RELATEREDE ARTIKLER

Natur på kunstudstilling Verdens udstødte Oktober-revolutionen i tale og på skrift De røde Flertal – håb, sejre og nederlag Magtens kontinuitet "Dansk landbrug er fanget i en dødsspiral." Slaveriets lange tråd Af en krigsførende martyrs liv Når de nyser i Wall Street Trotskij på banen Portræt af et religiøst uhyre Draget i krig Politiske erindringer fra Vestkysten Det øko-socialistiske alternativ og vejen dertil Forfaldne lån Israelsk apartheid Nye bøger fra forlaget Solidaritet Ligestilling eller frigørelse Hvordan ville en virkelig materialistisk læsning af Game of Thrones se ud? 1948 – et dramatisk år Marxismen, fremskridtet og Auschwitz Det antimuslimske univers på tryk Stærk bog om klimakrisens revolutionære potentiale Nyfundne dokumenter bekræfter stalinismens blodige rolle under den spanske borgerkrig Da Sexpol kom til Danmark Ukraine i fokus Forbrydelse betaler sig Det spøgte overalt Den europæiske højrefløjs fremmarch Karl Marx vender tilbage Kamppladser Vores Cuba Marxisten Bregengaard, kristendommen og demokratiet Krigsmodstanden, der ikke lod sig stoppe Palæstinensisk ikon Darwinistisk marxisme og kristendom Da verden gik amok En Fortælling om Skabelsen, Historien og Skæbnen Frida kan stadig nås The Spirit of '45 Slutspillet Anarkismen under behandling Derfor har Marx ret Recepten til S og SF Marx må ind på uddannelserne! Skarp pen fra Trotskij kan stadig inspirere Modstandens bog Det danske klassesamfund Linjen i den antifascistiske kamp I atomkrigens slagskygge Barbariets yderste kant Krisen og den udeblevne systemkritik PETs udsigt fra Karmeliterklosteret De gemte børn Ny Marx-biografi falder på et tørt sted Algeriets venner Jagten på den historiske Lenin Bombemordet i Søllerødgade Mordet på Trotskij som historisk roman Chavs – the Demonization of the Working Class Venstrefløjens nye partier 198 opskrifter på modstand Fascismens Italien Vi tog skraldet Troen på markedet Krigen følger med hjem Krigskib for pilgrimme Oprør nu og her! Velstandssamfundet Refleksioner over skabelsen af politiske problematiseringer og løsninger Min broders vogter Den venezuelanske revolution En klassiker om Rosa The Trotsky Fagbevægelsen må rejse krav om fyringspulje og offentlig, deltagerstyret produktion Demokrati andet end et kryds Gør SAP til sympatisør af Blekingegadebanden Blandt nynazister i den jyske hovedstad Frihed næste gang Trotskij for begyndere Min ven Stieg Larsson ”Umyndiggørelse” af pædagoger (og mange andre) Avatar findes i virkeligheden De overvågede tager ordet PET-bog med pletter Drengerøvsroman uden hemmeligheder Antikapitalistisk galgenhumor fra Island Dansk integrationspolitik – en ”megasucces”? Kampen om Ungdomshuset – studier i et oprør En grotesk provinshistorie Arabiske seksualiteter Populær kapitalismekritik på godt og ondt Et liv i revolutionens tjeneste

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Anmeldelse

12.11.10 | Michael Voss

Tip en ven      |    Print  

Lars Hedegaard (1): Fra revolutionær socialist til reaktionær fremmedhader

Hvordan ender en revolutionær socialist og dygtig marxistisk pædagog som intellektuel fortrop for Dansk Folkeparti? Lars Hedegaards selvbiografi besvarer ikke spørgsmålet, men den dokumenterer, at forvandlingen er total.

”Verden var så rød, mor” har Lars Hedegaard kaldt sine erindringer, men det havde været mere præcist at kalde den ”Ih, hvor var jeg rød, mor” eller ”Se min tanke, den er sort som kullet”.
For rød var han, og sort er han.

Gennem de sidste 10-15 år har Lars Hedegaard gjort sig kendt som anti-muslimsk korsfarer. Det er bl.a. sket som formand for Trykkefrihedsselskabet, som trods navnet kun forsvarer trykkefriheden, hvis de føler den truet af personer eller organisationer med muslimsk tilknytning.

Den revolutionære pædagog
Men sådan var Lars Hedegaard ikke altid. Fra midten af 60’erne og frem til begyndelsen af 80’erne var han rød, det meste af tiden som medlem af SAP og SAP’s forgængere eller tilknyttet den tilsvarende amerikanske trotskistiske organisation.

Som historielærer på Det Fri Gymnasium bidrog han til at gøre mange elever til revolutionære socialister. Endnu større indflydelse havde han med sin lærebogsserie Fundamental Historie, som blev stærkt udbredt i gymnasier, HF-kurser og brugt som oversigtsbøger for 70’ernes venstrefløj.

