RELATEREDE ARTIKLER

1. Maj og social dumping Modernisering af det offentlige? Fair pensionsalder! TTIP sætter løn- og arbejdsforhold under pres Det store luftkastel ”New Public Management” – eller ”Regnedrengenes Amokløb” Regeringens mislykkede bidrag Lærere siger op Presset vokser på Thorning Øresundstoget kører igen Kamppladser Kædeansvar i Sverige Status nu og kampen herfra En indskrænket kamp om løn Husarbejde til discountpris Så starter karavanen gennem Danmark Mere jobrotation hjælper ledige Del arbejdet! Tryghed og arbejde Arbejdsløse danner aktionsnetværk Udfordringen fra den gule fag-forretning Fagbevægelsens ledere på dødskurs Frafald må stoppes Unge vil have fagforeninger Fagforeningsfolk vil stille krav til en rød regering Eventyret i Odense Et spørgsmål om liv og død En ny aktiv fagforeningsstrategi Kommunale 3F’ere kræver rød regering Måletyranniet breder sig Kampen for holdbare industriarbejdspladser OK 2010 - midt i en krisetid ”Umyndiggørelse” af pædagoger (og mange andre) Når kommunen svinger kæppen Vi mangler en strategi for at vinde Europas venstreorienterede ungdom mødtes i Danmark Bevar den lokale skole uanset elevsammensætning Nordamerikas største studenterstrejke Løft de tekniske skoler! ”Vi kæmper med dårlige lærere og mangel på indflydelse” Demo mod SU-forringelser 23. november Unge ta'r ansvar »Ind i fremtiden« Nye skridt for studenterbevægelsen Helge Sander skal til eksamen Elever kræver bedre uddannelse International Ungdomslejr i Syditalien En aktivistisk Socialistisk UngdomsFront! Tag med på International Socialistisk UngdomsLejr Solidaritet med de fængslede demonstranter fra 15. juli Succesfuld ungdomslejr i Belgien International Ungdomslejr 500 unge mødes på international socialistisk sommerlejr International Ungdomslejr i Frankrig Tag med på International Socialistisk Ungdomslejr Helt sikkert med næste år! International Ungdomslejr 3-9. august Tag med til International Socialistisk Ungdomslejr 27 danskere i stegende spansk sol BLOCKUPY Frankfurt International Socialistisk Ungdomslejr 2012 Politisere – ikke markedsgøre seksualiteten! Kage i cup’en og flammer i Joes juice Ungenetværk i Enhedslisten – konkurrent til SUF? Eks-SUF’ere vil danne ny ungdomsorganisation En ny tid for den revolutionære ungdom Ungdomslejr: Klar til Frankrig og revolutioner International Socialistisk Ungdomslejr (ISUL) Politisk landsmøde uden konklusion Det er vores egen svaghed, vi må bekæmpe

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Uddannelse | Arbejdsmarked | Ungdom/SUF

17.11.13 | Jonathan Simmel

Tip en ven      |    Print  

Reform: Regeringen revolutionerer erhvervsuddannelserne – på den dårlige måde

I starten af oktober fremlagde regeringen sit forslag til reform af erhvervs-uddannelserne. Alt i alt er der tale om en reform gennemsyret af forringelser, hvor man kun kan frygte for det konkrete resultat i fremtidens erhvervsuddannelser.

Erhvervsuddannelserne dækker over 109 uddannelser, 326 specialer og alt fra SOSU-assistent til tagdækker. 37 procent af de unge, der forlader folkeskolen, påregnes at starte på en erhvervsuddannelse, og 89.000 går pt. på en erhvervsuddannelse.

Erhvervsuddannelserne skal uddanne unge til fremtidens arbejdsmarked, men har i årevise været i krise. Om end erhvervsuddannelserne står som et af de vigtigste elementer til at kunne løfte målsætningen om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse, så er det direkte frafald på erhvervsuddannelserne på 46 procent, og ca. 11.000 unge mangler pt. en elevplads. På samme tid viser alle prognoser, at vi indenfor få år kommer til at mangle faglærte, og frem mod 2020 vil vi mangle op mod 30.000 faglærte.

