RELATEREDE ARTIKLER

Hvad Oktober 1917 kom til at betyde Fra Oktober til i dag Revolution på familiefronten Brød, sex og verdenskrig Seksuelle relationer og klassekamp Revolution i børnehøjde Opstanden, der bragte tre århundreders zar-styre til fald Sådan blev scenen sat for en revolution Ernst Thälmann og den tyske kommunismes tragedie Trotskij på banen Marshallhjælpen – hvad gik den ud på? I Ukraine hyldes jødemordere Påskeoprøret i Irland 1916 Rosa Luxemburg i vores tid Michael Löwy diskuterer Pave Frans´ hyrdebrev, økosocialismen og enheden på venstrefløjen i Europa Det kommunistiske Partis Manifest Clara Zetkins kamp for enhedsfronten Hvorfor er Putin bange for Trotskij? Nyfundne dokumenter bekræfter stalinismens blodige rolle under den spanske borgerkrig ”Vort blod har samme farve!” Kapitalismens verdenskrig og kampen imod den Ernest Mandel og den marxistiske teori om bureaukratiet Arbejderenhed og feminisme på Kominterns kongres Da verden gik amok The Spirit of '45 Rådsdemokrati vs. parlamentarisme Dannelsen af Fjerde Internationale Ingen fredelig vej til socialisme Da Galgebakken sagde nej til huslejestigninger Den spanske borgerkrig sat i rammer Historien om en revolutionær Nogle få bemærkninger om regeringsspørgsmålet Danske jøder evakueret Rosa Luxemburg – en ørn Aktivisten Poul Møller – nu hædret med både medalje og orden Den »svenske revolution« i 1917 ”Man må aldrig give op” De gemte børn Ny Marx-biografi falder på et tørt sted En snak over en kasse efterladte papirer Hvad er Socialdemokratiet? Jagten på den historiske Lenin Karl Marx og Første Internationale Er marxismen ansvarlig for stalinismen? Islam og demokrati Fascismens Italien En fabriksarbejders livshistorie Revolutionen i Tønder 1918-19 Revolutionær, reformistisk og stalinistisk politik Perspektiver for Palæstina Internationalens nødvendighed Var PET-oplysninger årsag til attentat? SAP og det politiske politi Kommission med skyklapper Kommissionen der brugte 10 år Revolution i Tyskland Der er slået en revne. Lad os gøre den bredere »Mere plads i dag til en anti-kapitalistisk venstrefløj end dengang« Alliancen mellem arbejdere og studerende er afgørende Intelligent slubbert på visit Den røde terror Den hvide terror Borgerkrigens tunge arv Stalinismen, nazismen og det daglige folkemord Den rensende revisionismes diskrete charme

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Historie

04.06.09 | Svend Vestergaard Jensen

Tip en ven      |    Print  

Seksualpolitik: Reaktion eller revolution

Myndighedernes vold mod de homoseksuelles optog i Moskva under det europæiske melodigrandprix ligger i forlængelse af en reaktionær seksualpolitik, der skriver sig tilbage til stalin-tiden. Men bolsjevikkernes seksualpolitik før Stalin var radikalt anderledes.

Angreb på homoparader i Østeuropa har været et tilbagevendende fænomen, trods demokratiseringer på visse andre områder, siden "murens fald" i 1989. Grundlæggende rettigheder, som retten til at demonstrere, synes ikke at gælde seksuelle mindretal. Såvel myndigheder som såkaldt folkelige bevægelser har stået bag angreb på seksuelle mindretals aktiviteter og overfald på enkeltpersoner. Senest nedlagde myndighederne i Moskva forbud mod paraden i forbindelse med det europæiske melodigrandprix i maj. Politiet angreb demonstrationen, opløste den og anholdt et stort antal deltagere. Lederen af Ruslands homoseksuelle sammmenslutning, Nikolaj Aleksejev, var blandt de anholdte.

Reaktionær kontinuitet
Fremtrædende politikere har sammen med de højrekristne, nationalister og deciderede fascister fremstillet homoseksuelle som en trussel mod nationen, familien og traditionen. Selvom der på det økonomiske plan siden Sovjetunionens opløsning er sket voldsomme ændringer med indførelse af kapitalisme, er der på nævnte områder en kontinuitet fra Stalin og frem til i dag. Altså en reaktionær kontinuitet på hele familie-, køns- og seksualitets-området fra Stalins seksuallov i 1936 til i dag, hvor højrebevægelser nu understøtter myndighederne. Som den danske revolutionære socialist, Marie Nielsen, ironisk skrev i 1936 i sin kritik af denne lov:
- Alt seksuelt samvær mellem mand og kvinde, der ikke har forplantning til formål, er "syndig" (om ikke mod Gud, så mod Stalin).
I løbet af 1930erne knuste det stalinistiske bureaukrati alle de landvindninger, som oktoberrevolutionen i 1917 havde opnået i familie- og seksuallovgivningen. Kampen for det nye liv blev erstattet med en kamp for en styrkelse af familien. Mænd og kvinder skulle genoptage deres gamle roller fra før revolutionen. Alle forsøg på nye veje inden for pædagogik og børneopdragelse blev knust og erstattet af en autoritær opdragelse. Homoseksualitet blev forbudt. Kunsten blev i samme periode også rettet ind efter centrale normer, der kun accepterede den såkaldt ”socialrealistiske” genre. En genre, der i de ”socialistiske” lande begrænsede sig til skønmalerier af den lykkelige arbejderklasse og (ikke mindst) dens glorværdige ledelse.
Bureaukratiet måtte varetage sine særinteresser. Enhver selvstændig og kritisk aktivitet fra arbejderklassens side blev opfattet som en mulig trussel. Seksuel adfærd, der ikke harmonerede med det sovjetiske familie-ideal, blev forfulgt og undertrykt.

