RELATEREDE ARTIKLER

Efter generalstrejken 28. april Brasilien ramt af første generalstrejke i 20 år Bliver Venezuela til et diktatur? Sandinisme eller "Danielisme"? Masseprotester over hele Mexico mod ”gasolinazo” - prisforhøjelser på el og benzin Historisk revolutionært massemøde Fidel Castro er død Skal vi stemme eller lade være? Temer opretter en komité for racerenhed Hilser freden velkommen, men presser på for social retfærdighed Bittersød eftersmag En blå bølge "Jordskredsvalget": Den bolivariske proces i krisetider »Vi vil have en hård venstrefløj, som fordømmer den politiske kaste og kæmper med arbejderne.« "Hverken den 13. eller den 15. repræsenterer os" Vejen til folkemagt? Cuba: En sejr og et par risikomomenter Hvad har menneskerettighederne at gøre med en kanal i Nicaragua? Krise og modstand i Mexico Genvalg til Morales - revolutionær forandring stadig på dagsordenen? Den aktuelle debat handler om, hvordan man stopper offensiven fra den neoliberale højrefløj Kan et land have en revolutionær stat og en kapitalistisk økonomi? Vores Cuba Hernandez godkendt som vinder, anklager om valgsvindel Juni-vinden blæser stadig Da Pinochet inviterede nyliberalismen Ingen fredelig vej til socialisme Den folkelige opstand er retfærdig! Stop undertrykkelsen! Historien om en revolutionær Efter Chavez: Et muligt scenarie Nyt politisk landskab i Mexico Nederlag for højrefløjen, udfordringer til venstrefløjen “7. oktober: Chavez som præsident – 8. oktober: Ud med bureaukraterne” Argentinas eksempel fra 2001 Rio +20 og videre frem Topmøde i Venezuela starten på “ny historisk fase” Nye perspektiver for den antikapitalistiske venstrefløj Udsigt til et socialt og politisk forår Humalas sejr - et ryk til venstre Den neoliberale strategi slog fejl i Cuba Et farligt og modsætningsfyldt dokument Den venezuelanske revolution PT-valgsejr med bismag Venstrefløjen vinder valget, men højrefløjen gik frem Revolutionens udfordringer Den internationale situation sommeren 2010 Forsvar og styrk den bolivarianske revolution med et bevæbnet og mobiliseret folk Cochabamba viser vej Lav en aftale om jordens overlevelse! Solidaritet med indfødte folk fra den peruanske regnskov Konsolidering af kuppet i Honduras? Uafhængig kandidat udfordrer de to blokke Tiltrængt demokratisering af medierne Det herskende oligarkis kup Nationaliseringer og klassekamp Venstrefløjen sejrede Morales vandt – igen Alle er enige: De andre tabte Fri abort stoppet af veto Regionalvalg i Venezuela Mexico i krig Livet efter Fidel Hugo Blanco – arresteret og løsladt Peruviansk bondeoprører arresteret Karakteristiske træk ved erfaringerne fra Venezuela, Bolivia og Ecuador Historisk afstemning viser vilje til forandring Karakteristika ved udviklingen i Latinamerika Venezuelas arbejderbevægelse ved en skillevej Venezuelas revolution i krydsild

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Latinamerika

04.10.15 | Åge Skovrind

Tip en ven      |    Print  

Colombia : ”Der er ingen vej tilbage”

Fredsaftalen mellem den colombianske regering og guerillabevægelsen FARC er en stor historisk sejr, som har givet fornyet håb for de sociale bevægelser, siger Hugo Orejuela fra paraply-organisationen Marcha Patriótica.

Socialistisk Information mødte ham på Enhedslistens årsmøde sidste weekend, hvor han var gæst sammen med andre repræsentanter for partier og bevægelser, som Enhedslisten samarbejder med i Europa, Mellemøsten, Afrika og Latinamerika.

