RELATEREDE ARTIKLER

Til højstærede hr. doktor Karl Marx! Seksualoplysning i tomgang Seksuelle relationer og klassekamp For en feminisme for de 99 procent og en militant international strejke den 8. marts Kvindestrejke kan blive et vendepunkt AKP-regeringens permanente krig mod kvinder Hvordan ”toilet-loven” understøtter intolerance Rosa Luxemburg i vores tid Racistisk sexisme gavner ikke kvinder Clara Zetkins kamp for enhedsfronten Ligestilling eller frigørelse Arbejderenhed og feminisme på Kominterns kongres Højrefløjen kriminaliserer abort Vold – en del af kvinders hverdag Rosa Luxemburg – en ørn Solidaritet med kvinderne i den revolutionære proces Kvinder marcherer i Egypten Frigørelse, frihed og forandring Sådan begyndte det Kvinder marcherer til vi alle er fri! Muslimen, venstrefløjen og de selverklærede feminister Bøsser og lesbiskes frigørelse Macron som præsident: Den kapitalistiske offensiv vil skærpes Storm og kompas Iglesias genvalgt på Podemos-kongres Kommuner afviser uretmæssig gæld Venstrefløjen styrket i Podemos Efter 14. juni, kampen fortsætter Aftale mellem Podemos og Izquierda Unida "Krisen" i Podemos Frankrig rejser sig – om natten 1-år med Syriza ved magten Frem mod et demokratisk brud og et stop for nedskæringer Uventet aftale på venstrefløjen skaber sejre og afslører modsætninger Socialdemokratisk regering med støtte fra venstrefløjen Nationalisme og krigsmageri vandt valget Græske soldater nægter at gøre front mod flygtninge Venstrefløjspartiet vandt – men venstrefløjen tabte Højrefløjen mister flertal, Venstre-Blokken går frem SYRIZA fik klar sejr - i skyggen af lav valgdeltagelse og nye nedskæringer Venstrefløjen bryder med Tsipras Demokrati mod finans-kolonialisme Solidaritet med de fængslede demonstranter fra 15. juli Konsekvenserne af kapitulationen Udtalelse om aftalen og Syrizas fremtid Flertal i Syrizas Centralkomite siger nej til aftalen med EU Det græske Nej er et signal om afgørende kampe mod Trojkaen Kan Ciudadanos redde højrefløjen? Kommission skal revidere den græske gæld Vejen til folkemagt? ”At gå denne vej kan kun betyde nederlag” “En sandkorn i maskineriet” Venstrefløjens opgaver efter SYRIZAs sejr Podemos stormer frem ”Forandringen kommer ikke fra EU-parlamentet” Efter kommunalvalget og demonstrationerne 12. april ”Podemos!” (Vi kan!) Vælgerlussing til franske socialdemokrater “Hvid tidevandsbølge” skyller privatiseringsplan i sundhedsvæsenet væk Protestbølgen 2012-13 Aktionen mod Gyldent Daggry Modstanden på Taksim Optøjer og politivold i Tyrkiet Krisen på den radikale venstrefløj og debatten i Sinistra Critica Vend siden og skriv en ny bog Nogle få bemærkninger om regeringsspørgsmålet Politisk dødvande, mens nedskæringer fortsætter – og dræber Venstrefløjens historiske ansvar i Grækenland Jorden til dem, der dyrker den Nyt baskisk venstrefløjsparti efter strategisk kursændring Ingen stemmeopfordring fra Sinistra Critica Syrizas ledelse udfordret fra venstre Kan SYRIZA blive et nyt PASOK? Udsigten til en venstre-regering i Portugal Afvis trojkaens tyveri og vælt regeringen Retten til selvstændighed og venstrefløjens forslag En million i oprør i gaderne Farvel Spanien? Brev fra Alexis Tsipras til EU-Kommissionens formand Vi skal genskabe troen på at mobilisere ”Vi har præsenteret et antikapitalistisk svar” Venstrefrontens Jean-Luc Melenchon er præsidentvalgets overraskelse Græsk hospital nu under arbejderkontrol! Omstrukturering, revision eller sletning af gælden? Absolut flertal til højre Farvel til Berlusconi - nu skal vi kæmpe imod bankdirektørernes regering EU-topmødets aftale er uacceptabel Grækenland på randen undtagelsestilstand – et spørgsmål om dage Vi vil ikke betale jeres ejendomsskat! Vi vil vælte jer! Kæmpe sejr for de indignerede 15. Maj bevægelsen i Spanien Stop betalingerne- slet gælden – nationaliser bankerne under arbejderkontrol – ud af eurozonen og EU nu! En fabriksarbejders livshistorie ”Et nederlag, som skal kaldes, hvad det er” Oppe og nede Arabisk forår og spansk sommer Den yderste venstrefløj i en blindgyde Social modstand er løsningen – ikke et farvel til euroen Succes for den anti-kapitalistiske venstrefløj i lokalvalgene Berlusconismen i krise – og venstrefløjen på et sidespor Mobiliseringerne fortsætter Modstand mod Sarkozys pensionsreform skaber en eksplosiv situation Meningen med den græske krise "Eliten er i gang med at hævne sig på befolkningen" Tørklædesag i fransk valgkamp Stor fremgang til venstrefløjen 'Vi vil have selvstændigheden til at materialisere sig' Oprør og antikapitalistisk samling Grækenland i oprør Billeder fra historiske protester i Grækenland På vej mod et nyt antikapitalistisk parti Antikapitalisme i EU-valget ”Det røde postbud” blev udspioneret 11 teser om hvordan den italienske venstrefløjs krise kan imødegås Neo-fascister opruster under Berlusconi Splittet venstrefløj tabte alt Fremgang for venstrefløjen Alliancen mellem arbejdere og studerende er afgørende

