RELATEREDE ARTIKLER

Oktober-revolutionen i tale og på skrift De røde Flertal – håb, sejre og nederlag Magtens kontinuitet "Dansk landbrug er fanget i en dødsspiral." Slaveriets lange tråd Af en krigsførende martyrs liv Når de nyser i Wall Street Trotskij på banen Portræt af et religiøst uhyre Draget i krig Politiske erindringer fra Vestkysten Det øko-socialistiske alternativ og vejen dertil Forfaldne lån Israelsk apartheid Nye bøger fra forlaget Solidaritet Ligestilling eller frigørelse Hvordan ville en virkelig materialistisk læsning af Game of Thrones se ud? 1948 – et dramatisk år Marxismen, fremskridtet og Auschwitz Det antimuslimske univers på tryk Stærk bog om klimakrisens revolutionære potentiale Nyfundne dokumenter bekræfter stalinismens blodige rolle under den spanske borgerkrig Da Sexpol kom til Danmark Forbrydelse betaler sig Det spøgte overalt Den europæiske højrefløjs fremmarch Karl Marx vender tilbage Kamppladser Vores Cuba Marxisten Bregengaard, kristendommen og demokratiet Krigsmodstanden, der ikke lod sig stoppe Palæstinensisk ikon Darwinistisk marxisme og kristendom Da verden gik amok En Fortælling om Skabelsen, Historien og Skæbnen Frida kan stadig nås The Spirit of '45 Slutspillet Anarkismen under behandling Derfor har Marx ret Recepten til S og SF Marx må ind på uddannelserne! Skarp pen fra Trotskij kan stadig inspirere Modstandens bog Det danske klassesamfund Linjen i den antifascistiske kamp I atomkrigens slagskygge Barbariets yderste kant Krisen og den udeblevne systemkritik PETs udsigt fra Karmeliterklosteret De gemte børn Ny Marx-biografi falder på et tørt sted Algeriets venner Jagten på den historiske Lenin Bombemordet i Søllerødgade Mordet på Trotskij som historisk roman Chavs – the Demonization of the Working Class Venstrefløjens nye partier 198 opskrifter på modstand Fascismens Italien Vi tog skraldet Troen på markedet Krigen følger med hjem Krigskib for pilgrimme Oprør nu og her! Velstandssamfundet Refleksioner over skabelsen af politiske problematiseringer og løsninger Min broders vogter Den venezuelanske revolution En klassiker om Rosa The Trotsky Fagbevægelsen må rejse krav om fyringspulje og offentlig, deltagerstyret produktion Demokrati andet end et kryds Fra revolutionær socialist til reaktionær fremmedhader Gør SAP til sympatisør af Blekingegadebanden Blandt nynazister i den jyske hovedstad Frihed næste gang Trotskij for begyndere Min ven Stieg Larsson ”Umyndiggørelse” af pædagoger (og mange andre) Avatar findes i virkeligheden De overvågede tager ordet PET-bog med pletter Drengerøvsroman uden hemmeligheder Antikapitalistisk galgenhumor fra Island Dansk integrationspolitik – en ”megasucces”? Kampen om Ungdomshuset – studier i et oprør En grotesk provinshistorie Arabiske seksualiteter Populær kapitalismekritik på godt og ondt Et liv i revolutionens tjeneste

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Anmeldelse

01.11.14 | Steffen Østergaard Sørensen

Tip en ven      |    Print  

Det store magtspil: Ukraine i fokus

Demos har lavet en meget oplysende temabog om Ukraine. Bogen har imperialismens historiske og aktuelle magtspil som centralt fokus for sine analyser af Ukraines krise og viser, at konflikten ikke er stor-hvid, men resultat af geopolitisk magtkamp.

De danske medier har efter min mening haft et noget partisk billede af, hvem der er de gode, og hvem der er de onde i den nuværende konflikt, og derfor var det også en fornøjelse at læse denne bog, som giver et andet og mere nuanceret billede af konflikten. Ikke fordi jeg nødvendigvis er enig med alt, hvad der står i den, men fordi den kommer med baggrundsviden og analyser om, hvorfor situationen ser ud, som den gør i dagens Ukraine.

Ukraine har haft en omtumlet historie. Landet har altid været domineret af sine stærke naboer og har kun været en selvstændig stat i perioden 1918-1921 og igen efter Sovjetunionens sammenbrud. Det er et land med ca. 50 millioner indbyggere, hvor flere regioner ønsker at blive selvstændige.

