RELATEREDE ARTIKLER

Natur på kunstudstilling Verdens udstødte Oktober-revolutionen i tale og på skrift De røde Flertal – håb, sejre og nederlag Magtens kontinuitet "Dansk landbrug er fanget i en dødsspiral." Slaveriets lange tråd Af en krigsførende martyrs liv Når de nyser i Wall Street Trotskij på banen Portræt af et religiøst uhyre Draget i krig Politiske erindringer fra Vestkysten Det øko-socialistiske alternativ og vejen dertil Forfaldne lån Israelsk apartheid Nye bøger fra forlaget Solidaritet Ligestilling eller frigørelse Hvordan ville en virkelig materialistisk læsning af Game of Thrones se ud? 1948 – et dramatisk år Marxismen, fremskridtet og Auschwitz Det antimuslimske univers på tryk Stærk bog om klimakrisens revolutionære potentiale Nyfundne dokumenter bekræfter stalinismens blodige rolle under den spanske borgerkrig Da Sexpol kom til Danmark Ukraine i fokus Forbrydelse betaler sig Det spøgte overalt Den europæiske højrefløjs fremmarch Karl Marx vender tilbage Kamppladser Vores Cuba Marxisten Bregengaard, kristendommen og demokratiet Krigsmodstanden, der ikke lod sig stoppe Palæstinensisk ikon Darwinistisk marxisme og kristendom Da verden gik amok En Fortælling om Skabelsen, Historien og Skæbnen Frida kan stadig nås The Spirit of '45 Slutspillet Anarkismen under behandling Derfor har Marx ret Recepten til S og SF Marx må ind på uddannelserne! Skarp pen fra Trotskij kan stadig inspirere Modstandens bog Det danske klassesamfund Linjen i den antifascistiske kamp I atomkrigens slagskygge Barbariets yderste kant Krisen og den udeblevne systemkritik PETs udsigt fra Karmeliterklosteret De gemte børn Ny Marx-biografi falder på et tørt sted Algeriets venner Jagten på den historiske Lenin Bombemordet i Søllerødgade Mordet på Trotskij som historisk roman Chavs – the Demonization of the Working Class Venstrefløjens nye partier 198 opskrifter på modstand Fascismens Italien Vi tog skraldet Troen på markedet Krigen følger med hjem Oprør nu og her! Velstandssamfundet Refleksioner over skabelsen af politiske problematiseringer og løsninger Min broders vogter Den venezuelanske revolution En klassiker om Rosa The Trotsky Fagbevægelsen må rejse krav om fyringspulje og offentlig, deltagerstyret produktion Demokrati andet end et kryds Fra revolutionær socialist til reaktionær fremmedhader Gør SAP til sympatisør af Blekingegadebanden Blandt nynazister i den jyske hovedstad Frihed næste gang Trotskij for begyndere Min ven Stieg Larsson ”Umyndiggørelse” af pædagoger (og mange andre) Avatar findes i virkeligheden De overvågede tager ordet PET-bog med pletter Drengerøvsroman uden hemmeligheder Antikapitalistisk galgenhumor fra Island Dansk integrationspolitik – en ”megasucces”? Kampen om Ungdomshuset – studier i et oprør En grotesk provinshistorie Arabiske seksualiteter Populær kapitalismekritik på godt og ondt Et liv i revolutionens tjeneste

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Anmeldelse

27.05.11 | Søren Søndergaard

Tip en ven      |    Print  

Ny bog: Krigskib for pilgrimme

”Endnu engang stod Victor Mortensen og ventede på kystbanen på Østerport Station. Denne fantastiske jernbane, der efter 113 års drift stadig kørte med stort set samme hastighed, men nu med en præcision som i en bananrepublik. Miraklernes tid var ikke forbi, toget kørte ind på stationen efter køreplanen”.

Med denne underfundighed starter Jørgen Bodilsens seneste – eller mere præcist: første og hidtil eneste – roman: ”Syndikatet”. Debutromanen har fået undertitlen ”en politisk thriller”. Og det er i sandhed korrekt.

Efter kystbanetogets mirakuløse overholdelse af køreplanen følger i hurtigt tempo en ung kurdisk kvinde, et lukningstruet værft, en ordre på tre krigsskibe, en forsvunden konto med 80 millioner i Schweiz, nogle svagtseende politikere og tillidsfolk, en krig mellem Iran og Irak, et par mord i Helsingør og omegn, en hæderlig politimester, en glemt affaldscontainer og en sensation, der ryster Danmark.

Selv om noget af ovenstående måske er hentet fra fiktionens verden, så tager thrilleren udgangspunkt i den skinbarlige virkelighed. Nemlig bygningen af tre skibe på Helsingør Værft. I øvrigt de tre sidste, som løb af stablen i værftets 101 år lange historie før lukningen i 1983.

Officielt var der tale om handelsskibe bestilt af rederiet ”Iraky Lines”, som var ejet af det irakiske forsvarsministerium. Imidlertid skulle man være idiot – eller løgner – for ikke at erkende, at der i virkeligheden var tale om krigsskibe beregnet til troppetransport.

Også den gang sad en del idioter og løgnhalse i Rigets fornemmeste positioner. Dels i den socialdemokratiske Anker Jørgensen-regering, hvor industriminister Erling Jensen (valgt i Helsingør-kredsen!) spillede en central rolle i de indledende forhandlinger. Dels i den efterfølgende borgerlige Schlüter-regering, som systematisk dækkede over sandheden og tillod den endelige levering.

Også tillidsfolkene på værftet valgte af hensyn til beskæftigelsen, at ”sætte kikkerten for det blinde øje”, som den kommunistiske fællestillidsmand, Thomas Nielsen, senere indrømmede.

