RELATEREDE ARTIKLER

Sejre og udfordringer for venstrefløjen I Portugal Macron som præsident: Den kapitalistiske offensiv vil skærpes Storm og kompas Iglesias genvalgt på Podemos-kongres Kommuner afviser uretmæssig gæld Venstrefløjen styrket i Podemos Efter 14. juni, kampen fortsætter Aftale mellem Podemos og Izquierda Unida "Krisen" i Podemos Frankrig rejser sig – om natten 1-år med Syriza ved magten Frem mod et demokratisk brud og et stop for nedskæringer Uventet aftale på venstrefløjen skaber sejre og afslører modsætninger Socialdemokratisk regering med støtte fra venstrefløjen Nationalisme og krigsmageri vandt valget Græske soldater nægter at gøre front mod flygtninge Venstrefløjspartiet vandt – men venstrefløjen tabte Højrefløjen mister flertal, Venstre-Blokken går frem SYRIZA fik klar sejr - i skyggen af lav valgdeltagelse og nye nedskæringer Venstrefløjen bryder med Tsipras Demokrati mod finans-kolonialisme Solidaritet med de fængslede demonstranter fra 15. juli Konsekvenserne af kapitulationen Udtalelse om aftalen og Syrizas fremtid Flertal i Syrizas Centralkomite siger nej til aftalen med EU Det græske Nej er et signal om afgørende kampe mod Trojkaen Kan Ciudadanos redde højrefløjen? Kommission skal revidere den græske gæld Vejen til folkemagt? ”At gå denne vej kan kun betyde nederlag” “En sandkorn i maskineriet” Venstrefløjens opgaver efter SYRIZAs sejr Podemos stormer frem En eksemplarisk kamp, som kan smitte ”Forandringen kommer ikke fra EU-parlamentet” Efter kommunalvalget og demonstrationerne 12. april ”Podemos!” (Vi kan!) Vælgerlussing til franske socialdemokrater “Hvid tidevandsbølge” skyller privatiseringsplan i sundhedsvæsenet væk Protestbølgen 2012-13 Højrefløjen kriminaliserer abort Aktionen mod Gyldent Daggry Modstanden på Taksim Optøjer og politivold i Tyrkiet Krisen på den radikale venstrefløj og debatten i Sinistra Critica Vend siden og skriv en ny bog Nogle få bemærkninger om regeringsspørgsmålet Politisk dødvande, mens nedskæringer fortsætter – og dræber Venstrefløjens historiske ansvar i Grækenland Jorden til dem, der dyrker den Nyt baskisk venstrefløjsparti efter strategisk kursændring Ingen stemmeopfordring fra Sinistra Critica Syrizas ledelse udfordret fra venstre Kan SYRIZA blive et nyt PASOK? Udsigten til en venstre-regering i Portugal Afvis trojkaens tyveri og vælt regeringen Retten til selvstændighed og venstrefløjens forslag En million i oprør i gaderne Farvel Spanien? Brev fra Alexis Tsipras til EU-Kommissionens formand Vi skal genskabe troen på at mobilisere ”Vi har præsenteret et antikapitalistisk svar” Venstrefrontens Jean-Luc Melenchon er præsidentvalgets overraskelse Græsk hospital nu under arbejderkontrol! Omstrukturering, revision eller sletning af gælden? Absolut flertal til højre Farvel til Berlusconi - nu skal vi kæmpe imod bankdirektørernes regering EU-topmødets aftale er uacceptabel Grækenland på randen undtagelsestilstand – et spørgsmål om dage Vi vil ikke betale jeres ejendomsskat! Vi vil vælte jer! Kæmpe sejr for de indignerede 15. Maj bevægelsen i Spanien Stop betalingerne- slet gælden – nationaliser bankerne under arbejderkontrol – ud af eurozonen og EU nu! En fabriksarbejders livshistorie ”Et nederlag, som skal kaldes, hvad det er” Oppe og nede Arabisk forår og spansk sommer Social modstand er løsningen – ikke et farvel til euroen Succes for den anti-kapitalistiske venstrefløj i lokalvalgene Berlusconismen i krise – og venstrefløjen på et sidespor Mobiliseringerne fortsætter Modstand mod Sarkozys pensionsreform skaber en eksplosiv situation Meningen med den græske krise "Eliten er i gang med at hævne sig på befolkningen" Tørklædesag i fransk valgkamp Stor fremgang til venstrefløjen 'Vi vil have selvstændigheden til at materialisere sig' Oprør og antikapitalistisk samling Grækenland i oprør Billeder fra historiske protester i Grækenland På vej mod et nyt antikapitalistisk parti Antikapitalisme i EU-valget ”Det røde postbud” blev udspioneret 11 teser om hvordan den italienske venstrefløjs krise kan imødegås Neo-fascister opruster under Berlusconi Splittet venstrefløj tabte alt Fremgang for venstrefløjen Alliancen mellem arbejdere og studerende er afgørende

