læs mere om: Østeuropa | Feminisme

14.10.16 | Mark Bergfeld

Tip en ven      |    Print  

Polen: Kvindestrejke kan blive et vendepunkt

Millioner af polakker demonstrerede og mange blev væk fra arbejde eller skole den 3. oktober i en landsomfattende ”sorte mandag-aktion”, i protest mod forslaget om et totalt forbud mod abort. En massiv kampagne har tvunget den konservative regering til at opgive forslaget – indtil videre.

Her fortæller Aleksandra Wolke, polsk kvindeaktivist bosat i London, og Mikołaj Ratajczak, redaktør af bladet Praktyka Teoretyczna, om den enorme protestbevægelse mod forslaget. Begge er med i ledelsen af det nye polske venstrefløjsparti Razem. Interviewet blev lavet før aktionsdagen 3. oktober.


Mark Bergfeld: Aleks, hvad betyder forslaget til en ny abortlov for kvinder i Polen?

Aleksandra: Hvis den nye lov bliver vedtaget, så vil den tvinge kvinder til at føde, uden hensyn til de trusler på liv og helbred, der kan være forbundet med det. Kvinder vil blive tvunget til at føde fostre, der er så ekstremt misdannede, at de vil dø kort efter fødslen, ofte under meget store smerter. Lovforlaget vil også tvinge ofre for seksuel vold til at føde, uden hensyn til de psykiske og fysiske skader, som det kan medføre. Det vil også omfatte mindreårige, der ikke er biologisk tilstrækkeligt udviklede til at gennemgå en normal graviditet.

Lovforslaget indebærer også fængselsstraf på op til 5 år for dem, der afbryder svangerskabet, herunder gravide kvinder. Afbrydelse af svangerskabet, der har til formål at afværge en ”direkte trussel” mod kvindens liv, er undtaget. Det ser dog ud til, at definitionen af direkte "trussel" udelukker alvorlige sygdomme som f.eks. kræft, hvor behandlingen kan sættes i bero under graviditeten.

Kvinder, der aborterer, vil blive udsat for en yderligere belastning, fordi der skal foretages en officiel undersøgelse, hvis myndighederne skønner, at der foreligger mistænkelige omstændigheder. De ændringer, som lovforslaget indebærer, vil selvfølgelig virke ind på, hvor mange tilfælde af voldtægt og andre seksuelle overgreb, der anmeldes.

Hvordan begyndte denne bevægelse imod abortloven, og hvilke politiske aspekter rummer den?

Aleksandra: Da den højreorienterede tænketank Ordo luris foreslog en begrænsning af rettighederne til abort tilbage i marts-april, tændte det gnisten til en omfattende bevægelse blandt kvinderne, der bl.a. førte til dannelsen af en gruppe, der kaldte sig "Tøser for Tøser" (Dziewuchy Dziwuchom). Det blev til langt den største bevægelse med fokus på kvinders rettigheder, der nogensinde har været i Polen.

Bevægelsen virker meget kompetent, rent politisk. Den tager f.eks. højde for, at det ikke kun er kvinder, der er født som kvinder, og har en identitet som kvinder, der kan have behov for at få foretaget en abort.

Mikołaj: ”Sort protest”-kampagnen og Sorte Mandag-strejken er aktioner imod den nye abortlov, der er blevet drøftet i parlamentet. Underskriftindsamlingen har haft et enormt omfang. Initiativet Ratujny Kobiety (Red Kvinden) samlede mere end 215.000 underskrifter bag det medborgerlige lovgivningsprojekt, selv om dette projekt oprindeligt var blevet forkastet af parlamentet. Det skal med, at bølgen af opbakning til en liberalisering af den nuværende abortlov, der har været gældende siden 1993, er meget betydelig.

Hvad er den katolske kirkes rolle i alt det her?
Mikołaj: Den katolske kirke i Polen har ikke noget klart standpunkt. De polske bisper støttede i starten åbent den nye abortlov og tillod, at der blev samlet underskrifter mod abort i nærheden af kirker. Men i dag har de samme bisper erklæret, at kvinder ikke må straffes for at have fået foretaget abort. Det er svært at sige noget om kirkens motiver. En forklaring kan være, at den er bange for, at folk - især de unge - skal vende den ryggen.

