RELATEREDE ARTIKLER

Ti forslag til at stække EU En Plan B for Europa Alan Thornett om fremtiden efter Brexit Plan B – et opgør med EUs sparepolitik Fuldt hus til Plan B-konference 5000 mod CETA og TTIP Yanis Varoufakis´ fantasipolitik Offensive against the EU from left Fødevarer eller finanser? For enhed og solidaritet i Europa, mod racisme og social dumping Brexit er en katastrofe, men kampen fortsætter British ”no” will strengthen the resistance against the EU austerity policy (Også) venstrefløjen er uenige om ”remain” or ”leave” TTIP sætter løn- og arbejdsforhold under pres Bankunionen til debat Internationalisme fra neden mod Fort Europa Plan B for Europa? Det stemmer vi om ”Forandringen kommer ikke fra EU-parlamentet” EU’s militærudgifter er “elefant i glashus” IMF-erklæringer, som de europæiske ledere ikke bryder sig om Nu også protester i Danmark den 13.-14 marts BLOCKUPY Frankfurt Aftaler fortsætter Vestsaharas kolonistatus Krisen i Europa – venstrefløjens alternativer Anti-kapitalistiske veje ud af krisen EU-topmødets aftale er uacceptabel Har socialister et fælles europæisk svar på krisen? Europa mod nedskæringer Stop betalingerne- slet gælden – nationaliser bankerne under arbejderkontrol – ud af eurozonen og EU nu! Krisen i Europa – og de antikapitalistiske svar Et internationalistisk overgangsprogram på vej til et antikapitalistisk Europa En venstrefløjsstrategi for Europa En europæisk strategi for venstrefløjen? Historiske landvindinger under angreb Ta' med til euro-demo i Bruxelles Den internationale situation sommeren 2010 Krisen i Europa og arbejderklassens svar Meningen med den græske krise Postarbejdere kommer til at betale for privatisering Knebent flertal for ansøgning om medlemskab Venstrefløjen gik tilbage Faglig venstrefløj stiller op i EU-valget Kampen mod EU – nytter den? Antikapitalistisk stemme i EU-valget »Vi kan vinde den anden folkeafstemning om Lissabontraktaten« Faglig mobilisering i støbeskeen Enhedslisten og EU-domstolen EU efter det irske Nej Efter det irske nej Irerne stemte nej til Lissabon-traktaten Irland stemmer i juni En irriterende sten i EU-skoen Macron som præsident: Den kapitalistiske offensiv vil skærpes Storm og kompas Iglesias genvalgt på Podemos-kongres Kommuner afviser uretmæssig gæld Venstrefløjen styrket i Podemos Efter 14. juni, kampen fortsætter Aftale mellem Podemos og Izquierda Unida "Krisen" i Podemos Frankrig rejser sig – om natten 1-år med Syriza ved magten Frem mod et demokratisk brud og et stop for nedskæringer Uventet aftale på venstrefløjen skaber sejre og afslører modsætninger Socialdemokratisk regering med støtte fra venstrefløjen Nationalisme og krigsmageri vandt valget Græske soldater nægter at gøre front mod flygtninge Venstrefløjspartiet vandt – men venstrefløjen tabte Højrefløjen mister flertal, Venstre-Blokken går frem SYRIZA fik klar sejr - i skyggen af lav valgdeltagelse og nye nedskæringer Venstrefløjen bryder med Tsipras Solidaritet med de fængslede demonstranter fra 15. juli Konsekvenserne