RELATEREDE ARTIKLER

Sejre og udfordringer for venstrefløjen I Portugal Macron som præsident: Den kapitalistiske offensiv vil skærpes Storm og kompas Iglesias genvalgt på Podemos-kongres Kommuner afviser uretmæssig gæld Venstrefløjen styrket i Podemos Efter 14. juni, kampen fortsætter Aftale mellem Podemos og Izquierda Unida "Krisen" i Podemos 1-år med Syriza ved magten Frem mod et demokratisk brud og et stop for nedskæringer Uventet aftale på venstrefløjen skaber sejre og afslører modsætninger Socialdemokratisk regering med støtte fra venstrefløjen Nationalisme og krigsmageri vandt valget Græske soldater nægter at gøre front mod flygtninge Venstrefløjspartiet vandt – men venstrefløjen tabte Højrefløjen mister flertal, Venstre-Blokken går frem SYRIZA fik klar sejr - i skyggen af lav valgdeltagelse og nye nedskæringer Venstrefløjen bryder med Tsipras Demokrati mod finans-kolonialisme Solidaritet med de fængslede demonstranter fra 15. juli Konsekvenserne af kapitulationen Udtalelse om aftalen og Syrizas fremtid Flertal i Syrizas Centralkomite siger nej til aftalen med EU Det græske Nej er et signal om afgørende kampe mod Trojkaen Kan Ciudadanos redde højrefløjen? Kommission skal revidere den græske gæld Vejen til folkemagt? ”At gå denne vej kan kun betyde nederlag” “En sandkorn i maskineriet” Venstrefløjens opgaver efter SYRIZAs sejr Podemos stormer frem En eksemplarisk kamp, som kan smitte ”Forandringen kommer ikke fra EU-parlamentet” Efter kommunalvalget og demonstrationerne 12. april ”Podemos!” (Vi kan!) Vælgerlussing til franske socialdemokrater “Hvid tidevandsbølge” skyller privatiseringsplan i sundhedsvæsenet væk Protestbølgen 2012-13 Højrefløjen kriminaliserer abort Aktionen mod Gyldent Daggry Modstanden på Taksim Optøjer og politivold i Tyrkiet Krisen på den radikale venstrefløj og debatten i Sinistra Critica Vend siden og skriv en ny bog Nogle få bemærkninger om regeringsspørgsmålet Politisk dødvande, mens nedskæringer fortsætter – og dræber Venstrefløjens historiske ansvar i Grækenland Jorden til dem, der dyrker den Nyt baskisk venstrefløjsparti efter strategisk kursændring Ingen stemmeopfordring fra Sinistra Critica Syrizas ledelse udfordret fra venstre Kan SYRIZA blive et nyt PASOK? Udsigten til en venstre-regering i Portugal Afvis trojkaens tyveri og vælt regeringen Retten til selvstændighed og venstrefløjens forslag En million i oprør i gaderne Farvel Spanien? Brev fra Alexis Tsipras til EU-Kommissionens formand Vi skal genskabe troen på at mobilisere ”Vi har præsenteret et antikapitalistisk svar” Venstrefrontens Jean-Luc Melenchon er præsidentvalgets overraskelse Græsk hospital nu under arbejderkontrol! Omstrukturering, revision eller sletning af gælden? Absolut flertal til højre Farvel til Berlusconi - nu skal vi kæmpe imod bankdirektørernes regering EU-topmødets aftale er uacceptabel Grækenland på randen undtagelsestilstand – et spørgsmål om dage Vi vil ikke betale jeres ejendomsskat! Vi vil vælte jer! Kæmpe sejr for de indignerede 15. Maj bevægelsen i Spanien Stop betalingerne- slet gælden – nationaliser bankerne under arbejderkontrol – ud af eurozonen og EU nu! En fabriksarbejders livshistorie ”Et nederlag, som skal kaldes, hvad det er” Oppe og nede Arabisk forår og spansk sommer Den yderste venstrefløj i en blindgyde Social modstand er løsningen – ikke et farvel til euroen Succes for den anti-kapitalistiske venstrefløj i lokalvalgene Berlusconismen i krise – og venstrefløjen på et sidespor Mobiliseringerne fortsætter Modstand mod Sarkozys pensionsreform skaber en eksplosiv situation Meningen med den græske krise "Eliten er i gang med at hævne sig på befolkningen" Tørklædesag i fransk valgkamp Stor fremgang til venstrefløjen 'Vi vil have selvstændigheden til at materialisere sig' Oprør og antikapitalistisk samling Grækenland i oprør Billeder fra historiske protester i Grækenland På vej mod et nyt antikapitalistisk parti Antikapitalisme i EU-valget ”Det røde postbud” blev udspioneret 11 teser om hvordan den italienske venstrefløjs krise kan imødegås Neo-fascister opruster under Berlusconi Splittet venstrefløj tabte alt Fremgang for venstrefløjen Alliancen mellem arbejdere og studerende er afgørende

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Sydeuropa

20.04.16 | Francois Sabado og Olivier Besancenot

Tip en ven      |    Print  

Mod arbejdsreformen: Frankrig rejser sig – om natten

En ny omgang med masseprotester ryster Frankrig under kampråbet ”Nuit Debout” (Oprør i Natten). De natlige demonstrationer, der kan minde om Indignado-protesterne i Spanien i 2011 og Occupy-bevægelsen i USA, kommer efter adskillige massive mobiliseringer i protest mod regeringens plan om ændre landets arbejdsmarkedslove.

