RELATEREDE ARTIKLER

Efter generalstrejken 28. april Brasilien ramt af første generalstrejke i 20 år Bliver Venezuela til et diktatur? Sandinisme eller "Danielisme"? Masseprotester over hele Mexico mod ”gasolinazo” - prisforhøjelser på el og benzin Historisk revolutionært massemøde Fidel Castro er død Skal vi stemme eller lade være? Temer opretter en komité for racerenhed Hilser freden velkommen, men presser på for social retfærdighed Bittersød eftersmag En blå bølge "Jordskredsvalget": Den bolivariske proces i krisetider »Vi vil have en hård venstrefløj, som fordømmer den politiske kaste og kæmper med arbejderne.« ”Der er ingen vej tilbage” "Hverken den 13. eller den 15. repræsenterer os" Vejen til folkemagt? Cuba: En sejr og et par risikomomenter Hvad har menneskerettighederne at gøre med en kanal i Nicaragua? Krise og modstand i Mexico Genvalg til Morales - revolutionær forandring stadig på dagsordenen? Den aktuelle debat handler om, hvordan man stopper offensiven fra den neoliberale højrefløj Kan et land have en revolutionær stat og en kapitalistisk økonomi? Vores Cuba Hernandez godkendt som vinder, anklager om valgsvindel Juni-vinden blæser stadig Da Pinochet inviterede nyliberalismen Ingen fredelig vej til socialisme Den folkelige opstand er retfærdig! Stop undertrykkelsen! Historien om en revolutionær Efter Chavez: Et muligt scenarie Nyt politisk landskab i Mexico Nederlag for højrefløjen, udfordringer til venstrefløjen “7. oktober: Chavez som præsident – 8. oktober: Ud med bureaukraterne” Argentinas eksempel fra 2001 Rio +20 og videre frem Topmøde i Venezuela starten på “ny historisk fase” Nye perspektiver for den antikapitalistiske venstrefløj Udsigt til et socialt og politisk forår Humalas sejr - et ryk til venstre Den neoliberale strategi slog fejl i Cuba Et farligt og modsætningsfyldt dokument Den venezuelanske revolution PT-valgsejr med bismag Venstrefløjen vinder valget, men højrefløjen gik frem Revolutionens udfordringer Den internationale situation sommeren 2010 Forsvar og styrk den bolivarianske revolution med et bevæbnet og mobiliseret folk Cochabamba viser vej Lav en aftale om jordens overlevelse! Solidaritet med indfødte folk fra den peruanske regnskov Konsolidering af kuppet i Honduras? Uafhængig kandidat udfordrer de to blokke Tiltrængt demokratisering af medierne Det herskende oligarkis kup Nationaliseringer og klassekamp Venstrefløjen sejrede Alle er enige: De andre tabte Fri abort stoppet af veto Regionalvalg i Venezuela Mexico i krig Livet efter Fidel Hugo Blanco – arresteret og løsladt Peruviansk bondeoprører arresteret Karakteristiske træk ved erfaringerne fra Venezuela, Bolivia og Ecuador Historisk afstemning viser vilje til forandring Karakteristika ved udviklingen i Latinamerika Venezuelas arbejderbevægelse ved en skillevej Venezuelas revolution i krydsild

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Latinamerika

02.02.09 | Åge Skovrind

Tip en ven      |    Print  

Bolivia: Morales vandt – igen

Et flertal af bolivianerne stemte ja til en ny grundlov, som giver staten mere kontrol med landets ressourcer og flere rettigheder til de indfødte folk.

Bolivias venstreorienterede præsident Evo Morales har igen vundet en styrkeprøve med oppositionen. Den 25. januar stemte 61,43 procent af vælgerne ja til en ny grundlov, som i løbet af det seneste år har været omdrejningspunkt for en bitter konflikt i det sydamerikanske land.

