fjerde Internationale Ingen fredelig vej til socialisme Da Galgebakken sagde nej til huslejestigninger Den spanske borgerkrig sat i rammer Historien om en revolutionær Nogle få bemærkninger om regeringsspørgsmålet Danske jøder evakueret Rosa Luxemburg – en ørn Aktivisten Poul Møller – nu hædret med både medalje og orden Den »svenske revolution« i 1917 ”Man må aldrig give op” De gemte børn Ny Marx-biografi falder på et tørt sted En snak over en kasse efterladte papirer Hvad er Socialdemokratiet? Jagten på den historiske Lenin Er marxismen ansvarlig for stalinismen? Islam og demokrati Fascismens Italien En fabriksarbejders livshistorie Revolutionen i Tønder 1918-19 Revolutionær, reformistisk og stalinistisk politik Perspektiver for Palæstina Internationalens nødvendighed Var PET-oplysninger årsag til attentat? SAP og det politiske politi Kommission med skyklapper Kommissionen der brugte 10 år Reaktion eller revolution Revolution i Tyskland Der er slået en revne. Lad os gøre den bredere »Mere plads i dag til en anti-kapitalistisk venstrefløj end dengang« Alliancen mellem arbejdere og studerende er afgørende Intelligent slubbert på visit Den røde terror Den hvide terror Borgerkrigens tunge arv Stalinismen, nazismen og det daglige folkemord Den rensende revisionismes diskrete charme Videnskaben misbrugt for at fremme racisme Lenin og den demokratiske centralisme Marxisme eller anarkisme Bureaukratiet - en vedvarende fare for arbejderbevægelsen Folkets opium? Teorien om kapitalismens lange bølger En revolutionær vej til socialisme For mange mennesker? Borgerligt og proletarisk demokrati Permanent revolution på dagsordenen En socialisme for vores tid Marxismen, før og nu Om Marx, naturen og miljøet Kommunismens styrke Kapitalistisk klimaforandring og vores opgaver For en ikke-reduktionistisk, ikke-autoritær marxisme Enhedslisten, klimakampen og antikapitalismen Enhedslistens politiske rolle Muslimen, venstrefløjen og de selverklærede feminister Hvad er Kodeordet? Bekæmp fascismen Politisk teori i Amsterdam – eller gennem hørebøffer Kritiske diskussioner om Ernest Mandels marxisme Nationalstat, integration og immigration i Europa

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Teori | Historie

10.10.11 | Camilla Holst

Tip en ven      |    Print  

Historie: Karl Marx og Første Internationale

Karl Marx ydede et ikke kun et uvurderligt teoretisk arbejde, hvor han sammen med Friedrich Engels udviklede en videnskabelig metode til at forstå arbejderklassens kamp for befrielse fra udbytning og fattigdom. Marx var også en ledende kraft i et praktisk og programmatisk opbygningsarbejde gennem etableringen af Første Internationale i 1864, og videre igennem hele Internationalens levetid.

For Marx var det en grundlæggende idé, at det ikke kun handler om forklare virkeligheden, men også at gribe ind i udviklingen og fremme revolutioner imod de undertrykkende kapitalistiske samfund.
For at forstå baggrunden for stiftelsen af ”Den Internationale Arbejderassociation”, senere kaldt Første Internationale, må vi først have en forståelse for den historiske tid og de kræfter, der påvirkede Europa. Som Engels skriver i forordet til den tyske udgave af Det Kommunistiske Manifest:

”Den økonomiske produktion og den deraf fremtvungne sociale struktur inden for ethvert historisk tidsafsnit danner grundlaget for dette tidsafsnits politiske og intellektuelle historie.”

Den kapitalistiske produktionsmåde vandt frem med industrialiseringen, som tog fart i England, og siden i resten af Europa og Nordamerika, fra midten af 1800-tallet. Det grundlæggende for den kapitalistiske og industrielle produktion var mekanisering, fabrikker og masseproduktion. Udvikling og fremskridt af teknologien (herunder særligt dampmaskiner og skibsfart) var af stor betydning for industriens fremgang.

