læs mere om: Faglig kamp | Nordeuropa

04.02.09 | Nina Trige Andersen

Tip en ven      |    Print  

Interview: Norsk fagforening organiserer flere migranter end etniske nordmænd

Oslos bygningsarbejdere har valgt en radikalt anden strategi hvad angår migrantarbejdere, end deres kolleger i Danmark og Sverige, fortæller fagforeningsaktivisten Jonas Bals

"Vi er ikke en fagforening for norske arbejdere, men for arbejdere i Norge," siger Jonas Bals, der er repræsentant for baltiske arbejdere i Oslo Bygningsarbeiderforening.
Op mod 300.000 udenlandske arbejdere er kommet til Norge blot inden for de sidste par år. Det svarer til godt 10 procent af den samlede aktive arbejdsstyrke.

"Det er en historisk proces på det norske arbejdsmarked," siger Jonas Bals.

I 2003 vedtog de norske bygningarbejdere, at de ikke er "en fagforening for norske arbejdere, men for arbejdere i Norge." De officielle tal lyder på mellem 100-150.000 nye migrantarbejdere i Norge, men med "mørketallene" kan det være dobbelt så mange, vurderer Jonas Bals:

"Næsten alle vores medlemmer fra de baltiske lande siger, at de startede uden papirer, på det sorte arbejdsmarked."

Kontrol
I Danmark er LO's holdning til udenlandske arbejdere klar: Papirerne skal være i orden, før arbejderne kan organiseres. Fagforeninger som 3F arbejder sammen med myndighederne om at tage ud på f.eks. byggepladser og tjekke arbejdernes papirer. Ifølge Gunde Odgaard fra BAT-Kartellet (byggefagforbundenes paraply) så 3F gerne, at myndighederne var endnu mere aktive ude på byggepladserne. Samtidig har 3F blandt andet udgivet en pjece til deres medlemmer i chaufførbranchen om, hvornår en udenlandsk chauffør arbejder "legalt" eller "illegalt", og medlemmer opfordres til at anmelde uregelmæssigheder til både 3F og politiet. Der er også kontaktoplysninger til Udlændingeservice i pjecen.

Den linje har Oslo Bygningsarbeiderforening afvist fra starten.

"Vi har aldrig arbejdet sammen med myndighederne, og vi rapporterer ingenting til dem. Vi har heller ikke lavet blokader eller boykotaktioner, fordi vi ønsker at aktionere sammen med de udenlandske arbejdere – ikke på vegne af dem eller imod dem, som det ser ud til, at man stadig gør i vores nabolande," siger Jonas Bals, og tilføjer:

"Det er efterhånden hele forbundets holdning, at vi har en selvstændig rolle og ikke samarbejder med myndighederne, med mindre arbejderne selv ønsker det."

De 'illegale'
Når bygningsarbeiderforeningen kommer ud på de norske arbejdspladserne, møder de ofte arbejdere med enten rod i papirerne eller slet ingen papirer, både fra EU og fra lande uden for EU.

"Så taler vi med dem og deler vores brochurer på 12-15 forskellige sprog ud til alle. Det første, der står i brochuren, er 'velkommen til Norge' og så er der numre på folk, der kan tale sprogene. Ofte ringer de efterfølgende – mange har ikke lyst til at give sig til kende i situationen, hverken over for deres formænd eller arbejdsgivere," fortæller Jonas Bals.

Han mener, at arbejdsmigration er et af "de vigtigste temaer i vor tid": "Det går ind i hele den generelle udvikling med prækarisering (løsarbejde, usikre ansættelsesforhold, red.), og udbredelsen af irregulære former for arbejde, der gør, at usikkerheden er det eneste, der er sikkert for mange lønmodtagere, og at der bliver overført mere og mere magt til arbejdsgiverne."

Jonas Bals understreger, at mennesker kommer til at bevæge sig, uanset hvad man gør politisk, lovgivningsmæssigt eller fra fagforeningernes side, og "det må vi forholde os til som fagforening." Mens danske fagforeningers medlemstal svinder ind år for år, er Oslo Bygningsarbeiderforening næsten fordoblet de sidste to-tre år, og Jonas Bals vurderer, at flertallet i fagforeningen nu er migranter:

"Vi registrer folk efter sprog, og kun godt halvdelen af vores medlemmer taler norsk. Men der er jo også udenlandske arbejdere, der har lært sig sproget, så formentlig har vi flere migranter end etniske nordmænd nu."

I Danmark giver fagligt aktive i byggebranchen udtryk for, at det er svært at organisere udenlandske arbejdere, såvel dem med papirer, som dem uden, og ifølge Ugebrevet A4 er kun mellem 2-4 procent af de østeuropæiske arbejdere i Danmark i fagforening. Hvad angår de såkaldt papirløse migrantarbejdere har ingen danske fagforeninger en formuleret strategi for, om eller hvordan de skal organiseres.

