RELATEREDE ARTIKLER

Nyt venstrefløjsmedie MODKRAFT lukket Din fjendes fjende er ikke din ven! Lille aktivistisk forlag ekspanderer Nyt venstrefløjs-magasin på vej Progressiv Mediemesse 2011 Meningsmåling - eller politiske mål Socialistisk politik under en ny regering? Venstrefløjens alternativ skal ikke kun handle om ”mere velfærd”. Enhedslisten, klimakampen og antikapitalismen Enhedslistens politiske rolle 23 faglige netværk oprettet Var PET-oplysninger årsag til attentat? Hvad er Kodeordet? Fortsæt udviklingen af SUF Programtekster fra SAP bliver digitaliseret Hvad er forskellen? HB-medlem forlader SF Hvad Oktober 1917 kom til at betyde Fra Oktober til i dag Revolution på familiefronten Brød, sex og verdenskrig Seksuelle relationer og klassekamp Revolution i børnehøjde Opstanden, der bragte tre århundreders zar-styre til fald Sådan blev scenen sat for en revolution Ernst Thälmann og den tyske kommunismes tragedie Trotskij på banen Marshallhjælpen – hvad gik den ud på? I Ukraine hyldes jødemordere Påskeoprøret i Irland 1916 Rosa Luxemburg i vores tid Michael Löwy diskuterer Pave Frans´ hyrdebrev, økosocialismen og enheden på venstrefløjen i Europa Det kommunistiske Partis Manifest Clara Zetkins kamp for enhedsfronten Hvorfor er Putin bange for Trotskij? Nyfundne dokumenter bekræfter stalinismens blodige rolle under den spanske borgerkrig ”Vort blod har samme farve!” Kapitalismens verdenskrig og kampen imod den Ernest Mandel og den marxistiske teori om bureaukratiet Arbejderenhed og feminisme på Kominterns kongres Da verden gik amok The Spirit of '45 Rådsdemokrati vs. parlamentarisme Dannelsen af Fjerde Internationale Ingen fredelig vej til socialisme Da Galgebakken sagde nej til huslejestigninger Den spanske borgerkrig sat i rammer Historien om en revolutionær Nogle få bemærkninger om regeringsspørgsmålet Danske jøder evakueret Rosa Luxemburg – en ørn Aktivisten Poul Møller – nu hædret med både medalje og orden Den »svenske revolution« i 1917 ”Man må aldrig give op” De gemte børn Ny Marx-biografi falder på et tørt sted En snak over en kasse efterladte papirer Hvad er Socialdemokratiet? Jagten på den historiske Lenin Karl Marx og Første Internationale Er marxismen ansvarlig for stalinismen? Islam og demokrati Fascismens Italien En fabriksarbejders livshistorie Revolutionen i Tønder 1918-19 Revolutionær, reformistisk og stalinistisk politik Perspektiver for Palæstina Internationalens nødvendighed SAP og det politiske politi Kommission med skyklapper Reaktion eller revolution Revolution i Tyskland Der er slået en revne. Lad os gøre den bredere »Mere plads i dag til en anti-kapitalistisk venstrefløj end dengang« Alliancen mellem arbejdere og studerende er afgørende Intelligent slubbert på visit Den røde terror Den hvide terror Borgerkrigens tunge arv Stalinismen, nazismen og det daglige folkemord Den rensende revisionismes diskrete charme PET-Kommissionen gemmer sig Behov for en undersøgelse PET-bog med pletter PET – magtens redskab mod enhver opposition Optøjer afspejler sociale problemer Bogudgivelse giver anledning til at anklage PET Legalisering af pot kan blive virkelighed Mød frem i lufthavnen! Tunesere på tålt ophold og definitionen af ironi Konspirationsteori - hvad i alverden? Tyrkiet - hvad sker der? Kæmpende uddannelsesbevægelse - hvordan bygger vi op? Offentlig ansat – til at forvalte et sygt system Enhedslistens faglige politik - national arbejderromantik eller klassekamp? Det arabiske forår FØLSOM FRONT på Påskeseminaret Migration og arbejde Feminisme er klimakamp Tsipras, Sanders, Corbyn Kampen om kroppen Sådan (for)ledes landet Påskeseminar 2017 Program for Socialistisk Arbejderpolitik Program for Socialistisk Arbejderpolitik, del 3 Program for Socialistisk Arbejderpolitik, del 2 Program for Socialistisk Arbejderpolitik En mangeårig aktivist er død ”Den dejligste frikadelle” Er der mænd, der hader kvinder? Socialistisk Påskeseminar 2015 Individuel gæld i Danmark Enhedslistens parlamentariske taktik under Thorning-regeringen – status og perspektiver Enhedslistens parlamentariske taktik under Thorning-regeringen – status og perspektiver Enhedslisten - fra vælgerforening til klassekamps-parti SAP skifter navn Succes på alle planer SAPs arbejde for at opbygge Enhedslisten Den politiske situation og Enhedslistens opgaver Nordsø-olien: Regeringen svigter igen et opgør med VKO-politikken Flere søger til SAP Fra kongens til håndens København Regeringens fallit kræver bevægelse, organisering og alternativ SAP’s bidrag til Enhedslistens programdebat Socialistisk Påskeseminar FNs rolle i krig og imperialisme 10 gode grunde til at blive medlem af SAP Det kan SAP bruges til Klassekampen under S-R-SF-regeringen Use the election victory to put pressure on the government and to build the Red-Green Alliance. Brug valgsejren til at presse regeringen og opbygge Enhedslisten Rekordstor deltagelse på påskeseminar Nej til imperialistisk krig i Libyen Med Helle ved roret Optimisme på Fjerde Internationales verdenskongres Enhedslisten på venstrekurs Verdenskongres 2010 Rødt påskeseminar – for hele familien SAP’s påskeseminar 2009 Enhedslisten – et stærkt redskab i klimakampen Enhedslisten kan gøre en forskel – også i Velfærdskampen

