RELATEREDE ARTIKLER

SDs nye principprogram Lille sejr midt i en humanitær katastrofe Regeringen blæser til vandkamp Den sidste olie (fra Nordsøen…) For de rige og formuende (2) ”New Public Management” – eller ”Regnedrengenes Amokløb” Sammenhold mod Uber For de rige og formuende DF´s vælgere er ordentlige mennesker! Fattigdomsgrænsen er kun toppen af isbjerget Hvem betaler, når Løkke ryster posen? Welcome to Denmark Finansloven er en tillidserklæring til regeringen De rige svin slap igen alt for let Dansk Folkeparti og den danske højrepopulisme Recepten til S og SF Winter is coming Nytårshilsen fra en anden planet Landsdækkende aktionsdag 2. oktober Optøjer afspejler sociale problemer Permanent ophold bliver nemmere Fortryder, men lægger linjen Enhedslistens rolle under en S-R-SF-regering Slut med point på kærlighed SRSF-regeringen og klimaet En antibureaukratisk regering? S og SF på afveje i Fair Løsning 2020 Fagforeningsfolk vil stille krav til en rød regering Om SF's højredrejning og fremgang Fem års mobilisering baner vejen for ny regering Kommunale 3F’ere kræver rød regering Kampen for holdbare industriarbejdspladser Mail-gate: Næste offer bliver vel tyngdeloven Velkommen til veltilpassede udlændinge Profitstyringen af energiforsyningen skal stoppes I clinch med systemet Hvem skal betale? Etniske mindretal får pisk Vi holder sammen på Danmark S-SF og klimavisionerne Rejs krav om behovsstyret produktion Dyrere og dårligere post i vente Fattigdommen vokser Når Helle og Villy overtager krisen Socialdemokratiet – et sikkert kort? Letbanerne kommer - omsider! Grib mulighederne i fremtidens transport Byplanlægningen er på gravens rand Retten bremser piratkørsel Kollektive løsninger på den jyske trafikfront Jyder fortsætter modstand mod motorveje Gratis busser i den estiske hovedstad Tallinn På bilismens betingelser Fortsat motorvejsmodstand i Jylland Udbudspolitikkens fallit Trafikplanlægningens gøgeunger Asfalt til udkanten Omstil den skrantende bilindustri til klimavenlig produktion Et eksempel på klimadobbeltmoral »Alle partier undtagen Enhedslisten« Regeringens økonomiske jerngreb smadrer busdriften

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Trafik | Dansk politik

25.03.17 | Arne Lund

Tip en ven      |    Print  

Post: Post Danmark - resultatet af statslig misregimente

At nogle politikere er "chokerede" over, at Post Danmark er ved at gå fallit, kan ikke tages alvorligt. Politikerne har selv fremmet udviklingen, og er de chokerede, er det, fordi de ikke kan eller vil forestille sig, hvilke konsekvenser deres afgørelser har.

Midt i 90´erne blev postvæsenet omdannet til et statsligt A/S under navnet Post Danmark A/S. Af Fogh-regeringens grundlag fra 2001 fremgik det, at Post Danmark med tiden skulle privatiseres. (Her omtales kun Post Danmark, og ikke Post Nord, da den svenske afdeling ikke har de problemer, Post Danmark lider under).

For at gøre Post Danmark attraktiv påbegyndtes store ændringer: nedlæggelse af posthuse, drastiske effektiviseringer, afskedigelser af flere tusinde tjenestemænd, opskruet arbejdstempo mv.

I 2005 blev 22 procent af aktierne solgt til den engelske kapitalfond CVC for 1,27 mia. kr. Halvandet år efter havde fonden tjent 300 mio kr. på aktierne, samt et udbytte på 121 mio. kr.

Fire år senere - forud for fusioneringen med det statslige svenske Posten AB - steg Post Danmarks aktieværdi. En klausul i kontrakten med CVC betød, at staten måtte tilbagekøbe aktier fra CVC til over 5 mia kr. - fire gange så meget, som staten havde solgt dem for.

Digitalisering
I postforliget af 2008 aftale VK, SD, DF og Radikale at digitalisere al offentlig kommunikation, hvorved der kunne spares en mia. kr. om året. Omlægningen var et led i det neoliberale krav om effektivisering af den offentlige sektor. For neoliberalister er den offentlige sektor en byrde, der tærer på samfundets ressourcer.

Forliget blev til på baggrund af, at der siden 2000 var der sket et drastisk fald i den brevmængde, Post Danmark omdelte. (Staten bidrog yderligere til miseren ved bl.a. at fjerne portostøtten til foreningsblade.) Stedse flere husstande har i de sidste tyve år anskaffet sig pc´ere og mobiltelefoner. En EU-rapport placerer Danmark som det førende EU-land, når det gælder brug af computer- og mobilsystemer. Det var derfor en vis logik i, at også det offentlige tog den nye teknologi til sig.

Vores kommunikation er i dag hurtig, enkelt og miljøvenlig, kun få sender papirbreve. Når der kan sendes et uendeligt antal mails, næsten gratis, mens det koster 8-27 kr. for ét brev, da er valget let. Det er dét forhold, Post Danmark kæmper imod. De kan flytte postkasser ud til kantstenen og optimere arbejdsgange, men de vil aldrig kunne gøre det gratis.

Befordringspligt
Post Danmark blev ikke gearet til de nye tider, i stedet skulle virksomheden klare sig i en skærpet konkurrence. Dels med den digitaliserede kommunikation, og dels med udenlandske pakke-tjenester (ejet af udenlandske postvirksomheder!), der kom til landet i disse år. Det eneste Post-Danmark fik lov til at beholde af sit tidligere monopol, var befordringspligten for breve under 50 gram - indtil 2019 har EU-Kommissionen bestemt.