En mekanisering af landbruget overflødiggjorde og ruinerede tusindvis af bønder, så de søgte til byerne efter arbejde, og dermed blev lønarbejdere efterhånden en større og større del af befolkningen. I byerne voksede et fattigt og forarmet proletariatet frem.

Industrialiseringen førte både til en kolossal økonomisk vækst, udbredelse af viden og menneskerettigheder (for overklassen), men den kapitalistiske udbredelse og produktion førte også til fattigdom, undertrykkelse, uretfærdighed og berøvelse af grundlæggende menneskerettigheder blandt arbejderne. Arbejderne i de store fabrikker opdagede efterhånden deres egen styrke, og erfarede at de ved at stå sammen kunne tilkæmpe sig forbedringer. Disse kampe medvirkede til dannelsen og nødvendigheden af fagforeningerne. Kravene var bl.a. højere løn, bedre arbejdsforhold i forhold til sikkerhed og arbejdstid og social sikring, hvis man fx blev arbejdsløs.

Karl Marx’ indvielsestale
Første Internationale blev grundlagt den 28. september 1864 på et offentligt møde i St. Martin’s Hall, Long Acre i London. Indvielsestalen – eller inauguraladressen – for den Internationale Arbejderassociation (senere kaldt Første Internationale) er skrevet af Karl Marx. Inauguraladressen blev vedtaget enstemmigt i den kommission der skulle lave programdokumentet for Internationalen. Internationalen repræsenterede bl.a. engelske arbejdere og fagforeningsfolk, franske arbejdere og repræsentanter fra forskellige emigrantgrupper.

 

Inauguraladressen belyser de elendige vilkår arbejderklassen levede under i England. I talen starter Marx med at fastslå, ”at arbejderklassens usle kår ikke er blevet forbedret.. Bønderne i Irland fortrængtes af de nye landbrugsmaskiner, hverken silkevæverne, syerskerne, handskemagerne eller strømpestrikkerne fik den mængde mad og drikker, som efter en læges anvisning ”[..]akkurat slår til for at afværge sultesygdomme[..]”.

Ud fra nogle officielle beretninger, som sundhedsministeren havde sat i gang, fortæller Marx, at langt over en femtedel af landbefolkningen (ud fra de familier der var blevet undersøgt) levede for under det, lægen havde anbefalet som et minimum af næringsråstoffer. Arbejderne var ikke fattige fordi de manglede arbejde. Det var blandt den arbejdende befolkningsklasse, at der herskede en udbredt fattigdom. Dette kunne lade sig gøre, fordi det arbejde de lavede blev underbetalt og som Marx skildrer: ”Faktisk er det arbejde, der kræves for at tjene til denne sulteration, i de fleste tilfælde overmåde udstrakt.”.

Industrialiseringen medførte også en enorm vækst, men som det var generelt for industrialiseringen var den ”berusende vækst af rigdom og magt” indskrænket til de siddende overklasser. Denne tese underbygges af en anden officiel beretning (taget fra Inauguraladressen), der fortæller:

”Omtrent 3000 personer har en årlig indtægt på 25.000.000 pund sterling, hvilket er mere end samtlige landarbejderes samlede årsindtægt i England og Wales.” og ”[..]antallet af mandlige jordbesiddere i England og Wales er gået fra 16.934 i 1851 til 15.066 i 1861[..] jordbesiddelsens koncentration er tiltaget med 11 % på 10 år.”

I takt med den økonomiske vækst og velstand blandt nogle klasser, var der tiltagende forarmelse og degradering af arbejderklassen. Marx berettede, at den britiske industri, kapitalistisk udvikling af teknologien, forbedringer af trafikken eller andre kapitalistiske tiltag, ikke på nogen måde kunne forbedre vilkårene for arbejderklassen eller fjerne undertrykkelsen fra den herskende kapitalistiske klasse. For som han siger: ”... i en tid med ”berusende” økonomisk fremgang udviklede sultedøden sig næsten til en fast institution i det britiske imperiums hovedstad”.

Igennem sit marxistiske perspektiv og materielle analyse forklarede Karl Marx, at den økonomiske og industrielle udvikling førte til en forarmelse af arbejderklassen.