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Dansk venstrefløj | Historie | Socialistisk Arbejderpolitik | Retspolitik | PET-Kommissionen

23.06.09 | Michael Voss

Tip en ven      |    Print  

PET: Kommissionen der brugte 10 år

Søndag den 1. marts 1998 trådte Anders Nørgaard frem på skærmen på TV2 og fortalte, hvordan han i en længere periode havde spioneret i SAP for PET. Senere fulgte en række lignende afsløringer. Efter et halvt års forsøg på bortforklaringer valgte regeringen og folketingsflertallet til sidst at nedsætte den PET-kommission, som den 24. juni i år offentliggør sin rapport.

I midten af 80’erne meldte Anders Nørgaard sig ind i SAP på opfordring af sin føringsofficer i Politiets Efterretningstjeneste. I SAP indsamlede han navne, adresser og andre oplysninger om partiet og partiets medlemmer.

Han kopierede også navne og cpr-numre på de mennesker, som med deres underskrift på en blanket havde støttet, at SAP fik mulighed for at opstille til folketingsvalg. Han kopierede nøglen til SAP’s landskontor, så andre PET-agenter havde mulighed for at undersøge lokalerne.

Alt dette og meget mere fortalte han i den 50 minutter lange TV-udsendelse, som TV2 bragte den 1. marts 1998.

Klart ulovligt
Med sine aktiviteter overtrådte Anders Nørgaard og PET en række love og regler. Siden 1968 havde PET arbejdet på baggrund af en regeringserklæring fra VKR-statsminister Hilmar Baunsgaard (R), der fastslog, at de ikke måtte registrere danske statsborgere alene på grundlag af lovlige politiske aktiviteter.
At underskriverne af opstillingsblanketterne faldt ind under den kategori, var åbenlyst. Men det samme gjaldt SAP som organisation og SAP’s medlemmer. På intet tidspunkt før eller under Anders Nørgaards infiltration er SAP eller SAP-medlemmer blevet sigtet for ulovlig politisk aktivitet.

