RELATEREDE ARTIKLER

Hvad Oktober 1917 kom til at betyde Fra Oktober til i dag Revolution på familiefronten Brød, sex og verdenskrig Seksuelle relationer og klassekamp Revolution i børnehøjde Opstanden, der bragte tre århundreders zar-styre til fald Sådan blev scenen sat for en revolution Ernst Thälmann og den tyske kommunismes tragedie Trotskij på banen Marshallhjælpen – hvad gik den ud på? I Ukraine hyldes jødemordere Påskeoprøret i Irland 1916 Rosa Luxemburg i vores tid Michael Löwy diskuterer Pave Frans´ hyrdebrev, økosocialismen og enheden på venstrefløjen i Europa Det kommunistiske Partis Manifest Clara Zetkins kamp for enhedsfronten Hvorfor er Putin bange for Trotskij? Nyfundne dokumenter bekræfter stalinismens blodige rolle under den spanske borgerkrig Kapitalismens verdenskrig og kampen imod den Ernest Mandel og den marxistiske teori om bureaukratiet Arbejderenhed og feminisme på Kominterns kongres Da verden gik amok The Spirit of '45 Rådsdemokrati vs. parlamentarisme Dannelsen af Fjerde Internationale Ingen fredelig vej til socialisme Da Galgebakken sagde nej til huslejestigninger Den spanske borgerkrig sat i rammer Historien om en revolutionær Nogle få bemærkninger om regeringsspørgsmålet Danske jøder evakueret Rosa Luxemburg – en ørn Aktivisten Poul Møller – nu hædret med både medalje og orden Den »svenske revolution« i 1917 ”Man må aldrig give op” De gemte børn Ny Marx-biografi falder på et tørt sted En snak over en kasse efterladte papirer Hvad er Socialdemokratiet? Jagten på den historiske Lenin Karl Marx og Første Internationale Er marxismen ansvarlig for stalinismen? Islam og demokrati Fascismens Italien En fabriksarbejders livshistorie Revolutionen i Tønder 1918-19 Revolutionær, reformistisk og stalinistisk politik Perspektiver for Palæstina Internationalens nødvendighed Var PET-oplysninger årsag til attentat? SAP og det politiske politi Kommission med skyklapper Kommissionen der brugte 10 år Reaktion eller revolution Revolution i Tyskland Der er slået en revne. Lad os gøre den bredere »Mere plads i dag til en anti-kapitalistisk venstrefløj end dengang« Alliancen mellem arbejdere og studerende er afgørende Intelligent slubbert på visit Den røde terror Den hvide terror Borgerkrigens tunge arv Stalinismen, nazismen og det daglige folkemord Den rensende revisionismes diskrete charme Videnskaben misbrugt for at fremme racisme Lenin og den demokratiske centralisme Marxisme eller anarkisme Bureaukratiet - en vedvarende fare for arbejderbevægelsen Folkets opium? Teorien om kapitalismens lange bølger En revolutionær vej til socialisme For mange mennesker? Borgerligt og proletarisk demokrati Permanent revolution på dagsordenen En socialisme for vores tid Marxismen, før og nu Om Marx, naturen og miljøet Kommunismens styrke Kapitalistisk klimaforandring og vores opgaver For en ikke-reduktionistisk, ikke-autoritær marxisme Enhedslisten, klimakampen og antikapitalismen Enhedslistens politiske rolle Muslimen, venstrefløjen og de selverklærede feminister Hvad er Kodeordet? Bekæmp fascismen Politisk teori i Amsterdam – eller gennem hørebøffer Kritiske diskussioner om Ernest Mandels marxisme Nationalstat, integration og immigration i Europa

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Teori | Historie

20.10.14 | Svend Vestergaard Jensen

Tip en ven      |    Print  

Racisme-begrebet: ”Vort blod har samme farve!”

Trods århundreders forsøg på at forske i emnet er man næppe kommet videre eller har kunnet bekræfte teorierne om, at der findes racer med særlige egenskaber eller manglende egenskaber sammenlignet med andre, altså muligheden for ”en race for sig”.

Det var den tidligere professionelle bokser, Reda Zam Zam, der brugte citatet i denne artikels overskrift, da han talte til en demonstration mod Islamisk Stat i Aarhus i september 2014. Han er flygtning fra Libanon. Den stiller spørgsmålet: Kan menneskeheden inddeles i racer?

Men hvorfor har der overhovedet været forskning, diskussion og forsøg på at inddele menneskeheden i racer i stedet for bare at sige, at der er én menneskelig race, menneskeheden, homo sapiens? Den evige jagt på en ”videnskabelig racisme”, ”raceforskning”, synes at være endt samme sted, nemlig at der ligger noget andet bagved. At opdele mennesker i racer er ud fra en videnskabelig vinkel absurd. Men ud fra en politisk, ideologisk vinkel har det – for nogle – et formål.