Nødvendigheden af en International Arbejdersammenslutning
I Inauguraladressen forklarer Karl Marx, hvorfor det er nødvendigt med en International Arbejdersammenslutning, men hans holdning til nødvendigheden af en international revolution står mere klart i blandt andet det Kommunistiske Manifest). Talen er ikke en dækkende præsentation af af Karl Marx’ holdninger og analyse, af proletariatets diktatur, det klasseløse samfund, eller den teoretiske kritik af den kapitalistiske økonomi. Marx frygtede, at hans teorier og revolutionære holdninger ville splitte Internationalen lige fra starten, fordi fagforeningslederne ikke kunne tilslutte sig den klare revolutionære linje.

Da kapitalismen udviklede sig mere og mere internationalt, blev det nødvendigt for arbejderklassen at forene sig internationalt. Overklassen fører bevidst en aggressiv udenrigspolitik, der skal fremprovokere nationale følelser blandt arbejderklassen i de forskellige lande. Dette fjerner fokus fra de nationale problemer, der er i landet, og forhindrer dermed arbejderoprør. Disse bevidste handlinger vender arbejderklassen mod hinanden, og kan føre til krig. Det er derfor nødvendigt at arbejderklassen står sammen i en international arbejdersammenslutning, for at nedbryde de fordommene og forhindre krig. Men det er også nødvendigt for at genskabe fokus på bekæmpelsen af ens egen overklasse. Marx mener, at det er arbejdernes pligt at beherske den internationale politik.

Så vigtig den nationale organiseringen end er, lige så vigtig er den internationale organisering af arbejderne. Organiseringen skal dele og udveksle de erfaringer, arbejderne har fået igennem historien. For at arbejderklassen kan befries må den stå tæt sammen i alle kampe, og tage sejre med nederlag.

Politiske holdninger i Første Internationale

Der var tre stærke politiske strømninger i Første Internationale; anarkisme, økonomister (reformister,) og marxisme. Det mest interessante i Internationalen var Marx’ opgør med anarkismen, fordi det satte hele Internationalens beståen på prøve.

Blandt de fremtrædende anarkister var der først Pierre Joseph Proudhon (1809-1865), der kritiserede Marx’ ”centralistiske autoritære” retning (proletariatets diktatur). Modsætningerne mellem anarkismen og marxismen blev dog først ”farlig” for Internationalen, da Bakunin med sin intelligens og indflydelse lagde op til stridighederne.

Mihail Bakunin (1814-1876) var russisk anarkist og kendte Marx fra Parisertiden. Det var Marx selv der inviterede Bakunin ind i Første Internationale og sendte ham senere et eksemplar af Kapitalen (i 1868). Da Bakunin meldte sin indmeldelse i Internationalen, sagde han, ”Mit fædreland er nu Internationale [...] jeg er din elev og er stolt af at være det,” og han respekterede også Marx’ videnskabelige værk, men var stadig meget skeptisk overfor de ”videnskabelige abstraktioner”, lige så snart de skulle føres ud i virkeligheden, fordi de ville tilegne sig førerskabet.

Han var modstander af marxismen og kommunismen:”[..]at jeg må indlede en strid med ham, vel at mærke ikke for at angribe ham personligt, men på grund af et principspørgsmål, nemlig statskommunismen, hvis glødende tilhænger han og englænderne og tyskerne er. Det ville blive en kamp på liv og død.”

Efter kongressen i Basel i 1869, hvor Marx og Bakunin havde haft en magtkamp og Marx vandt, udtalte Bakunin: ”Jeg ønsker dog statens afskaffelse, den radikale udryddelse af det statsautoritetens princip, som indtil nu har gjort menneskerne til slaver, undertrykt dem, udbyttet dem og fornedret dem” og han afviste alle andre muligheder end den der umiddelbart tjente den sociale revolution.

Konflikten lå i, at anarkisterne ville gå direkte til en afskaffelse af staten, når revolutionen begyndte, hvorimod Marx’ historiske filosofi siger, at afskaffelsen af staten kommer på det tidspunkt, hvor klasserne er nedbrudt, men indtil da må et proletariatets diktatur besidde statsmagten. Bakunin mente, at denne filosofi tildelte og koncentrerede al magten i staten, og at det kunne centralisere al ejendom i statens hænder.

