RELATEREDE ARTIKLER

Hvilken løsning for arbejderbefolkningen? Efter generalstrejken 28. april Brasilien ramt af første generalstrejke i 20 år Bliver Venezuela til et diktatur? Sandinisme eller "Danielisme"? Masseprotester over hele Mexico mod ”gasolinazo” - prisforhøjelser på el og benzin Historisk revolutionært massemøde Fidel Castro er død Skal vi stemme eller lade være? Temer opretter en komité for racerenhed Bittersød eftersmag En blå bølge "Jordskredsvalget": Den bolivariske proces i krisetider »Vi vil have en hård venstrefløj, som fordømmer den politiske kaste og kæmper med arbejderne.« ”Der er ingen vej tilbage” "Hverken den 13. eller den 15. repræsenterer os" Vejen til folkemagt? Cuba: En sejr og et par risikomomenter Hvad har menneskerettighederne at gøre med en kanal i Nicaragua? Krise og modstand i Mexico Genvalg til Morales - revolutionær forandring stadig på dagsordenen? Den aktuelle debat handler om, hvordan man stopper offensiven fra den neoliberale højrefløj Kan et land have en revolutionær stat og en kapitalistisk økonomi? Vores Cuba Hernandez godkendt som vinder, anklager om valgsvindel Juni-vinden blæser stadig Da Pinochet inviterede nyliberalismen Ingen fredelig vej til socialisme Den folkelige opstand er retfærdig! Stop undertrykkelsen! Historien om en revolutionær Efter Chavez: Et muligt scenarie Nyt politisk landskab i Mexico Nederlag for højrefløjen, udfordringer til venstrefløjen “7. oktober: Chavez som præsident – 8. oktober: Ud med bureaukraterne” Argentinas eksempel fra 2001 Rio +20 og videre frem Topmøde i Venezuela starten på “ny historisk fase” Nye perspektiver for den antikapitalistiske venstrefløj Udsigt til et socialt og politisk forår Humalas sejr - et ryk til venstre Den neoliberale strategi slog fejl i Cuba Et farligt og modsætningsfyldt dokument Den venezuelanske revolution PT-valgsejr med bismag Venstrefløjen vinder valget, men højrefløjen gik frem Revolutionens udfordringer Den internationale situation sommeren 2010 Forsvar og styrk den bolivarianske revolution med et bevæbnet og mobiliseret folk Cochabamba viser vej Lav en aftale om jordens overlevelse! Solidaritet med indfødte folk fra den peruanske regnskov Konsolidering af kuppet i Honduras? Uafhængig kandidat udfordrer de to blokke Tiltrængt demokratisering af medierne Det herskende oligarkis kup Nationaliseringer og klassekamp Venstrefløjen sejrede Morales vandt – igen Alle er enige: De andre tabte Fri abort stoppet af veto Regionalvalg i Venezuela Mexico i krig Livet efter Fidel Hugo Blanco – arresteret og løsladt Peruviansk bondeoprører arresteret Karakteristiske træk ved erfaringerne fra Venezuela, Bolivia og Ecuador Historisk afstemning viser vilje til forandring Karakteristika ved udviklingen i Latinamerika Venezuelas arbejderbevægelse ved en skillevej Venezuelas revolution i krydsild

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Latinamerika

04.09.16 | James Tweedle

Tip en ven      |    Print  

Colombianske fagforeningsfolk: Hilser freden velkommen, men presser på for social retfærdighed

Colombia er lige kommet ud af 50 års borgerkrig, men landets fremtid er stadig usikker.

Midt i den optimisme, som fredsaftalen mellem Colombias Revolutionære Væbnede Styrker (FARC) og præsident Juan Manuel Santos´ regering har givet anledning til, er det bekvemt at gå ud fra, at nu hører nedslagtning af fagforeningsfolk og aktivister fortiden til.

Men så sent som i perioden fra 2011 indtil sidste år blev 534 mennesker myrdet - heraf 134 fagforeningsfolk - ifølge Justice of Colombia, en faglig kampagne med base i Storbritannien imod den paramilitære vold, der udøves mod den colombianske arbejderbevægelse.

På den politiske konference, som blev afholdt i juli af Storbritanniens største fagforbund Unite, fortalte formanden for de colombianske oliearbejderes forbund (USO), Cesar Loza, og international sekretær Hector Vaca, hvordan deres kammerater stadigvæk bliver udsat for dødstrusler. De sagde, at kampen for social retfærdighed ikke var ført til ende med våbenhvilen.

USO har især kæmpet imod privatiseringen af oliefelter og miner. Det er hensigten at sælge dem til de udenlandske selskaber, der ifølge Loza har forårsaget krig, fattigdom og miljøødelæggelser i stedet for udvikling.

”Faglig aktivitet i Colombia er ikke så ligetil,” fortalte han til dagbladet Morning Star, ”der bliver i meget stort omfang anvendt vold imod os. Det er meget trist for os at være nødt til at sige, at vort land kriminaliserer faglig aktivitet. Vi bliver faktisk værre behandlet end forbrydere.”

