RELATEREDE ARTIKLER

1. Maj og social dumping Modernisering af det offentlige? Fair pensionsalder! Det store luftkastel ”New Public Management” – eller ”Regnedrengenes Amokløb” Regeringens mislykkede bidrag Lærere siger op Presset vokser på Thorning Øresundstoget kører igen Kamppladser Kædeansvar i Sverige Status nu og kampen herfra En indskrænket kamp om løn Regeringen revolutionerer erhvervsuddannelserne – på den dårlige måde Husarbejde til discountpris Så starter karavanen gennem Danmark Mere jobrotation hjælper ledige Del arbejdet! Tryghed og arbejde Arbejdsløse danner aktionsnetværk Udfordringen fra den gule fag-forretning Fagbevægelsens ledere på dødskurs Frafald må stoppes Unge vil have fagforeninger Fagforeningsfolk vil stille krav til en rød regering Eventyret i Odense Et spørgsmål om liv og død En ny aktiv fagforeningsstrategi Kommunale 3F’ere kræver rød regering Måletyranniet breder sig Kampen for holdbare industriarbejdspladser OK 2010 - midt i en krisetid ”Umyndiggørelse” af pædagoger (og mange andre) Når kommunen svinger kæppen Ti forslag til at stække EU En Plan B for Europa Alan Thornett om fremtiden efter Brexit Plan B – et opgør med EUs sparepolitik Fuldt hus til Plan B-konference 5000 mod CETA og TTIP Yanis Varoufakis´ fantasipolitik Offensive against the EU from left Fødevarer eller finanser? For enhed og solidaritet i Europa, mod racisme og social dumping Brexit er en katastrofe, men kampen fortsætter British ”no” will strengthen the resistance against the EU austerity policy (Også) venstrefløjen er uenige om ”remain” or ”leave” Bankunionen til debat Internationalisme fra neden mod Fort Europa Plan B for Europa? Det stemmer vi om Demokrati mod finans-kolonialisme ”Forandringen kommer ikke fra EU-parlamentet” EU’s militærudgifter er “elefant i glashus” IMF-erklæringer, som de europæiske ledere ikke bryder sig om Nu også protester i Danmark den 13.-14 marts BLOCKUPY Frankfurt Aftaler fortsætter Vestsaharas kolonistatus Krisen i Europa – venstrefløjens alternativer Anti-kapitalistiske veje ud af krisen EU-topmødets aftale er uacceptabel Har socialister et fælles europæisk svar på krisen? Europa mod nedskæringer Stop betalingerne- slet gælden – nationaliser bankerne under arbejderkontrol – ud af eurozonen og EU nu! Krisen i Europa – og de antikapitalistiske svar Et internationalistisk overgangsprogram på vej til et antikapitalistisk Europa En venstrefløjsstrategi for Europa En europæisk strategi for venstrefløjen? Historiske landvindinger under angreb Ta' med til euro-demo i Bruxelles Den internationale situation sommeren 2010 Krisen i Europa og arbejderklassens svar Meningen med den græske krise Postarbejdere kommer til at betale for privatisering Knebent flertal for ansøgning om medlemskab Venstrefløjen gik tilbage Faglig venstrefløj stiller op i EU-valget Kampen mod EU – nytter den? Antikapitalistisk stemme i EU-valget »Vi kan vinde den anden folkeafstemning om Lissabontraktaten« Faglig mobilisering i støbeskeen Enhedslisten og EU-domstolen EU efter det irske Nej Efter det irske nej Irerne stemte nej til Lissabon-traktaten Irland stemmer i juni En irriterende sten i EU-skoen Den sidste skanse holdt heller ikke Hvem satte Trump i Det Hvide Hus? Kampen for et arbejderparti Standing Rock: Et slag er vundet, men krigen fortsætter Donald Trump, eliten og arbejderklassen Myten om den arbejderløse fremtid Nyliberalismens sorte hul Venstrefløjen og det “mindste onde” Nogle aspekter af USAs politik i dag Socialistisk samling i Philadelphia Den nye politiske unormalitet En politisk revolution på vej? Når neoliberalismen forgifter børn Bernie Sanders udfordrer Hilary Clinton Massakren i Charleston har racistiske rødder 15-dollarkampagne skal sætte liv i arbejderbevægelsen Stor sejr for homoseksuelles rettigheder Genopbygning af venstrefløjen Amerikansk socialist får hævet mindstelønnen Jagten på en ny uafhængig politik Arbejderbefolkningen er taberen i tovtrækkeriet om betalingsstandsning En heltegerning imod systemet To Amerika'er – hvor racismen lever Øretæve til Charets liberale regering Hvorfor Tea Party? Nordamerikas største studenterstrejke Faglig støtte til ”Besæt Wall Street” kan give den nye sociale bevægelse muskler Amerikanske fagforeninger slår igen Legalisering af pot kan blive virkelighed Obamas sundhedsreform. Er der noget at fejre? "Når amerikanske arbejdere bliver ramt, står I næst i rækken i Europa" Vinter-OL – et orgie for erhvervslivet Fortsat kamp imod nyliberalismen Store forventninger til rød regering Historisk forandring af det politiske landskab Nytænkning af USA’s venstrefløj Barack Obamas dobbelte mandat Kandidater til venstre for midten Venstrefløjen og præsidentvalget Bag Obamas sejr En økonomi smurt i gæld

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: EU | Nordamerika | Arbejdsmarked

23.04.16 | Janne Hansen

Tip en ven      |    Print  

Rejs debatten: TTIP sætter løn- og arbejdsforhold under pres

Trods folkelige protester i både USA og EU fortsætter forhandlinger om en handelsaftale mellem USA og EU. En aftale, der kan føre til forringelser af millioner af arbejderes rettigheder og beskyttelse.