Bogen er delt op i to afsnit, hvor det første handler om, hvad der er sket i Ukraine de sidste par år, og hvordan denne udvikling hænger sammen med Vestens strategi siden Murens fald. Andet afsnit er mere supplerende med ekstra informationer om bl.a. Ukraines politiske historie, de højreekstreme kræfter, Ruslands gaspolitik og en tidslinje over de vigtigste begivenheder, siden Ukraine blev en selvstændig stat i 1991. Bogen kommer videre ind på, hvordan magtbalancen siden Murens fald har rykket sig i en retning til fordel for EU, USA og NATO på bekostning af eksempelvis Ruslands interesser. Dette tillæg til historien har vores egne medier ikke medtaget. Nedenfor vil jeg vil gennemgå bogen lidt nærmere.

Det store magtspil
Efter Sovjetunionen brød sammen og den kolde krig blev afblæst, er USA den eneste supermagt tilbage i verden. Dermed har magtbalancen rykket sig markant. Bogen retter et kritisk fokus på den danske udenrigs- og forsvarspolitik, som de sidste 20 år har siddet de russiske indvendinger overhørig. EU og NATO er stormet frem både økonomisk og militært og har udvidet på Ruslands bekostning. Gorbatjov beskrev det for et par år siden som ’Vestens vinderkompleks’, hvor Vesten fuldstændig har overhørt de mere liberale russeres advarsler mod NATO’s fortsatte udvidelse helt til Ukraine, som klart er Ruslands ’røde linje’. Den vestlige kapitalisme er ikke et fredens og demokratiets projekt, men en spiller, der gør, hvad den kan for at gavne sig selv.

Russernes ønske går ud på, at de økonomiske og militære aftaler, der er imellem de gamle sovjetlande bliver overholdt. Ruslands nye rolle efter Sovjet var noget svækket, og de havde nok at gøre med at komme ovenpå igen. Og de gamle Sovjet-republikker blev frigivet i forventning om, at Vesten og NATO ikke ville krydse Ruslands ’røde linje’, og at de økonomiske og militære aftaler mellem de gamle Sovjetstater ville blive respekteret. Vesten har imidlertid ignoreret dette og har fortsat udvidet tættere og tættere på Rusland.

Rusland føler sig presset fra mange kanter af - også i Ukraine, som er Ruslands kornkammer. Rusland prøver også at udvikle sit samarbejde med andre lande. Dette ses bl.a. ved, at de har indgået samarbejde med Kina om gasleverancer.

USA’s nye imperialisme
I bogen kommer Demos Dokumentationsgruppe ind på USA's nye militære strategi efter Murens fald. Hvor Rusland stadig har en mere traditionel strategi med store troppestyrker og tungt isenkram, har USA skiftet strategi. Efter krigene i Irak og Afghanistan har de ikke skruet ned for deres militære udgifter, men ændret deres strategi. Denne strategi kalder de for ’Lilly Pads’, og den går ud på, at de opbygger et basenetværk over hele kloden, så de kan rykke ud overalt på meget kort tid. Der bruges et billede af en sø med åkander som metafor, hvor man kan hoppe fra åkande til åkande frem til det sted, man gerne vil hen til hurtigt og uden at blive våd.

Disse baser skal i større grad være bemandet med droner, som ikke koster så meget og ikke kræver så stor bemanding. Denne strategi er farlig, da den betyder, at der skal flere baser til og i flere lande. Og dette er de andre stormagter (Kina og Rusland) ikke glade for. Dokumentationsgruppen vurderer, at der er sådanne baser i omkring 150 lande, men man kan ikke sige med nøjagtighed, hvor mange og hvor, da der ikke er den store åbenhed om dette emne. Men man kan konstatere, at havde en anden magt gjort det samme i nærheden af amerikanske interesser, ville USA opfatte dette som en trussel.

I bogen fremsættes det synspunkt, at denne udvidelse sker for at sikre USA's internationale herredømme økonomisk og militært, efter at man led nederlag i Vietnam og ydermere for at sikre et totalt åbent marked for amerikanske virksomheder. Til dette har de også brug for mange baser i de gamle sovjetrepublikker, og dette er en af de primære grunde til NATO’s fremfærd de sidste 20 år.

