Den 7. og den 14. november blev de to runder af det græske kommunal- og regionalvalg afholdt. Tidligere har disse valg været af underordnet betydning og kun haft ringe direkte virkning på den nationale politiske virkelighed eller regeringens politik. Denne gang var det anderledes.

af Andreas Kloke

Selveste premierminister J. Papandreou erklærede, i et melodramatisk interview udsendt på alle tv-kanaler to uger før valget, at ikke blot hans regering, men hele Grækenlands skæbne var på spil, hvis PASOK ikke opnåede et positivt resultat. Han "truede" helt åbent med, i tilfælde af en fiasko, at udskrive parlamentsvalg, og antydede, at i betragtning af den enorme krise i statsfinanserne, og den politik der var ”nødvendig” ifølge "memorandummet”, ville dette betyde en national katastrofe.

Valget var det første efter "begyndelsen på en ny æra" i maj, hvor trioen (eller som man siger i Grækenland "trojkaen", som består af Kommissionen i Bruxelles, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond) i samarbejde med regeringen påtvang det græske folk "memorandummet". Således var dette valg den første virkelige prøve på, hvad vælgerne mener om regeringens og de andre partiers politik.

Mange sofavælgere
Her er resultatet af første og afgørende runde: Valgdeltagelsen var lav, 40 procent blev hjemme og undlod at stemme. Hele 10 procent af stemmerne var blanke eller ugyldige. At der således var 50 procent, der reelt undlod at stemme, er helt ekstraordinært i Grækenland, hvor der er stemmepligt. De øvrige stemmer i de 13 regioner, – hvor Attika, hvor bl.a. Athen ligger, med omkring 50 procent af befolkningen er den største – faldt som følger (i parentes er angivet procent fremgang eller tab i forhold til parlamentsvalget i oktober 2009):

  • PASOK (det regerendede "socialist" parti) 34,6% [- 9,4]
  • Ny Demokrati (ND – borgerligt højrefløjsparti 32,6% [- 0,9]
  • KKE (Grækenlands Kommunistiske Parti, stalinistisk) 10,9% [+ 3,4]
  • Laos (yderste højrefløj, med tendenser i retning af fascisme) 4,1% [- 1,5]
  • SYN / SYRIZA (SYN er et tidligere euro-kommunistisk, nu venstrereformistisk parti, mens SYRIZA er en alliance, der omfatter nogle anti-kapitalistiske organisationer på den yderste venstrefløj) 4,4% [- 0,2]
  • Økologer ca. 3%
  • Demokratisk Venstre (DL, en højre-udsplitning fra SYN) 2,3%
  • CPG "Front for solidaritet og forandring" (en slags alternativ venstrefløjs SYN /SYRIZA, som kun opstillede en kandidat i Attika-regionen) 2,1%
  • ANTARSYA (en alliance af anti-kapitalistisk og revolutionære organisationer, herunder OKDE-Spartakos, 4. Internationale) 1,9% [+ 1,5]

Tilbagegangen for PASOK, det højreorienterede konservative ND og Laos, som alle støtter politikken i ”memorandummet” energisk og uden forbehold – viser sig endnu mere alvorlig i absolutte tal, end de procentvise opgørelser viser: PASOK har mistet 1,2 millioner vælgere ud af en total græsk befolkning på 11 millioner, og det højreorienterede oppositionsparti ND tabte 560.000 stemmer. Laos’ tilbagegang er ikke ubetydelig, og denne må også tilskrives den klare afvisning af dette parti, såvel som den indestængte vrede over en politik, som handler om at stjæle fra de brede lag af befolkningen, en radikal fjernelse af sociale fremskridt de seneste årtier og en afskaffelse af sociale landvindinger for arbejderklassen

Stemmerne på de øvrige partier udtrykker i mild grad (f.eks. økologer og DL) eller mere radikalt (CPG og ANTARSYA) arbejdernes og de undertryktes harme over den damptromle, som den herskende politik repræsenterer, ved at tage sigte på at sikre overskuddet for de græske og internationale banker og ”stabilisering af euroen”. Samlet er andelen af stemmer på venstrefløjen eller partier, som er i opposition til den politik, som ”memorandummet” repræsenterer, på mindst 25 procent. Dette viser et klart vælgermæssigt skifte til venstrefløjen og indikerer, at der er ved at ske en radikal politisk og social forandring af bevidstheden i masseskala.

På den anden side kan man ikke se bort fra, at den ”sejr”, som er opnået ved hjælp af sofavælgerne, kun afspejler en kritik af den herskende politik, men ikke et perspektiv om et samfundspolitisk alternativ. Fra dette synspunkt viser det enorme antal sofavælgere, at de forskellige venstrefløjspartier og alliancer på trods af deres fremgang faktisk ikke overbeviste flertallet af befolkningen.

