RELATEREDE ARTIKLER

Sejre og udfordringer for venstrefløjen I Portugal Macron som præsident: Den kapitalistiske offensiv vil skærpes Storm og kompas Iglesias genvalgt på Podemos-kongres Kommuner afviser uretmæssig gæld Venstrefløjen styrket i Podemos Efter 14. juni, kampen fortsætter Aftale mellem Podemos og Izquierda Unida "Krisen" i Podemos Frankrig rejser sig – om natten 1-år med Syriza ved magten Frem mod et demokratisk brud og et stop for nedskæringer Uventet aftale på venstrefløjen skaber sejre og afslører modsætninger Socialdemokratisk regering med støtte fra venstrefløjen Nationalisme og krigsmageri vandt valget Græske soldater nægter at gøre front mod flygtninge Venstrefløjspartiet vandt – men venstrefløjen tabte Højrefløjen mister flertal, Venstre-Blokken går frem SYRIZA fik klar sejr - i skyggen af lav valgdeltagelse og nye nedskæringer Venstrefløjen bryder med Tsipras Demokrati mod finans-kolonialisme Solidaritet med de fængslede demonstranter fra 15. juli Konsekvenserne af kapitulationen Udtalelse om aftalen og Syrizas fremtid Flertal i Syrizas Centralkomite siger nej til aftalen med EU Det græske Nej er et signal om afgørende kampe mod Trojkaen Kan Ciudadanos redde højrefløjen? Kommission skal revidere den græske gæld Vejen til folkemagt? ”At gå denne vej kan kun betyde nederlag” “En sandkorn i maskineriet” Venstrefløjens opgaver efter SYRIZAs sejr Podemos stormer frem En eksemplarisk kamp, som kan smitte ”Forandringen kommer ikke fra EU-parlamentet” Efter kommunalvalget og demonstrationerne 12. april ”Podemos!” (Vi kan!) Vælgerlussing til franske socialdemokrater “Hvid tidevandsbølge” skyller privatiseringsplan i sundhedsvæsenet væk Protestbølgen 2012-13 Højrefløjen kriminaliserer abort Aktionen mod Gyldent Daggry Modstanden på Taksim Optøjer og politivold i Tyrkiet Krisen på den radikale venstrefløj og debatten i Sinistra Critica Vend siden og skriv en ny bog Nogle få bemærkninger om regeringsspørgsmålet Politisk dødvande, mens nedskæringer fortsætter – og dræber Venstrefløjens historiske ansvar i Grækenland Jorden til dem, der dyrker den Nyt baskisk venstrefløjsparti efter strategisk kursændring Ingen stemmeopfordring fra Sinistra Critica Syrizas ledelse udfordret fra venstre Kan SYRIZA blive et nyt PASOK? Udsigten til en venstre-regering i Portugal Afvis trojkaens tyveri og vælt regeringen Retten til selvstændighed og venstrefløjens forslag En million i oprør i gaderne Farvel Spanien? Brev fra Alexis Tsipras til EU-Kommissionens formand Vi skal genskabe troen på at mobilisere ”Vi har præsenteret et antikapitalistisk svar” Venstrefrontens Jean-Luc Melenchon er præsidentvalgets overraskelse Græsk hospital nu under arbejderkontrol! Omstrukturering, revision eller sletning af gælden? Absolut flertal til højre Farvel til Berlusconi - nu skal vi kæmpe imod bankdirektørernes regering EU-topmødets aftale er uacceptabel Grækenland på randen undtagelsestilstand – et spørgsmål om dage Vi vil ikke betale jeres ejendomsskat! Vi vil vælte jer! Kæmpe sejr for de indignerede 15. Maj bevægelsen i Spanien Stop betalingerne- slet gælden – nationaliser bankerne under arbejderkontrol – ud af eurozonen og EU nu! En fabriksarbejders livshistorie ”Et nederlag, som skal kaldes, hvad det er” Oppe og nede Arabisk forår og spansk sommer Den yderste venstrefløj i en blindgyde Social modstand er løsningen – ikke et farvel til euroen Succes for den anti-kapitalistiske venstrefløj i lokalvalgene Berlusconismen i krise – og venstrefløjen på et sidespor Mobiliseringerne fortsætter Meningen med den græske krise "Eliten er i gang med at hævne sig på befolkningen" Tørklædesag i fransk valgkamp Stor fremgang til venstrefløjen 'Vi vil have selvstændigheden til at materialisere sig' Oprør og antikapitalistisk samling Grækenland i oprør Billeder fra historiske protester i Grækenland På vej mod et nyt antikapitalistisk parti Antikapitalisme i EU-valget ”Det røde postbud” blev udspioneret 11 teser om hvordan den italienske venstrefløjs krise kan imødegås Neo-fascister opruster under Berlusconi Splittet venstrefløj tabte alt Fremgang for venstrefløjen Alliancen mellem arbejdere og studerende er afgørende

