læs mere om: Historie | Socialistisk Arbejderparti | PET-Kommissionen

29.08.09 | Michael Voss

Tip en ven      |    Print  

PET : SAP og det politiske politi

I en fyldt 3F-sal i det københavnske nordvestkvarter gav et bredt udvalg af de PET-overvågede deres kommentar til PET-kommissionens meget omtalte beretning i 16 bind.

Høringen fandt sted den 17. August og var arrangeret af PET-komiteen, som består bl.a. af en række venstrefløjsaktivister og advokat Bjørn Elmquist, som var ordstyrer og den, der opsummerede dagen.

Et udvalg af organisationer, der er blevet overvåget gennem årene af efterretningstjenesten, holdt oplæg. Fra fagforeninger over partier til solidaritetsorganisationer. Blandt dem også medlemmer af Socialistisk Arbejderparti (SAP).

SAP var årsagen til at Folketinget i 1999 måtte nedsætte en kommission til kulegravning af PET efter afslørende tv-udsendelser om Anders Nørgaard, der havde infilteret SAP for at spionere for PET.

Her følger indlægget fra Michael Voss fra SAPs foretningsudvalg på PET-komiteens høring. Alle indlæg - 16 i alt - bliver senere udgivet i en bog som svar på PET-kommissionens rapport

----

I 1972 blev jeg medlem af SAP’s forgænger RSF, og jeg er stadig medlem af SAP. I hele denne periode og i hvert fald til 1991 har PET som et politisk politi:
- aflyttet SAP’s lokaler
- aflyttet SAP’s og SAP-medlemmers telefoner
- sendt agenter ind i SAP (alene 1980-89: fem)
- ladet agenterne rapportere, stjæle papirer og affotografere navnelister – og ikke kun navnelister på medlemmer, men også studiekredsdeltagere, som ikke var og aldrig blev medlemmer - og allerværst set ud fra et demokratisk synspunkt: de har indsamlet og arkiveret lister over mennesker, hvis politiske forbrydelse ifølge PET var, at de skrev under på, at SAP gerne måtte stille op til folketingsvalg
- forsøgt at chikanere og bremse RSF’s og SAP’s aktiviteter

Jeg vil her trække tre vigtige pointer frem.

Første pointe: På intet tidspunkt i de mindst 30 år gav denne overvågning og registrering politiet anledning til at rejse sigtelse mod SAP eller mod grupper af SAP’ere.

Anden pointe: Der var overtrædelser af love og politivedtægter blandt SAP-aktiviteterne i perioden. F.eks. deltog vi i fysiske faglige blokader, blokaderne i forbindelse med Byggeren, Initivgruppens besættelser for at få et Ungdomshus. Men det var alt sammen aktiviteter, som SAP på samme tid klart og tydeligt offentligt argumenterede for, at vi gennemførte. Vores formål var jo netop at overbevise flest muligt om, at disse aktiviteter var vigtige og at få flest muligt med i dem.

Tredje pointe: Omfanget af PET’s overvågning, registrering og chikane af SAP er stadig af ukendt omfang. Det har Kommissionens ikke afklaret på trods af sin 10 år lange arbejdsperiode.
I stedet er rapportenen blanding af mangel på kildekritik og manglende vilje til at bore i uklare PET-forklaringer, regelret hvidvaskning af PET plus almindelig sjusk.

Lad mig give et par eksempler:
- Kommissionen konstaterer, at PET makulerede en stor del af materialerne om SAP kort tid efter, at PET havde fået af vide, at en af deres agenter i SAP ville blive afsløret i TV. Men Kommissionen gjorde intet for at bore i denne makulering og i det påfaldende tidspunkt.

- Kommissionen vælger til gengæld at grave videre ud over den periode, de er sat til at undersøge, nemlig til 1989. Her finder de i PET-arkiverne nogle udokumenterede rygter om stærkt ulovlige aktiviteter i SAP i 1990 og 1991. Aktiviteter, som ligger latterligt langt fra alt andet om SAP i rapporten og fra alt, hvad SAP stod og står for.
F.eks. siger rygterne, at man i SAP planlagde en befrielsesaktion for Blekingegadebandens medlemmer under en fangetransport. Disse rygter viderekolporterer Kommissionen ukritisk over flere sider. Det virker uvilkårligt, som om Kommissionen har følt sig pinligt berørt på PET’s vegne over overvågningen af SAP og krampagtigt har forsøgt at finde noget, der kunne legitimere den – om så de skulle gå ud over kommissoriet.

- Hverken når det gælder disse mærkværdige historier eller nogle af de andre PET-opfattelser af SAP har Kommissionen fundet det relevant at tale med de overvågede. Intet medlem af RSF og SAP er citeret for udtalelser omkring RSF og SAP i perioden fra 1972-1991. Det er ikke så underligt, eftersom intet ledende medlem af SAP fra denne periode er blevet interviewet – trods gentagne tilbud fra SAP om at stille op. Ukritisk har Kommissionen slugt PET-kilderne, mens de har nægtet at bruge SAP-kilderne.

Hvorfor overvågede PET SAP?
Når nu resultatet af SAP-overvågningen år efter år var lig nul - Ingen afsløring af hemmelige aktiviteter, ingen sigtelser – hvorfor blev de så ved?

Fordi PET arbejdede og fik lov til at arbejde og tilsyneladende blev pålagt at arbejde inden for en bestemt systembevarende ideologi - i direkte strid med de officielle vedtagne demokratiske principper og spilleregler.
Ifølge denne PET ideologi var (og er?) det f.eks. samfundsskadeligt:
- at anvende traditionelle faglige kampskridt som strejker og blokader og at være imod det fagretslige system
- at argumentere, organisere og demonstrere imod USA’s og NATO’s globale strategi og konkrete aktiviteter (Bemærk: At et flertal i befolkningen eller et flertal i Folketinget er modstandere af USA’s og NATO’s aktuelle handlinger, gør det ikke mindre samfundsskadelig ifølge PET-ideologien)
- at argumentere, organisere, demonstrere og strejke mod det kapitalistiske samfundssystem og for et andet, et socialistisk samfundssystem.

Ifølge PET-ideologien er den slags normale demokratiske aktiviteter politisk skadelige og dermed illegitime lig og dermed ulovlige. Derfor var det PET’s opgave at overvåge, registrere og helst standse den slags aktiviteter.
Det er et udslag af den ideologi, at PET arkiverede rapporter om 1. Maj-demonstrationer under ”ulovligheder”.

PET var – og er? – et politisk politi. Det får vi glimt af i Kommissionsrapporten – men også kun glimt. Mere kunne eller ville eller turde Kommissionen desværre ikke.
 

Tip en ven      |    Print