RELATEREDE ARTIKLER

Hvad Oktober 1917 kom til at betyde Fra Oktober til i dag Brød, sex og verdenskrig Seksuelle relationer og klassekamp Revolution i børnehøjde Opstanden, der bragte tre århundreders zar-styre til fald Sådan blev scenen sat for en revolution Ernst Thälmann og den tyske kommunismes tragedie Trotskij på banen Marshallhjælpen – hvad gik den ud på? I Ukraine hyldes jødemordere Påskeoprøret i Irland 1916 Rosa Luxemburg i vores tid Michael Löwy diskuterer Pave Frans´ hyrdebrev, økosocialismen og enheden på venstrefløjen i Europa Det kommunistiske Partis Manifest Clara Zetkins kamp for enhedsfronten Hvorfor er Putin bange for Trotskij? Nyfundne dokumenter bekræfter stalinismens blodige rolle under den spanske borgerkrig ”Vort blod har samme farve!” Kapitalismens verdenskrig og kampen imod den Ernest Mandel og den marxistiske teori om bureaukratiet Arbejderenhed og feminisme på Kominterns kongres Da verden gik amok The Spirit of '45 Rådsdemokrati vs. parlamentarisme Dannelsen af Fjerde Internationale Ingen fredelig vej til socialisme Da Galgebakken sagde nej til huslejestigninger Den spanske borgerkrig sat i rammer Historien om en revolutionær Nogle få bemærkninger om regeringsspørgsmålet Danske jøder evakueret Rosa Luxemburg – en ørn Aktivisten Poul Møller – nu hædret med både medalje og orden Den »svenske revolution« i 1917 ”Man må aldrig give op” De gemte børn Ny Marx-biografi falder på et tørt sted En snak over en kasse efterladte papirer Hvad er Socialdemokratiet? Jagten på den historiske Lenin Karl Marx og Første Internationale Er marxismen ansvarlig for stalinismen? Islam og demokrati Fascismens Italien En fabriksarbejders livshistorie Revolutionen i Tønder 1918-19 Revolutionær, reformistisk og stalinistisk politik Perspektiver for Palæstina Internationalens nødvendighed Var PET-oplysninger årsag til attentat? SAP og det politiske politi Kommission med skyklapper Kommissionen der brugte 10 år Reaktion eller revolution Revolution i Tyskland Der er slået en revne. Lad os gøre den bredere »Mere plads i dag til en anti-kapitalistisk venstrefløj end dengang« Alliancen mellem arbejdere og studerende er afgørende Intelligent slubbert på visit Den røde terror Den hvide terror Borgerkrigens tunge arv Stalinismen, nazismen og det daglige folkemord Den rensende revisionismes diskrete charme

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Historie

01.04.17 | Svend Vestergaard Jensen

Tip en ven      |    Print  

Rusland 1917: Revolution på familiefronten

Revolutionen i 1917 var en social revolution på alle leder og kanter - også på familieområdet.

Den russiske revolution fremstilles ofte som et statskup gennemført af brutale mænd. Og det førte jo til det, vi kender, til et diktatur - det stalinistiske bureaukratiske diktatur. En lige linje fra Lenin til Gulag. Dette gentages igen og igen - ikke mindst i 100-året for den russiske revolution. Men sandheden er, at revolutionen i 1917 var en social revolution på alle leder og kanter - også på familieområdet, det vi kan kalde den reproduktive sfære.

Familiesystemet blev rystet i sine rødder, og alle former for eksperimenter blev prøvet i nye former for fælles, kommunalt liv, især blandt unge mennesker. Det skete med det ledende revolutionære partis, det bolsjevikiske parti, nu kaldet det kommunistiske parti, fulde tilskyndelse og opbakning. I et program fra 1919 hed det blandt andet: "Partiets opgave for øjeblikket er først og fremmest at arbejde på området med ideer og uddannelse for fuldstændig at ødelægge alle spor af tidligere ulighed og fordomme, især blandt tilbagestående lag af arbejdere og bønder. Ikke at begrænse det til formel lighed for kvinder, kæmper partiet for at frigøre dem fra de materielle bånd fra forældet husholdning ved at erstatte det med kommunale huse, offentlige spisesteder, centrale vaskerier, børnehaver, osv.".