Kolonialismen som brud
Hvornår begyndte denne opdeling af mennesker i racer, at en race kan være en anden overlegen? Den spanske erobring af Sydamerika og ødelæggelsen af de oprindelige civilisationer, samt den transatlantiske slavehandel, var afgørende for forestillingen om de hvides – europæernes – overherredømme. Det skete i det 16. og 17. århundrede og frem. Den nye verden skulle erobres. De oprindelige befolkninger blev permanent fremmedgjorte i deres eget land og levede i en tilstand af fuldstændig afpersonalisering.

Afrikanere blev gjort til slaver i denne koloniserings-proces. Slaveriet blev legitimeret med racisme-begrebet. Der var forskel på mennesker. Nogle ”racer” er andre overlegne, nogle må underkastes en højerestående race. Racebegrebet blev med andre ord introduceret med kolonialismen, med imperialismen. Det handlede om ren og skær økonomi, der så også blev til ideologi – racisme, opdeling af mennesker i racer. Ideologi forstået som falsk bevidsthed.

Afrikanerne blev en handelsvare, der blev sat på skibe og fragtet over Atlanten til plantagerne i ”den nye verden”. Fanget, stuvet sammen på skibene, og solgt – hvis man nåede frem i live. 11 millioner blev transporteret over Atlanten på 400 år. Under hele processen var de underkastet et brutalt overvågningssystem, med gensidig frygt, som var grundet i netop racisme.

På de nye kontinenter, som blev erobret, blev de oprindelige folk næsten udryddet eller døde som følge af vold og sygdomme, som erobrerne førte med sig. Kolonisystemet førte til et kolonisyn, der krævede racisme og måtte retfærdiggøres gennem racisme. De oprindelige folk, som ikke blev udryddet, skulle gøres kristne. De skulle sige ja til de nye erobreres religion, som var medbragt fra Europa – selv om den ganske vist stammede fra Mellemøsten.

Befolkningerne i erobrede områder oplevede likvideringen af deres egne værdisystemer og sammenbrud i kulturmønstrene. Befolkningerne havde ikke andet at gøre end sammen med besættelsesmagten at erkende, ”at Gud er på deres side”

Del og hersk
Tidligere samfund, fx i det gamle Grækenland, havde også været baseret på slaveri, men byggede ikke på hudfarve. Folk fra forskellige områder i verden så naturligvis fremmedartede ud. De var mærkelige, eller hvordan det nu end kunne udtrykkes. Dermed ikke sagt, at der ikke har fundet diskrimination sted. Grækerne betegnede ikke-grækere som ”barbaroi” – dem, der snakkede ”bra, bra”, det vil sige uforståeligt. Dette var imidlertid ikke nogen konsekvent nedværdigende betegnelse, da også visse ”barbarer” blev tillagt særlige egenskaber.

Under kolonialismen og imperialismen, med udbytning som funktion og mål, blev racismen en forudsætning, ligesom det i hele kapitalismens historie har været gængs at sætte arbejdere op mod arbejdere, blandt andet ved at fokusere på hudfarve, religion, etnicitet. Hvis arbejderklassen kunne blive splittet på grund af hudfarve, kunne udbytningen fortsætte til lavest mulige løn- og arbejdsvilkår. Ofte har etniske grupper og lag i arbejderklassen været dobbelt undertrykte, som lønarbejdere og som medlemmer af en undertrykt etniske gruppe. Hvis dette ignoreres, kan det let føre til at opretholde undertrykkelse. Et socialistisk program for arbejderklassens frigørelse i USA må derfor også indeholde et særligt program for frigørelse af afro-amerikanere.

I det britiske imperium, der på et tidspunkt var verdens største af slagsen, brugte de herskende lag i imperiet begrebet ”den britiske race”, der havde retten til at erobre flere og flere områder og herske over andre. De skulle bringe ”civilisationen” ud i så store dele af verden som muligt.

Under Boerkrigen fra 1899 til 1902, hvor det britiske imperium fortrængte boerne, der var indvandrere fra Holland, kunne vindere og tabere blive enige om en ting. Den øverstkommanderende fra det britiske imperium, Alfred Milner sagde: ”Den hvide mand må herske, for han befinder sig mange, mange trin over den sorte mand, trin, som det vil tage sidstnævnte århundreder at klatre op ad”.

Psykiske forskelle?
Der findes intet i litteraturen eller i erfaringer fra psykologiske klinikker og undersøgelser, der ser noget særligt ved fx et sort menneskes mentale lidelser, eller at sorte fungerer psykisk anderledes end andre mennesker. De psykologiske principper, der først og fremmest er erkendt gennem studiet af hvide mennesker, gælder for alle uanset hudfarve. Det samme gælder, når det gælder psykiske sygdomme.