Bolsjevikisk frigørelse
Før vi går videre, er det vigtigt at slå en kendsgerning fast: Der eksisterede faktisk en fornuftig lovgivning i perioden fra oktoberrevolutionen i 1917 til ca. 1934. Bolsjevikkerne med Lenin, Trotskij og ikke mindst Kollontaj i spidsen gennemførte en række reformer på området. I 1917 ophævedes loven, der kriminaliserede homoseksualitet. Bolsjevikkerne fratog staten retten til at blande sig i seksuelle handlinger, undtagen i de tilfælde, hvor der ikke forelå samtykke. Der blev indført fri og gratis abort, som kun måtte foretages af læger på sygehuse. Kvinder fik lovfæstet ligeret med mænd.
Ægteskaber blev en simpel registreringssag, baseret på gensidig samtykke. Skilsmisse kunne opnås, hvis den ene part ønskede det. Begrebet uægte børn blev afskaffet. Mange andre eksempler på en progressiv familie- og seksuallovgivning kunne nævnes.
At socialisme også var at kæmpe for et frit og lykkeligt liv, var for disse revolutionære en naturlig og nødvendig del af kampen for den sociale revolution.

Fødemaskiner
Pravda - partiavisen - skrev i en lederartikel i 1936:
- En kvinde uden børn fortjener vor medynk, thi hun kender ikke den sande glæde ved livet. Vore sovjet-kvinder, disse medborgere i verdens frieste land, kender moderskabets velsignelse. Vi skal vide at vogte vor familie og opfostre og opflamme sunde sovjethelte.
Så hvorfor beskæftige sig med lesbiske kvinders rettigheder og kvindeundertrykkelse i almindelighed, når kvinder skulle reduceres til fødemaskiner. Homoseksuelle blev forfulgt. Stalinismens triumf betød, at staten bevidst blandede sig i den personlige sfære og nøje underlagde den, hvad staten (dvs. bureaukratiet) anså for at være rigtigt. Med statens entydige opbakning ophøjedes kernefamilien til ubrydelig norm, og moderrollen defineredes atter som en patriotisk handling. I seksualloven af 1936 blev abort forbudt, og der blev indført præmiering af børnefødsler. Efter det ottende barn kunne en kvinde opnå "moderskabsmedaljen"!
Et angreb på familien blev betragtet som et angreb på staten. Gennem en fuldstændig kontrol over de økonomiske magtmidler kunne det stalinistiske regime på den grovest mulige måde sikre, at ingen afvigelser fra det hetero-seksuelle, monogame ægteskab blev tolereret. Enlige blev end ikke tilladt at skrive sig op til en bolig. Homoseksuelle var dømt til at tilbringes deres liv i forældrenes hjem eller at gifte sig og forsøge at omforme sig til hetero-seksuelle, hvilket naturligvis gik imod alle deres følelser og ønsker.
Selv om der siden er sket visse lovgivningsmæssige lempelser - nogle år efter Stalins død i 1953 blev fri abort således genindført – er det denne ufrihed og seksualpolitiske konservatisme, der lever videre i dag.

Revolutionær kontinuitet
Denne udvikling foregik ikke uden modstand. De opnåede resultater og videreudvikling af disse var i mellemkrigstiden en del af venstreoppositionens program. Så tidligt som i 1927, i venstreoppositionen platform, blev der stillet krav om at genetablere en række sociale tiltag på dette felt.
Staliniseringen af de kommunistiske partier verden over betød udviklingen af venstreoppositioner i mange af disse. Disse venstreoppositioner blev kernen i en ny internationale, den fjerde, der blev stiftet i 1938. I Danmark var ovennævnte Marie Nielsen med i den meget lille gruppe, der igennem fyrrerne og halvtredserne udgjorde Fjerde Internationales sektion i Danmark - som i dag hedder SAP.
I Fjerde Internationale har oktoberrevolutionens landvindinger på det seksualpolitiske område været en tradition, der fortsatte med at udvikles.

Således vedtog Fjerde Internationale på sin seneste kongres i 2003 en resolution om frigørelse for bøsser og lesbiske, (engelsk). , Forud for denne verdenskongres vedtog SAP en dansk udgave.


 

 

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 20

Appel til den Pakistanske regering og styret i Gilgit-Baltistan regionen

På torsdag skal højesteret i Pakistan genbehandle sagen mod Baba Jan, politisk aktivist og fagforeningsleder. I den forbindelse samles der underskrifter på nedenstående solidaritetserklæring. Vi ønsker fra SAP’s side at styrke opmærksomheden på dette politiske overgreb - og bringer i den forbindelse solidaritetserklæringen som denne uges ugekommentar. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.