Det bolsjevistiske program på Lenin og Trotskijs tid var at frigøre kvinderne fra deres rolle som huslige slaver ved at erstatte private husholdninger med fælles former i hele den reproduktive sfære. Som Lev Trotskij skrev i Hverdagslivets Problemer (1923): "På familielivets område er den første nedbrydningsperiode endnu langt fra slut, nedbrydningen og forfaldet er i fuld gang (....) Hverdagslivet er langt mere konservativt end det økonomiske, bl.a. fordi der er endnu mindre bevidsthed om dette. På politikkens og økonomiens områder handler arbejderklassen som helhed, sætter derfor sin avantgarde - det kommunistiske parti - i forgrunden og virkeliggør derigennem sine historiske opgaver. På hverdagslivets område er arbejderklassen splittet i familiecellerne. Omvæltningen af statsmagten, endog omvæltningen af den økonomiske orden - fabrikkernes og værkstedernes overgang til det arbejdende folk -, og alt dette har naturligvis indflydelse på familien, og dog virker denne indflydelse kun udefra, kun indirekte, uden at berøre de fra fortiden nedarvede livsformer"

Kulturrevolutionen
Store indsatser skulle laves på de reproduktive områder, såsom socialisering af familieøkonomien og børneopdragelsen. Trotskij fortsætter fra samme skrift: "Vejen til den nye familie er altså dobbelt: a) kulturel opdragelse af klassen og personligheden i klassen, og b) materiel berigelse af den til stat organiserede klasse. Disse to processer er snævert forbundet med hinanden".

Mange forskellige deltog i disse nye muligheder for at skabe et nyt og andet samfund. Eksempelvis kunstnere på alle fronter dannede et utal af sammenslutninger før, under og efter revolutionen. De var som millioner af andre grebet af begejstring for de frigørende muligheder, revolutionen indebar. Og de blev støttet af det nye styre.

Den kunstneriske avantgarde mente, at de store opgaver, det nye samfund stod overfor, krævede en kulturrevolution, der vedrørte udvikling, uddannelse og opdragelse af masserne. En sådan gjaldt for alle forhold i det daglige liv og folks vante mønstre og normer. Folk skulle lære at indstille sig til de nye livsformer og måder, som socialisme også handlede om.

Så frø
Blandt kunstnerstrømningen Konstruktivisterne blev der udviklet en boligpolitisk vision om kollektivhuse, "dom kommuna", med minimalt boligareal og fællesfaciliteter. Disse skulle agere som "sociale kondensatorer" til at omforme vaner, som modeller for den kulturelle revolution. Der opstod nogle steder eksperimenter med det nye liv, "bytovye kommuny", levende arbejdsfællesskaber og boligkollektiver, byggerier som fx Trotskij var meget optaget af, da han her så - blandt meget - at de indeholdt frø til det nye samfund.

Det nye samfund krævede helt nye fysiske miljøer, som grundlag for arbejds- og boligkollektiver, kollektive faciliteter af enhver art samt klubber og mødesteder. En af konstruktivisterne, Iankowsky skrev i sin bog, "Henimod det nye menneske": "Revolutionen er ikke slut. Der forestår nu en kæmpe opgave med at revolutionere hele statens økonomi. Men det er for intet at regne i forhold til rekonstruktionen af hverdagslivet for landets millioner af indbyggere".

Lunacharskii - kommissær (minister) for uddannelse - skrev samstemmende; "Kommunismens mål er at ændre produktionsmåden og fordelingen af materielle varer. Men dette mål udgør ikke det endelige mål, idet mennesket jo ikke blot lever for at hengive sig til sine økonomiske gøremål, men økonomi og arbejde blot er midler til at understøtte det ´at leve´".