Det findes ikke en særskilt psykisk, fysiologisk og biologisk forskel. Forskellene er afledt af de samfund, der skaber eller har skabt forskellene. Det er det givne samfund, der skaber kulturmønstrene og alt andet skabt af mennesker, som igen kan skabe et andet samfund, hvor al diskrimination og andre undertrykkelsesmekanismer er afskaffet.

Den racisme, der går ud over jøden, er ikke forskellig fra den, der går ud over den sorte. Et samfund er enten racistisk eller ikke-racistisk. Et miljø er enten racistisk eller ikke-racistisk.

Typer af racisme
Som det fremgår af ovenstående var der tale om, hvad der må betegnes som biologisk racisme. Biologisk racisme bygger på den antagelse, at mennesker kan inddeles i racer, som ikke bare har forskellige fysiske kendetegn. Psykisk og moralske egenskaber er også inde i samme ”forskning”, teoridannelse. Af sådanne teorier følger logisk, at der er en lagdeling, et hierarkisk forhold ”racerne imellem”.

Desuden findes, hvad der kan kaldes kulturel racisme. Den er blevet noget mere udbredt i dag end den biologiske racisme. Hovedpointen her er, at folkeslag er så forskellige, at integration, at leve sammen i samme samfund, ikke er muligt at praktisere på grund af religion, kultur, moral eller etnicitet. Her er der til gengæld ikke faste hierarkier, men en tendens til at underordne andres kulturer i forhold til ens egen, og det vil i praksis sige i Danmark den danske, hvad den så end må være.

Indvandrere, flygtninge og deres efterkommere opdeles ud fra oprindelse i vestlige og ikke-vestlige lande. Igen en hierarkisk opfattelse. Denne racisme-form kan også kaldes strukturel racisme, hvor en gruppe mennesker gøres til et problem alene på baggrund af deres etniske rødder. Noget, der kan være svært at få øje på, da det kan være som en indgroet praksis.

Institutionel racisme skal også nævnes. Det forstås sådan, at der er racistiske forestillinger indbygget i lovgivning, regler og praksis hos offentlige myndigheder i et givent land. Det mindsker bestemte etniske eller religiøse gruppers rettigheder.

Den kan også benævnes eller i hvert fald liggende tæt op af strukturel racisme, som fx når en folkeskole skal lukkes på grund af for mange børn af etniske mindretal. En sådan praksis kan også omfatte testning og tvangsspredning af disse børn, der så mister deres lokale skole. Ligesom i fx boligområder, hvor politikere også vil have indført en kvotepolitik.

Udover alt dette kan der være forskellige typer af hverdagsracisme – typisk nedsættende kommentarer og bemærkninger om andre etniske grupper.

De enkelte typer af racisme må bekæmpes med konkrete politiske indsatser og aktiviteter. En afgørende forudsætning er netop ikke at tænke i racer, i racebegrebet, men i etnicitet om nødvendigt. Ikke at acceptere begrebet ”race”, da det er værdiløst, diskriminerende og blokerer for at udvikle en ”menneskelighed for alle”

En menneskehed
Alt dette medfører eller kan medføre racisme og had mod enkelte grupper eller større befolkningsgrupper. Diskrimination, udelukkelse og vold kan blive resultatet, som det er set adskillige gange i historien og i nutiden – også i Danmark.

En forudsætning for at bekæmpe al form for racisme, er netop at anerkende, at menneskeheden ikke kan opdeles i ”racer”, og se menneskeheden som den menneskelige race. Som et udgangspunkt for sammen at kunne overvinde, overskride den kapitalisme, der er årsag til racismen, som skitseret i denne artikel.

Da kolonialismen – den ekspanderende kapitalisme på globalt plan – oprettede sine herredømmer, blev ”videnskabelige argumenter” anvendt for at legitimere slaveriet og udbytning af kolonierne. Når frigørelse fra denne kolonialisme, fra imperialismen, sker, er der ikke noget tilsvarende. Et folk, der begynder en befrielseskamp, retfærdiggør sjældent racismen. De underkuedes kamp foregår i reglen på et betydeligt mere menneskeligt plan.

Kulturer kan mødes og berige hinanden, når undertrykkelsessystemer bliver nedbrudt. Indtil da må racismen bekæmpes på alle planer. Så er spørgsmålet, om racisme-begrebet kan bruges, når racer ikke eksisterer. Er det bare at fastholde race-tankegangen? For vort blod har samme farve. Der er én menneskehed – homo sapiens – på én jord!

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 26

En ny parlamentarisk taktik for Enhedslisten?

Frem mod valget i 2011 var en af Enhedslistens paroler, at partiet ville ”trække socialdemokraterne til venstre”. På trods af at Enhedslisten fik det bedste valg for venstrefløjen i mange årtier, var det dog svært at se effekten af forsøget på at ”trække” i S. Tvært imod gennemførte Thorning-regeringerne en grundlæggende borgerlig politik, der øgede uligheden, videreførte de borgerlige regeringers økonomiske politik, solgte DONG, angreb lærerne og meget andet. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.