EU’s militærudgifter er “elefant i glashus” IMF-erklæringer, som de europæiske ledere ikke bryder sig om Nu også protester i Danmark den 13.-14 marts BLOCKUPY Frankfurt Aftaler fortsætter Vestsaharas kolonistatus Krisen i Europa – venstrefløjens alternativer Anti-kapitalistiske veje ud af krisen EU-topmødets aftale er uacceptabel Har socialister et fælles europæisk svar på krisen? Europa mod nedskæringer Stop betalingerne- slet gælden – nationaliser bankerne under arbejderkontrol – ud af eurozonen og EU nu! Krisen i Europa – og de antikapitalistiske svar Et internationalistisk overgangsprogram på vej til et antikapitalistisk Europa En venstrefløjsstrategi for Europa En europæisk strategi for venstrefløjen? Historiske landvindinger under angreb Ta' med til euro-demo i Bruxelles Den internationale situation sommeren 2010 Krisen i Europa og arbejderklassens svar Meningen med den græske krise Postarbejdere kommer til at betale for privatisering Knebent flertal for ansøgning om medlemskab Venstrefløjen gik tilbage Faglig venstrefløj stiller op i EU-valget Antikapitalistisk stemme i EU-valget »Vi kan vinde den anden folkeafstemning om Lissabontraktaten« Faglig mobilisering i støbeskeen Enhedslisten og EU-domstolen EU efter det irske Nej Efter det irske nej Irerne stemte nej til Lissabon-traktaten Irland stemmer i juni En irriterende sten i EU-skoen
læs mere om: EU
07.05.09 | Bjarne Øverås
Kom ind i kampe, kom ud på gaden, og kæmp for, at en rigtig modstander endnu en gang kommer til Bruxelles!
Den 7. juni, når de europæiske vælgere går til valgurnerne for at vælge det næste Europaparlament, er der mange, der ikke har den ringeste anelse om, hvad deres kryds egentligt betyder. De ville ikke kunne svare på spørgsmål om EU’s opbygning, politik, historie, eller hvilken politik den kandidat, de stemmer på, står for. Den generelle interesse for, og viden om EU kan ligge på et meget lille sted. Det har således betydet, at kun cirka halvdelen af Europas befolkning stemmer til parlamentsvalget.
Alt dette er måske ikke så mærkeligt. Udover at EU systemet er uigennemskueligt, udemokratisk og gennemsyret af korruption, er det også meget begrænset, hvad den kandidat, de stemmer på, kan udføre. Når de personer – de eneste, der er valgt til EU – ikke engang kan tale i parlamentet uden at have en gruppe i ryggen eller har initiativret til at fremsætte forslag, er det hele så ikke lige meget? Vi lader spørgsmålet hænge et øjeblik.
I Enhedslisten blev det besluttet, at man ikke ville stille op til parlamentsvalget, men i stedet bakke op Folkebevægelsen og Junibevægelsen. Med den beslutning blev der dannet grundlag for, at alle modstandere langs det politiske spektrum havde et sted at sætte deres kryds uden at skulle gå til fløjene. Hvis Enhedslisten havde stillet op, havde det sikkert også betydet, at de ikke ville være blevet valgt ind, og at Folkebevægelsen og sikkert også Junibevægelsen måtte lade livet. Men hvis EU ikke er nogen kampplads, er det så ikke lige meget?
Svarene på begge spørgsmål må uden tvivl være: Det betyder meget! Det betyder noget, hvilke parlamentarikere, der bliver valgt ind, og det betyder meget, at det er folk fra bevægelserne, der bliver valgt ind. Specielt Folkebevægelsen, der deler mange af Enhedslistens holdninger mht. EU, skal sikres en plads i parlamentet. Det er den eneste chance for, at der kommer til at sidde en person, der er medlem af Enhedslisten (og SAP).
Søren Søndergaard har konsekvent arbejdet for at udstille EU for, hvad institutionen virkelig er. En institution, der er sat i verden for at pleje virksomheders interesser på bekostning af Europas arbejderbefolkning; en institution, der er ligeglad med miljø, udviklingslande, demokrati og hellere vil lege stormagt med EU hær. Han har blandt andet også været med til at skabe en mulighed for, at parlamentet for første gang stemmer imod Rådets regnskab.
Derfor er det så vigtigt at få så mange som muligt på gaden for at sætte folk ind i, hvad EU er, og at så mange som muligt sætter deres kryds ved en person, der vil prøve at få institutionens fundament til at vakle. Det er specielt vigtigt denne gang, da Danmark går fra 14 til 13 pladser. Så kom ind i kampen; kom ud på gaden, og kæmp for, at en rigtig modstander endnu en gang kommer til Bruxelles!
Bjarne Øverås er medlem af Folkebevægelsen og Enhedslisten Amager
Hvis du køber ”Hus Forbi” af en hjemløs hver måned, så har du været med til at sikre, at han kan overleve og måske lidt mere. Men du har ikke løst hans problem. Regeringens forslag til en midlertidig forsørgelse af arbejdsløse uden dagpenge kan også redde nogle af dem fra økonomisk ruin. Men det løser bestemt ikke de arbejdsløses dagpengeproblemer. Læs hele kommentaren >>
Et af historiens største finansielle afsløringer hænger sammen med Margaret Thatcher og den neoliberale, fagforeningsfjendske politik, hun stod for. Tilfældigvis kom afsløringen samtidig med hendes død. OffshoreLeak indeholder detaljer om de enorme summer, som undgår beskatning, og om hvem der ejer formuerne i skatteparadiserne. Benny Åsman skriver (på svensk) på sin blog mere om afsløringerne.
Over hundrede millioner indiske arbejdere strejkede i to dage i februar, i den største strejke i arbejderklassens historie. Den indiske arbejderklasse kunne blive en langt stærkere kraft end hæren. Af Soma Marik, i
International Viewpoint, marts 2013.
I Slovenien spreder opstanden sig. Fagforeningerne har spillet en afgørende rolle i modstanden mod de forskellige angreb på de sociale goder. bl.a med en demonstration med over 30.000 deltagere mod skatteændringer, der især tilgodeser de rigeste.
Af Lucien Perpette i International Viewpoint, februar 2013.
Verden stod stille den sidste uge af oktober for 50 år siden, fra det øjeblik, hvor det blev kendt, at Sovjet havde placeret atombevæbnede missiler på Cuba, indtil krisen sluttede officielt – selv om det, hvad der ikke blev sagt offentligt, netop kun var officielt. I den britiske avis The Guardian ser den amerikanske samfundskritiker Noam Chomsky tilbage på konflikten, hvor USA’s præsident Kennedy spillede russisk roulette med atomkrigen.
Sri Lankas landbrugsjord bliver markedsført aggressivt som investeringsobjekt for agroindustrien fra Golflandene til skade for småbønder og kvinder, skriver B Skanthakumari. Det er et generelt problem for en lang række lande, også i Afrika syd for Sahara. International Viewpoint 447, april 2012.