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Sydeuropa

18.02.11 | Mikael Hertoft

Tip en ven      |    Print  

Kongres i NPA-Frankrig: Den yderste venstrefløj i en blindgyde

Alt i alt var det temmelig deprimerende at være til kongres i NPA – ”Nyt Antikapitalistisk Parti” i Frankrig 11-13. februar 2011. Efter en lovende start er partiet nu løbet ind i alvorlige problemer og stod overfor svære strategiske beslutninger om holdningen til andre strømninger på venstrefløjen og om spørgsmålet om at opstille kandidater der bruger tørklæde. Kongressen fik ikke afgjort disse spørgsmål.

Nouveau Parti Anticapitaliste - NPA - blev startet for et par år siden, og fik en god start. Det var Ligue Communiste Revolutionaire - LCR – den franske sektion af Fjerde Internationale, der tog initiativet og forberedte lanceringen af en bredere antikapitalistisk organisation. Selv om det ikke lykkedes at få andre betydningsfulde venstrefløjsstrømninger med, fik NPA alligevel appel, og mens LCR havde ca 3.000 medlemmer fik det nye parti fra starten 9.000 medlemmer. LCR, der igennem årtier havde været Fjerde Internationales stærkeste organisation, opløste sig selv.

Valget til Europaparlament i juni 2009 viste det nye partis styrke – NPA fik 4,88 procent af stemmerne. Men valget viste også svaghederne i projektet. Partiet manglede 0,12 procent i at passere spærregrænsen og blev ikke repræsenteret. Det lykkedes heller ikke at samle den yderste venstrefløj. Lutte Ouvriere – Arbejderkamp - stillede op. De fik kun 1,2 procent af stemmerne, men det var langt mere end det, NPA manglede, for at komme over spærregrænsen. Partiet blev også overhalet af Front de Gauche – Venstrefronten, der fik 6,47 procent og 5 mandater. Venstrefronten er en samling af det Franske Kommunistparti, og en gruppe der har forladt Socialistpartiet, fordi de var imod EU forfatningen samt mindre venstrefløjsstrømninger. Endelig fik Europe Ecologie - de Grønne et særdeles godt valg med 16,28 procent af stemmerne.

Ved regionalvalgene sidste år fik NPA et dårligere valg – med kun ca. 2 procent af stemmerne. Det er altså ikke lykkedes at etablere partiet som en stærk venstrefløjsorganisation.

I løbet af 2010 har der været mange massive strejker og demonstrationer i Frankrig, først og fremmest omkring spørgsmålet om hævelse af pensionsalderen fra 60 til 62 år, som den borgerligere og upopulære præsident Sarkozy vil gennemføre, og som arbejderbefolkningen er imod. NPA har været meget aktive i disse mobiliseringer, men på trods af det har man ikke vundet mange nye medlemmer, og samtidig har man tabt mange – så partiet i dag er mindst 2.000 færre end ved lanceringen i 2009. Andre hævder, at partiet nu har under 6.000 medlemmer.

Enhed på venstrefløjen eller hvad?
Kongressen samlede 600 delegerede – fordelt på 4 platforme eller tendenser – og den centrale diskussion var spørgsmålet om enhed med Venstrefronten. Venstrefronten, som har etableret sig som større end NPA, vil opstille Jean-Luc Melenchon til præsident, og vil gerne have NPA’s støtte til dette.

Alle strømninger i NPA er stærkt skeptiske overfor dette. Det største mindretal – platform 1 – som havde opslutning fra ca. 40 procent af de delegerede, afviser et samarbejde med henvisning til, at Melenchon har været minister i Mitterrands regeringer, at han er klar til et samarbejde med det franske Socialistparti, som vil føre en neoliberal politik. Denne platform mener derfor, at NPA skal prøve at finde en anden antikapitalistisk kandidat med rødder i de folkelige mobiliseringer, eller eventuelt endnu en gang opstille deres egen kandidat, Olivier Besancenot, til præsidentvalget – hvad han foreløbig selv afviser.

