RELATEREDE ARTIKLER

Hvilken løsning for arbejderbefolkningen? Efter generalstrejken 28. april Brasilien ramt af første generalstrejke i 20 år Bliver Venezuela til et diktatur? Sandinisme eller "Danielisme"? Masseprotester over hele Mexico mod ”gasolinazo” - prisforhøjelser på el og benzin Historisk revolutionært massemøde Fidel Castro er død Skal vi stemme eller lade være? Temer opretter en komité for racerenhed Hilser freden velkommen, men presser på for social retfærdighed Bittersød eftersmag En blå bølge "Jordskredsvalget": Den bolivariske proces i krisetider »Vi vil have en hård venstrefløj, som fordømmer den politiske kaste og kæmper med arbejderne.« ”Der er ingen vej tilbage” "Hverken den 13. eller den 15. repræsenterer os" Vejen til folkemagt? Cuba: En sejr og et par risikomomenter Hvad har menneskerettighederne at gøre med en kanal i Nicaragua? Krise og modstand i Mexico Genvalg til Morales - revolutionær forandring stadig på dagsordenen? Den aktuelle debat handler om, hvordan man stopper offensiven fra den neoliberale højrefløj Kan et land have en revolutionær stat og en kapitalistisk økonomi? Vores Cuba Hernandez godkendt som vinder, anklager om valgsvindel Juni-vinden blæser stadig Da Pinochet inviterede nyliberalismen Ingen fredelig vej til socialisme Den folkelige opstand er retfærdig! Stop undertrykkelsen! Historien om en revolutionær Efter Chavez: Et muligt scenarie Nyt politisk landskab i Mexico Nederlag for højrefløjen, udfordringer til venstrefløjen “7. oktober: Chavez som præsident – 8. oktober: Ud med bureaukraterne” Argentinas eksempel fra 2001 Rio +20 og videre frem Topmøde i Venezuela starten på “ny historisk fase” Nye perspektiver for den antikapitalistiske venstrefløj Udsigt til et socialt og politisk forår Humalas sejr - et ryk til venstre Den neoliberale strategi slog fejl i Cuba Et farligt og modsætningsfyldt dokument Den venezuelanske revolution PT-valgsejr med bismag Venstrefløjen vinder valget, men højrefløjen gik frem Revolutionens udfordringer Den internationale situation sommeren 2010 Forsvar og styrk den bolivarianske revolution med et bevæbnet og mobiliseret folk Cochabamba viser vej Lav en aftale om jordens overlevelse! Solidaritet med indfødte folk fra den peruanske regnskov Konsolidering af kuppet i Honduras? Uafhængig kandidat udfordrer de to blokke Tiltrængt demokratisering af medierne Det herskende oligarkis kup Nationaliseringer og klassekamp Morales vandt – igen Alle er enige: De andre tabte Fri abort stoppet af veto Regionalvalg i Venezuela Mexico i krig Livet efter Fidel Hugo Blanco – arresteret og løsladt Peruviansk bondeoprører arresteret Karakteristiske træk ved erfaringerne fra Venezuela, Bolivia og Ecuador Historisk afstemning viser vilje til forandring Karakteristika ved udviklingen i Latinamerika Venezuelas arbejderbevægelse ved en skillevej Venezuelas revolution i krydsild At erobre magten, ikke bare danne regering Plan B – et opgør med EUs sparepolitik Corbyn og udfordringen for venstrefløjen Antiimperialisme og den syriske revolution Michael Löwy diskuterer Pave Frans´ hyrdebrev, økosocialismen og enheden på venstrefløjen i Europa Venstrefløjen og krisen ”Venstrefløjen i regering” Den økonomiske og økologiske krise Krisen i Europa – venstrefløjens alternativer Har socialister et fælles europæisk svar på krisen? Fem egyptiske partier danner venstrefront En venstrefløjsstrategi for Europa Historiske landvindinger under angreb Die Linkes succes i Nordrhein-Westfalen Krisen i Europa og arbejderklassens svar Højreekstremisten Wilders overtager oppositionsrollen fra det Socialistiske Parti International Viewpoint Internationalt seminar om krisen og marxistisk økonomi Enhedslisten, klimakampen og antikapitalismen Enhedslistens politiske rolle Stor fremgang til venstrefløjen Så er valget overstået – og nogle spørgsmål trænger sig på Socialdemokratiske og antikapitalistiske kriseløsninger Rød-grønne til valg uden entusiasme Venstrefløjen gik tilbage Antikapitalistisk stemme i EU-valget Historisk forandring af det politiske landskab Nyt antikapitalistisk parti stormer frem Uro ulmer i SF På randen af parlamentarisk sump 11 teser om hvordan den italienske venstrefløjs krise kan imødegås Splittet venstrefløj tabte alt Fremgang for venstrefløjen

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Venstrefløj | Latinamerika

07.05.09 | Rolf Bergkvist

Tip en ven      |    Print  

Ecuador: Venstrefløjen sejrede

Efter et årti med flere folkelige opstande og hyppige udskiftninger af præsidenten, synes Ecuador at være kommet ind i et mere stabilt leje med et stort flertal for en venstredrejet politik.

Valget i Ecuador 21. april 2009 blev en overlegen sejr for præsident Rafael Correa. Ifølge de første prognoser fik han mellem 51 og 55 procent af stemmerne. Derefter fulgte den tidligere præsident, Lucio Gutíerrez, med mellem 27 og 30 procent. Det store forspring over for de andre kandidater betyder, at der for første gang siden genindførelsen af demokratiet i 1979 ikke bliver nogen anden valgomgang.
 