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Sydeuropa | Feminisme

24.08.14 | Sonia Mitralias

Tip en ven      |    Print  

Kvinder i front: En eksemplarisk kamp, som kan smitte

Efter 11 måneders indædt kamp er 595 kvindelige rengøringsassistenter blevet legemliggørelsen, symbolet, sjælen, selve livet for den mest beslutsomme modstand mod nedskæringspolitikken i Grækenland. Disse kvinder er blevet ”politiske subjekter” og fortroppen i hele den aktuelle kamp mod Trojkaens politik, fordi de har haft modet til stå op imod så magtfulde kræfter som den græske regering, den Europæiske Centralbank, EU-Kommissionen og den Internationale Valutafond.

Men trods 11 måneders kamp, hvor de har stået imod og er blevet en hovedfjende for Trojkaen og for den græske regering, og hvor de desuden har kortsluttet den juridiske legitimering af nedskæringspolitikken og har haft konstant politisk opmærksomhed i medierne, - trods dette ser modstanderne af nedskæringspolitikken stadig ikke disse kæmpende rengøringskvinder som politiske subjekter.

Virkeligheden er, at fra starten af nedskæringerne, som Trojkaen satte i gang, er kvinderne gået massivt på gaden, og deres modstand viser en særlig dynamik, med sine egne kendetegn, og med sine særlige politiske lærdomme.

I de fire år, hvor nedskæringspolitikken har forandret Grækenland til en bunke af social, økonomisk og frem for alt menneskelig ruin, er det kun få af os, der snakket om kvindernes tilværelse og endnu mindre om deres kamp mod Trojkaens diktater. Derfor var det noget af en overraskelse, at den offentlige opinion har taget denne eksemplariske kamp, hvor der udelukkende står kvinder bag, til sig. Men er det nu også så stor en overraskelse?

Kvinder har deltaget massivt i de 26 generalstrejker. I ”indignados-bevægelsen” var de også med til at besatte byens pladser, de slog lejr og demonstrerede. De har været i første række i mobiliseringerne i besættelsen og selvforvaltningen af det statslige tv-selskab ERT. På eksemplarisk vis blev de også strejkens sjæl, da det administrative personale på universiteterne strejkede mod fyringer (det vil sige, at de blev fyret efter 8 måneder, med 75 procent løn). 25.000 statsansatte, hovedsageligt kvinder, vil blive ramt af besparelserne i den offentlige service. De udgør også den overvældende flertal (95%) af de frivillige i Solidaritetsbevægelsen og de selvstyrende sundhedscentre, som forsøger at tage sig af den menneskelige kriser og kompensere for sammenbruddet i det offentlige sundhedsvæsen.