Den hellige familie
Men alt dette - og meget andet - blev slået tilbage. Den bureaukratiseringsproces, der allerede var påbegyndt i 1920erne, rullede alle progressive tiltag på alle livets områder, ramte også her. Den store omvæltning kom i 1936, hvor en ny lovgivning stort set trak alle de tidligere landvindinger tilbage. Undtagelsen var kvindernes ret til arbejde.

Familien blev igen gjort "hellig", aborter gjort ulovlige, skilsmisser blev mere og mere besværlige og kostede økonomisk. Mødre blev præmieret efter det 8. barn og opefter. Homoseksualitet blev igen betragtet som en forbrydelse, der blev straffet med fængsel. Vuggestuer og børnehaver blev lukket eller deres åbningstider forkortet. Man begyndte igen at forfølge de prostituerede i stedet for alfonser og bagmænd og så videre.

De kollektive tanker og handlinger - også på det reproduktive område - fik fra partiledelsen i begyndelsen af 1930erne følgende ord med på vejen inden opløsningen af dem: "Kommunen, set som kollektiver og kooperativer, arbejds- og boligfællesskaber, er en venstreorienteret afvej skabt af en småborgerlig og trotskistisk tankegang".

Indikator
Trotskij skrev om denne bureaukratiseringsproces - også hvad den betød på hele det reproduktive område i bogen Revolutionen Forrådt fra 1936. Han påpegede blandt andet her den nye familielovgivnings sociale slagsider. Det viste sig ret hurtigt, at loven medførte en stigning i antallet af hjemløse børn, et fald i kvindernes erhvervsaktivitet og en stigning i ulovligt afbrudte svangerskaber.

I en artikel fra 1938 med titlen "Følger Sovjetregeringen stadig de principper, som blev vedtaget for tyve år siden?", opsummerede Trotskij: "Kvindens stilling er den mest tydelige og sigende indikator for bedømmelsen af et socialt regime og statspolitik. Oktoberrevolutionen indskrev på sit banner frigørelsen af kvindekønnet og skabte den mest progressive lovgivning i historien vedrørende ægteskab og familie. Dette betyder selvfølgelig ikke, at et "lykkeligt liv" var umiddelbart i udsigt for den sovjetiske kvinde."

Den nu eksilerende revolutionsleder i Mexico fortsatte samme sted:
" En virkelig frigørelse af kvinderne er uopnåelig uden en generel højnelse af økonomien og kulturen, uden omstyrtelse af den småborgerlige økonomiske familieenhed, uden indførelse af samfundsmæssig bespisning og uddannelse. Imidlertid har bureaukratiet, med dets konservative instinkt, anet uråd ved familiens "opløsning". Det begyndte at synge lovsange om familiemiddagen, familiestorvasken, dvs. kvindens slaveri i hjemmet. For at gøre det hele fuldkomment har bureaukratiet genindført kriminel afstraffelse for abort, der er givet officielt stempel på kvindekønnets tilbagevenden til dyreriget."

Revolution og kontrarevolution - også på det reproduktive område - fandt inden for en relativ kort årrække. Det lykkedes ikke at slå de bureaukratiske tiltag i stykker. Det fortsatte på alle livets områder - dog fik bureaukratiet ikke afmonteret de nationaliserede produktionsmidler. Det skete først langt senere i historien - fra bureaukratisk magt til oligarkisk magt.

 

 

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 26

En ny parlamentarisk taktik for Enhedslisten?

Frem mod valget i 2011 var en af Enhedslistens paroler, at partiet ville ”trække socialdemokraterne til venstre”. På trods af at Enhedslisten fik det bedste valg for venstrefløjen i mange årtier, var det dog svært at se effekten af forsøget på at ”trække” i S. Tvært imod gennemførte Thorning-regeringerne en grundlæggende borgerlig politik, der øgede uligheden, videreførte de borgerlige regeringers økonomiske politik, solgte DONG, angreb lærerne og meget andet. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.