Befordringspligten sikrer, at alle kan få breve og pakker til samme pris, uanset hvor man bor, samt at der er postkasser overalt. Overlades dette til markedskræfterne, så sætter det yderligere gang i fraflytningen fra de tyndtbefolkede dele af landet.

Den delvis privatisering og fusionering med Post Sverige har været et flop. I dag står Post Danmark og mangler ca. 2,3 mia kr. - måske mere? - for at kunne fortsætte driften. Over de næste tre år, skal der fyres ca. 4.000, eller en næsten halvering af arbejdsstyrken.

Vejen til privatisering
At nogle politikere er "chokerede" over, at Post Danmark er ved at gå fallit, kan ikke tages alvorligt. Politikerne har selv fremmet udviklingen, og er de chokerede, er det, fordi de ikke kan eller vil forestille sig, hvilke konsekvenser deres afgørelser har.

Hvordan forestiller politikerne sig, at Post Danmark skal kunne varetage befordringspligten af små breve, og samtidig være rentabel, når der er forpligtelser for 3.250 tjenestemænd, samt for de tidligere ansatte tjenestemænds pensioner?

Hvordan skal Post Danmark kunne få det til at løbe rundt, når der i 2015 var et underskud på 223 mio kr., samtidig med, at staten hev 795 mio kr. ud af virksomheden? Siden 2010 har staten lænset Post Danmark for 3,26 mia kr. - de penge kunne Post Danmark godt bruge nu for at få balance i økonomien. Endnu et eksempel på, at staten opfører sig som en kapitalfond af de værste, hvor man øver vold mod virksomheden og dens medarbejdere samtidig med, at der skæres ned på servicen og priserne sættes op.

Strategien er klar: Den offentlige service skal forringes i en sådan grad, at brugerne til sidst råber på "privat" service, "for den kan man da stole på". Bekvemt glemmes, hvor mange "private", der enten går fallit, eller kun kan få det til at løbe rundt ved at forringe vilkårene for de ansatte og/eller forringe servicen, efter at det offentlige tilbud er ophørt.

Forringelser i postservicen

  • Bortfald af 2. ombæring
  • Postkassen i stueetagen eller ved havelågen
  • Lukning af alle posthuse, på nær fire. I stedet er der ca. 1.100 postbutikker i fx det lokale supermarked
  • Længere til nærmeste postkasse, der ofte ikke tømmes dagligt
  • Drastiske portoforhøjelser samtidig med løbende serviceforringelser
  • Længere omdelingstid

Det ser altså ikke for godt ud for det førhen så folkekære postvæsen. I CEPOS og Dansk Erhverv er der udtalt forventning om snart at slippe af med endnu offentlig ejet virksomhed.

Det må ikke ske! Samfundet og den enkelte er fortsat afhængig af en landsdækkende postservice. Ikke alle er on-line, ca. 30 procent af os, mest ældre, har enten ikke adgang til en pc´er, eller også kan de ikke brug en. De har krav på kunne kommunikere med omverden pr. "sneglepost".

Regeringens bud på en løsning fortoner sig i det uvisse. At fyre tjenestemændene er kun muligt, hvis disse frikøbes med tre års løn pr. ansat. Pris: 6 mia kr.

Regeringen vil helst sælge Post Danmark. Til hvem? Til Deutsche Post, der heller ikke har det for nemt? På den anden side er man godt klar over, at befordringspligten i så tilfælde kan komme i fare, og at dét kan koste stemmer.

Så er der kravet om, at Post Danmark skal drives som det svenske postvæsen. Heller ikke det lader sig gøre. Sverige er ikke så digitaliseret som Danmark, og alene derfor omdeles der betydeligt flere breve - det giver lavere stykomkostninger pr. brev.

Nytænkning
Kriser kan være afsæt for nytænkning. Post Danmark vil ind på den konkurrenceudsatte del af forretningen ved at kunne befordre flere pakker - et område i enorm vækst takket være e-handel. Sammen med pakkerne medtages de breve, der er. Dermed kan der komme en sund økonomi i virksomheden. Det går dog imod regeringsgrundlaget, der ikke accepterer, at statslige virksom-heder konkurrerer med "private".

Et sådan udvikling er ved at vinde indpas i andre europæiske landes postvæsner, der befinder sig i samme situation som Post Danmark. Modellen vil dels sikre, at der fortsat er et offentligt ejet post-væsen, og samtidig sikre, at de ansatte og postvæsenets brugere ikke endnu en gang betaler prisen for forringelserne. Da "private pakketjenester i vid udstrækning betjener sig af uorganiseret arbejdskraft, underentreprenører og ikke tager hensyn til fx hviletidsbestemmelser, så kræver det en forøget indsats mod social dumpning.

Det er måske ikke den billigste løsning, men til gengæld sikres den landsdækkende service, som et moderne velfærdssamfund ikke kan være foruden.


 

 

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 21

Feminisme på International Ungdomslejr

Den 23.-29. juli afholdes den 34. internationale socialistiske ungdomslejr, hvor omkring 500 unge aktivister hvert år samles for at dele erfaringer fra bevægelser og kampe imod udbytning og undertrykkelse. I år afholdes lejren på sydspidsen af det italienske fastland. Og på baggrund af den internationale kvindebevægelse, som specielt i Italien har mobiliseret titusindvis af mennesker både den 25. november 2016 og den 8. marts i år, vil feminisme blive et centralt tema på lejren. Det er en anledning til at lære af erfaringer på tværs af grænser. Og en anledning til at styrke og udvikle de internationale bånd, der er blevet knyttet som en del af bevægelsen. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.