læs mere om: Økonomi

13.11.08 | François Chesnais

Tip en ven      |    Print  

Finanskrise: ’Krisen bliver forstærket af klima- og fødevarekrisen’

”Styrken i tempo og omfang af klimaforandringerne påvirker indbyggerne i de fattigste og mest sårbare lande og vil udsætte dem for kombinationen af recession i verdensøkonomien, global opvarmning og effekterne af den landbrugspolitik, som bliver tvunget ned over hovederne på så mange lande."

Det siger siger François Chesnais, medlem af ATTAC-Frankrigs videnskabelige komitté, i et interview til det franske tidsskrift Rouge.

På hvilken måde er den aktuelle krise forskellig fra de, der er gået forud i de sidste godt 20 år?

”Krisen er kombineret med meget alvorlige allerede eksisterende dimensioner af den globale sociale krise: Klimakrisen og fødevarekrisen i Syd, forårsaget af neoliberale politikker i landbrugssfæren, og den magt, som bil-lobbyen udøver, bliver forstærket af spekulationen i fremtidige markeder for basale varer. Sammensmeltningen mellem disse dimensioner af civilisationskriser og økonomiske og finansielle kriser, vil give den aktuelle krise særlige karakteristika. Samtidig er dette en verdensomspændende krise i langt større udstrækning end tidligere, selv sammenlignet med den asiatiske krise i sluthalvfemserne.”

Hvad består disse særlige karakteristika i?

”Krisen har sit epicenter i USA og i Storbritannien, de centrale lande i den finansielle globalisering, hvis specifikke bevægelser i forhold til at få fiktiv kapital til at vokse, har fået kreditsystemet til at vakle. Mini-bankeroterne og den ekstreme omskiftelighed i priserne fik krisen til at formere sig ved at sætte skub i det, vi kalder ’negative forventninger’ – for virksomheder såvel som for husholdninger. Den anden konsekvens, som er meget alvorlig, er det store pres, der kommer på pensioner baseret på udveksling af værdier på børserne. Fordi kreditterne er bristet, har krisen spredt sig til virksomheder og husholdninger, der er vant til – eller tvunget til – at forlade sig på kreditter. Disse mekanismer er mere udviklede – og har derfor større umiddelbare konsekvenser – i de lande, hvor ejendomsmarked og friværdi har været motoren i den kunstige vækst mellem 2002-2007, og hvor pensionerne har været knyttet til finansmarkederne. Men ingen af de gamle industrialiserede lande går fri. Den tætte sammenhæng mellem investeringer og internationale kapitalbevægelser som følge af liberaliseringer, betyder, at recessionen efterfølgende forplanter sig til hele verdensøkonomien.

Hvilken rolle spiller de lande, der har været på vej til at blive vigtige kapitalistiske økonomier, i udviklingen af den aktuelle krise?

”Integrationen af Kina i Verdenshandelsorganisationen, WTO, har været en medvirkende faktor i krisens dynamik. Den kvalitative udvidelse af verdens industrielle ’reservehær’ var et af elementerne i det ændrede styrkeforhold mellem kapital og arbejdskraft og den ”tendens til stigende udbytning” (se Michel Hussons artikel: Giftig kapitalisme) der har været undervejs på verdensplan. Vi hører ofte om afkoblingen af de opstigende økonomier, og om ideen om, at de er stort set immune over for krisen. Dette er forkert. Den begyndende recession i USA og nu i Europa har ført til nedgang i eksport og vækst i Japan og Kina. Vi ser allerede virkningerne af dette, på den tyske maskineksport, og på eksport af landbrugsvarer fra f.eks. Argentina. Kinesisk ”uhæmmet kapitalisme” indebærer et kapløb i investeringer i fabrikker, infrastruktur, kontorer og beboelsesbyggeri, karakteriseret ved det konkurrence-anarki, som Marx talte så meget om.

Isaac Johsua har mindet os om, at krisen i 1929-1933 havde to modpoler, USA og Tyskland. Det er potentielt samme scenarie nu: Asien og Kina er på vej til at blive epicenteret for en fremtidig overproduktionskrise. To ”New Deals”, én i USA og en anden i Kina, kan utvivlsom forhindre det. Men det ville forudsætte opkomsten af, i begge lande, en social magtfaktor som kan insistere på omfordeling af rigdomme. De politiske forudsætninger for dette er ikke ligefrem åbenlyse. De herskende klassers ideer går ud på, at det stadig – med et par småjusteringer – er muligt at bevare det nuværende system.

Du nævnte, at der er en sammenhæng med klimakrisen. Kan du uddybe det?

”Styrken i tempo og omfang af klimaforandringerne påvirker indbyggerne i de fattigste og mest sårbare lande og vil udsætte dem for kombinationen af recession i verdensøkonomien, global opvarmning og effekterne af den landbrugspolitik, som bliver tvunget ned over hovederne på så mange lande. I øjeblikket bliver et spørgsmål, som udgør en fare for selve civilisationen, behandlet som om det er et spørgsmål om, hvordan vi kan bevare den nuværende orden. Men i visse lande vil den samlede effekt af kriserne utvivlsom være så stor, at den vil ryste økonomien i sin grundvold, forstærke recessionen og give grobund for en massiv modreaktion fra dem, der bliver udbyttet.”

Oversat fra engelsk af Nina Trige Andersen. Dette interview blev første gang bragt den 23. oktober i ugeavisen Rouge, udgivet af LCR, den franske sektion af Fjerde Internationale.

Tip en ven      |    Print