Dette skift i det politiske klima kommer efter en lang periode, hvor højrefløjen har haft overtaget. Venstrefløjen og fagforeningerne har været i defensiven de seneste år, hvor Socialistpartiet, ledet af præsident François Hollande har adopteret den neoliberale politik, der forværrede den økonomiske stagnation. Arbejdsløsheden er forblevet på over 9 procent siden 2009 – i januar nåede den op på 10,2 procent.

Efter mordene på Charlie Hebdo og terroristangrebet i november i Paris har mainstreampartierne, fra det regerende Socialistparti til den Nationale Front (Front National) på den yderste højrefløj, pisket en bølge op af indvandrerfjendsk racisme og islamofobi, som har ført til et hidtil uset niveau af selvtægtsvold og politirazziaer, alt sammen under dække af en næsten permanent undtagelsestilstand. Mest bekymrende af alt er det, at Front National med 6,8 millioner stemmer havde en vælgertilslutning på mere end 27 procent i de regionale valg i november.

Den 31. marts gik en million mennesker på gaden for at demonstrere deres modstand mod et forslag til ny arbejdsmarkedsreform fra den franske præsident Francois Hollande, fra det regerende Socialistparti. Allerede den 9. marts havde omkring 500.000 mennesker protesteret i mere end 250 større og mindre byer over hele landet. Der var tale om en landsdækkende folkelig mobilisering, med deltagelse fra unge, pensionister, arbejdere, gymnasielever og universitetsstuderende, lastbilchauffører og andre. Det mest afgørende træk er fremkomsten af en ny generation, der deltager ikke kun i skole- og universitetsprotester og -strejker, men også i aktioner og aktiviteter på arbejdspladser og i fagforeninger.

Man skal ikke tage fejl af, at selvom bevægelsen udtrykker sig forskelligt i forskellige lande, så er der fælles træk med de millioner af unge mennesker, der besatte de centrale pladser i Spaniens største byer (”Indignados”-bevægelse) de aktive i det nye venstrefløjsparti Podemos, og de unge, der deltog i Occupy Wall Street-bevægelsen i USA. Denne nye bølge af unge, der er blevet radikaliseret, kom også til udtryk i protesterne mod klimaforandringerne (som blev nødt til at trodse det regeringsforbud, der blev indført efter terrorangrebet i november) ved den internationale COP 21-konference i Paris sidste december.

Det, der forener og samler alle disse kampe, er, at de udgør den første afvisning af regeringens arbejdsmarkedsreform, som udgør en trussel på størrelse med en ”atombombe” mod en lang række rettigheder og sociale goder. Den socialdemokratiske regering vover at føre det ud i livet, som selv den mest reaktionære højrefløj aldrig har haft modet til at forsøge: nemlig ødelæggelsen af Arbejdslovene – det vil sige love, bekendtgørelser og regulativer – som er vundet gennem en lang række kampe og sociale konflikter for at beskytte arbejdere fra den kapitalistiske udbytning.

Indtil nu har Arbejdslovene haft forrang over aftaler på virksomheder, individuelle ansættelseskontrakter, undtagelser og selv den nye arbejdsmarkedslov – der sommetider bliver kaldt Khomris lov, opkaldet efter Socialistpartiets arbejdsminister, Myriam El Khomri. De foreslåede ændringer vil vende op og ned på hierarkiet i de sociale normer og underordne sociale rettigheder under ” virksomhedens nødvendige drift.”

Således vil man, på grundlag af chefernes gode vilje og truslen om arbejdsløshed hængende over hovedet, komme til at se lokale aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdere om arbejdsdagens længe, løn og opsigelse uden at kunne henvise til nogen eksisterende regler. Afskaffelsen af 35 timers arbejdsugen vil tvinge ansatte til at arbejde længere for mindre løn. Og hvis det skulle slå fejl, kan arbejdsgiverne øge antallet af arbejdstimer, mens de holder lønnen nede hen over et helt år. Med andre ord betyder den nye reform, at alle dele af arbejdet bliver usikkert. Når man tager det i betragtning, er det let at forstå de kraftige reaktioner fra arbejderbevægelsen og ungdommen.

Regeringen burde tage sig i agt, når 70 procent af den franske befolkning ifølge meningsmålinger er imod denne lov, ligesom en afstemning på de sociale medier allerede har fået mere end 1,2 million underskrifter. Siden da er bevægelsen øget, fordi folk ikke er kun vrede over arbejdsreformen, de protesterer også mod de langsigtede konsekvenser af den kapitalistiske krise: den eksplosive vækst i arbejdsløsheden, den sociale uretfærdighed, nedskæringspolitikken, styringen af det økonomiske liv ud fra profithensyn og konkurrence, og produktionens ødelæggelse af miljøet.