Når det var så vigtigt at fastholde løgnen om uskyldige ”handelsskibe”, så skyldtes det selvfølgelig modtageren, nemlig Iraks diktator Saddam Hussein. Allerede ved ordrens indgåelse var han ”en slemmer karl”, som undertrykte sin egen befolkning, ikke mindst kurderne. Og den 22. september 1980 angreb han Iran. Alene derfor burde handlen være afblæst på grund af de gældende danske regler om ikke at eksportere krigsmateriel til krigsførende lande.

Men showet fortsatte. Helt ind i folketinget, hvor daværende folketingsmedlem for VS, Steen Folke, i efteråret 1982 og foråret 1983 stillede fire spørgsmål til henholdsvis industriminister Ib Stetter, forsvarsminister Hans Engell og justitsminister Erik Ninn-Hansen.

Det skete på baggrund af oplysninger i SAPs ugeavis Klassekampen den 7. oktober 1982, som påviste, at der i virkeligheden var tale om troppetransportskibe. Bl.a. blev der ud over den normale besætning på 20-30 mand indrettet plads til et ”ekstra mandskab” på 250-300 personer, men uden at der samtidig blev lavet nogen fælles faciliteter til disse, f.eks. køkken og kantine.

Stillet overfor disse kendsgerninger forsvarede den borgerlige regering sig med, at rederen – dvs. det irakiske diktatur – havde oplyst, at de ekstra pladser var beregnet til ”pilgrimme”.

Det fik Steen Folk til at fare i flint: ”Hellige enfold. Man kan vel næppe forvente, at rederen skal oplyse, at det egentlige formål er troppetransport – vel vidende, at dansk lovgivning i så fald vil forhindre leverancen. Men det er mildest talt usandsynligt, at disse avancerede roll on/roll off-skibe nogen sinde vil blive brugt til transport af pilgrimme. I den forbindelse er det i hvert fald svært at forestille sig nytten af skibenes helikopterlandingsdæk, kanonfundamenter og ”strong room”, velegnet til opbevaring af ammunition. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at sidstnævnte i virkeligheden er beregnet til særligt beskyttet transport af et større antal eksemplarer af Koranen”.

Lige meget hjalp det. Og selv ikke mange år senere har det officielle Danmark veget fra sin forklaring. F.eks. i forbindelse med Irak-krigen, hvor Villy Søvndal og jeg forsøgte at afdække samarbejdet med den irakiske diktator.

I februar 2004 spurgte jeg f.eks. statsminister Anders Fogh Rasmussen ”om de danske myndigheder var i besiddelse af oplysninger om, hvad Irak ville bruge de tre skibe fra Helsingør Skibsværft til, inden de blev eksporteret til Irak, herunder hvorfor de blev indrettet med forstærket fordæk og et for et fragtskib meget stort antal passagerpladser?”.

Men det havde han ikke andet end lirum-larum til overs for. Måske ikke så underligt, når man husker på, at en yngre Anders Fogh Rasmussen i 1982 indtog en fremtrædende post i Venstre under den borgerlige regering, som godkendte afskibning af krigsfartøjerne til den irakiske diktator. Hans stiltiende accept dengang passede jo ikke så godt ind i det image at være den store Saddam-basher, som han senere forsøgte at fremstille sig selv som.

Så var der andre, som var mere ærlige. F.eks. mangeårig generalstabsofficer, Michael H. Clemmensen, som en del år efter leveringen af de irakiske skibe udtalte til Jyllands-Posten: ”Jeg selv og mine officerskolleger grinede meget dengang, da en fagforeningsmand fra Metal stod på kajen i Helsingør og fortalte, at de tre skibe var civile. Alle kunne jo se, det var landgangsskibe”!

Denne spændende historie har Jørgen Bodilsen alle forudsætninger for at fortælle. Han arbejdede som elektriker på Helsingør Værft i den periode, hvor de tre skibe blev bygget. Og det var faktisk ham, som var hovedkilden til den tidligere omtalte artikel i Klassekampen.

Jørgen Bodilsens mission er at få dén historie frem. Det giver bogen fremdrift og autencitet. Mest vellykket, når han beskriver politiske processer og livet omkring værftet. Mindre vellykket – efter min mening – når han giver sig i kast med de dybere personanalyser, som alligevel altid ender med, at noget er gået galt i barndommen.

Men hele vejen igennem med en vidunderlig underspillet humor. Som når værkføreren overfuser en værftsarbejder, som kommer for sent med bemærkningen: ”Ved du, hvad tid vi starter her?”. Og den ansatte svarer: ”Prøv at spørge en af de andre, de er som regel startet, når jeg kommer!”.

”Syndikatet – en politisk thriller” kan købes i boghandlen eller hos www.skriveforlaget.dk. Prisen er 149 kroner for de 174 sider.

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 25

Økonomiaftale 2018: Afviklingen af den kommunale velfærd fortsætter

Aftalen om kommunernes økonomi i 2018 er endnu et skridt i den langsomme afvikling af den borgernære velfærd. For aftalen løfter godt nok serviceudgifterne med 300 mio. kr., men alene næste år skønnes udgifterne fra flere ældre og børn at stige med 1,3 mia. kr. Altså vil det reale ressourceforbrug per bruger falde. Samtidig giver aftalen 300 mio. kr. til skattelettelser – noget der åbenlyst vil gavne de rigeste kommuner. Regeringen formår dermed at presse kommunerne i stadig mere borgerlig og asocial retning: Mindre velfærd, flere skattesænkninger. Behovet for et kommunalt oprør er stadig påtrængende. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.