RELATEREDE ARTIKLER

Efter generalstrejken 28. april Brasilien ramt af første generalstrejke i 20 år Bliver Venezuela til et diktatur? Sandinisme eller "Danielisme"? Masseprotester over hele Mexico mod ”gasolinazo” - prisforhøjelser på el og benzin Historisk revolutionært massemøde Fidel Castro er død Skal vi stemme eller lade være? Temer opretter en komité for racerenhed Hilser freden velkommen, men presser på for social retfærdighed Bittersød eftersmag En blå bølge "Jordskredsvalget": Den bolivariske proces i krisetider »Vi vil have en hård venstrefløj, som fordømmer den politiske kaste og kæmper med arbejderne.« ”Der er ingen vej tilbage” "Hverken den 13. eller den 15. repræsenterer os" Vejen til folkemagt? Cuba: En sejr og et par risikomomenter Krise og modstand i Mexico Genvalg til Morales - revolutionær forandring stadig på dagsordenen? Den aktuelle debat handler om, hvordan man stopper offensiven fra den neoliberale højrefløj Kan et land have en revolutionær stat og en kapitalistisk økonomi? Vores Cuba Hernandez godkendt som vinder, anklager om valgsvindel Juni-vinden blæser stadig Da Pinochet inviterede nyliberalismen Ingen fredelig vej til socialisme Den folkelige opstand er retfærdig! Stop undertrykkelsen! Historien om en revolutionær Efter Chavez: Et muligt scenarie Nyt politisk landskab i Mexico Nederlag for højrefløjen, udfordringer til venstrefløjen “7. oktober: Chavez som præsident – 8. oktober: Ud med bureaukraterne” Argentinas eksempel fra 2001 Rio +20 og videre frem Topmøde i Venezuela starten på “ny historisk fase” Nye perspektiver for den antikapitalistiske venstrefløj Udsigt til et socialt og politisk forår Humalas sejr - et ryk til venstre Den neoliberale strategi slog fejl i Cuba Et farligt og modsætningsfyldt dokument Den venezuelanske revolution PT-valgsejr med bismag Venstrefløjen vinder valget, men højrefløjen gik frem Revolutionens udfordringer Den internationale situation sommeren 2010 Forsvar og styrk den bolivarianske revolution med et bevæbnet og mobiliseret folk Cochabamba viser vej Lav en aftale om jordens overlevelse! Solidaritet med indfødte folk fra den peruanske regnskov Konsolidering af kuppet i Honduras? Uafhængig kandidat udfordrer de to blokke Tiltrængt demokratisering af medierne Det herskende oligarkis kup Nationaliseringer og klassekamp Venstrefløjen sejrede Morales vandt – igen Alle er enige: De andre tabte Fri abort stoppet af veto Regionalvalg i Venezuela Mexico i krig Livet efter Fidel Hugo Blanco – arresteret og løsladt Peruviansk bondeoprører arresteret Karakteristiske træk ved erfaringerne fra Venezuela, Bolivia og Ecuador Historisk afstemning viser vilje til forandring Karakteristika ved udviklingen i Latinamerika Venezuelas arbejderbevægelse ved en skillevej Venezuelas revolution i krydsild

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Latinamerika

22.12.14 | Charlotte Valløe

Tip en ven      |    Print  

Kanalstrid: Hvad har menneskerettighederne at gøre med en kanal i Nicaragua?

Onsdag den 10. december var Managuas gader fyldt med mere end 5000 demonstranter. De protesterede mod etablering af den kanal, der skal forbinde Atlanterhavet med Stillehavet.

Det var den internationale dag for menneskerettigheder, og demonstranterne medbragte landets flag og bannere med slogans. I døgnet op til demonstrationen var mange tusinder fra de berørte områder taget af sted for at deltage i demonstrationen. Men undervejs blev deres busser, lastbiler og personbiler stoppet af politi og militær. Man ønskede ikke, at de nåede til hovedstaden for at demonstrere. Dette har rejst en vrede i befolkningen, som måske kan true præsidenten til næste valg, som finder sted i 2016.

Det første spadestik til kanalen skal angiveligt tages allerede den 22. december. Men den endelige rute er ikke offentligt annonceret endnu. Myndighederne er dog begyndt at tvangsflytte beboerne i nogle områder, med meget kort varsel. Og det er en af de ting, folk er meget utilfredse med.

Der foreligger heller ikke en officiel redegørelse for de miljømæssige konsekvenser, og tekniske oplysninger af miljømæssig karakter genereret under planlægning, anlæg og drift af den store kanal og tilknyttede projekter vil forblive fortroligt.

Det bekymrer befolkningen, og det bekymrer miljøforkæmpere i og uden for landet.

Centro Humboldt, som er en af de mest anerkendte miljøorganisationer i Nicaragua og Mellemamerika, har i september udgivet en omfattende rapport, hvor projektet og dets infrastruktur karakteriseres som den historisk største miljøtrussel mod landet.

Kanalen vil uden tvivl øge Nicaraguas betydning i regionen, skabe arbejdspladser og indkomster. Den forventes at tredoble den økonomiske vækstrate i landet, som er det næst fattigste land på den vestlige halvkugle, hvor 40 procent af befolkningen lever i fattigdom. Men det bliver efter alt at dømme kun Nicaraguas økonomiske elite - herunder præsident Ortegas nærmeste tilhængere – det vil smitte af på. Og det vil ske på bekostning af de oprindelige befolkningsgrupper, natur og miljø.

Den foreslåede kanal vil tilsidesætte en del af Nicaraguas forfatning - herunder oprindelige folks rettigheder til autonomi og selvbestemmelse og retten til kollektive ejerskab af kommunale og udelelige områder.