Disse sociale protester er smeltet sammen med krav til forsvar for demokratiet og imod en nu droppet tilføjelse til forfatningen, foreslået af Hollande, som truede med at fratage statsborgerskabet fra folk, der er tiltalt for terrorisme – et forslag, der bare ville tjene til at stigmatisere en hel gruppe af indvandrerbefolkningen. Mere nedskæringspolitik, diskriminering og racisme – nok er nok. Dæmningerne bliver brudt ned, og folk er på gaderne.

Nuit Debout!
Og nye former for kampe bliver udviklet, såsom besættelser af symbolske steder efter store protester. Tusindvis af unge deltager i et initiativ på Place de la Republique, der bliver kaldt ”Oprør i natten”, på fransk ”Nuit debout”. Som svar på en opfordring udsendt af et kollektiv af journalister, intellektuelle og aktivister, mødte tusindvis af folk uden tilknytning til fagforeninger eller politiske partier frem og besatte torvene og diskuterede politik i mange timer. Nu har disse tusinder af unge mennesker besluttet sig for at blive ved.

Alt i alt kan denne bevægelse tage en ny form, fordi den er indlejret i en ny ramme med social og politisk krise. Denne bevægelse i ungdommen og arbejderbevægelsen kommer på et tidspunkt, hvor Hollande og regeringen er så svag, som den nogensinde har været. Hollande blev tvunget til at trække den foreslåede forfatningstilføjelse om statsborgerskab tilbage. Men pludselig fører denne tilbagetrækning – for tusinder af unge og arbejdere til, at man kræver mere, i stedet for at føre til demobilisering.

Faktisk udvikler dette sig til en styrkeprøve mellem regeringen og ungdommen, arbejderne og fagforeningerne, som er imod forslaget til ny arbejdslov. Det er delvist lykkedes regeringen at splitte arbejderne ved at sikre sig støtte fra den faglige landsorganisation CFDT. Men flertallet af de andre landsorganisationer – CGT, FO, FSU og Solidaires, – fortsætter med at kræve tilbagetrækning af loven, opildnet af den omfattende støtte fra arbejdere. I mellemtiden fortsætte parlamentsdebatten om lovforslaget indtil juni, og man kan ikke udelukke, at der sker et eller andet lovgivningsmæssigt ”uheld”, så regeringen ikke en gang støtter sit eget forslag, og på den måde åbner op for en politisk krise.

Der er planlagt flere protester den kommende weekend. Denne bevægelse kommer til at fortsætte, dybere og hårdere, og giver mulighed for en styrkeprøve med regeringen. Det rejser spørgsmålet, hvordan man skal skabe forbindelsen mellem en generaliseret bevægelse, der mobiliserer størsteparten af befolkningen, med disse nye former for kampe – især besættelsen af offentlige pladser og bestemte steder, og blokader, der forstyrrer ”business as usual”. Hvordan kan fælles fagforeningsaktioner kombineres med forskellige former for unges og arbejderes selvorganisering? Hvordan kan vi genskabe styrken og troværdigheden, ikke kun ved nationale strejkedage, men også fremlægge et perspektiv frem for længerevarende strejker, hvis regeringen ikke tager forslaget til arbejdsmarkedsreform af bordet? Det er de spørgsmål, vi står overfor.

Publiceret på fransk den 5. april på NPAs hjemmeside, og på engelsk af Todd Crètien for socialistworker.org. Oversat fra engelsk af Martin Mørch

Francois Sabado er medlem af Fjerde Internationales ledelse og af det Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) i Frankrig. Han var i mange år medlem af ledelsen i den franske sektion af Fjerde Internationale, LCR.
Oliver Besancenot er en af de mest kendte ledere i det Nye Antikapitalistisk Parti (NPA), der blev stiftet i 2009 på initiativ af LCR. Som kandidat for LCR til præsidentvalget i 2002 og 2007 fik han henholdsvis 1,2 million stemmer og 1,5 million stemmer (4,5 og 4,2 procent).

 

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 25

Økonomiaftale 2018: Afviklingen af den kommunale velfærd fortsætter

Aftalen om kommunernes økonomi i 2018 er endnu et skridt i den langsomme afvikling af den borgernære velfærd. For aftalen løfter godt nok serviceudgifterne med 300 mio. kr., men alene næste år skønnes udgifterne fra flere ældre og børn at stige med 1,3 mia. kr. Altså vil det reale ressourceforbrug per bruger falde. Samtidig giver aftalen 300 mio. kr. til skattelettelser – noget der åbenlyst vil gavne de rigeste kommuner. Regeringen formår dermed at presse kommunerne i stadig mere borgerlig og asocial retning: Mindre velfærd, flere skattesænkninger. Behovet for et kommunalt oprør er stadig påtrængende. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.