Platform 2, som blev støttet af omkring 30 procent af de delegerede, tillægger ikke det parlamentariske arbejde særlig betydning, og synes ikke det er vigtigt at søge enhed med den øvrige venstrefløj. Den lægger vægten på arbejdet i massebevægelserne og mobiliseringen for en generalstrejke.

Platform 3 ønsker et samarbejde med Venstrefronten, selv om de også er skeptiske overfor opstillingen af Melenchon, og havde opbakning fra små 30 procent af de delegerede.

Platform 4, som er lille – under 5 procent af de delegerede, anvender en meget revolutionær, trotskistisk retorik, og afviser enhver form for samarbejde eller kompromisser.


Oppositionens kandidater
NPA opererer ligesom Enhedslisten i spændingen mellem ønsket om at komme af med den borgerlige regering – og den sørgelige viden, at en ny regering næppe vil føre en antikapitalistisk politik.

Socialistpartiet, som er et socialdemokratisk parti, går efter præsidentposten – og vil muligvis stille Dominique Strauss-Kahn op – en person, der er generalsekretær for IMF – dvs. den internationale kapitals vigtigste redskab til at gennemføre nyliberal politik og påtvinge stater nedskæringer og ødelæggelse af sociale foranstaltninger.

Endelig er der De Grønne – som har haft to gode valg – og som opsamler mange progressive stemmer, men som næppe er en stabil progressiv kraft.

Det er meget muligt, at mistilliden hos flertallet i NPA til Venstrefronten er berettiget, og at Venstrefronten vil være mere kompromisvillig med Strauss-Kahn end NPA, men ved at afvise at søge enhed risikerer NPA at svække venstrefløjen, hvilket vil spille kortene i hænderne på De Grønne og Socialistpartiet – og det er en dynamik, der kan isolere og marginalisere NPA.

Et af partierne i Venstrefronten – Venstrepartiet - skrev inden kongressen en lang offentlig appel til NPA om samarbejde, hvor man bl.a. foreslår et samarbejde, ridser op at enhed på venstrefløjen er det bedste middel til at stoppe højrefløjens fremmarch og udtrykker skepsis overfor Socialistpartiet. Yderligere opregner Venstrepartiet en række ligheder i programmet, f.eks. i fordelingen af rigdommen, at man ønsker at forlade Lissabon-traktaten og kræver, at Frankrig forlader NATO og trækker sine tropper ud af Afghanistan.

Venstrepartiet tilbød altså enhed til NPA og forhandlinger om samarbejde, men det blev afvist af kongressen.

Venstrefrontens præsidentkandidat Melenchon reagerede da også meget skarpt på NPA kongressen. I sin blog skriver han, at han er ”skuffet”, at ”kongressen er deprimerende, en farce”, og at NPA er på vej tilbage til at være ”det lille venstre”.

Kongressen endte uden noget klart flertal – men med et flertal imod at forsøge et bredere samarbejde med Venstrefronten.

Den franske tørklædesag
NPA havde endnu et problem, som måske nok var mindre strategisk betydningsfuldt, men som alligevel kan blive meget skadeligt for partiet. NPA har haft sin egen tørklædesag. Til de regionale valg opstillede partiet Ilham Moussad, der bruger hijab – eller tørklæde. Opstillingen vakte voldsom opsigt i Frankrig, men hun blev forsvaret af partiets talsperson Olivier Besancenot. Spørgsmålet har nogen betydning da der er omkring 5 millioner mennesker i Frankrig indvandret fra muslimske lande – mest Nordafrika, der er gammelt fransk koloniområde – og disse udgør ofte de socialt mest udstødte og dem med de hårdeste og lavest betalte job. Det er altså vigtigt for et revolutionært parti at kunne opstille kandidater fra denne gruppe.

Debatten var ikke bare i den franske presse og udenfor partiet, men kom snart også indenfor partiet. Det blev Ilham Moussaid for meget, og i december 2010 forlod hun sammen med 11 andre aktivister partiet.

Debatten fortsatte imidlertid – og vandene har delt partiet. Ved valgene til kongressen stemte et stort flertal af medlemmerne for et forslag om, at muslimske kvinder der bærer tørklæde, godt kan være medlemmer, men ikke kan blive repræsentanter for partiet. På selve kongressen blev dette synspunkt imidlertid stemt ned – med 2 stemmers flertal, og med tvivl om, hvad resultatet reelt blev. Senere blev der vedtaget et forslag om at holde endnu en kongres kun om dette spørgsmål.