Fakta om Ecuador
Indbyggertal: Ca. 14,5 millioner
Antal mobiltelefoner: 10 millioner
Andel indbyggere under fattigdomsgrænsen: 38%
Andel fattige blandt oprindelige folk: 85%
Antal præsidenter 1996-2006: 7

[Kilde: World Socialist Web Site, CIA World Factbook m. fl.]

 

Også i parlamentsvalget var det Correas parti, Allianza País, der løb af med sejren. Mindst 61 af de 124 mandater går til partiet. Sammen med MDP, der står til syv mandater, kommer præsidenten til at have et klart flertal i parlamentet. Den borgerlige opposition er derimod splittet og svækket. Gutiérrez’ parti Sociedad Patriótica får 23 mandater, fulgt af det socialkristne PSC med kun seks mandater og bananbaronen – landets rigeste person – Alvaro Noboas PRIAN med fire mandater.

– Jeg vil arbejde for de fattiges vilkår, lovede Correa, da han erklærede sig som vinder. – Medborgerrevolutionen er på fremmarch og intet kan stoppe den.
Correa vandt præsidentvalget i 2006 efter ti år med store folkelige protester mod den rådende nyliberale politik. I 1997 udbrød der et revolutionslignende oprør, der afsatte den daværende præsident Bucaram. Hans efterfølger, Jamil Mahuad, måtte flygte fra præsidentpaladset i slutningen af januar 2000 som følge af et nyt masseoprør med Conaie i spidsen – de oprindelige folks paraplyorganisation. Nogle år senere, i april 2005, blev præsident Lucio Gutiérrez afsat efter store protester fra især middelklassen i hovedstaden Quito.

Afviste marxismen
Da Correa vandt præsidentvalget 2006 i kamp med Alvaro Noboa, var hans valgløfte en ”medborgerrevolution”. I starten af 2007, da han tiltrådte som præsident, udtalte han sig positivt om en socialisme for det 21. århundrede, hvilket han lidt vagt definerede som at give mennesket førsterang frem for kapitalen. Siden har han dog afvist såvel marxismen som klassekampen som elementer i den socialisme, han går ind for. Snarere har han f.eks. under det sociale forum i Belem i januar i år betonet social retfærdighed, etnisk ligestilling, garantier for de forskellige folkeslags overlevelse, udvikling i harmoni med naturen og en velfærdsstat, der forsvarer samfundets fattigste. Blandt forudsætningerne for dette er uafhængighed af de store udenlandske selskaber og at staten spiller en større rolle end hidtil.

I praksis har Correa bl.a. givet flere penge til skole-, pleje- og omsorgssektoren. I finansloven 2003-2004 var der således afsat 14 millioner dollars til skoleområdet, mens tallet var steget til 274 millioner i 2007-2008. På samme måde er støtten til boligudbygning øget fra 22 millioner i perioden til i dag 500 millioner. Inden for olie- bygningssektoren har regeringen desuden statsliggjort en række udenlandske selskaber fra USA og Brasilien. Den har brudt de diplomatiske forbindelser med nabolandet Colombia (en af USA vigtigste allierede i Sydamerika) efter et militært angreb mod en colombiansk guerillalejr på den ecuadorianske side af grænsen, og opsagt aftalen, der i årtier gav USA ret til at udføre spionoverflyvninger fra Mantabasen i Ecuador. Endelig har regeringen efter en folkeafstemning indført en ny og mere demokratisk grundlov.

På trods af dette har især de oprindelige folks organisationer været meget kritiske over for regeringens mine- og oliepolitik, som de mener har tilladt udenlandske selskaber at udsuge landets naturressourcer. Den 20. januar i år demonstrerede f.eks. 40.000 personer imod regeringens nye minelov.

Klassekampens sejr
Selv om Correa ikke selv er så begejstret for klassekamp, er det netop den sociale kamp, der har givet ham præsidentposten. Efter at have taget en bachelorgrad ved universitetet i Ecuador i 1987, fortsatte han i 1991 med økonomistudier ved det katolske universitetet i Louvain i Belgien, hvorefter han tog en doktorgrad i økonomi ved universitetet i Illinios, USA 1999-2001. I 2005 blev han finansminister i den daværende nyliberale regering i Ecuador.

Hans erklærede medborgerrevolution kommer – ligesom det konkrete indhold i det 21. århundredes socialisme– også fremover til at være helt afhængig af de sociale kampes udvikling og af den folkelige organisering udenfor præsidentpaladset.

Oversat fra den svenske ugeavis Internationalen

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 25

Økonomiaftale 2018: Afviklingen af den kommunale velfærd fortsætter

Aftalen om kommunernes økonomi i 2018 er endnu et skridt i den langsomme afvikling af den borgernære velfærd. For aftalen løfter godt nok serviceudgifterne med 300 mio. kr., men alene næste år skønnes udgifterne fra flere ældre og børn at stige med 1,3 mia. kr. Altså vil det reale ressourceforbrug per bruger falde. Samtidig giver aftalen 300 mio. kr. til skattelettelser – noget der åbenlyst vil gavne de rigeste kommuner. Regeringen formår dermed at presse kommunerne i stadig mere borgerlig og asocial retning: Mindre velfærd, flere skattesænkninger. Behovet for et kommunalt oprør er stadig påtrængende. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.