Venstrefløjens genkomst
Dette vedrører hele venstrefløjen, men især de partier, der er repræsenterede i parlamentet, CPG og SYN/SYRIZA. Igen, dette er ikke tilfældigt, da CPG fortsætter med at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at splitte den bevægelse, som er imod politikken i ”memorandummet” og forsøger primært at få vælgermæssig gevinst af de berørtes vrede. SYN/SYRIZA har stået overfor en alvorlig krise det sidste halvandet år, som manifesterede sig før valget i en dobbelt splittelse. Højrefløjen, DL løsrev sig fra SYN sidste forår og spiller rollen som en eftergivende kritiker af regeringens politik. De er på vej over i PASOK’s lejr, eller hvad der måtte være tilbage af det parti i fremtiden.

Den tidligere formand for SYN og SYRIZA, Alavanos, stod som kandidat for sin egen liste i Attika: den venstreorienterede ”Front”, hvor han mobiliserede støtten fra en del af SYRIZA’s yderligtgående venstrefløjsorganisationer (især KOE og DEA). Men som sædvanlig er det stadigt uklart, hvad de politiske og programmatiske afvigelser fra SYN/SYRIZA-flertallet var, og ”Fronten” iscenesatte en form for verbal radikalisme. Men valgresultatet var temmelig dårligt, og for ”Frontens” tilhængere sikkert skuffende.

Det officielle SYN/SYRIZA ved formanden Tsipras støttede i Attika-regionen PASOK-afvigeren Mitropoulos, der i maj havde stemt imod memorandummet. Denne beslutning truffet af SYN/SYRIZA-ledelsen om at opgive sin egen kandidat i dette det vigtigste distrikt og at erobre proteststemmer fra tidligere PASOK-tilhængere betød en højredrejning. Vælgernes reaktion var ikke særligt positive. Selvom SYN/SYRIZA kunne fastholde sin procentvise andel af stemmerne fra 2009 til en vis grad (og øge den en lille smule med ”Frontens” stemmer), så var dette kunne muligt ved at ”låne” fra de PASOK-orienterede Mitropoulos-tilhængere. Valgresultaterne for SYN/SYRIZA viste samlet et klart nederlag, og viste, at denne koalition står overfor et alvorligt dilemma, fanget mellem alternativerne om et fokus på ”fast” parlamentarisk opposition versus en beslutsom modstand mod den fremherskende politik. Derfor har CPG – der i det mindste verbalt afviser alt ,der har at gøre med regeringens politik, trojkaen (Især med EU som helhed) og Memorandummet – en klar fordel i valgkampe.

Stor succes for ANTARSYA
Den mest markante udvikling på venstrefløjen blev den uventet store fremgang for ANTARSYA, den antikapitalistiske revolutionære venstrefløjs valgalliance. For første gang siden Oberstdiktaturets fald (1974) er det lykkedes for den ikke-parlamentariske venstrefløj at komme ud over valgresultater på mindre end 0,5 procent og opnå hele 1,9 procent. Hvis man tager i betragtning, at ANTARSYA ikke havde kandidater i to distrikter, Centrale Grækenland og Syd Ægæiske Hav, var det reelle tal over 2 procent. Dette resultat var overraskende især i betragtning af den næsten totale tilsidesættelse af ANTARSYA fra tv-kanaler, radiostationer, osv. samt de betydelige organisatoriske svagheder og den for tiden næsten ikke-eksisterende tilstedeværelse af alliancen især i fjerntliggende områder.

ANTARSYA’s stemmeandel var i Attika 2,3 procent (31.000 stemmer), i Centrale Makedonien med Thessaloniki 1,7 procent (16.500), i Vest Grækenland med Patras 2,3 procent (8.800), i Epirus med Ioannina 2,65 procent (5.800) og i Thessalien 1,7 procent (8.800), for blot at nævne de vigtigste distrikter. I 7 distrikter blev de respektive topkandidater på listen (heriblandt 1 kvinde) valgt til Distriktsrådet. I alt 97.499 vælgere gav deres stemme til ANTARSYA.

Kommunalvalget
Resultatet af kommunalvalget for den udenomsparlamentariske venstrefløj, ANTARSYA i sin kerne, var endnu bedre, men nogle gange mindre uventet. Af eksempler kan nævnes Athens forstæder Nea Smirni (6,6 procent), Vironas (6,1 procent), Zografou (5,0 procent), Chalandri (10,8 procent), men også Patras (4,5 procent), Pyrgos (4,0 procent), Ioannina (4,1 procent) og Thessaloniki med 1,3 procent. I Piræus, var resultatet 2,7 procent, og vigtigst af alt, i centrum af Athen, der traditionelt er en højborg for højrefløjen, 2,9 procent med valget af en byrådsmedlem. Samtidig fik "Chrissi Avji" ("Gyldent daggry”), landets mest aggressive neo-nazistiske klub-og kniv-bande med dens ekstremt fremmedfjendske og voldspraksis mere end 5 procent i Athens centrum, og de er nu repræsenterede med et medlem i byrådet.

