læs mere om: Dansk venstrefløj

07.09.14 | Åge Skovrind

Tip en ven      |    Print  

SI lukker: Nyt venstrefløjs-magasin på vej

Et nyt socialistisk magasin med vægt på analyser, kommentarer og provokerende debat, ser dagens lys til næste forår. Magasinet får navnet "Solidaritet – uafhængigt socialistisk magasin", og skal udkomme seks gange årligt.

Det besluttede 20 aktivister på en stiftende generalforsamling den 30. august, som også nedsatte arbejdsgrupper til at forberede det redaktionelle indhold, grafisk design og markedsføring af det nye magasin.

Initiativet til det nye tidsskrift kommer fra folk omkring det nuværende Socialistisk Information og tidsskriftet Solidaritet (som udkom for sidste gang i dette forår), samt andre interesserede med tilknytning til Enhedslisten eller SUF. Der er altså ikke tale om en sammenlægning af to velkendte tidsskrifter, men om et nyt magasin, som er større, bredere og bedre. Det nye projekt betyder, at SI ophører med at udkomme som trykt tidsskrift (de sidste numre udkommer i september og derefter formentlig november og januar). SI vil dog fortsætte som elektronisk nyhedsbrev med links til historier på vores hjemmeside.

Det nye magasin vil, ifølge det vedtagne grundlag, især henvende sig til medlemmer i og omkring Enhedslisten og Socialistisk Ungdomsfront (SUF). Mange af de diskussioner, der kom op i debatten om Enhedslistens nye principprogram, vil det være således være oplagt at fortsætte og udvikle i det nye magasin. Der bliver også plads til historier, der har fokus på folk i bevægelse, hvad enten det handler om faglig kamp, feminisme, økologi, antiracisme, social retfærdighed eller global solidaritet.

De arbejdsgrupper, der blev nedsat på generalforsamlingen, mødes igen den 16. november for at samle trådene og blive enige om det konkrete koncept. Planen er, at der skal ligge et internt prøvenummer klar i januar, og at det første rigtige nummer på 48 sider udkommer 1. marts.

Hvis man er interesseret i at være med eller vide mere, kan man skrive til jeppe_rohde@hotmail.com

 

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 26

En ny parlamentarisk taktik for Enhedslisten?

Frem mod valget i 2011 var en af Enhedslistens paroler, at partiet ville ”trække socialdemokraterne til venstre”. På trods af at Enhedslisten fik det bedste valg for venstrefløjen i mange årtier, var det dog svært at se effekten af forsøget på at ”trække” i S. Tvært imod gennemførte Thorning-regeringerne en grundlæggende borgerlig politik, der øgede uligheden, videreførte de borgerlige regeringers økonomiske politik, solgte DONG, angreb lærerne og meget andet. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.