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Sydeuropa

18.10.10 | Sandra Demarcq

Tip en ven      |    Print  

Frankrig: Modstand mod Sarkozys pensionsreform skaber en eksplosiv situation

Den politiske situation i Frankrig er domineret af mobiliseringer mod forslaget til pensionsereform. Reformen er en hjørnesten i Sarkozys nedskæringspolitik. Selv om den bliver præsenteret som en indlysende nødvendighed på grund af befolkningens aldersmæssige udvikling, så møder den voksende modstand i befolkningen.

Mobiliseringerne er vokset siden maj og de første aktionsdage i juni. I september og oktober har der været flere landsdækkende strejker og store demonstrationer med deltagelse af omkring 3 millioner hver gang.

For hver aktionsdag er der kommet flere deltagere fra den private sektor og flere unge - selv gymnasieeleverne er begyndt at gå på gaden og blokere deres skoler - og kravene er blevet stadig mere radikale.

Folkeligt nej til Sarkozys politik
Kampen mod forslaget til pensionsreform afspejler et massiv nej til hele Sarkozys politik. Det handler ikke kun om pensioner. En række grupper mobiliserer i højeste gear eller er i strejke omkring forskellige emner: posthuse, hospitaler, anastæsi-sygeplejerskwer, havnearbejdere...

Denne modstand har gjort regeringen mere og mere upopulær. Disse opsamlede problemer skaber en krise på højrefløjen.

I et forsøg på at genvinde kontrollen har Sarkozy understreget sin racistiske og lov-og-orden-politik, især i forhold til romaerne. Men i de seneste uger har regeringen også forsøgt at få folk til at glemme de sociale problemer ved at spille på frygten for terror. Men uden stor succes.

Utilfredsheden vokser, og situationen er "eksplosiv". Regeringen har ikke rokket sig trods demonstrationer og strejker, og siger, at intet vil blive ændret i lovforslaget. Krisen og den offentlige gæld er de dårlige undskyldninger, der skal retfærdiggøre reformen.

Sarkozy og hans regering står fast på deres reform. I kampen mod regeringen ved mange arbejdere, at for at vinde er det nødvendigt at vise beslutsomhed. I mange sektorer er det blevet tid for landsdækkende strejker. For eksempel i RATP (det offentlige transportsystem i Paris), SCNF (det franske jernbaneselskab), men også i den kemiske industri og maskinindustrien er det muligt, at strejker vil fortsætte efter tirsdag (den 12. oktober, som var den fjerde store aktionsdag med det største antal deltagere hidtil, red.) (se note).

Vi ved, at næste aktionsdag, den 12. oktober, bliver en succes. Og ideen om, at vi kan vinde, vinder nu frem.

En politisk bevægelse
Det er i øjeblikket en meget politisk bevægelse. Strejketallene er høje, men ikke ekceptionelle. Selvorganiseringen i bevægelsen er på nuværende tidspunkt meget lav. Stormøder inden for de forskellige sektorer har en meget lav deltagelse.