”For en måned siden var der dødvande i forhandlingerne og udbredt pessimisme, men nu tror folk på det,” siger han om den aftale, som regeringen og FARC indgik i Cuba den 23. september efter tre års forhandlinger. Mange har i løbet af disse tre spået, at det aldrig ville lykkes at nå frem til en aftale, som kan afslutte 50 års væbnet konflikt, men nu er der ”ingen vej tilbage”, ifølge Hugo Orejuela.

Men kan man virkelig være sikker på, at det ikke bryder sammen, når man skal til at gennemføre aftalen i praksis?

”Der er selvfølgelig ingen absolut garanti,” indrømmer han, ”men lad os så sige 90 procents chance.”

Retsopgør
Senest den 23. marts 2016 skal parterne være klar til at føre aftalens bestemmelser ud i livet, og derefter skal FARC to måneder efter aflevere deres våben og opløse guerilla-organisationen.

Gennembruddet i forhandlingerne kom, da man enedes om principperne for et retsopgør. Der bliver tale om en amnesti til soldater, som har deltaget i kampe, men som ikke er skyldige i krigsforbrydelser. En sandhedskommission skal oprettes for at hele de sår, der står tilbage efter den langvarige konflikt. Det vil komme til at ske under overvågning af FN og den latinamerikanske samarbejdsorganisation Unasur.

En domstol skal tage stilling til, hvem der skal dømmes for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Et af de mest opsigtsvækkende punkter er, at dommerne i hovedsagen skal være fra Colombia, dog med assistance fra internationale eksperter. FARC har tidligere afvist, at nogen af deres medlemmer kunne ende i fængsel som led i en fredsaftale. Det kan de nu.

Samfundstjeneste
Men Hugo Orejuela lægger stor vægt på, at aftalen satser på at integrere tidligere FARC-soldater i samfundet med en form for samfundstjeneste.

”Det er meget positivt, at de, der bliver straffet, kan blive integreret i samfundet, og det på en måde, som også kommer samfundet til gavn,” siger han og fremhæver desuden, at det ikke kun er FARC, men også regerings-agenter og medlemmer af paramilitære grupper, som skal for en domstol, hvis de har begået alvorlige forbrydelser.

Aftalen opererer med to typer af straf. De, der selv erkender deres forbrydelser, vil blive idømt straffe på mellem 5 og 8 års fængsel, men straffen kan veksles til samfundstjeneste, for eksempel arbejde på landet i områder, der har været ramt af den væbnede konflikt.

Hvis man ikke erkender sine forbrydelser, kan man blive idømt fængselsstraf i op til 20 år.

Jordreform
Tidligere er der lavet del-aftaler om politisk deltagelse, jordreform og afvikling af narko-handelen. Tilbage står gennemførelse af retsopgøret og en afvæbning af guerillaen.

Især spørgsmålet om en jordreform har været noget af en knast i forhandlingerne, i et samfund, hvor en enkelt procent rige godsejere ifølge Hugo Orejuela ejer 90 procent af jorden. De sidste 10 procent er delt mellem omkring 15 millioner mennesker.

I 2013 enedes man dog om, at jord skal fordeles til småbønder gennem specielle jordbanker. Når regeringen gik med til dette, kan forklaringen ifølge den svenske Latinamerika-ekspert Francisco Contreras være, at der er sket en magtforskydning inden for staten; fra de gamle godsejere til et lag af moderne finanskapitalister, som vil have fred til at kunne drive deres forretninger i form af minedrift og stordriftslandbrug til eksport af blandt andet palmeolie og ethanol uden at blive forstyrret af guerillaen. Og selv om FARC er blevet svagere – fra tidligere omkring 17.000 mænd og kvinder under våben, regner man i dag med omkring det halve, og selv om store dele af den gamle ledelse er blevet likvideret med præcisionsbombninger, og moderne satellitovervågning, som gør, at landets tætte jungle ikke udgør samme beskyttelse som før, - så kan guerillaen stadig volde stor skade med bagholdsangreb og overraskelsesangreb samt sabotage mod de olieledninger, der løber gennem junglen.

