22.04.17 | Svend Vestergaard Jensen

Tip en ven      |    Print  

Påskeseminar: Gejst i landlige omgivelser

Traditionen tro var det socialistisk påskeseminar i landlige omgivelser. I år med vægt på feminisme i mange af dens aspekter. Men også mange andre workshops og indslag - som koncerten med Følsom Front og ikke mindst afslutningsfesten med årets revy, der tog den politiske situation i Danmark op - krydret med en god portion selvironi - også over den strømning, der arrangerede seminaret.

Førstegangsdeltagere var der en del af. De fleste havde dog tidligere deltaget i enkelte eller flere påskeseminarer gennem årene. 20-årige Jeannette fra Aarhus var med for første gang:

"Her er folk, der har været med i en del år. Alene det viser et stærkt fællesskab, noget jeg også oplever på dette seminar. Jeg er nærmest rørt over det engagement, folk har. Som ny er man interesset i at lære folk at kende. Det er ikke bare politik, men også det sociale. Mange af os, der er med, vil også gerne mødes bagefter, fx skal nogle af os mødes næste weekend, hvor vi blandt andet vil spille nogle brætspil."

Niels Ole (28), der ligesom Jeanette er SUFer, men i København, var også med for første gang. Han deltog i sidste år på International Socialistisk Ungdomslejr, ISUL:

"Dette seminar er ikke så hårdt som ISUL, som jeg skal på igen i år. Feminisme-temaet synes jeg var godt valgt, også de mange måder og former, det blev formidlet på. Oplæggene i de forskellige workshops var rigtig gode, fx debatten om offentlige ansatte. Det sociale var velfungerende og afslappet. Dejligt at lære nye folk at kende og være sammen med nogle, jeg kender i forvejen."

Børn vil deltage
69-årige Niels fra Randers var også med for første gang. Han var i mange år medlem af Venstresocialisterne og er nu medlem af Enhedslisten - og af SAP:

"Jeg havde glædet mig til seminaret, og det har levet op til mine forventninger. Jeg lagde især mærke til, at der ikke er nogle lukkede grupper. God atmosfære. Folk er oprigtig interesserede i hinanden. Workshopperne var spændende - svært at vælge. Jeg valgte nogle, som var virkelig gode. Oplæggene var velforberedte og forskellige. God variation af måden, emnet blev formidlet på. Det afsluttende arrangement var en perfekt blanding med sang, visuel rundrejse i hele verden og historien med feminismen som omdrejningspunkt. Og vi blev inddraget på alle måder".

Malene fra København (36) var med for anden gang med sine tre børn:

"Jeg har været medlem af Enhedslisten i ti år, men begyndte først at blive aktiv for to år siden. Det er min kæreste, der har fået mig med. Han har været på Påskeseminar flere gange. Vildt spændende program. Alle de workshops, jeg deltog i, var noget, jeg kan bruge både i mit job og i mit politiske arbejde. Mine tre børn var også glade for at deltage i år. De siger, at vi også skal med næste år".

Kvinder og klassekamp
Politik, teori og praksis - og hvad vi stiller op i Danmark og i klassekampen på tværs af grænserne. Det er, hvad Påskeseminaret kan og skal bruges til. Men ikke bare i den mere "tørre form". Fritidsaktiviteter var på programmet alle dage. De mange børn på seminaret sprudlede også af aktivitet og gejst. Torsdag aften var der koncert med bandet Følsom Front, som er et feministisk band, som er kendt for en mængde livekoncerter i København. Bandet arbejder imod traditionelle forestillinger om, hvordan man er "god nok" til at spille et instrument. Gennem koncerten byttede de instrumenter og inddrog nye instrumenter, som de lystede.

Følsom Front lagde i deres tekster op til konfrontation mod samfundets strukturer - det Frontale, men følelser er også politiske, og derfor må følelser være i front på vej mod revolutionen. Bandet sang om arbejdsmarkedspolitik, familiens andre muligheder end kernefamilien, opløsning af politiets undertrykkende magt og en masse andre samfundsmekanismer. De sang og spillede bare derudad.

Det afsluttende arrangement havde 100-året for den russiske revolution som omdrejningspunkt – 100 år belyst gennem kvinders rolle i revolutioner og samfundsforandringer. Det blev gjort gennem slogans, indlæg, billeder på den store skærm og sange. Den internationale gæst, Nadia De Monde fra italienske Communia og Non Una de Meno, var en af talerne, som også lærte fra sig med italienske slagord, der havde været anvendt i demonstrationer tidligere på året - organiseret af feminister. Et af de slogans, som fremgik af billederne gennem historien, og som viste sin aktualitet, var: "Ingen klassekamp uden kvindekamp! Ingen kvindekamp uden klassekamp!"

Aprilvejrets luner - blæst og regn i påsken - ødelagde ikke gejsten på Flakkebjerg Efterskole. Negativ kritik blandt deltagerne – så vidt undertegnede erfarede - var kun møntet på vejret. Gejsten var der i de landlige omgivelser.

 

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 20

Appel til den Pakistanske regering og styret i Gilgit-Baltistan regionen

På torsdag skal højesteret i Pakistan genbehandle sagen mod Baba Jan, politisk aktivist og fagforeningsleder. I den forbindelse samles der underskrifter på nedenstående solidaritetserklæring. Vi ønsker fra SAP’s side at styrke opmærksomheden på dette politiske overgreb - og bringer i den forbindelse solidaritetserklæringen som denne uges ugekommentar. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.