Nørgaard meddelte da også på et tidspunkt sin føringsofficer, at han fandt indsatsen meningsløs, fordi der ikke var noget ulovligt at berette om. Senere fortalte han, at den dårlige samvittighed over at have infiltreret og løjet over for sympatiske mennesker, der gennemførte et fuldt lovligt politisk arbejde, var en del af baggrunden for, at han stillede sig frem og fortalte sin historie.

Men også de interne regler, der gælder for PET, overtrådte de. Den slags agentvirksomhed skulle godkendes af justitsministeren, men daværende justitsminister Ole Espersen nægtede pure nogensinde at have give sådan en tilladelse.

I forlængelse af tv-udsendelsen om Anders Nørgaards infiltration af SAP kom en række andre afsløringer af ulovlig PET-spionage og -registrering: i kurdiske organisationer, i fagforeninger og tillidsmandsringe, og i solidaritetsorganisationer som Sydafrikakomiteen.

Bortforklaringer og syltekrukker
Reaktionerne på afsløringerne fra PET og fra de regeringsbærende partier fra Socialdemokratiet og højreud – inkl. daværende justitsminister Frank Jensen – var den ene stribe benægtelser og bortforklaringer efter den anden. Når PET og justitsministeren var tvunget til at svare, indrømmede de præcis det, der var hug-og-stikfast dokumentation for. Alt andet benægtede de, eller også kunne de ikke huske det, eller også var de relevante dokumenter forsvundet.

Nogle politikere valgte at kombinere bortforklaringerne med en direkte støtte til, at PET havde gjort ”hvad der var nødvendigt”, uanset om det var lovligt eller ej.

De overvågede organisationer og andre PET-kritiske kræfter, samlet i PET komiteen, krævede nedsat en undersøgelseskommission, men også det afviste regeringen i lang tid.
Men afsløringerne hobede sig op. Det samme gjorde spørgsmålene fra Enhedslisten og SF til justitsministeren om sagen. Spørgsmål, som ministeren ifølge Folketingets forretningsorden skal svare på, og han skal svare både sandt og fyldestgørende. Det var et problem.

Vendepunktet kom, da Jyllands-Posten kunne afsløre, at PET havde kopieret sine personregistre og placeret et sæt kopier i den danske ambassade i USA i 1968, da regeringen pålagde dem at slette deres registreringer af personer, der kun havde udført lovlig politisk aktivitet.

Så vurderede justitsminister Frank Jensen, at en kommission måske var en løsning på hans problemer. Dels kunne han virke imødekommende over for kritikken, dels kunne han lukke munden på den. Med et slag slap han for at svare på de over 200 spørgsmål om sagen, som lå og brændte hul i hans skrivebord. De spørgsmål må indgå i kommissionens undersøgelse, sagde han.

Kommission med begrænsninger
Tilsyneladende fik PET-komiteen, SF og Enhedslisten dermed deres krav opfyldt, men det blev ikke lige den kommission, man havde forestillet sig. I modsætning til den tilsvarende norske kommission, var den ikke sammensat, sådan så alle dele af det politiske spekter følte sig repræsenteret. Den var udpeget af ministeriet, som på den ene side fandt respekterede historikere inhabile, hvis de havde været aktive på venstrefløjen, hvorimod landsdommere, der havde indledt deres karriere i samme justitsministerium som de anklagede, var fuldt egnede til at sidde i Kommissionen. Og Kommissionen fik lov at gennemføre sit arbejde under næsten total mørkelægning.

Som betingelse for at stemme for forslaget krævede V og K, at Kommissionen også skulle undersøge de overvågede organisationer. Ikke kun de mistænkte lovovertrædere i PET skulle undersøges, også deres ofre. Tanken var, at Kommissionen skulle grave noget op, der med tilbagevirkende kraft kunne legitimere infiltration og spionage. Sådan blev det.