Den massive kvindedeltagelse i kampen mod nedbrydningen af velfærdsstaten er således ikke nogen overraskelse eller tilfældighed: Først og fremmest, og vi ved det alle sammen, fordi er kvindernes livsvilkår i centrum af nedskæringsorkanen. Nedbrydning af velfærdsstaten og den offentlige service ødelægger deres liv: Kvinderne udgør hovedparten af de ansatte og er samtidig dem, der mest bruger de offentlige ydelser, og derfor bliver de dobbelt ramt af hvert et slag. De har derfor tusinde grunde til ikke at acceptere en historisk nedbrydning af deres livsbetingelser, som mest af alt minder om tilbagevenden til det 19. århundrede.
Det er rigtigt, at i starten markerede de sig ikke så meget som ”kvindelige politiske subjekter”, men deltog i bevægelserne med de samme krav og kampformer som mændene. De var bare til stede i stort tal.

Men allerede i den første kamp mod guldudvindingen i Skouries-regionen ved Chalkidiki i det nordlige Grækenland mod det canadiske multinationale firma Eldorado, skilte kvinderne sig hurtigt ud med deres kampformer og deres radikalitet. Og hvis medierne og den offentlige opinion ignorerede betydningen af deres kvindelige kampformer, så gjorde politiet det ikke! Faktisk angreb uropolitiet mest kvinder med en uhørt voldsom og selektiv måde for at terrorisere hele befolkningen med deres eksempel og dermed sætte en stopper for al ulydighed og modstand. De blev kriminaliseret, fængslet, ydmyget – også seksuelt, i forhold til deres krop og deres … køn!

Året efter tog kvinder en række initiativer og udviklede deres egne aktionsformer.

Det hele startede, da regeringen – for at gennemføre den skrappeste del af nedskæringsprogrammet, som var pålagt af ”långiverne” – som det første rettede skytset mod rengøringspersonalet i Finansministeriet og Told og Skat. De blev sat på ”reservelisten” allerede i slutningen af august, dvs. at de kun fik udbetalt tre fjerdedele af deres månedsløn på 550 euro i 8 måneder for derefter at blive definitivt fyret. Regeringen kørte nøjagtig den samme strategi som i Skouries.

Målet var at starte med de svageste og dem med de dårligste muligheder for at få støtte, for derefter at gå videre til resten af lønmodtagerne, de 25.000 offentligt ansatte, der var udset til at blive fyret. Og det var timet til det tidspunkt, hvor bevægelsen var ved at blive træt af de evindelige nedskæringer, som gjorde mange aktivister opgivende, atomiserede, sårbare…

Regeringen troede, at man hurtigt kunne smadre denne arbejdergruppe - slå dem ud som fluer, disse fattige kvinder fra den ”laveste klasse”, med en månedsløn tæt på 500 euro og – troede man – ikke særlig intelligente (heraf deres slogan: ”Vi er ikke idioter, vi er kvinder, der gør rent”).

Målet var at privatisere det kvindelige rengøringsarbejde for at tilgodese private rengøringsfirmaer. Disse mafiaselskaber, som er kendte for at være mestre i skattesnyd, skulle så genansætte dem til 200 euro om måneden, dvs. 2 euro i timen, med en ussel forsikring og uden nogen jobgaranti. Med andre ord halvvejs slaveagtige forhold.

Disse kvinder, som blev ofret af Trojkaens kannibalagtige alter, disse kvinder i alderen45-57 år, ofte enlige, fraskilte, enker, forgældede af udgifter til børn, arbejdsløse mænd eller handicappede familiemedlemmer, og som stod uden mulighed for tidlig pensionering efter 20 års arbejde og uden chance for at finde et andet job – disse kvinder besluttede sig for, at de ikke ville give op. De tog skæbnen i deres egne hænder!