Kan strejken indgå som et led i andre sociale bevægelser, eller er det en enkeltsags-kampagne?

Mikołaj: Det er klart, at de nuværende protester officielt er rettet direkte mod den nye abortlov. Men mange kvinder, og andre, der sender fotos af dem selv, klædt i sort, eller giver udtryk for deres støtte online, taler åbent om retten til at vælge frit.

Det store spørgsmål er, om kampagnen mod den omdiskuterede anti-abort-lov vil udvikle sig til en ny social bevægelse eller vil støtte de eksisterende bevægelser. Vil den føre til en fortsættelse af kampen for en liberalisering af abortloven i Polen, på trods af afvisningen af det medborgerlige projekt, der blev fremlagt af Ratujny Kobiety-initiativet? Det er de åbne spørgsmål.

Hvad har Razems rolle været i forbindelse med protesterne? Er der andre politiske partier, der har støttet bevægelsen?

Aleksandra: Razem-partiet støtter initiativet i sig selv, Vi forsøger imidlertid at kanalisere aktiviteterne i retning af mere præcist afgrænsede aktioner. Det drejer sig ikke bare om at tage en dag fri for at blive hjemme.

Mikołaj: Det er et vigtigt spørgsmål med hensyn til forholdet mellem sociale bevægelser og politiske partier, og det gælder ikke bare Razem. Den sorte protest blev sat i værk af Razem-partiet. Mandags-strejken blev proklameret af enkeltindivider med tilknytning til KOD, Komiteen til forsvar for demokratiet (Komitet Obrony Democraji), en uafhængig social bevægelse, der fører kampagne for borgerrettigheder og retssikkerhed. KOD bliver støttet åbenlyst af oppositionspartier (Platforma Obywatelska, Nowoczesna, Polskie Stronnictwo Ludowe), hvor nogen af deres parlamentsmedlemmer har stemt for den nye abortlov og afvist det medborgerlige lovgivningsprojekt, som Ratujny Kobiety-initiativet havde iværksat. Tro det eller ej, EU-parlamentsmedlemmerne fra Platforma Obywatelska dristede sig endda til at stemme imod appellen om at drøfte kvinders situation i Polen i Europa-parlamentet.

Det er ikke helt klart, hvordan forholdet mellem sociale bevægelser, politiske partier og borgerinitiativer ser ud, når det drejer sig om de nuværende protester. Men dynamikken viser, at spørgsmålet "hvor står du i abort-debatten" vil blive en af de vigtigst skillelinjer på den politiske scene i Polen. Forholdet mellem den udenomsparlamentariske opposition og de politiske partier - især Razem-partiet - vil blive taget op til ny overvejelse med udgangspunkt i dette spørgsmål.

Er der nogen fagforeninger, der har støttet bevægelsen?

Mikołaj: Den eneste fagforening, der er aktiv i kampagnen, er en lille, men meget militant fagforening, Inicjatywa Pracownicza (Arbejderinitiativet). Den kæmper for arbejdernes ret til selvbestemmelse og organiserer løsarbejdere, arbejdere inden for særlige økonomiske områder og andre, der ikke repræsenteres af de store fagforeninger. Selv om spørgsmålet om kvinders faglige rettigheder ikke indgår i den nuværende kampagne, så er kammeraterne fra Inicjatywa Pracownicza meget bevidste om herredømmet over kvinders krop i forbindelse med reproduktionen af sociale relationer under kapitalismen. De støtter åbent Mandags-strejken.

Hvad har I foretaget jer i London for at støtte den igangværende bevægelse?

Aleksandra: Tidligere på året, i april, var vi i Razem London medarrangører af en demonstration uden for den polske ambassade. Der var mere end 400, der deltog. Det var den største polske demonstration i Storbritannien i årtier. Kun højreekstremistiske protester har været i stand til at måle sig med den.