Marcha Patriótica

Marcha Patriótica blev dannet i 2012 som en paraply-organisation for over 2.000 bevægelser og foreninger, som repræsenterer arbejdere, bønder, studerende, kulturarbejdere, kvinder, indfødte folk og andre. Hugo Orejuela repræsenterer organisationen i Europa, hvor han i øjeblikket har travlt med at hjælpe med at få dannet grupper af ”venner af fredsprocessen”.

”Jo mere international opmærksomhed, også ved at aflægge besøg i Colombia, jo større chance for, at det lykkes med fredsprocessen, så tidligere guerillasoldater kan få et nyt civilt liv og ikke bliver dræbt af højreorienterede militser.

For Marcha Patriótica er fredsaftalen en historisk sejr:
”Vi kæmper for sociale rettigheder, men det vigtigste for os har været at få en forhandlet fredsløsning i Colombia,” siger han, ”fordi det er forudsætningen for et frit politisk liv. Vi har ikke politiske rettigheder nu. Alle vores ledere er udsat for trusler, over 100 aktive i de sociale bevægelser er blevet myrdet og over 400 er arresteret i de tre år, vi har eksisteret, anklaget for oprørsforsøg og terrorisme, men uden beviser.”

Hvilke aktiviteter er de vigtigste netop nu?

Marcha Patriótica er en paraply-organisation. Vi bakker op, når en gruppe går i aktion. I september organiserede bondeorganisationer en aktionsuge i protest mod, at regeringen ikke har opfyldt sine løfter om at give bønderne bedre forhold. Ud over de ulige ejendomsforhold er der også et krav om, at jorden skal dyrkes til forbrug og ikke til industriel eksport. Tidligere var der en stor produktion af ris og kartofler i landet, men nu importerer vi fødevarer. Det er blevet dyrere at dyrke end at købe på markedet, og det værste er frihandelsaftalen med USA og EU, som åbner landet for udenlandske investeringer.”

Et andet fokus handler om de politiske fanger.

”Den 2. oktober har vi en national aktionsdag, som skal skabe international opmærksomhed på de forhold, de politiske fanger lever under. Mange steder sidder fangerne i overfyldte celler under usunde forhold, men regeringen sørger ikke for ordentlig lægehjælp i fængslerne.

Det er ellers almindeligt at læse om, at det går fremad i Colombia. Økonomien vokser, og kriminaliteten falder. Hvad siger Hugo Orejuela til denne fremstilling?

”Ja, kriminaliteten er nedbragt, men den er ikke afskaffet. Demokratiske rettigheder er fortsat alvorligt truet. 40 procent af befolkningen lever i fattigdom, og halvdelen, cirka 18 millioner, lever i absolut fattigdom,” siger han.

Derfor vil de sociale konflikter fortsætte – uanset fredsaftalen, påpeger han.

”Men vi håber, at freden kommer snart. Colombia har fået et socialt pusterum. Vi håber på at kunne afslutte et kapitel i vores historie, som har kostet meget dyrt. Man regner med over 6 millioner interne flygtninge, over 300.000 døde i den 50 år lange konflikt, og over 700.000, der er forsvundet. Der er mange sår, der skal heles, familier har mistet medlemmer og ejendomme og har fået ødelagt deres livsgrundlag.

”Men selvfølgelig vil en fred ikke afslutte uretfærdighederne. De sociale konflikter vil fortsætte,” slutter Hugo Orejuela .

 

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 21

Feminisme på International Ungdomslejr

Den 23.-29. juli afholdes den 34. internationale socialistiske ungdomslejr, hvor omkring 500 unge aktivister hvert år samles for at dele erfaringer fra bevægelser og kampe imod udbytning og undertrykkelse. I år afholdes lejren på sydspidsen af det italienske fastland. Og på baggrund af den internationale kvindebevægelse, som specielt i Italien har mobiliseret titusindvis af mennesker både den 25. november 2016 og den 8. marts i år, vil feminisme blive et centralt tema på lejren. Det er en anledning til at lære af erfaringer på tværs af grænser. Og en anledning til at styrke og udvikle de internationale bånd, der er blevet knyttet som en del af bevægelsen. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.