Vestens ser Rusland som aggressivt og som ikke respekterende over for de gældende aftaler, som Vesten har kørt efter de sidste 20 år. Rusland har prøvet at lave aftaler med tidligere sovjetrepublikker om en eurasisk union for at matche EU, og samtidig spiller USA en stor rolle i det skjulte magtspil, hvor de trækker i trådende og ikke ligefrem bidrager til en løsning af konflikterne i området.

Da krisen ramte tilbage i 2008, blev Ukraine meget hårdt ramt med en tredobling af arbejdsløsheden. Derfor lavede man bl.a. en genforhandling af flådebasekontrakten for russernes flådebase på Krim med en efterfølgende rabat på 30 procent på gas fra Rusland og satte massivt ind for at stoppe den omfattende korruption i landet. Desuden lavede man omfattende besparelser på pensioner. Dette var meget upopulært, men var et forsøg på at rette landets økonomi op.

Fra 2011-13 forsøgte man at forhandle en frihandelsaftale med EU, men det blev stoppet, da Rusland truede med at smide Ukraine ud af den fælles toldunion, som de har været med i siden 1997. Sagen kompliceres også af, at landet, siden det blev selvstændigt, har oplevet magtkampe mellem tre grupper; de pro-vestlige, de pro-russiske og mafiaen og desuden har en høj korruption.

Ukraines politiske krise
I november 2013 indgår præsidenten i Ukraine en handelsaftale med Rusland, som er villig til at overbyde EU i deres forsøg på at få Ukraine med i en handelsaftale. Der opstår store protester på Maidanpladsen mod regeringen med krav om, at man skal tilslutte sig den handelsaftale, som man havde forhandlet sig frem til med EU, og at man skal sætte præsidenten for en rigsret. Man regner med, at der var op mod 800.000 mennesker på pladsen i december 2013, hvor der var voldelige sammenstød fra begge sider.

Der var generelt en meget ringe forståelse fra EU's forhandlere for de meget komplicerede historiske forhold i området og for, at Rusland opfatter Ukraine som deres ’røde linje’ for, hvor tæt de kan tolerere, at Vesten rykker på deres grænser. Det udvikler sig efterhånden til borgerkrigslignende tilstande, og Vesten tager meget hurtigt parti for den ene side i konflikten, som sjovt nok er den vestligt orienterede side.

Et statskup finder sted
I januar 2014 tager volden endnu mere til og hæren kræver Janukovitjs afgang, og de første dødsofre indtræffer. Den 28. januar er presset så stort, at regeringen går af. Der bliver løsladt flere hundrede politiske fanger, og nogle af de mest vidtgående anti-Maidanlove bliver annulleret. Præsidenten lover at udskrive valg hurtigst muligt. Hæren går aktivt ind i en ny regeringsdannelse, fordi en gruppe fra regeringens side i parlamentet har skiftet side og nu støttede de vestligt orienterede. Præsidenten bliver eftersøgt for mord, og parlamentet danner en ny regering.

Vesten anerkender den nye regering med det samme, og de næste dage bliver over 100 mennesker dræbt, bl.a. 46 fagforeningsaktivister, der bliver brændt ihjel af fascister, som også modtager våben fra militæret.

Samtidigt omtaler de vestlige medier det, som sker, som en’ folkelig opstand’, der afsætter en diktator og starter en ”demokratisk” proces. Der bliver dannet en overgangsregering, som får støtte fra EU, USA og NATO, men ingen stiller spørgsmål ved, hvem det er, der som udfører og optrapper volden. Fra Ruslands side påpeger man, at der er forgået et kup, og at hæren har støttet kuppet. Man kan i undre sig over, at der stort set ikke bliver stillet spørgsmålstegn ved, at den nye regering kom til ved hjælp fra militæret og bevæbnede fascister.

Krimkrisen
17. marts 2014 igangsætter en selvetableret ledelse en folkeafstemning på Krim halvøen, hvor der bliver stemt for selvstændighed, og Rusland annekterer Krim. Men man kan nok stille spørgsmålstegn, ved hvor demokratisk denne fremgangsmåde var og det anslås, at der var en lav deltagelse i valget. Fra Vestens side fordømmer man folkeafstemningen og kalder det for en ’farlig vej, Rusland er inde på’. Set fra et geopolitisk og militært synspunkt er Ruslands handlinger imidlertid ikke så uforståelige.