Fri abort-initiativer og kvindegrupper i London har i den seneste tid været i gang med at organisere protester her i London. Denne weekend sker der en masse. Vi deltager i begivenhederne som enkeltindivider, fordi de er til støtte for den landsdækkende kvindestrejke, som Razem kritiserer, fordi det ikke er alle og enhver, der kan tage en dag fri, uden at det får konsekvenser. Den manglende mulighed for beskyttelse fra fagforeningernes side, samt det, at det ikke er muligt at tage fri, går især ud over de fattige og løsarbejderne, samt ansatte i visse industrivirksomheder og inden for sundhedsområdet.

Hvem er nøgleaktørerne bag strejken?

Aleksandra: Det er enkeltindivider, der mødtes, efter at lovforslaget fra Ordo luris var blevet presset igennem en parlamentarisk komité i sidste uge.

I henhold til udtalelser og proklamationer ønsker de at genskabe det, der skete i Island i 1975. Men den afgørende forskel mellem strejken i Island, og den, der fandt sted i Polen i mandags, er, at de islandske fagforeninger var med til organisere strejken. Det er ikke tilfældet med strejken i Polen. Det er derfor, at mange inden for den offentlige sektor, som f.eks. sygeplejersker, ikke deltog.

Mikołaj: En af nøgleaktørerne har været unge mennesker. Det er vigtigt at fremhæve politiseringen af dem. Ved tidligere valg har unge i overvældende grad stemt på konservative partier, herunder Lov og Retfærdighed (PIS) og endda sluttet sig til højrefløjsbevægelser. En af grundene har måske været manglen på enhver form for alternativ eller et politisk symbol, der kunne have motiveret gymnasieelever og universitetsstuderende til at engagere sig i venstrefløjsinitiativer og -politik. I denne sammenhæng kan den sorte protest være et enormt vendepunkt.

En uafhængig web-analyse viser, at den sorte protestkampagne, som Razem havde sat i gang, er blevet den største og mest effektive internet-baserede kampagne, der er startet af et politisk parti. Der er skøn, der går ud på, at den kan have nået 10 millioner mennesker alene på de sociale medier.

Kan denne strejke og bevægelse spænde ben for loven?

Mikolaj: Resultatet vil forhåbentlig blive en meget større politisk bevidsthed blandt unge polske kvinder og mænd, så den overordnede vinkel på diskussionen om abort drejer fra den liberale sfære (som et kulturelt spørgsmål) til venstrefløjspolitikkens begrebsapparat (som et samfundsmæssigt spørgsmål).

Aleksandra: Det er et svært spørgsmål, om strejken vil spænde ben for loven, eller hvor virkningsfuld, den vil være. For at være helt ærlig - den er allerede meget populær og har haft en enorm indflydelse i de sociale medier. Der er tusinder, der har deltaget, endnu flere er interesserede og bliver ved med at dele.

Hvis kampagnen er effektiv på lokalt niveau, så kan den føre til utrolige aktioner. Men jeg tvivler desværre på, at den virkelig vil føre til, at loven ikke bliver vedtaget. Men så kan det være, at den vil føre til nogle ændringer i selve loven, for eksempel at man bevarer muligheden for, hvis en kvindes liv er i direkte fare (og definitionen af ”direkte fare” kan også ændres). Det er vigtigt!

Mark Bergfeld er fra London og skriver en ph.D-opgave om polske indvandrere.

Oversat fra International Viewpoint af Niels Overgaard Hansen

 

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 20

Appel til den Pakistanske regering og styret i Gilgit-Baltistan regionen

På torsdag skal højesteret i Pakistan genbehandle sagen mod Baba Jan, politisk aktivist og fagforeningsleder. I den forbindelse samles der underskrifter på nedenstående solidaritetserklæring. Vi ønsker fra SAP’s side at styrke opmærksomheden på dette politiske overgreb - og bringer i den forbindelse solidaritetserklæringen som denne uges ugekommentar. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.