RELATEREDE ARTIKLER

Natur på kunstudstilling Verdens udstødte Oktober-revolutionen i tale og på skrift De røde Flertal – håb, sejre og nederlag Magtens kontinuitet "Dansk landbrug er fanget i en dødsspiral." Slaveriets lange tråd Af en krigsførende martyrs liv Når de nyser i Wall Street Trotskij på banen Portræt af et religiøst uhyre Draget i krig Politiske erindringer fra Vestkysten Forfaldne lån Israelsk apartheid Nye bøger fra forlaget Solidaritet Ligestilling eller frigørelse Hvordan ville en virkelig materialistisk læsning af Game of Thrones se ud? 1948 – et dramatisk år Marxismen, fremskridtet og Auschwitz Det antimuslimske univers på tryk Stærk bog om klimakrisens revolutionære potentiale Nyfundne dokumenter bekræfter stalinismens blodige rolle under den spanske borgerkrig Da Sexpol kom til Danmark Ukraine i fokus Forbrydelse betaler sig Det spøgte overalt Den europæiske højrefløjs fremmarch Karl Marx vender tilbage Kamppladser Vores Cuba Marxisten Bregengaard, kristendommen og demokratiet Krigsmodstanden, der ikke lod sig stoppe Palæstinensisk ikon Darwinistisk marxisme og kristendom Da verden gik amok En Fortælling om Skabelsen, Historien og Skæbnen Frida kan stadig nås The Spirit of '45 Slutspillet Anarkismen under behandling Derfor har Marx ret Recepten til S og SF Marx må ind på uddannelserne! Skarp pen fra Trotskij kan stadig inspirere Modstandens bog Det danske klassesamfund Linjen i den antifascistiske kamp I atomkrigens slagskygge Barbariets yderste kant Krisen og den udeblevne systemkritik PETs udsigt fra Karmeliterklosteret De gemte børn Ny Marx-biografi falder på et tørt sted Algeriets venner Jagten på den historiske Lenin Bombemordet i Søllerødgade Mordet på Trotskij som historisk roman Chavs – the Demonization of the Working Class Venstrefløjens nye partier 198 opskrifter på modstand Fascismens Italien Vi tog skraldet Troen på markedet Krigen følger med hjem Krigskib for pilgrimme Oprør nu og her! Velstandssamfundet Refleksioner over skabelsen af politiske problematiseringer og løsninger Min broders vogter Den venezuelanske revolution En klassiker om Rosa The Trotsky Fagbevægelsen må rejse krav om fyringspulje og offentlig, deltagerstyret produktion Demokrati andet end et kryds Fra revolutionær socialist til reaktionær fremmedhader Gør SAP til sympatisør af Blekingegadebanden Blandt nynazister i den jyske hovedstad Frihed næste gang Trotskij for begyndere Min ven Stieg Larsson ”Umyndiggørelse” af pædagoger (og mange andre) Avatar findes i virkeligheden De overvågede tager ordet PET-bog med pletter Drengerøvsroman uden hemmeligheder Antikapitalistisk galgenhumor fra Island Dansk integrationspolitik – en ”megasucces”? Kampen om Ungdomshuset – studier i et oprør En grotesk provinshistorie Arabiske seksualiteter Populær kapitalismekritik på godt og ondt Et liv i revolutionens tjeneste

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Anmeldelse

09.08.15 | Jens Wenzel Andreasen

Tip en ven      |    Print  

Ny bog: Det øko-socialistiske alternativ og vejen dertil

”Økosocialisme – fra systemkritik til alternativ” er en højaktuel antologi om de udfordringer som den kapitalistiske økonomi står over for, med flere bud på en bæredygtig vej frem. Antologien består af 8 artikler, hvoraf de 7 er skrevet af udenlandske forfattere fra 7 forskellige lande.

Finn Kjeller har redigeret og oversat artiklerne, og har også skrevet indledningen til bogen. Her gør han rede for den paradoksale situation, vi står i efter 30 år med nyliberalismens hærgen, som vidner til de voldsomt eskalerende kriser, der flettes sammen og forstærker hinanden: Deregulering og globalisering har medført finanskrise, økologi- og klimakrise, hastigt voksende ulighed og truende bankerot i de sydeuropæiske lande, men der tegner sig ikke en klar løsning for fremtiden. Debattører, aktivister og politikere på venstrefløjen er ikke sene til at sætte fingeren på årsagen, som skal findes i det kapitalistiske systems stadig mere desperate søgen efter vækst og profitmuligheder.

