RELATEREDE ARTIKLER

SDs nye principprogram Post Danmark - resultatet af statslig misregimente Lille sejr midt i en humanitær katastrofe Regeringen blæser til vandkamp Den sidste olie (fra Nordsøen…) For de rige og formuende (2) ”New Public Management” – eller ”Regnedrengenes Amokløb” Sammenhold mod Uber For de rige og formuende DF´s vælgere er ordentlige mennesker! Fattigdomsgrænsen er kun toppen af isbjerget Hvem betaler, når Løkke ryster posen? Welcome to Denmark Finansloven er en tillidserklæring til regeringen De rige svin slap igen alt for let Dansk Folkeparti og den danske højrepopulisme Recepten til S og SF Winter is coming Nytårshilsen fra en anden planet Landsdækkende aktionsdag 2. oktober Optøjer afspejler sociale problemer Permanent ophold bliver nemmere Fortryder, men lægger linjen Enhedslistens rolle under en S-R-SF-regering Slut med point på kærlighed SRSF-regeringen og klimaet En antibureaukratisk regering? S og SF på afveje i Fair Løsning 2020 Fagforeningsfolk vil stille krav til en rød regering Om SF's højredrejning og fremgang Fem års mobilisering baner vejen for ny regering Kommunale 3F’ere kræver rød regering Kampen for holdbare industriarbejdspladser Mail-gate: Næste offer bliver vel tyngdeloven Velkommen til veltilpassede udlændinge Profitstyringen af energiforsyningen skal stoppes I clinch med systemet Hvem skal betale? Etniske mindretal får pisk S-SF og klimavisionerne Rejs krav om behovsstyret produktion Dyrere og dårligere post i vente Fattigdommen vokser Når Helle og Villy overtager krisen Socialdemokratiet – et sikkert kort? Om at protestere Lokalpolitikere går ind i den globale kamp Hvorfor gør de oprør i kommunerne? Lærere siger op Strejke og blokade fjernede besparelser Allerød Kommune siger Nej Tak Bevar den lokale skole uanset elevsammensætning De fremmedfjendske lister Kanonvalg til Enhedslisten Ingen plads til nazister Unge må overbevise unge Forældre i kamp for skole Fælleslisten i Hillerød for sparebudget Sparekniven på arbejde over hele landet Javel hr. minister! "En knivspids mere ansvarlighed" Enhedslisten gik både tilbage og fik et godt valg Er højere kommuneskat vejen til kommunalt oprør? Når kommunen svinger kæppen Privatisering af børnepasningen Klassens pæne eller frække dreng/pige? Skidt sag for konservativ lokalkonge Enhedslistens kommunalpolitiske strategi

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Kommuner og regioner | Dansk politik

26.05.10 | Katrine Toft Mikkelsen

Tip en ven      |    Print  

Protest: Vi holder sammen på Danmark

Nu skal man passe på med at bruge ordet historisk, men 3500 tillidsrepræsentanter fra 11 forskellige fagforbund samlet for at kæmpe imod fyringer, nedskæringer og ødelæggelsen af den offentlige velfærd, det må være tæt på at kunne leve op til betegnelsen.

De var der alle sammen, på mødet den 20. maj i Fredericia: HK-kommunal i gule veste med teksten "Vi er alle en del af løsningen"; lærerne, der i hvide t-shirts opfordrede til "Støt op om fremtidens skole"; 3F'erne, der i røde t-shirts proklamerede at "Vi vælger velfærden"; mens pædagogerne i pink advarede at "Alle ender med Sorteper - nedskæringer på børneområdet er dyre i længden"; og socialpædagogerne i sorte T-shirts krævede "Omsorg for udsatte - fællesskab for ansatte".


Fællesskab og sammenhold
Og fællesskab og sammenhold var kodeordet for deltagerne. Selvom mødelederen indledningsvist gjorde opmærksom på, at hun nidkært ville dele de 25 minutter som "de to gange Christensen" (Dennis fra FOA og Anders Bondo fra Danmarks Læærerforening) havde fået tildelt til sammen, så den ene ikke tog noget fra den anden, så var dette ikke et gennemgående problem. Udgangspunktet, der blev bekræftet og styrket igennem dagen var, at de offentligt ansatte er trætte af at blive spillet ud mod hinanden og nu vil stå sammen imod nedskæringer.

Efter et par indlæg fra forbundsformænd var der en vekslen mellem korte indslag fra forskellige kommunale og regionale arbejdspladser og korte indlæg fra talerstolen, hvor folk fortalte om deres job og deres situation. Ikke for at sige "vi er vigtigere end andre" eller "vi er mere pressede end jer", men for at øge forståelsen mellem de forskellige grupper, så vi kan komme ud over den interne rivalisering og slåskamp om de stadig mere knappe ressourcer.