Det er en enheds-bevægelse. Der er en koordinationskomite mellem fagforeningerne (note 2), som aftaler datoer for mobiliseringerne, men som er presset af regeringens stædighed og af de meget radikale aktivistgrupper.

Bevægelsen er karakteriseret af en massiv afvisning af reformen, en mistro mod magten, imod Sarkozy, men vi ved ikke, hvordan denne konfrontation vil slutte. Alt er muligt.

Politiske uenigheder
Det Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) deltager sammen med hele den franske venstrefløj, også det Socialistiske Parti (de franske socialdemokrater, red), men uden fagforbundet Force Ouvriere, i en enhedskampagne mod pensionsreformen.

Grundlaget for enhedskampagnen, som er startet af Attac og Kopernikus-Fonden, er kravet om alles ret til pension ved 60 år, og en tilbagetrækning af loven.

Selv om alle på venstrefløjen er enige i disse to krav, er der adskillige uenigheder.

Uenighederne om kravene er især med Socialistpartiet. De er enige i kravet om 60 års pensionsalder, men de forsvarer ideen om, at man skal arbejde længere for at få fuld pension. Og derfor stemte de med højrefløjen for en højere pensionsalder for at opnå ret til fuld pension.

Der er også uenigheder om strategien for at vinde over regeringen og få loven af bordet. Der er uenighed med Socialstpartiet, men også med Kommunistpartiet og Venstrepartiet. Socialstpartiet beder os vente til det næste præsidentvalg i 2012, og de andre partier kræver en folkeafstemning, og leder således klassekampen ind i institutionelle rammer. De afviser alle den sociale konfrontation, som er nødvedig for at vinde.

NPA's profil
Siden starten af mobiiseringerne har NPA arbejdet i to retninger:

For det første at være helt og aldeles med i enhedskampagnen og forsvare en pensionsalder på 60 år med fuld pension. Vi kræver også, at loven blver trukket tilbage. Olivier (Besancenot, NPA's præsidentkandidat, red) er den partileder, som har deltaget på flest enhedsmøder rundt omkring i landet.

For os er hovedkravet en omfordeling af rigdommene og fordeling af arbejdet. Vores profil er klar, siden maj har vi arbejdet for en omfattende social og politisk konfrontation.

På baggrund af regeringens lave popularitet, er et af vores krav at få fyret arbejdsminister Woerth og præsident Sarkozy.

Sandra Demarcq er medlem af forretningsudvalget i det Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) og medlem af Fjerde Internationales ledelse. Artiklen er oversat og redigeret fra webmagasinet International Viewpoint af Åge Skovrind.

Noter:

[1] Strejkeretten er indskrevet i den franske grundlov. Fagforeninger skal afgive en advarsel om strejke (préavis) for at strejken er lovlig. I de nævnte sektorer er der afgivet advarsler om tidsubestemt strejke, dvs. at arbejderne hver dag skal stemme om at fortsætte strejken.

[2] Den faglige koordinering “intersyndical” består af fem landsorganisationer, hvoraf to normalt placeres på højrefløjen: CGT, CFDT, FO, CGC and CFTC. Dertil kommer den radikale fagforening SUD Solidaires, som især står stærkt blandt post- transport- og sundhedsarbejdere, FSU (lærere) og UNSA (offentligt ansatte).

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 25

Økonomiaftale 2018: Afviklingen af den kommunale velfærd fortsætter

Aftalen om kommunernes økonomi i 2018 er endnu et skridt i den langsomme afvikling af den borgernære velfærd. For aftalen løfter godt nok serviceudgifterne med 300 mio. kr., men alene næste år skønnes udgifterne fra flere ældre og børn at stige med 1,3 mia. kr. Altså vil det reale ressourceforbrug per bruger falde. Samtidig giver aftalen 300 mio. kr. til skattelettelser – noget der åbenlyst vil gavne de rigeste kommuner. Regeringen formår dermed at presse kommunerne i stadig mere borgerlig og asocial retning: Mindre velfærd, flere skattesænkninger. Behovet for et kommunalt oprør er stadig påtrængende. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.