Fuld åbenhed
Venstrefløjen modsatte sig ikke, at Kommissionen også undersøgte de overvågede organisationer. I forlængelse heraf besluttede SAP også at samarbejde med Kommissionen, da den ønskede adgang til partiets arkiver, der er placeret på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA).

Det tillod SAP – på bestemte betingelser, som skulle sikre, at enkeltmedlemmer af partiet ikke efterfølgende blev hængt ud i først rapporten og senere medierne. I forbindelse med denne aftale stillede SAP sig til rådighed, bl.a. til interviews med medlemmer af SAP.

Baggrunden for denne indstilling var, at SAP ikke har noget at skjule omkring sine aktiviteter, heller ikke i den periode, hvor Anders Nørgaard infiltrerede. Grundlæggende var SAP et lovligt politisk parti, der arbejdede med offentligt kendte mål og midler. SAP havde ikke hemmelige aktiviteter. Alt, hvad PET kunne ønske at vide, kunne de læse i SAP’s ugeavis Klassekampen eller blive orienteret om, hvis de henvendte sig til SAP som enhver anden interesseret.

Tvivl
Nu er der gået 10 år, siden Kommissionen begyndte at arbejde. Undervejs er tvivlen om rapportens kvalitet vokset. De – få – offentlige interviews med tidligere og nuværende PET-officerer har virket useriøse og amatøragtige. F.eks. sagde tidligere PET-chef Ole Stig Andersen henkastet, da interviewet behandlede SAP, at ”Anders Nørgaard ikke var den eneste, vi havde”. Men kommissionsmedlemmerne så ingen grund til at bore i det svar.

Kommissionen har heller ikke ønsket at interviewe noget medlem af SAP, der sad i ledelsen i 80’erne eller senere. Det må nødvendigvis begrænse kvaliteten af en undersøgelse, der skal afklare, hvilke aktiviteter SAP gennemførte, mens organisationen og medlemmerne blev overvåget og registreret.
Sent, men ikke for sent

Mange journalister og kommentatorer har i dagene op til offentliggørelsen af rapporten skrevet, at den kommer så sent, at den er meningsløs. Da den blev nedsat, kunne nogle måske forarges over ulovlig overvågning af venstrefløjen, men i dag er det terrorister, PET undersøger. Det har de fået meget videre beføjelser til, og kun få er kritiske over for den aktivitet, skriver de.

På mange måder har Kommissionen været en syltekrukke, der har lagt låg på ulovlighederne i 10 år. Men hvis den trods alt bringer bare noget ny viden til offentlighedens kendskab, så giver det en mulighed for at diskutere, hvad demokrati og demokratiske rettigheder er, og hvor grænserne for statens overgreb på borgerne ligger.
En af de mistænkte og interviewede PET-chefer, Jørn Bro, har netop gentaget udtalelser om, at en efterretningstjeneste som PET må have mulighed for at gennemføre det nødvendige for statens sikkerhed. Med det mener han også, at PET skal afgøre, hvad der er nødvendigt for statens sikkerhed, og udføre det, også selv om et flertal i befolkningen og et flertal i Folketinget mener noget det modsatte.

Med PET-kommissionens rapport får vi en ny mulighed for at diskutere, om demokratiske beslutninger skal styre spionerne, eller om spionerne skal bestemme over flertallet. Og det er lige så relevant i dag som for 10 år siden.
 

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 26

En ny parlamentarisk taktik for Enhedslisten?

Frem mod valget i 2011 var en af Enhedslistens paroler, at partiet ville ”trække socialdemokraterne til venstre”. På trods af at Enhedslisten fik det bedste valg for venstrefløjen i mange årtier, var det dog svært at se effekten af forsøget på at ”trække” i S. Tvært imod gennemførte Thorning-regeringerne en grundlæggende borgerlig politik, der øgede uligheden, videreførte de borgerlige regeringers økonomiske politik, solgte DONG, angreb lærerne og meget andet. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.