Marx’ position sejrede til sidst over anarkismen på kongressen i Haag i 1972, som ekskluderede Bakunin og flere af hans tilhængere. Imidlertid stoppede Internationalen med at fungere i praksis, da Marx flyttede generalrådets sæde til USA pga. den ændrede situation efter Pariserkommunens fald i 1871. Første Internationalen blev officielt opløst i 1876 pga. forfølgelse, splittelse og økonomiske problemer.

Karl Marx’ betydning
Karl Marx fik vedtaget sit forslag til programdokumentet (Inauguraladressen) for Internationalen, og havde derfor en ledende rolle i Første Internationale. Han skrev også mange andre manifester og resolutioner til kongresser, var sekretær for Tysklands afdeling af Internationalen og tog også mange andre arbejdsopgaver på sig. Marx var stort set altid til stede til de ugentlige møder i Første Internationales generalråd. Ellers diskuterede han hele tiden med medlemmerne fra forskellige lande, for at overbevise dem om marxismens analytiske metode. Han deltog i de internationale kongresser der blev afholdt bl.a. i London (1865), Geneve (1866), Lausanne (1867), Bruxelles (1868) og Basel (1869), deltog Marx. Ofte var det de dagspolitiske spørgsmål, som arbejdstid, kvinde- og børne- arbejde, fagforeninger, skolevæsenet, staten og de politiske virksomheder, der blev taget op.

Samtidig med sit store organisatoriske og politiske arbejde i Internationalen, var Marx også i gang med at skrive ”Kapitalen”, første bind blev udsendt i 1867. I ”Kapitalen” beskrev Marx, hvorfor de kapitalistiske økonomier med jævne mellemrum rystedes af omfattende kriser. Denne analyse af de omfattende økonomiske kriser var aldrig set før. Arbejdet og udbredelsen af ”Kapitalen” fik en enorm betydning for arbejderbevægelsen, og dermed Første Internationale.

Marx og Engels skolede den fremvoksende arbejderbevægelse og dens ledelse med teoretiske analyser, igennem ledelsen af Første Internationale, artikelskrivning og diskussioner mm. Arbejdernes spredte, men omfattende kampe for dagligdagens krav, blev sat ind i den store historiske sammenhæng. Den voksende arbejderbevægelse erfarede dermed sin rolle som bærer af den kraft, der ikke blot kunne forbedre løn og arbejdsforhold for sig selv, men også den kraft, der skulle kæmpe for at sikre alle fattige klasser uddannelse, kultur, ”frihed, lighed og broderskab”.

Dette første forsøg (Første Internationale) på at udvikle en international revolution, lykkedes i første omgang ikke, men man lagde grunden til den enorme udvikling i den internationale arbejderbevægelse. Gennem udvikling af store arbejderpartier, reformkrav i parlamenter i hele verden, revolutioner og kampe har arbejderbevægelsen fremtvunget friere og mere værdige levevilkår for millioner og atter millioner af undertrykte mennesker over hele jorden. Denne kamp er endnu ikke afsluttet, før alle undertrykte er blevet frie og lever på et acceptabelt leveniveau.

Marxismen har således haft en enorm betydning fra udviklingen af Første Internationale frem mod velfærdssamfundene i dag, og for den kommende frigørelse af fattige og undertrykte klasser i hele verden.

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 21

Feminisme på International Ungdomslejr

Den 23.-29. juli afholdes den 34. internationale socialistiske ungdomslejr, hvor omkring 500 unge aktivister hvert år samles for at dele erfaringer fra bevægelser og kampe imod udbytning og undertrykkelse. I år afholdes lejren på sydspidsen af det italienske fastland. Og på baggrund af den internationale kvindebevægelse, som specielt i Italien har mobiliseret titusindvis af mennesker både den 25. november 2016 og den 8. marts i år, vil feminisme blive et centralt tema på lejren. Det er en anledning til at lære af erfaringer på tværs af grænser. Og en anledning til at styrke og udvikle de internationale bånd, der er blevet knyttet som en del af bevægelsen. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.