I juni 2013 vedtog Nicaraguas parlament i hast lov nr. 840. Loven giver Hongkong Nicaragua Canal Development Investment Company (HKND) en 50-årig kontrakt på projektet, der kan forlænges i yderligere 50 år. Bag HKND står – ifølge en costaricansk redegørelse – det kinesiske militær og de koncerner, der har lavet store dæmningsprojekter i Kina. HKNDs engagement afspejler den øgede tilstedeværelse af østasiatiske investorer - især kinesiske - i Latinamerika.

Kanalen vil formentlig koste 50 milliarder dollarog anslås at blive 278 km lang. Dermed bliver den tre gange så lang som Panamakanalen. Den skal være omkring 3-500 meter bred og 30 meter dyb, da den skal kunne betjene de stadigt større luksus-krydstogtsskibe samt containerskibe fra bl.a. Mærsk, som ikke kan passere gennem Panamakanalens slusesystem.

Den overordnede rute går gennem Mellemamerika største sø, Cocibolca (Nicaraguasøen), som er en vigtig kilde til drikkevand og som huser adskillige sjældne arter, bl.a. ferskvandshaj. Søen er i gennemsnit 8 meter dyb, så en udgravning af den (alene i søen skal der fjernes 1 mia. tons sediment), og indtrængende salt fra kanalen via havet forventes permanent at ændre Cocibolcas økosystem. Kanalen vil også ødelægge mere end 400.000 hektar regnskove og vådområder, hvoraf San Miguelito er omfattet af den internationale Ramsarkovention. (Ramsarkonventionen sikrer vådområders økologiske balance i forhold til såvel naturtyper som fugle og andre arter.) Der er nu planlagt et stort golf-resort i Ramsarområdet. (Se evt. oversigtskort her)

Man kalkulerer også med at etablere en næsten 400 km2 stor kunstig sø, for at føde kanalen. I tørkeår er Cocibolcas vandspejl 1,5 meter lavere end i regnfulde år, så biologerne frygter, at landets sydøstlige floder må afgive vand til kunstsøen og kanalen, hvilket igen vil gå hårdt ud over både natur og befolkning.

Lov nr. 840 omfatter ikke kun kanalprojektet. Den fastsætter også mulighed for at etablere underprojekter som f.eks. olieledninger, turistområder og frihandelsområder, jernbaner, veje, havne og lufthavne - uden at parlamentet skal vedtage nye love.

Iflg. lov nr. 840 har lokale myndigheder 7 dages indsigelsesret, ligesom ekspropriationer vil have 7 dages indsigelsesret og 30 dages effektuering. Projektet har således store sociale konsekvenser, men heller ikke på dette område foreligger der officielle redegørelser. Beboerne er naturligvis bekymrede for, om de fortsat kan drive landbrug i området, eller om kanalprojektet vil forurene søen, så de ikke længere har drikke- og vandingsvand.

Omkring 9 % af befolkningen er af indiansk oprindelse, og langt de fleste af dem bor i den tyndt befolkede Atlanterhavsregion, som udgør ca. halvdelen af landet. Her bor også efterkommere af de tidligere slaver. I 1987 vedtog sandinisterne et lovkompleks om autonomt selvstyre i regionen og territoriale rettigheder til dets indbyggere. I 2014 blev disse rettigheder udvidet. I de senere år har disse beboere i stigende grad konfronteret illegale kvægfarmere, illegale skovhuggere og narkohandlere, som alle begår overgreb på deres jord og kulturer.

Kanalprojektet vil med alle sine underprojekter ikke gøre det lettere for de oprindelige folk, og flere grupper har anlagt sag mod Ortega-administrationen for krænkelser af forfatningsmæssige og internationale rettigheder, herunder De Forenede Nationers erklæring om oprindelige folks rettigheder.

Og titusindvis af nicaraguanerne har - sammen med en masse lokale, nationale og internationale ngo'er – siden september deltaget i mere end femten protester rundt om i landet, hvor de råber: "Vores jord er ikke til salg, giv den ikke væk!". De kræver ret til vandet og jorden samt åbenhed og dialog omkring kanalen. De ser med stor bekymring afskaffelsen af regionale autonomi, hvis myndighederne forhindres i at opfylde sin rolle i forsvaret for den lokale udvikling og selvbestemmelse.


Der blev demonstreret i Managua d. 10. december, og der blev dannet menneskekæde d. 18. december i lokalsamfund på kanalruten.


De seneste ugers forsøg på at krænke demonstranternes ytringsfrihed forstummer ikke, folk er vrede og bange. Men de har alt at vide og intet at miste, så de fortsætter formentlig protesterne.


Det ville klæde Mærsk at trække følehornene til sig, men det er nok naivt at tro, selvom firmaet netop har fået en stor CSR-pris.

 

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 21

Feminisme på International Ungdomslejr

Den 23.-29. juli afholdes den 34. internationale socialistiske ungdomslejr, hvor omkring 500 unge aktivister hvert år samles for at dele erfaringer fra bevægelser og kampe imod udbytning og undertrykkelse. I år afholdes lejren på sydspidsen af det italienske fastland. Og på baggrund af den internationale kvindebevægelse, som specielt i Italien har mobiliseret titusindvis af mennesker både den 25. november 2016 og den 8. marts i år, vil feminisme blive et centralt tema på lejren. Det er en anledning til at lære af erfaringer på tværs af grænser. Og en anledning til at styrke og udvikle de internationale bånd, der er blevet knyttet som en del af bevægelsen. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.