For os, der kendte Lars Hedegaard dengang og beundrede hans viden og pædagogiske kvaliteter, har det været en mærkværdig og ubehagelig oplevelse at følge hans brud med den solidaritet, der var fundamentet for vores fælles holdning og handlinger dengang.

Gennem-reaktionær
På sin vis bliver gåden endnu større, når man har læst bogen. Det viser sig nemlig, at Lars Hedegaard ikke bare har overtaget islam-forskrækkelsen fra højrefløjen, men hele pakken. Hvad enten det handler om holdningen til klima, kvinder, pædagogik, velfærd eller skat, afslører han sig som en gennemkonservativ sur gammel mand. Egentlig er det hverken Søren Espersen eller Helge Adam Møller, der falder i tankerne, men snarere ”pens. agronom Erling Brokkendorf, Tværvej 13, Vrissenbjerg” fra Politikens At Tænke Sig.

Fra højrefløjen har han også opsamlet en rablende paranoia, som da en historiker på et tidspunkt angriber Hedegaard i en kronik i Politiken, ”…gik jeg ud fra, at det var noget Heiberg var blevet sat til af Politikens redaktør Tøger Seidenfaden, som virkelig ikke kan lide mig.” Den slags bemærkninger er bogen fyldt.
I det hele taget holder han sig ikke tilbage for at angribe alt og alle for hvad som helst uden nogen form for dokumentation. Han er også helt sikkert på, at studenteroprøret blev iværksat af studerende fra overklassen med det formål at etablere nye standsmæssige privilegier inden for universitetsverdenen på et tidspunkt, hvor unge fra andre klasser strømmede ind på området. Det er ganske vist noget, han ikke opdagede, mens han selv var der, men nu ser han det hele tydeligt.

Den gådefulde kolbøtte
Har man som jeg havde set frem til en slags forklaring på den store politiske kolbøtte, bliver man skuffet.
Hvis jeg havde nærlæst forsiden, havde jeg været forberedt. Undertitlen, ”erindringer 1942-1980”, fortæller nemlig, at bogen aldrig når forbi den periode, hvor han stadig var tilknyttet venstrefløjen. Men jeg må indrømme, at jeg ikke havde fantasi til at forestille mig, at Lars Hedegaard opfattede sin personlige historie som så interessant, at det ikke kunne være i én bog.

Ikke desto mindre tematiserer Lars Hedegaard skiftet forskellige steder i bogen. Han fortryder ikke, og han hævder ikke, at han altid har ment det samme. På den anden side mener han stadig, at det er ham, der bruger marxismens metode og søger de materielle interesser bag gruppers og individers handlinger. Han er også overbevist om, at trotskismen i dag ikke har noget med den trotskisme, han var en del af – uden nogen forklaring i øvrigt.

Og så fremgår det, at hans oplevelser som redaktør af Information, da en journalist på bladet skrev en række artikler om Blekingegadebanden, fik stor betydning for hans holdningsmæssige udvikling. Hvorfor det gjorde ham til islamofob, klimabenægter, mandschauvinist, liberalist og tilhængere af den gode gamle skole, får vi dog ikke at vide. (Hedegaard og Blekingegadebanden behandles i en anden artikel i dette nummer).

Uinteressante anekdoter
Biografier og selvbiografier er ofte spændende læsning. Selv uden en forklaring på det politiske skift, kunne bogen sagtens være værd at læse. Men det er den ike.

Mest interessant er beskrivelsen af hans opvækst i et meget fattigt østjysk arbejderkvarter, men det er læst før. Hedegaards deltagelse i den politiske radikalisering fra begyndelsen af 60’erne og frem til midten af 70’erne bliver aldrig interessant, især fordi man fornemmer en underlig mangel på engagement. Det kan være hans måde at lægge afstand til det på. På den anden side er det en distance, som vi, der arbejdede sammen med ham, også kunne mærke dengang.

Helt og totalt uinteressant bliver det i de kapitler, hvor han beskriver den del af hans voksne liv, som foregik uden for det politiske miljø. Fuldkommen betydningsløse anekdoter kombineres med ekstremt følelsesdistancerede omtaler af forældre, kærester og børn.

For en som mig, der har kendt Lars Hedegaard, og som var en del af det samme politiske miljø, kan bogen have interesse. For andre tvivler jeg på, at den vil være pengene eller tiden værd.

Lars Hedegaard: Verden var så rød, mor, erindringer 1942-1980, 2010, 206 sider, Trykkefrihedsselskabets Bibliotek.

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 26

En ny parlamentarisk taktik for Enhedslisten?

Frem mod valget i 2011 var en af Enhedslistens paroler, at partiet ville ”trække socialdemokraterne til venstre”. På trods af at Enhedslisten fik det bedste valg for venstrefløjen i mange årtier, var det dog svært at se effekten af forsøget på at ”trække” i S. Tvært imod gennemførte Thorning-regeringerne en grundlæggende borgerlig politik, der øgede uligheden, videreførte de borgerlige regeringers økonomiske politik, solgte DONG, angreb lærerne og meget andet. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.