Overgangsregeringen
Kupregeringen bliver hurtigt anerkendt af EU, USA og NATO, og der bliver skiftet ud på topposterne i samfundet. Svoboda og Højre Sektor kommer begge i regering. 19 marts melder Ukraine sig ud af det eurasiske økonomiske fællesskab, og Vesten udtrykker bekymring for, om Rusland er ved at udvide alle sine grænser. Polen og de baltiske lande, som er NATO medlemmer, beder om hjælp fra NATO, og bl.a. Danmark sender militær hjælp. Samtidig raser Vesten over Ruslands støtte til separatisterne og indfører sanktioner mod Rusland.

Bogens forfattere påpeger, at Putin er en stor del af løsningen, men at EU og USA også må påtage sig deres ansvar for at løse konflikten, og at Vestens taktik er slået fejl, og at den ikke bidrager med løsninger; tværtimod. Derfor må Vesten forhandle ud fra den virkelighed, der er i området.

Præsidentvalget i maj og udsigten til fred
Valget har en lav deltagelse især i øst, hvor mange ønsker selvstændighed og et tættere bånd til Rusland. Porosjenko, som selv er en oligark og var en af de vigtigste økonomiske kilder til den orange revolution, vinder valget. Han får over 50 procent af stemmerne i første runde, hvilket nok skal tages med et gran salt, da der er en lav deltagelse og boykot af valget i den østlige del af landet, som er mere pro-russisk.

Porosjenko står overfor store udfordringer, da flere provinser kræver selvstændighed, og regeringen er afhængig af den ekstreme højrefløj for at holde sig på magten. Han er vestligt indstillet, men ved samtidigt, at han er nødt til at finde en balance imellem at rykke tættere på Vesten og samarbejde med Rusland. Og derfor får han også betalt Ukraines gasgæld og starter en våbenhvile.

De højreekstreme kræfter
Svoboda fik ved valget i 2012 37 mandater. Før de skiftede navn til Svoboda, hed de Ukraines Nationalsocialistiske Parti. EU-Parlamentet tog i 2012 afstand fra dem på grund af partiets ekstreme antisemitiske og racistiske holdninger (selv om de i parentes bemærket ikke har noget problem med at arbejde sammen med dem). Grundlæggeren af partiet kommer fra et andet ekstremt parti, som hedder Højre Sektor, som er gammelt og kæmpede på samme side som nazisterne under Anden Verdenskrig. Højre Sektor var bl.a. nogle af dem, der var med til at eskalere volden på Maidan-pladsen, hvor de optrådte velorganiserede, bevæbnede og villige til at bruge vold. Svoboda fik bl.a. posten i overgangsregeringen som sekretær for den nationale forsvarskomite, som skulle føre opsyn med de væbnede styrker. Fascisterne har omfattende kontakter til nogle af de store oligarker og har siden Maidan styrket deres popularitet i befolkningen.

En læseværdig bog
Alt i alt giver bogen et detaljeret indblik i Ukraines historie og et overblik over de historiske, geopolitiske og magtmæssige processer, der har været på spil over årerne i Ukraine og i hele regionen, og som har ført frem til den konflikt, vi ser i Ukraine i dag. På den måde formår den at give et meget større og mere nuanceret billede af konflikten, end de vestlige medier har formået. Endnu engang fremstår de borgerlige medier ensidige og partiske i en konflikt, der helt oplagt ikke bare er historien om ’de onde mod de gode’. Bogen viser, hvordan Vestens egne interesser og geopolitiske prioriteter over årerne har været med til at presse Rusland, og hvordan dette pres har været afgørende i Ukraines krise. Så læs den, hvis du ønsker en mere reel indsigt i Ukraines krise frem for de borgerlige mediers eventyrfortælling.

Det store magtspil - med Ukraine i fokus.Demos Nyhedsbrev 109-111, temahæfte om udviklingen i Ukraine. 98 kr. Kan bestilles hos Demos.dk

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 21

Feminisme på International Ungdomslejr

Den 23.-29. juli afholdes den 34. internationale socialistiske ungdomslejr, hvor omkring 500 unge aktivister hvert år samles for at dele erfaringer fra bevægelser og kampe imod udbytning og undertrykkelse. I år afholdes lejren på sydspidsen af det italienske fastland. Og på baggrund af den internationale kvindebevægelse, som specielt i Italien har mobiliseret titusindvis af mennesker både den 25. november 2016 og den 8. marts i år, vil feminisme blive et centralt tema på lejren. Det er en anledning til at lære af erfaringer på tværs af grænser. Og en anledning til at styrke og udvikle de internationale bånd, der er blevet knyttet som en del af bevægelsen. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.