Men, så længe der mangler en samlet og troværdig vision for en bæredygtig økonomi, som beskytter miljø, klima og velfærd, så ender al debat med at handle om mulighederne indenfor det meget begrænsede råderum, som defineres af ”nødvendighedens politik”. Sådan som den beskrives af finansministeriets økonomimodeller, og som den blev opsummeret i en enkelt lakonisk bemærkning fra Margrethe Vestager: “Sådan er det jo”. Den fremragende indledning kommer omkring det nødvendige opgør med den kapitaliske økonomi og med EU, og beskriver, hvordan social og økologisk kamp, rød og grøn politik, skal gå hånd i hånd.

Bogens 8 artikler er meget forskellige og jeg vil derfor give en kort anmeldelse af dem, hver især.

Misvisende
Den første artikel er skrevet af Richard Smith, som er amerikansk økonomihistoriker. Artiklen har den noget misvisende titel: ”Seks teser om at redde menneskene”. Misvisende fordi størstedelen af artiklen er en lettere rodet gennemgang af klima- og økologikrisen, bestykket med meget fyldige noter og lange citater. Kun to af afsnittene er formuleret som teser, nr. 4 og 5, som diskuterer demokratisk planlægning, og lighed som forudsætningen for demokrati. Der er ikke meget i artiklen, som vil være nyt for den klimabevidste læser, især ikke hvis man har læst Naomi Kleins seneste bog.

Marxistisk
Den anden artikel, ”Fundamentet for en økosocialistisk strategi” af Daniel Tanuro er til gengæld en stringent og klar analyse af produktivismens ødelæggende kraft og de politiske svar som er nødvendige. Efter de første par sider har man vænnet sig til det lidt formalistiske sprog, som benytter sig flittigt af begreber fra marxistisk analyse, og man belønnes med en moderne fortolkning af klassekampen og dens relation til miljøkampen. Der er konkrete bud på økosocialistisk politik og argumenterne kan i høj grad stå alene, kun med de mest nødvendige kildehenvisninger.

Demokratisk plan
Således opløftet har man lidt overskud til at komme igennem artiklen af den franske sociolog Michael Löwy som beskæftiger sig med forskellige modeller for demokratisk planlægning af økonomien. Det er ikke den mest letlæste artikel, men den giver en god gennemgang af de elementer, som kan være en del af den demokratiske planlægning, og den gennemgår også nogle af de modeller, der findes. Desværre er der ikke nogen af dem, som fremstår særlig enkle eller praktiske, og man sidder ikke tilbage med en klar ide om det, der kan træde i stedet for ”den usynlige hånd”.

Socialt ejerskab
Pat Devines artikel ”Socialt ejerskab og forhandlet koordination” minder meget om den foregående, men benytter sig af et lidt anderledes begrebsapparat. Her diskuteres organiseringen af en økosocialistisk økonomi med udgangspunkt i ”socialt ejerskab” og ”forhandlet koordination” gennem samtaledemokrati. Artiklen står stærkere med et mere klart budskab end artiklen af Löwy, til dels fordi den udelukkende præsenterer en enkel, sammenhængende model.

Mobilisering
Den femte artikel, ”Fagbevægelsen og klimakampen” af Asbjørn Wahl bibringer ikke rigtig noget afgørende nyt, men gennemgår igen konflikten mellem den markedsdrevne vækst og behovet for at begrænse CO2 udledning og ressourceforbrug. Igen fremhæves nødvendigheden af demokratisering og mobilisering, og der gives en gennemgang af de aktiviteter og tiltag, som den norske fagbevægelse har deltaget i, i den retning.

Kortere arbejdstid

Canadiske Nathalie Guay har skrevet om nedsættelse af arbejdstiden i artiklen ”Kortere arbejdstid: En vej til økosocialisme”? Her gennemgås de mange fordele som følger af en kortere arbejdsuge, og der argumenteres for det implicitte opgør med kapitalismen. Det virker ikke som en meget gennemarbejdet artikel, hvilket blandt andet ses af flere logiske kortslutninger. Fx fremhæves det gentagne gange, at kortere arbejdstid vil gøre det muligt at prioritere familielivet højere, men senere i artiklen argumenteres der imod eventuelle reduktioner i pasningstilbud, fordi det vil ”udhule mulighederne for at opnå en ny balance gennem arbejdstidsforkortelsen”. Hvilken balance der her hentydes til fremstår dermed uklart. Ligeledes argumenteres der for, at kortere arbejdstid kan medvirke til at reducere det økologiske fodaftryk gennem mindre forbrug, men samtidig tales der imod løntilbagegang.