"Chrissi Avji" kontrollerer effektivt nogle forfaldne dele af centrum – hvor indvandrere lever på gaden, men også hvor narkotikahandel, prostitution og organiseret kriminalitet blomstrer – i det mindste med passiv støtte fra politiet og den højreorienterede borgmester i Athen (der trods alt blev slået i valget). Venstrefløjen har hidtil ikke været i stand til at modarbejde fascistisk fremgang i disse områder på en seriøs måde

Den vælgermæssige succes for ANTARSYA skyldes til dels det faktum, at mange venstreorienterede vælgere denne gang foretrak den liste, der tilsyneladende lå længst til venstre. Uden tvivl var ANTARSYA en ledende kraft i mobiliseringerne fra december 2009 indtil juli sidste år og blev belønnet i overensstemmelse hermed, denne gang i forbindelse med valg. Valgresultatet er en klar afvisning af den herskende politik, som nu vil fortsætte uden selv antydning af demokratisk legitimitet. Dette påvirker ikke kun den allerede miskrediterede PASOK-regering, men også dens bagmænd i Trojkaen. Den påståede "Redning af Grækenland fra statsbankerot" af de højt forrentede EU- og IMF-lån er, selv ifølge den officielle fremstilling, primært et forsøg på at redde euroen og de europæiske banker fra kollaps. Denne kriminelle politik støttes ikke længere af et flertal i Grækenland – selvom den græske befolkning har været blandt dem, der var de mest pro-europæiske, og også anerkendte EU’s institutioner og euroen, indtil for få år siden.

Generelt skift af bevidsthed
En undersøgelse, der blev offentliggjort den 14 november på tv-kanalen Sky, afslører en forbløffende resultat: Trods det konstante propaganda-bombardement fra regeringen og medierne, især tv-kanaler, er kun 23 procent af befolkningen enige med politikken i memorandummet og den fulde tilbagebetaling af gælden, mens 46 procent går ind for ,at landet skal genforhandle med kreditorerne, og mest overraskende, at 14 procent kræver, at enhver tilbagebetaling af gæld omgående standses. Selv på venstrefløjen er det kun ANTARSYA, der støtter dette forslag!

66 procent afviser Papandreous og Papakonstantinous (finansministeren) økonomiske politik, 65 procent også forslagene fra Samaras, formanden for ND. 65 procent mener, at "IMF bør forlade landet". 51 procent har en negativ holdning over for Den Europæiske Centralbank, og 22 procent mener, at Grækenland skulle vende tilbage til den græske drakme.

Disse resultater forklarer tilstrækkeligt valgresultatet af 11. november og siger meget om den demokratiske basis for den politik, som regeringen i Athen og deres sponsorer i Berlin, Frankfurt, Paris, Bruxelles og Washington følger. Men Papandreou følte sig tilsyneladende ikke pinligt berørt ved om aftenen den 11. november at erklære, at resultaterne var tilfredsstillende og udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for de kommende tre år af hans regering. Strauss-Kahn, IMF’s nuværende præsident og også "socialist", gik et skridt videre et par dage senere og erklærede, at "venstrefløjen" vandt det græske valg, hvilket betyder, at regeringen har vundet en ny tillidsafstemning.

Samtidig er der på venstrefløjen og specifikt i ANTARSYA, ikke den mindste grund til lykønskning og fejring. Valgresultatet er intet andet end en spore til at fordoble indsatsen for at udvikle og koordinere aktiviteter af social modstand, for at bidrage til den bredest mulige og mest massive enhed af mennesker i gaderne, i virksomhederne, den offentlige sektor, skoler, universiteter , samt i regioner og kommuner. I de seneste måneder har modstanden ikke været stærk nok, og også været for splittet politisk til at omstyrte memorandummets politik. Presset på den græske befolkning for at redde euroen kombineret med stigningen i bankernes profit, hjemme og i udlandet, fortsætter nu til en anden og endnu mere brutal runde.