af kapitulationen Udtalelse om aftalen og Syrizas fremtid Flertal i Syrizas Centralkomite siger nej til aftalen med EU Det græske Nej er et signal om afgørende kampe mod Trojkaen Kan Ciudadanos redde højrefløjen? Kommission skal revidere den græske gæld Vejen til folkemagt? ”At gå denne vej kan kun betyde nederlag” “En sandkorn i maskineriet” Venstrefløjens opgaver efter SYRIZAs sejr Podemos stormer frem En eksemplarisk kamp, som kan smitte Efter kommunalvalget og demonstrationerne 12. april ”Podemos!” (Vi kan!) Vælgerlussing til franske socialdemokrater “Hvid tidevandsbølge” skyller privatiseringsplan i sundhedsvæsenet væk Protestbølgen 2012-13 Højrefløjen kriminaliserer abort Aktionen mod Gyldent Daggry Modstanden på Taksim Optøjer og politivold i Tyrkiet Krisen på den radikale venstrefløj og debatten i Sinistra Critica Vend siden og skriv en ny bog Nogle få bemærkninger om regeringsspørgsmålet Politisk dødvande, mens nedskæringer fortsætter – og dræber Venstrefløjens historiske ansvar i Grækenland Jorden til dem, der dyrker den Nyt baskisk venstrefløjsparti efter strategisk kursændring Ingen stemmeopfordring fra Sinistra Critica Syrizas ledelse udfordret fra venstre Kan SYRIZA blive et nyt PASOK? Udsigten til en venstre-regering i Portugal Afvis trojkaens tyveri og vælt regeringen Retten til selvstændighed og venstrefløjens forslag En million i oprør i gaderne Farvel Spanien? Brev fra Alexis Tsipras til EU-Kommissionens formand Vi skal genskabe troen på at mobilisere ”Vi har præsenteret et antikapitalistisk svar” Venstrefrontens Jean-Luc Melenchon er præsidentvalgets overraskelse Græsk hospital nu under arbejderkontrol! Omstrukturering, revision eller sletning af gælden? Absolut flertal til højre Farvel til Berlusconi - nu skal vi kæmpe imod bankdirektørernes regering Grækenland på randen undtagelsestilstand – et spørgsmål om dage Vi vil ikke betale jeres ejendomsskat! Vi vil vælte jer! Kæmpe sejr for de indignerede 15. Maj bevægelsen i Spanien En fabriksarbejders livshistorie ”Et nederlag, som skal kaldes, hvad det er” Oppe og nede Arabisk forår og spansk sommer Den yderste venstrefløj i en blindgyde Social modstand er løsningen – ikke et farvel til euroen Succes for den anti-kapitalistiske venstrefløj i lokalvalgene Berlusconismen i krise – og venstrefløjen på et sidespor Mobiliseringerne fortsætter Modstand mod Sarkozys pensionsreform skaber en eksplosiv situation "Eliten er i gang med at hævne sig på befolkningen" Tørklædesag i fransk valgkamp Stor fremgang til venstrefløjen 'Vi vil have selvstændigheden til at materialisere sig' Oprør og antikapitalistisk samling Grækenland i oprør Billeder fra historiske protester i Grækenland På vej mod et nyt antikapitalistisk parti Antikapitalisme i EU-valget ”Det røde postbud” blev udspioneret 11 teser om hvordan den italienske venstrefløjs krise kan imødegås Neo-fascister opruster under Berlusconi Splittet venstrefløj tabte alt Fremgang for venstrefløjen Alliancen mellem arbejdere og studerende er afgørende