Faglig kamp

Den næstsidste artikel, og den anden som har udgangspunkt i den faglige kamp, er skrevet af Lars Henriksson, som har arbejdet hos Volvo i mange år og er aktiv i den svenske fagbevægelse. ”Forsvar arbejdspladserne – kræv grøn produktion” er spændende læsning. Lars Henriksson fortæller om et af de mest omfattende forsøg på omstilling af en produktion gennem medarbejderstyring og planlægning, som den fandt sted på Lucas Aerospace i Storbritannien i midten af 1970erne. ”Lucasplanen” var et skoleeksempel på en kollektiv bevidstgørelse i fagbevægelsen, som førte til en velunderbygget plan for omstilling af en unyttig og destruktiv krigsindustri. I sidste ende faldt planen på ledelsens modvilje mod at afgive ledelsesretten og på manglende politisk opbakning. Men det var et eksempel til efterfølgelse, og Lars Henriksen argumenterer overbevisende for muligheden for at kombinere klimakampen med forsvar af arbejdspladser i konventionelle industrier som bilindustrien ved at fokusere på omstilling til samfundsnyttig produktion. Det er en kamp, der kan samles folkelig opbakning til, fremfor udsigtsløse krav om erhvervsstøtte til fortidig, klimaødelæggende industri.

Den danske vinkel
Antologien afsluttes med en artikel af Søren Kolstrup, ”Økosocialistisk omstilling: fra første skridt til store brud”, som giver en dansk vinkel på de udfordringer og muligheder, som er ridset op i de foregående artikler. Her er der god inspiration at hente, både til debatten om bæredygtig omstilling og til konkrete handlemuligheder i kommunalt regi. Kolstrup gennemgår tre af de centrale sektorer, som bidrager mest til CO2 udledningen: Landbrug og fødevarer, transport, og energi. Med sin analyse af behovet for demokratisering af produktion og planlægning skriver Søren Kolstrup sig fint ind i diskussionen om socialt ejerskab og demokratisk planlægning.

Bogen er på 245 sider, men har man travlt (og der er altid andet, der skal læses), vil jeg mene, at man er godt tjent med de 119 sider, som udgøres af indledningen og artiklerne af Daniel Tanuro, Pat Devine, Lars Henriksson og Søren Kolstrup. Så slipper man også for en del gentagelser, som uundgåeligt følger af, at artiklerne ikke er skrevet til antologien.

Uden at have læst de originale artikler er det min bedste vurdering, at de er glimrende oversat. Her har Finn Kjeller virkelig gjort et godt stykke arbejde. Bogen er også forbilledligt korrekturlæst, så der er ikke noget, der kan forstyrre læsningen. Desværre lader indbindingen en hel del tilbage at ønske. Bogen kommer ikke til at overleve længe som delebog, men er mere et ”læs og smid væk” produkt. Mit eksemplar var i hvert fald ved at falde fra hinanden, inden jeg var halvt gennem bogen. Det må kunne gøres bedre.

Finn Kjeller (red.): Økosocialisme – fra systemkritik til alternativ, juni 2015.
Forlaget Solidaritet. 245 sider, 100 kr. (+ porto)
 

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 25

Økonomiaftale 2018: Afviklingen af den kommunale velfærd fortsætter

Aftalen om kommunernes økonomi i 2018 er endnu et skridt i den langsomme afvikling af den borgernære velfærd. For aftalen løfter godt nok serviceudgifterne med 300 mio. kr., men alene næste år skønnes udgifterne fra flere ældre og børn at stige med 1,3 mia. kr. Altså vil det reale ressourceforbrug per bruger falde. Samtidig giver aftalen 300 mio. kr. til skattelettelser – noget der åbenlyst vil gavne de rigeste kommuner. Regeringen formår dermed at presse kommunerne i stadig mere borgerlig og asocial retning: Mindre velfærd, flere skattesænkninger. Behovet for et kommunalt oprør er stadig påtrængende. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.