Som det er sket gennem hele Bolivias historie, er den nationale politik blevet afgjort af befolkningen i Andesbjergenes højland, og ikke i det rige Amazonas-lavland i den østlige del. Tilslutningen til præsident Evo Morales og hans Bevægelse for Socialisme (MAS) er ubestridt i den vestlige del af landet. Her er det befolkningsmæssige tyngdepunkt og regeringens hjemsted, og det er her, den ”nationale vision” traditionelt er blevet formuleret.

Mere magt til staten
Med den nye grundlov bliver statens rolle i økonomien forstærket, en række sociale rettigheder bliver garanteret, og de indfødte folks sprog og kultur bliver anerkendt. Et omstridt punkt bliver udmøntningen af bestemmelserne om retten til selvstændighed. Grundloven anerkender provinsernes selvstændighed, men samtidig også retten til regional og de indfødte folks selvstændighed.

I en separat afstemning skulle vælgerne tage stilling til om landbrugsejendomme for fremtiden højst må udgøre 5.000 eller 10.000 hektar. 80 procent stemte for den førstnævnte model. Men som en del af et kompromis, som fik en del af højrefløjen til at anbefale den nye grundlov, vil det ikke gælde med tilbagevirkende kraft.

Desuden giver den nye grundlov mulighed for at præsident Evo Morales kan genvælges. Det kunen han ikke efter den gamle grundlov, men i det første grundlovsforslag kunne præsidenten genvælges et ubegrænset antal gange.

Morales kan således blive på posten indtil 2014, hvis han genvælges i det næste valg, som forventes i december 2009. I øjeblikket er der ikke udsigt til nogen seriøs modkandidat. I

For bevægelsen af indfødte, arbejdere og fattigbønder er det kulminationen på to års mobilisering efter at den grundlovgivende forsamling indledte sit arbejde den 6. august 2006.

Det er første gang i landets 183-årige historie, at hele befolkningen har kunnet tage stilling til en grundlov. I løbet af to århundreder har der kun været fem folkeafstemninger, heraf to i Morales’ regeringstid.

Fire provinser stemte nej
Når dette er sagt, hænger der en bitter smag ved den officielle sejr. Efter den overvældende sejr til Morales i tillidsafstemningen den 10. august sidste år (67,4 procent sagde ja til Morales) blev selvstændighedsbevægelsen i de fire østlige provinser – den såkaldte halvmåne, svækket alvorligt. Men afstemningsresultatet viser igen et Bolivia delt i to.

De under 40 procent, som på landsplan stemte nej til den nye grundlov, udgør nok et klart mindretal i landet. Men dette mindretal udgør et flertal i den rigeste del af Bolivia. I provinserne Santa Cruz, Beni, Tarija og Pando var der et stort flertal imod den ny grundlov.

Modstanden mod Morales har sit centrum i Santa Cruz, den rigeste provins. Den står for 30 procent landets bruttonationalprodukt, over 50 procent af skatteindtægterne og landbrugsproduktionen, samt næsten halvdelen af de udenlandske investeringer.

I Pando-provinsen greb regeringen ind i oktober sidste år og fængslede guvernøren, anklaget for at stå bag paramilitære bander, og udnævnte en militærchef i stedet. Det skete i forlængelse af en massakre på 18 indianere, i byen Porvenir, som deltog i en demonstration mod de lokale myndigheder.
60 procent af vælgerne i Pando stemte nej til grundloven.

Men splittelserne er ikke kun mellem øst og vest. Resultaterne viser også en splittelse mellem by og land. I flertallet af de ni provinshovedstæder var der flertal for ‘nej’. Her vandt oppositionens dagsorden. Deres påstand om at grundloven indfører en ‘omvendt racisme’ overbeviste mange vælgere blandt ‘mestizerne’ om at stemme nej. På landet mener den indfødte befolkning omvendt, at den for første gang i historien bliver optaget som førsterangsborgere, på lige fod med ’mestizerne’.

Kompromis med højrefløjen
Arbejdet med grundloven har været hæmmet af utallige forsøg på sabotage fra oppositionen, som har været parat til at gøre alt for at undgå at miste en række af sine privilegier.