Jonas Bals understreger for det første, at det ifølge de norske bygningsarbejderes erfaringer godt kan betale sig at kæmpe for også uorganiserede arbejderes rettigheder. Og for det andet mener han ikke, at det er noget problem at organisere og kæmpe sammen med migrantarbejdere, selvom de f.eks. hverken har opholds- eller arbejdstilladelse i landet.

"Når f.eks. LO i Sverige eller Danmark siger, at de ikke har redskaberne til at organisere og forhandle rettigheder for folk uden papirer, så handler det om vilje. Ikke om redskaber. Hvis man f.eks. ikke kan registrere medlemmer, der ikke har CPR-nummer, så kan man ændre registermetoden," siger Jonas Bals.

Oslo Bygningsarbeiderforening fører generelt den samme type sager for papirløse arbejdere, som for alle andre – sager om manglende eller for lidt løn, eller dårlige arbejdsvilkår. Somme tider tager de også medlemmernes sag op med Udlændingestyrelsen om f.eks. arbejdstilladelse.

"Men det er meget sjældent, vi har held med det," siger Jonas Bals, der peger på, at det vigtigste er at stille konkrete, politiske krav, som kan gøre det nemmere for folk at arbejde i landet på ordnede vilkår, frem for f.eks. at diskutere, om man går ind for åbne grænser eller ej.

Solidarisk ansvar
Hvis man kommer fra lande uden for EU, skal man i dag betale 1.200 kroner for blot at ansøge om arbejdstilladelse i Norge. En sådan afgift må fagbevægelsen arbejde for at afskaffe, mener Jonas Bals:

"Vi siger, at vi vil gøre kampen mod sort arbejde til en kamp for retten til hvidt arbejde."

En anden konkret ændring, som hele fællesforbundet af bygningsarbejdere arbejder for, er en lov, de kalder 'Solidaransvar'.

"I byggeriet er det ofte sådan, at en hovedentreprenør har mange underentreprenører, og der ønsker vi, at man kan gå efter alle led og helt til tops og placere ansvaret for ordentlige lønninger og vilkår i hele kontraktkæden. Ellers er det for let at omgå reglerne med hele denne jungle af underentreprenører," siger Jonas Bals.

Solidaransvarskampagnen har kørt siden juli 2008 med blandt andet opråb på norsk, polsk, litauisk og lettisk. I slutningen af november blev underskrifterne på kampagnen afleveret til arbejds- og socialkomiteen i Stortinget, og bygningsarbejderne forventer en afgørelse i løbet af foråret.

Gratis passagerer?
Flere norske fagforeninger har valgt strategien "almengøring", som der lige nu er store konflikter på arbejdsmarkedet omkring.

"Almengøring handler om, at minimumsbestemmelserne, som vi får igennem for vores medlemmer, skal gælde for alle arbejdere, uanset om de er i fagforening eller ej," forklarer Jonas Bals.

Arbejdsgiverne er rasende over dette krav, og har blandt andet varslet at tage sagen op i EFTA-domstolen (EF-domstolen, for de lande, der ikke er med i EU, men som har samarbejdsaftaler med unionen, red.).

"Men der er også folk fra fagbevægelsen, der er imod almengøring. De er bange for, at der skal komme flere uorganiserede 'gratis passagerer.' Men vores erfaring er altså, at det er et rigtig godt organiseringsredskab, som giver flere, ikke færre medlemmer. Men det forudsætter, at man gider være ude og argumentere for, hvem det var, der fik aftalen på plads," siger Jonas Bals, og understreger, at fagforeningerne selv bærer ansvaret for, om det kan lade sig gøre at organisere udenlandske arbejdere.

Det handler om, hvor meget og hvordan man handler som fagforening ude på arbejdspladserne, mener Jonas Bals, og nævner Laval-sagen, hvor svenske fagforeningsaktivister blokerede et lettisk firma, der havde lettiske arbejdere ansat uden overenskomst på et byggeprojekt i Sverige.

"Det blev opfattet som om, at svenskerne ville blokere, bare fordi det var udenlandske arbejdere. Nogle af fagforeningsfolkene havde stået med skilte, hvor der stod 'go home'. Det har de siden beklaget meget stærkt, men skaden var allerede sket: Det sendte et meget uheldigt signal til de udenlandske arbejdere, og det var noget, der blev lagt mærke til blandt arbejdere i østlandene."

Læs mere om:

* Oslo Bygningsarbeiderforening

* Solidaransvar
 
* Almengøring

Tip en ven      |    Print