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: EU | Sydeuropa

19.08.15 | Bloco de Esquerda

Tip en ven      |    Print  

EU: Demokrati mod finans-kolonialisme

Ledelsen i det portugisiske Bloco de Esquerda vedtog denne udtalelse den 26. juli 2015. Partiet reflekterer over, hvad venstrefløjen har lært af "forhandlingerne" mellem EU og Grækenland.

(til sammenligning med partiets tidligere EU-linje, se artikel i SI her)

1. På det europæiske topmøde den 12. juli blev den græske demokratiske folkeafstemning besvaret med en finansiel besættelse af Grækenland. National ydmygelse indført mod folkets vilje samt yderligere tre år med social afstraffelse vil aldrig resultere i en happy ending. EU har for millioner af borgere vist, at den er klar til hvad som helst for at pådutte landet sin spareplan, om det så gælder at tromle demokratiet. Derfor bliver der opbygget et modsvar til unionen i Grækenland og resten af Europa.

2. De seneste to måneder fører til to vigtige konklusioner. For det første er det en stor socialkonservativ koalition, ledet af den tyske regering, der leder EU og gennemtvinger markedsdiktatur og nedskærings-politik, arbejdsløshed, fattigdom og ulighed. For det andet vil EU ikke tillade eksistensen af nogen rege-ring overhovedet med en alternativ politik. Skulle der alligevel opstå en regering ledet af venstrefløjen, vil EU ikke tøve med at ødelægge den med alle midler.

3. Mens EU uden besvær accepterer, at den yderste højrefløjsregering i Ungarn opfører en ny og skam-melig mur, har man ikke tøvet med at sætte Den Monetære Union på spil i forsøget på at knuse Syriza-regeringen. Ved at foreslå den fjendtlige eksklusion af Grækenland fra eurozonen, brød Schäuble myten om euroens stabilitet som den fælles valuta i flere stater. Ved at afskære likvider til græske banker af politiske årsager understregede ECB (den Europæiske Centralbank) det presserende behov for redskaber til national kontrol med banksystemet, uafhængigt af ECB.

4. Gennem 25 år har EU - defineret af sine traktater - været et udemokratisk instrument til at institutiona-lisere den neoliberale orden: deregulering, koncentration af kapital, lønpres og nedskæringer på det soci-ale område. Den fælles valuta var et afgørende skridt i konsolideringen af dette projekt. For det første er fjernelsen af risikoen for udsving i valutakursen en væsentlig forudsætning for økonomisk magt og for kapitalens frie bevægelighed. For det andet betyder den fælles valuta, at nedskæringer og angreb på arbejderklassen bliver de vigtigste redskaber for økonomisk tilpasning: Den fælles valuta udelukker en national valuta- og pengepolitik og overlader opgaverne til én enkelt institution, ECB, som er fritaget for demokratisk kontrol og domineret af den tyske regering og verdens store finansielle institutioner. Dertil kommer, at den den budgetmæssige uafhængighed bliver mindre, og en progressiv industripolitik bliver blokeret. De pålagte mål er umulige at opfylde, og manglende opfyldelse af dem legitimerer de europæiske institutioners afgørende beslutninger vedrørende de nationale budgetter. Frem for alt har dette bu-reaukrati kontrol med hver eneste vigtige beslutning, og det har vist sig immunt over for folkeligt pres og for styrkeforholdet mellem politiske og sociale kræfter i de enkelte lande. Brutaliteten mod Grækenland er beviset på denne immunitet for demokrati.

5. Vores parti har altid været imod denne europæiske integration og skabelsen af en fælles valuta. Efter gennemførelsen af den fælles valuta troede vi dog, at den kunne omdannes på et bedre grundlag, og vi opgav aldrig at kæmpe for dette på både nationalt og europæisk plan. For ti år siden så det ud, som om den globale bevægelse for social retfærdighed kunne retfærdiggøre denne hypotese. Men siden da har vi fokuseret på forslag til genopbygning af et europæisk demokrati og forskellige mekanismer, der kunne rette op på de eksisterende makroøkonomiske ubalancer ved at foreslå: et europæisk senat med lighed mellem staterne, reform af ECBs regler, styrkelse af Unionens budget og udstedelse af euroobligationer. Alle vores forslag blev enten underløbet eller afvist af socialdemokraterne, der gik ind for en autoritær føderalisme, og som er ude af stand til at modstå de finansielle interesser og i stedet endte med at bakke op om at straffe Grækenland.

6. De spareprogrammer, som Berlin og Bruxelles gennemtrumfede, byggede på en løgn. Årsagen til krisen skulle være de mennesker, der levede over evne. Denne løgn, der blev gentaget af den portugisiske høj-reorienterede regering, var et forsøg på at negligere den reelle årsag til krisen: finansspekulation og bolig-boblen, der brast i USA. Krisen i 2007-08 blev, forstærket af krakket hos Lehman Brothers, efterfulgt af forsøg på at redde banksystemet, hvor samfundet betalte for bankernes tab. Derefter blev spekulationerne vendt mod den offentlige gæld i de perifere europæiske lande. ECB finansierede kommercielle banker til 1 procent, så de kunne købe statsobligationer med langt højere rentesatser. Denne risikofrie kapitalindkomst forvandlede den offentlige gæld til det største globale finansielle marked overhovedet. Gennem barske stramninger blev arbejdsindkomst overført direkte til gældsafvikling.

