læs mere om: Faglig kamp | Nordamerika

20.03.11 | Svend Vestergaard Jensen

Tip en ven      |    Print  

Konfrontation: Amerikanske fagforeninger slår igen

Situationen for den amerikanske arbejderklasse og dens allierede viser tegn på forandring. De er under angreb fra republikanske politikere, men arbejderne har svaret igen med de største mobiliseringer i årtier i USA.

I uger havde fagforeninger belejret det lokale parlament i staten Wisconsin i USA. Grunden var at statens nyvalgte republikanske guvernør, Scott Walker, ville fratage fagforeningerne deres forhandlingsret i sit nedskæringsfelttog for at få deres budget til at hænge sammen. Et budget, der samtidig med skattelettelser til de rige indeholder nedskæringer for brugerne af offentlige ydelser og forringelse af de offentlige ansattes lønninger med otte procent. Samtidig og ikke mindst er guvernørens politik et forsøg på at knække de faglige organisationer.

Republikanere vs. demokrater
Den republikanske offensiv i Wisconsin er både vendt mod fagforeninger og mod Barack Obama, den demokratiske præsident, som kalder situationen i Wisconsin for et "overgreb". Traditionelt støtter fagbevægelsen det Demokratiske Parti. Fagbevægelsen er en vigtig medspiller for partiet under valgkampe, både som aktivister og som bidragsydere.

Dog findes der historiske og aktuelle strømninger og enkeltpersoner, der stiller sig opgaven at løsrive fagforeningerne fra de to "big business-parties", og danne et Labour Party baseret på fagforeningerne. Udviklingen i Wisconsin viser også, at der er en sådan debat om "arbejderkandidater på fagforeningernes platform".

Den nye guvernør i Wisconsin har da også provokeret det Demokratiske Parti samme sted, da budgettet skulle vedtages. 14 senatorer fra Demokraterne, der nu er i mindretal, flygtede fra staten for at afskære Republikanerne i at stemme om budgetforslaget. Republikanerne har 19 senatorer, og for at loven kan vedtages, kræves at 20 senatorer stemmer for. Men det var ikke de demokratiske politikere, der startede aktioner. Det var disse protestaktioner, der førte til belejringen af parlamentet. Det var denne omfattende aktion, der fik det Demokratiske Partis repræsentanter til at "flygte fra staten" for at undgå afstemningen.

Budgettet blev dog senere vedtaget gennem proceduremæssige manøvrer. Guvernør Walkers krig mod fagforeningerne startede, da han ville ophæve deres ret til at forhandle løn og arbejdsforhold. Fagforeningernes protester holdt sig ikke kun indenfor staten Wisconsins grænser, men bredte og breder sig til andre stater, ikke mindst hvor republikanske guvernører regerer. Det har fået tusinder af demonstranter på gaderne andre steder for at forsvare fagforeningerne.

Filmmanden taler
Alene i Madison – hovedstaden i staten Wisconsin, gik 100.000 på gaden mod loven. Det var nogle dage efter det lokale parlament i uger havde været belejret. Et slogan om generalstrejke var blandt de populæreste slogans. En generalstrejke i Wisconsin har ikke været set siden 1934.

Studerende over hele landet har tillige været i aktion i denne forbindelse. Ligesom bønder har demonstreret i solidaritet med deres traktorer i gaderne.

Filmmanden Michael Moore holdt en tale til de titusinder af protesterende i Madison, som svar på guvernør Scott Walkers nedskæringsoffensiv og antifagforeningspolitik. Moore anklagede en lille minoritet af uanstændige rige for deres skyld i den fortsatte finanskrise. Til råbene "Shame", som i de dage flittigt blev brugt, sagde han: "Landet er overskyllet i velstand og formuer. Det er bare det ved det, at den ikke er i vores hænder. Det må ændres, for det er det største tyveri i historien fra arbejderne og forbrugerne til bankerne og kuponklipperne hos de superrige".

Og videre:
"Fire hundrede uanstændigt rige mennesker, fleste af dem scorede kassen fra de millioner af skatteydere i 2008 - nu har de mere udbytte, aktier og ejendom, og de har mere af det end 155 millioner amerikaneres aktiver tilsammen"

Michael Moore beskrev ophobningen og koncentrationen af USAs økonomiske ressourcer i hænderne på den kapitalistiske elite som et "finansielt statskup". Og videre: "Ved at prøve at ødelægge os, har de givet fødsel til en bevægelse - en bevægelse som er blevet massiv, ikke-voldelig revolte overalt i landet. Vi ved alle at der vil komme et brud en dag, og dette brud er lige her!"

Fagforeningerne mere populære
Traditionelt er fagforeninger i USA ikke stærke. Antallet og styrken har svinget op og ned gennem historien. Sammenlignet med Danmark er det meget lavt. Det store knæk for den amerikanske fagbevægelse kom i 1981, da den republikanske præsident, Ronald Reagan, satte militæret ind for at bryde en strejke blandt flyveledere.

Det store skridt fremad var i 1930’erne og 1940’erne, hvor basisindustrien blev fagforeningsorganiseret efter omfattende kampe. I slutningen af 1930’erne var organiseringsprocenten tæt på 16 ptocent af arbejdskraften. Ved krigens slutning var den vokset til mere end 23 procent. I 2011 er kun syv procent. Visse sektorer så som bilindustrien bevarer stadig traditionen med relativ høj organisationsprocent.

De aktuelle kampe mod nedskæringspolitikken og det at miste fagforeningernes forhandlingsret i Wisconsin og andre steder har sine virkninger. Opbakningen til fagforeningernes forhandlingsret er oppe på omkring 60 procent ifølge meningsmålinger. Både i Wisconsin og i hele USA.

Aktionerne fra fagforeningernes side viser at en ændring er på vej. De viser arbejderbevægelsens kraft og potentiale. En en-dags strejke og aktion i begyndelsen af april diskuteres for at vise arbejdsgiverne og politikerne alvoren bag aktionerne og fagforeningernes evne til at organisere. Den største faglige sammenslutning, AFL-CIO har annonceret en landsdækkende solidaritetsdag. Forslaget er en symbolsk dato, den dato hvor Martin Luther King blev myrdet.

Forandring på vej
De seneste ugers kampe fra såvel private som offentlige ansattes fagforeninger viser, at medlemmer ikke bare venter på direktiver og handlingsanvisninger ovenfra inden de går i aktion. De tager selv fat. Som en lokal leder af AFL-CIO sagde: "Medlemmerne går foran i disse sager"

Det, de aktionerende fagforeningsmedlemmer blandt andet har vist i disse uger, er hulheden i den offentlige økonomi. Hvis der er huller i økonomien, skyldes det, "at pengene er i de forkerte lommer. Beskatning af de store selskaber og de rige – ikke skattelettelser". Dette fremføres igen og igen.

Situationen for den amerikanske arbejderklasse og dens allierede viser tegn på forandring. Det er de største arbejderklassemobiliseringer i årtier i USA. Og godt inspireret af revolutionære udviklinger i Nordafrika og Mellemøsten. Denne inspiration lægges der da heller ikke skjul på blandt de aktionerende.

Tip en ven      |    Print