Revision af memorandummet
Den 15. november, dagen efter valgets anden runde, ankom lederne af ”Trojkaen” til Athen. De var der for at diktere vilkårene for tredje rate af lån – at "forhandle" er den officielle terminologi. Det handlede alt sammen om, hvordan angrebet på arbejderbefolkningen kan fortsætte med endnu større succes. En aftale om en revideret, dvs. betydeligt værre, version af memorandummet, version nr. 3, blev nået. Denne erklærer, at fra nu og frem til 2014 skal der rejses et beløb på 28 milliarder euro, hvoraf 14,3 milliarder forfalder i 2011, med henblik på at nedbringe statsunderskuddet til under 3 procent af BNP. I april 2011 skal der forelægges et lovforslag og en pakke på 13,6 milliarder euro for 2012-14 skal vedtages, noget i retning af et "memorandum nr. 4".

Budskabet om, at de eksisterende kollektive overenskomster i den private sektor skulle ophæves, og generelt afløses af aftaler på virksomhedsniveau for de forskellige brancher, slog ned som en bombe. Dette ville føre til nedskæringer i lønnen på 14-40 procent.

Under overskriften "bulldozer mod sundhedsvæsenet og de statslige virksomheder" beskriver den græske avisen Eleftherotypia den 24. november essensen af den nye ordning på denne måde: Hospitaler vil blive fusioneret (selvfølgelig for at spare på personale), de offentlige indtægter og udgifter skal kontrolleres af en månedlig inspektion foretaget af trojkaen, statsejendom og offentlig ejendom skal privatiseres, og kun 8000 nye medarbejdere kan ansættes til erstatte 40.000 pensionerede statsansatte. Den danske IMF-embedsmand, Poul Thomsen, sagde i et interview samme dag, at trojkaen vil vende tilbage i marts for at finde og godkende en detaljeret plan for at mindske udgifterne på sundhedsområdet mv.

Som følge heraf er statsbudgettet for 2011, som også blev fremlagt efter den anden runde af valget, et sandt mareridt: 14.300 millioner euro er "foranstaltninger", 6100 millioner euro mere, end der allerede er aftalt i maj-memorandummet, og som en følge af en ny aftale med trojkaen, efter at Eurostats reviderede sine tal for 2010. Målet for 2010 er at nedbringe underskuddet fra 9,4 procent af BNP til 7,4 procent, men dette er ikke sikkert. Nedskæringer i udgifter på 3.850 millioner er blevet besluttet og rammer med 2100 millioner euro medicintilskud og offentligt sundhedsvæsen, 800 millioner i besparelser i offentlig virksomhed gennem lønnedgang kombineret med stigninger i prisen på offentlig transport, 150 millioner i ydelser til familier , og fra 2012 en 50 procent nedsættelse af dagpengene, og 200 millioner gennem yderligere nedskæringer, 100 millioner ved at fyre 10.000 offentligt ansatte på midlertidige kontrakter, sammen med mange andre, mens den reelle ledighed allerede ligger på omkring 20 procent.

I memorandummet i maj blev 5.550 millioner euro afsat til "foranstaltninger". Nu er der tilføjet yderligere et beløb på 2.280 millioner euro, f.eks af stigningen i momsen fra 11 til 13 procent på mange produkter og ydelser, der dækker grundlæggende behov, blandt andet elforbrug. I modsætning hertil nedsættes selskabsskatten fra 24 procent til 20 procent. Offentlig gæld som i 2009 var på 126,5 procent af BNP, stigende i 2010 til 142,5 procent og 152,6 procent i 2011, mens Memorandummet forudså en gæld på 140,4 procent i 2013. Den omstændighed, at den græske regerings gæld stiger mere og mere i kølvandet på Trojkaens redningsindsats, med støtte fra "deres" regering i Athen, kan ikke komme som nogen overraskelse, idet der systematisk er skabt en kontinuerlig recession. Men det er helt sikkert en af spidsfindighederne i hele programmet …

Efter denne fornyede og intensiverede krigserklæring fra de herskende klasser i Grækenland, (Central) Europa og IMF mod omkring 85 procent af den græske befolkning, er det uundgåeligt, at den sociale modstand går over i sin anden runde efter mobiliseringerne forår og sommer 2010. En forsmag var demonstration i anledning af den Polytekniske Mindesdag den 17. november. I mange år har dette været den største demonstration, der afholdes hvert år for at mindes den daværende militærjintas massakre på unge demonstranter i 1973. Den går hver gang til den amerikanske ambassade. I år var der 50.000 deltagere i Athens gader, blandt dem mange studerende. For få dage siden, den 25. november, var der en tre timers arbejdsstandsning af fagforeninger i både den private og den offentlige sektor. En anden generalstrejke er annonceret til den 15. december. La lotta continua, kampen fortsætter.

Andreas Kloke er medlem af OKDE-Spartakos, den græske sektion af Fjerde INternationale. Oversat fra engelsk af Ebbe Rand Jørgensen

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com