7. I Maastricht- og Lissabon-traktaterne og i finanspagten fra 2012 har Europa allerede grundlovsfæstet nedskæringer og forbud mod politikker, der øger arbejdstagernes rettigheder og velfærd. Med valget af den første anti-nedskærings-regering [Syriza-regeringen, o.a.] blev den samlede logik i de europæiske traktater prøvet af. Den "store tyske koalition" pålagde sin lovgivning i 18 lande og det tysk-franske diktat er reduceret til alene at være kanslerens. Den tyske regering er i dag det almægtige centrum for politisk beslutning og budgetkontrol.

8. Det er nødvendigt, at venstrefløjen tager ved lære af disse historiske begivenheder for at udvikle klare standpunkter. I løbet af de sidste seks måneders diskussioner har den græske regering satset på en far-bar aftale, som blev indgået mellem ligeværdige stater. Men det endte med, at den stødte mod ekstre-misme og hævngerrighed fra de "europæiske partnere", som nu var kreditorerne. En venstrefløj, der forpligter sig til at afvise Finanspagten og dens stramninger, må vise styrke og vilje til at genoprette suve-rænitet på væsentlige områder, så det nationale demokrati overholdes.

9. Bloco de Esquerda afviser at yde flere ofre for euroen. At sige dette klart kræver, at kampen for demo-kratiet mere end nogensinde synliggøres som det eneste alternativ. Finanspagten skal til folkeafstemning og den offentlige gæld omstruktureres – begge dele er væsentlige skridt på vejen. Med dette klare man-dat - som kan resultere i et brud med Den Monetære Union, hvilket vi understregede på partiets sidste nationale konvent – kæmper de valgte repræsentanter for Bloco de Esquerda for et antiautoritært Euro-pa.

10. Den internationalistiske venstrefløj må opbygge en ny europæisk alliance, som løfter arven fra kam-pen mod fascismen og militarismen og fra de tilkæmpede sociale landvindinger i efterkrigstiden. Dette fælles demokratiske projekt omfatter erfaringerne fra de igangværende autoritære angreb og sigter mod nye mål, der omfatter menneskerettigheder samt de sociale, miljømæssige og kulturelle områder. Når fremmedhadske og nationalistiske partier vokser som alternativer til et svigtende EU, kan modstanden fra den antiautoritære bevægelse ikke vente. Bloco de Esquerda erkender dette faktum og de enorme vanskeligheder, vi står overfor. Vi tilbyder det bredest mulige alternativ, hvor vi samler alle kræfter, der kæmper for demokrati og imod nedskæringer.

Bloco de Esquerda er et radikalt venstrefløjs parti i Portugal dannet i 2000 som en koalition af det eks-maoistiske UDP, Politica XXI (en strømning, der havde forladt det kommunistiske parti) og PSR (portugisisk sektion af Fjerde Internationale). I dag er det et anerkendt politisk parti med folkevalgte i de nationale og europæiske parlamenter.

Udtalelsen er oversat fra International Viewpoint af Charlotte Valløe

 

 

 

 

 

 

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 20

Appel til den Pakistanske regering og styret i Gilgit-Baltistan regionen

På torsdag skal højesteret i Pakistan genbehandle sagen mod Baba Jan, politisk aktivist og fagforeningsleder. I den forbindelse samles der underskrifter på nedenstående solidaritetserklæring. Vi ønsker fra SAP’s side at styrke opmærksomheden på dette politiske overgreb - og bringer i den forbindelse solidaritetserklæringen som denne uges ugekommentar. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.