Og på den måde fik vi en håndfuld kvinder, som besluttede at lave om på de etablerede aktionsformer hos de traditionelle fagforeninger. Nogle tog initiativ til at organisere sig selv for sig selv, med en gruppe rengøringskvinder, som havde været i kamp og vundet 10 år tidligere for at få langtidskontrakter. De har arbejdet myreflittigt og skabt et netværk på landsplan.
Og eftersom disse Finansministeriets tjenestefolk allerede var smidt på gaden, og det i deres tilfælde ikke handlede om at gå i strejke, besluttede de at lave en menneskekæde foran hovedindgangen til Finansministeriet på Syntagmapladsen, pladsen foran parlamentsbygningen, det fremmeste symbol på magten…

Det er ingen tilfældighed, at det er kvinder, som har fundet på de fantasifulde kampformer. De har været nødt til at råbe op for at blive hørt, på grund af deres køn og deres sociale status, fordi de var marginaliseret af fagforeningerne, og uden kontakt til de traditionelle organisationer på venstrefløjen. De var tvunget til at finde på noget, hvis man skulle opdage dem!

I stedet for passive strejker og ineffektive, enkeltstående aktionsdage har de satset på direkte og kollektive aktioner. De har satset på ikke-vold, humor og opfindsomhed. Med tornekranse på hovedet ved påske, med rebe om halsen uden for Nyt Demokratis kontorer, med musik og dans krævede de genansættelse for alle her og nu! Alt dette er nyt i Grækenland…

De besatte og blokerede indgangen til Ministeriet og især konfronterede de medlemmerne fra Trojkaen, når de skulle ind i Ministeriet og tvang dem til at flygte i løb og tage bagindgangen, sammen med deres sikkerhedsvagter. De gik i konfrontation, kvinde mod mand, med politiets specialenheder. Hver eneste dag fandt de nye aktioner, som blev transmitteret af medierne og dermed sendte et signal til hele befolkningen. Kort sagt brød de isolationen.

PÅ den måde blev det, der normalt gengives i statistikker uden liv og sjæl, med rekordtal for arbejdsløsheden eller fattigdommen, nu ”menneskeliggjort” og fik et ansigt af kvinder af kød og blod, som i højere grad fik en personlighed og en selvstændig politisk vilje. De hedder Litsa, Despina, Georgia, Fotini, Dimitra… Og med deres eksempel på mod, deres udholdenhed og deres stålsatte vilje til at vinde, giver de et håb til alle ofrene for nedskæringspolitikken.

Men pas på: Politiet slår næsten dagligt ned på disse kvinder, fordi deres arbejdsgivere frygter, at eksemplet vil sprede sig. Og det er hele Grækenland, som er vidne til dette triste skuespil med disse ofte ældre kvinder, som den ene dag efter den anden bliver trampet på, mishandlet og såret af Rambo-politiet, som kunne være deres sønner! Og hvorfor? Fordi det er selve Trojkaen, som vil slå dem, fordi de er et eksempel til efterfølgelse for de undertrykte, fordi de er i forreste række i kampen mod nedskæringer, ikke kun i Grækenland, men i hele Europa. Fordi deres kamp kan smitte.

Mere end nogensinde er disse 595 rengøringskvinders kamp heroisk og en del af vores kamp. Vi må ikke lade dem stå alene. De kæmper for os, vi kæmper for dem. Lad os organisere en europisk og verdensomspændende solidaritet!

Oversat fra websiden Gauche Anticapitaliste af Karina Skov

PS: Enhedslistens årsmøde 2014 havde besøg af de græske rengøringskvinder og samlede ind til deres fortsatte kamp.

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 20

Appel til den Pakistanske regering og styret i Gilgit-Baltistan regionen

På torsdag skal højesteret i Pakistan genbehandle sagen mod Baba Jan, politisk aktivist og fagforeningsleder. I den forbindelse samles der underskrifter på nedenstående solidaritetserklæring. Vi ønsker fra SAP’s side at styrke opmærksomheden på dette politiske overgreb - og bringer i den forbindelse solidaritetserklæringen som denne uges ugekommentar. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.