At høre diskussionen var som at høre diskussionen om Asmaa Abdol-Hamids opstilling. Er tørklædet udtryk for kønslig og religiøs undertrykkelse – eller mere nuanceret symbolik og måske en reaktion på islamofobisk pres? Resultatet var også som i Danmark: Muslimerne føler sig ikke hjemme i partiet, pga. den skarpe debat og modstanderne af at opstille kandidater med tørklæde er også stærkt utilfredse. Sagen blev sendt til afgørelse på en ny kongres, hvilket vil sige, at den fortsætter med at være til gene for partiet.

Djævelen ligger i detaljerne

Partiets valg af symbol er en megafon. En megafon symboliserer agitatoren – der ønsker at råbe sit budskab ud – måske endda lidt gammeldags – og det er partiet set fra afsenderens synspunkt – ikke fra modtagerens, for det er jo ikke sikkert at modtageren er så begejstret for den skrattende lyd, der kommer fra megafonen.

Retorikken og organiseringen på kongressen virkede i det hele taget noget indadvendt og gammeldags og der var ikke arbejdet meget med fornyelse af formen.

Det værste var afviklingen af kongressen. På en måde var det meget rart, at kongressens tidspunkter jævnt hen var en time forsinkede i forhold til planen og at folk tog det meget roligt. Der var ikke så stresset som på Enhedslistens årsmøder, hvor dirigenter pisker løs på alle, og taletiden nogen gange falder til halvandet minut.

Men det hævnede sig ved slutningen om søndagen. Kongressens slutning var sat til kl. 16.00 – hvad der i sig selv er sent i et stort land som Frankrig, og i et arbejderparti, hvor mange må forventes at skulle møde mandag morgen.

Men klokken 16.00 blev overskredet, og de første delegerede begyndte at gå, og stadig fortsatte kongressen. Forslag blev præsenteret og diskuteret, og der blev stemt. Flere og flere af de delegerede rejste sig. De praktiske folk på kongressen pillede plakaterne ned, lukkede bogsalget, lukkede cafeen og til sidst gik de også ind i kongressalen og begyndte at rydde op.

Først lidt over fem sluttede mødet, og i største hast sang vi et vers af Internationale. Kongressen sluttede – på en meget frustrerende måde, som ikke pegede fremad eller skabte sammenhold.

Reelle problemer
NPA er stadigvæk en stærk spiller på den franske venstrefløj, på grund af sin stærke forankring i folkelige kampe og sine revolutionære traditioner – et parti som man må regne med, og som det er vigtigt for Enhedslisten at have kontakt med.

Partiet diskuterer reelle problemer, ikke opdigtede. På den ene side vil en afvisning af et valgsamarbejde isolere og marginalisere NPA, – på den anden side vil et samarbejde risikere at trække partiet ind i en højredrejning.

Det er også reelt nok at diskutere, hvordan man kan opstille muslimske kandidater, uden at blive forbundet med den stærke patriarkalske tradition, der ofte er forbundet med islam. Men med den nuværende kongres har NPA ikke bevæget sig mod løsningen af sine problemer, men gjort dem værre. Det er nu op til det nyvalgte lederskab at finde en vej ud af disse problemer.
 

Mikael Hertoft er medlem af Enhedslistens Hovedbestyrelse og deltog i NPA’s kongres som repræsentant for Enhedslsten.

Denne artikel er også skrevet til Modkrafts Kontradoxa-sektion

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 25

Økonomiaftale 2018: Afviklingen af den kommunale velfærd fortsætter

Aftalen om kommunernes økonomi i 2018 er endnu et skridt i den langsomme afvikling af den borgernære velfærd. For aftalen løfter godt nok serviceudgifterne med 300 mio. kr., men alene næste år skønnes udgifterne fra flere ældre og børn at stige med 1,3 mia. kr. Altså vil det reale ressourceforbrug per bruger falde. Samtidig giver aftalen 300 mio. kr. til skattelettelser – noget der åbenlyst vil gavne de rigeste kommuner. Regeringen formår dermed at presse kommunerne i stadig mere borgerlig og asocial retning: Mindre velfærd, flere skattesænkninger. Behovet for et kommunalt oprør er stadig påtrængende. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.