De har registreret 2730 tilfælde af vold mod fagforeningsfolk i de seneste fem år - mord, forsvindinger og arrestationer.

”For fire år siden havde vi 23.000 medlemmer,” fortsatte han, ”men aktiviteter vendt mod fagforeninger har påvirket folk, og sammen med det voldsomme fald i oliepriserne, så har vi nu kun 2000.”

I de seneste år har 55.000 arbejdere fået deres kontrakter opsagt. ”Der er en meget klar strategi i retning af at undgå social organisering i Colombia,” sagde Vaca.

Den første del af denne strategi er arbejdsreformloven, der gør det nemmere at give underentrepriser til tredjeparts arbejdsgivere. Det har gjort faglig organisering meget vanskeligere.

Den anden del går ud på at stække den faglige organisering med en stribe love, især dem, der kriminaliserer protester. Det mobile uro-politi udfører konstante angreb på fagforeninger.

Den tredje er forstærkning og genopbygning af de paramilitære dødspatruljer over hele landet.

Loza sagde, at fagforeningsfolk hilste freden velkommen - hvor repræsentanter fra alle sider i Nordirland og fra ANC i Sydafrika har fungeret som rådgivere - men at de også kan se, at det medfører nye udfordringer.

Fagbevægelsen og især USO bakker helhjertet op om fredsprocessen i Havana, men det betyder ikke, at vi støtter præsident Santos´ økonomiske politik,” sagde Loza.

”Vi kæmper for, at disse selskabers profitter skal anvendes til den sociale udvikling af vort land,” understregede han.

”Efter fredsaftalen står vi med et enormt ansvar som fagforbund. Det er ikke nok, at våbnene tier - freden er også nødt til at være en fred med social retfærdighed.”

”Multinationale selskaber håber, at freden vil give dem mulighed for at sætte sig i besiddelse af Colombias naturrigdomme - olie, kul, guld og vand,” sagde Loza. #Vi er nødt til som faglige ledere at arbejde sammen med lokalsamfundene for at undgå, at vore ressourcer bliver udplyndret.”

”De multinationale betaler mindre i skatter, end de koster os i ødelæggelse af miljøet,” tilføjede Vaca. ”Vi er nødt til at finde frem til en hensigtsmæssig udnyttelse, da der ellers kun vil være olie tilbage til 6 år med den nuværende udnyttelsesgrad.”

”Vi arbejder på at styrke basis i oliesektoren, fordi vi vil være sikre på, at disse ressourcer bliver anvendt til gavn for vort samfund og ikke for de multinationale. Der er sociale og miljømæssige konsekvenser.”

USO har for nylig vundet et vigtigt slag om at fortrænge et multinationalt firma fra et oliefelt og sikre, at det statslige olieselskab Ecopetrol overtog det.

”Men vi har tænkt os at gå længere end det,” forklarede Vaca. ”Vi ønsker at overtage kontrollen over al minedrift og andre energiressourcer, sådan at vi kan anvende dem til gavn for alle colombianere.”

Loza sagde: ”Smugleriet af olie og diesel fra Venezuela, hvor olie er meget billig, selv efter den seneste prisstigning, er et problem for den colombianske olieindustri, men kun tæt ved den østlige grænse - der kommer stadig ca. 40.000 tønder om dagen over den venezuelanske grænse.”

Hvad Colombia har brug for, sagde Loza, er økonomisk spredning bort fra afhængighed af olie - der står for en fjerdedel af økonomien - dvs. minedrift, salgsafgrøder og indførelse af ”ren” vedvarende energi.
Hvad med vandkraft, spurgte jeg. ”Vandkraft indebærer for store belastninger - miljømæssigt i forhold til bosætning, skader for fiskeriet,” påpegede Loza.

For at illustrere markedets vanvid tilføjede han, at der produceres elektricitet med henblik på eksport til nabolande, samtidig med at Colombia er tvunget til at importere energi.

”At opbygge et nyt Colombia efter 50 års borgerkrig - efter mere end 220.000 døde - er det vigtigste for fagbevægelsen,” sagde han, ”og den internationale fagbevægelses solidaritet har en meget stor betydning for os.”

”Det er, når alt kommer til alt, som følge af denne opmærksomhed og internationale solidaritet, at fagbevægelsen er blevet mere synlig.”

Mandag, 12. august 2016. Bragt i den avis britiske Morning Star og oversat af Niels Overgaard Hansen fra Green Left Weekly (Australien)

 

 

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 26

En ny parlamentarisk taktik for Enhedslisten?

Frem mod valget i 2011 var en af Enhedslistens paroler, at partiet ville ”trække socialdemokraterne til venstre”. På trods af at Enhedslisten fik det bedste valg for venstrefløjen i mange årtier, var det dog svært at se effekten af forsøget på at ”trække” i S. Tvært imod gennemførte Thorning-regeringerne en grundlæggende borgerlig politik, der øgede uligheden, videreførte de borgerlige regeringers økonomiske politik, solgte DONG, angreb lærerne og meget andet. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.