Magteliten i Santa Cruz har ført an i en destabiliseringskampagne, som sidste år bragte landet på randen af borgerkrig. De fire oppositions-provinser organiserede egenhændigt folkeafstemninger om selvstændighed i juni og juli. De lokale myndigheder proklamerede store sejre i afstemningen, som var præget af vold og lav stemmedeltagelse. Destabiliseringskampagnen kulminerede med den tragiske massakre i Pando den 11. september sidste år.

Men det skabte samtidig en mere fast splittelse af oppositionen i to blokke, som Morales-regeringen udnyttede til et kompromis om grundloven.

På den ene side var et flertal på højrefløjen tilfreds med det kompromis om en væsentligt ændret grundlovstekst, som blev indgået i oktober sidste år. På den anden side er der en yderligtgående fløj, som afviser enhver dialog med regeringen, og som satsede på at vinde folkeafstemningen.
Den endelige udgave af grundlovsteksten tog i vid udstrækning højde for oppositionens vigtigste indvendinger – især spørgsmålet om autonomi for provinserne – og fjernede bogstavelig talt argumenterne fra de mest højrøstede modstandere.

Modstanderne af den nye grundlov har koncentreret deres angreb om den katolske religions rolle i den nye tekst. Med anerkendelsen af alle trosretninger uden undtagelse, og uafhængighed for enhver religion, vil staten ikke længere være knyttet til den romerske kirke som i dag.

Udfordringer
Men kompromisteksten har også været udsat for kritik fra dele af de sociale bevægelser, som anklager landets ledelse for at have gjort for store indrømmelser. De mest radikale bevægelser og den yderste venstrefløj mener at Morales er for kompromisvenlig. Efter et og et halvt års arbejde med en ny grundlovstekst blev 140 artikler skrevet om og revideret på en måde, som aldrig ville kunne have fået et flertal i den grundlovgivende forsamling.

En af de vigtige ændringer var, at maksimumgrænsen for jordbesiddelser ikke vil gælde med tilbagevirkende kraft.

I det store billede er vedtagelsen af den ny forfatning et vigtigt skridt på vejen til et nyt Bolivia. Et Bolivia, som bygger på principper om lighed og social retfærdighed, og som er i stand til at hævde sin selvstændighed overfor diktater fra USA og de multinationale selskaber.

Men forude ligger store udfordringer.

For det første har Morales ikke det flertal i Senatet, som er nødvendigt for at vedtage den række af love, som skal udmønte den nye grundlov. Han har truet med, at han om nødvendigt vil regere via dekreter, men det vil uundgåeligt føre til opslidende konflikter.

Spørgsmålet om selvstyre til provinserne er en tikkende bombe, især i Santa Cruz.
Den økonomiske krise har ført til faldende priser på mineraler og naturgas, og dermed faldende valutaindtægter til Bolivia.

Den bolivianske statsmagt er fortsat domineret af mange kræfter på højrefløjen, som er modstandere af reformprocessen.

Dertil kommer et problem inden for Morales ’ eget parti, som mere er en slags føderation af faglige og sociale organisationer, end et politisk redskab for erfarne medlemmer med en fælles vision for en demokratisk og socialistisk forandring.

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 21

Feminisme på International Ungdomslejr

Den 23.-29. juli afholdes den 34. internationale socialistiske ungdomslejr, hvor omkring 500 unge aktivister hvert år samles for at dele erfaringer fra bevægelser og kampe imod udbytning og undertrykkelse. I år afholdes lejren på sydspidsen af det italienske fastland. Og på baggrund af den internationale kvindebevægelse, som specielt i Italien har mobiliseret titusindvis af mennesker både den 25. november 2016 og den 8. marts i år, vil feminisme blive et centralt tema på lejren. Det er en anledning til at lære af erfaringer på tværs af grænser. Og en anledning til at styrke og udvikle de internationale bånd, der er blevet knyttet som en del af bevægelsen. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.