Vi hørte fra en socialrådgiver, en socialpædagog i et botilbud, en folkeskolelærer, en ergoterapeut, en HK'er fra en personaleadministration, en børnehaveleder, en rengøringsassistent på en skole, en sygeplejerske, en fritidshjemspædagog, en sosu-assistent på et plejehjem, en fysioterapeut m.fl.
Og meldingen var klar: Vi kan og vil ikke presses mere.

Forsvar velfærden
Den offentlige sektor er ikke blot en stor og tung byrde, men en kvalitet i sig selv. Den fælles velfærd skal sikres, forsvares og forbedres. Og det er ikke velfærden, der skal betale for krisen.

Lærerformanden Anders Bondo Christensen lavede en improviseret meningsundersøgelse i salen: Alle der var enige i følgende udsagn skulle blot blive siddende: "Danmark har levet over evne - ikke mindst pga. kunstigt oppustede former i finans- og boligsektoren. Derfor er det kun rimeligt, at tilbuddene til børn, unge, syge og ældre skal forringes". 3500 tillidsfolk rejste sig øjeblikkeligt!

Et gennemgående svar på spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra, var: Drop skattelettelserne for de rige og sæt gerne skatten yderligere op for dem, der har mest. Men det var også en klar melding om, at vi ikke vil acceptere, at de svageste skal betale i form af forringelser af dagpenge, kontanthjælp og andre overførselsindkomster. Direktøren fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, der forsøgte at tale for S og SF's forslag om øget arbejdstid, mødte ikke den store begejstring fra salen.

Kære borgmester, aben er din!
Nu handler det om at sikre, at stemningen af sammenhold og kampgejst holder igennem de lokale kommunale forhandlinger, så vi ikke (igen) skal se steder, hvor pædagogerne peger på skolerne, bibliotekerne peger på svømmehallerne, og ældreområdet peger på socialområdet, når der skal findes besparelser i kommunerne. Det kræver en fastholdelse af fokus på krav om flere penge til velfærd - penge, der skal tages fra dem, der har.

Første mål er at presse borgmestrene og de øvrige kommunalpolitikere til ikke at acceptere en aftale med regeringen, der vil indebære yderligere nedskæringer i kommunerne. Til dette var der et forslag om en "abe-overdragelse". Fagforeninger, forældreorganisationer, brugergrupper skal lokalt gå sammen på tværs af faggrænser og gå til borgmesteren og overdrage ham/hende en abe med beskeden: "Kære borgmester, aben er din! Du skal ikke sende den nedad til os. Hvis ikke du kan få en ordentlig aftale med regeringen, må du sige nej."

"Sig til KL: Lav ikke et dårligt forlig,” sagde tidligere forbundsformand for SID, Hardy Hansen, og fortsatte:
”Ansvaret skal placeres hos regeringen. Så kan SF, S og Enhedslisten stemme imod i folketingssalen og så kan vi gå ud og lave en kæmpedemonstration - nu vil jeg jo ikke opfordre til generalstrejke, men noget kæmpe skal vi i hvert fald lave".

Vi ses den 2. juni
Den 2. juni er der planlagt to demonstrationer i København. En fra regionernes hovedkontor på Dampfærgevej og en fra KL's kontorer i Weidekampsgade, med fælles endemål på Christiansborg Slotsplads. Demonstrationerne er arrangeret af de faglige organisationer i henholdsvis København/Frederiksberg kommune (KKF) og i region Hovedstaden. Få yderligere informationer på de faglige organisationes hjemmesider.

Også i andre byer arbejder faglige organisationer på at arrangere protest-demonstrationer mod regeringens spareplan og for velfærd.

De 11 organisationer, der stod bag mødet i Fredericia, er:
• 3F – den offentlige gruppe,
• HK/Kommunal,
• FOA,
• Danmarks Lærerforening,
• Dansk Sygeplejeråd,
• BUPL,
• Socialpædagogernes Landsforbund,
• Danske Fysioterapeuter,
• Ergoterapeutforeningen,
• Dansk Socialrådgiverforening,
• Frie Skolers Lærerforening

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 21

Feminisme på International Ungdomslejr

Den 23.-29. juli afholdes den 34. internationale socialistiske ungdomslejr, hvor omkring 500 unge aktivister hvert år samles for at dele erfaringer fra bevægelser og kampe imod udbytning og undertrykkelse. I år afholdes lejren på sydspidsen af det italienske fastland. Og på baggrund af den internationale kvindebevægelse, som specielt i Italien har mobiliseret titusindvis af mennesker både den 25. november 2016 og den 8. marts i år, vil feminisme blive et centralt tema på lejren. Det er en anledning til at lære af erfaringer på tværs af grænser. Og en anledning til at styrke og udvikle de internationale bånd, der er blevet knyttet som en del af bevægelsen. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.