TTIP er en forkortelse for Transatlantic Trade and Investment Partnership. Aftalen opstiller rammer for de vilkår, der handles under, bl.a. mulighed for at anlægge sag mod de enkelte stater, hvis der føres en politik, som virksomhederne mener kan skade deres profit.

Handelsbarrierer
EU og USA er store handelspartnere i forhold til hinanden. Af den samlede eksport i EU – eksporteres ca. 15 procent til USA, og der importeres ca. 11 procent. Handel anses for at give vækst og arbejdspladser, så:
• de fleste er tilhængere af mere international handel
• vi handler mere med hinanden end nogensinde før
• de fleste toldmure og direkte handelshindringer er fjernet.

Ud fra denne tankegang har især de store multinationale firmaer en interesse i at få fjernet det, som de betegner som handelsbarrierer.

Her anses regler og love, som beskytter forbrugere, miljø og arbejdere, som tekniske handelshindringer, hvorved fremtidig regulering og beskyttelse vil anses for at være et onde for de multinationale virksomheder. Nuværende regler kommer under pres, således at markedet for virksomhederne kan udvides. Det vil således komme et pres for at få fjernet de regler, som allerede eksisterer – og der vil være et pres for at hindre fremtidig regulering.

Der er på en række områder forskel på beskyttelsesniveauet i USA og i EU. EU har et forbud på 1.378 farlige stoffer i kosmetik, mens USA forbyder 11 farlige stoffer.

Enkeltstaterne i EU har tilsluttet sig langt flere ILO-konventioner om beskyttelse af arbejdere, end USA har gjort.

Fremtidig regulering og Handelsdomstolen
I forbindelse med aftalen er en vigtig hjørnesten etablering af en ”domstol”, ISDS (Investor-to-State Dispute Settlement”), hvis formål er at træffe afgørelser i forbindelse med handelstvister.

Det kan frygtes, at multinationale firmaer vil anvende domstolen, såfremt deres profit falder, såfremt et land fx indfører nye miljøregler, hæver mindsteløn mv.
ISDS er dybt problematisk af bandt andet følgende grunde:

• ISDS vil betyde, at selskaber kan anlægge sager mod nationalstater i privat voldgift.
• De store selskaber vil kunne omtviste ethvert forhold, de finder irriterende, mens der ingen beskyttelse vil være af små og mellemstore virksomheder. Blandt andet fordi gennemsnitsomkostningerne ved en sag er 30 millioner.
• Afgørelser i ISDS refererer til hinanden, som vi kender retspraksis i det amerikanske retssystem, og skaber derfor et selvstændigt retssystem uden demokratisk kontrol.
• Alt, hvad der kan ”forringe” en investering, kan der anlægges en sag om, og der er meget bredt fortolkningsrum for, hvad det kan være.

Løn- og arbejdsforhold
Frihandelsaftalen vil skabe et på pres på løn og arbejdsmiljø. 

I USA er der langt flere områder indenfor det offentlige, som er ”tvunget” i udbud. En aftale vil sætte pres på dette i EU/Danmark. Det er kendt, at udliciteringer kan forringe både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Indførelse af fx mindstlønninger eller hævelse af mindstelønnen i et land kan føre til sager ved domstolen. Alene risikoen for en sag kan få en stat til at holde sig tilbage med forbedringer.

Især kemikalieområdet kan få et tilbageslag grundet den forskellige tilgang til regulering i EU og USA. I USA er alle stoffer tilladt, indtil det amerikanske retssystem har truffet afgørelse om noget andet. I EU/Danmark er der trods alt lidt bedre muligheder for at anvende et forsigtighedsprincip.

Aftalen kan øges konkurrencen mellem arbejdere i USA og EU. USA er langt mere fagforeningsfjendsk og har bl.a. afvist at ratificere en række ILO-konventioner. Dette kan blive en nedadgående spiral.

Fagbevægelsen i EU og i Danmark
Den europæiske fagbevægelse er stærkt kritisk overfor TTIP og har rejst en række kritikpunkter af aftalen. I Tyskland er en af de største faglige organisationer, IG Metall, imod aftalen. Fagbevægelsen i andre EU-lande er ligeledes imod eller kritiske.

Fagbevægelsen i Danmark har med Dansk Metal i spidsen indtil videre haft en meget positiv tilgang til TTIP og har argumenteret med, at den vil skabe flere arbejdspladser. Set i relation til den mere kritiske tilgang i andre landet er der mulighed for at presse toppen i fagbevægelsen til en anden holdning. Derfor en opfordring at få skabt debat lokalt i fagbevægelsen, ved kongresser mv. Det er også oplagt at skabe aktivitet ved møder lokalt, hvor både faglige organisationer og miljø- og forbrugerbevægelser inddrages. Det er ikke for sent – men kom gang - hellere i dag end i morgen.

Janne Hansen er arbejdsmiljøkonsulent og formand for Aktionsgruppen Arbejdere Akademikere

Læs mere om TTIP her:
TTIP-netværket: http://ttip.dk/
Den europæsiske faglige landsorganisation, ETUC
Arbejdsmiljø og TTIP: Artikel i Politiken, 11. november 2015

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 26

En ny parlamentarisk taktik for Enhedslisten?

Frem mod valget i 2011 var en af Enhedslistens paroler, at partiet ville ”trække socialdemokraterne til venstre”. På trods af at Enhedslisten fik det bedste valg for venstrefløjen i mange årtier, var det dog svært at se effekten af forsøget på at ”trække” i S. Tvært imod gennemførte Thorning-regeringerne en grundlæggende borgerlig politik, der øgede uligheden, videreførte de borgerlige regeringers økonomiske politik, solgte DONG, angreb lærerne og meget andet. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.