Kort sagt kan man se et system, som er ved at bryde gradvist sammen, primært fordi arbejdsgiverne ikke stiller de nødvendige elevpladser til rådighed, men også fordi økonomien på erhvervsuddannelserne, ligesom andre dele af uddannelsesområdet, er blevet gradvist udhulet gennem de sidste par årtier. Sidst af alt lider erhvervsuddannelserne stadigvæk af at blive opfattet som én ”andenrangsuddannelse” i forhold til de gymnasiale, og derved er prestigen og respekten omkring de faglige uddannelser også gennemhullet.

Alle disse problemer, og mange flere, prøver regeringen med deres ”revolution” af erhvervsuddannelserne at rette op på, men allerede fra start er resultatet givet, nemlig som en nedskæringsøvelse, hvor ingen nye midler vil blive tilført området, mens en lang række nye opgaver skal udføres.

"Voksenspor"
Én af de mest centrale elementer i regeringens forslag er en opdeling af eleverne på baggrund af alder. Regeringen foreslår, at man opretter et særskilt ”voksensspor” på uddannelserne for elever over 25 år. Hvorvidt dette voksenspor indholdsmæssigt skal have et andet indhold er uklart, men man kan frygte, at man i samme ombæring vil bruge voksensporet til at afkorte uddannelsestiden og forringe de obligatoriske fag, med argumentet om, at eleverne over 25 i højere grad er motiveret, rustet og har en realkompetence i forvejen.

Grundforløbet på erhvervsuddannelserne vil på samme tid blive nedsat fra 20-60 uger (afhængig af uddannelse) til 10 uger. Dog vil man tilbyde et ”generelt grundforløb” på yderligere 30 uger, for de elever, der kommer direkte fra folkeskolens 9-10. klasse. Dette forløb skal i højere grad være en generel introduktion til erhvervsuddannelserne og give nogle af de fælles obligatoriske fag, på tværs af uddannelserne.

Netop denne opdeling af eleverne vil grundlæggende gøre op med en af erhvervsuddannelsernes helt store forcer, nemlig at unge som gamle deler klasselokale, og udnytter hinandens styrker og forskellige erfaringer. Især har vi tidligere set en stor erfaringsudveksling, hvor de ældre elever kan dele viden fra arbejdsmarkedet og praktisk viden, mens de helt unge i højere grad kan hjælpe med de boglige fag, da disse stadigvæk sidder langt fremme i hukommelsen.

Som sidenote til regeringens ensretning af grundforløbene er det især de merkantile og social- og sundhedsuddannelserne, som bliver hårdt ramt. Her går man fra 1-2 års grundforløb ned til 10 uger. En katastrofal nedskæring af den faglige uddannelse, som mest af alt ligner en hovedfinansieringskilde til resten af reformen.

At reducere længden af grundforløbene kan derudover havde katastrofale følger, vi har tidligere inden for enkelte områder, f.eks. el-faget, set at arbejdsgivernes hovedproblem ved at ansætte lærlinge var, at de ikke havde den fornødne ballast, og hellere ville tage dem efter de havde haft en periode mere på skole i skolepraktik. Derved kan man kun frygte, at en forringelse af grundforløbene kun vil gøre det endnu svære at overtale virksomheder til at tage imod lærlinge.

Karakterkrav
Et andet vigtigt element i regeringens forslag er en indførelse af et adgangskrav på alle ungdomsuddannelser, så man som minimum skal have karakteren 2 i dansk og matematik, altså bestået.

Dette gøres i illusionen om, at man i højere grad kan undgå de udfaldstruede, som ikke har kompetencer til at tage en erhvervsuddannelse, mens vi andre påstår, at det er absurd at opstille et bogligt karakterkrav på en faglig uddannelse. Ligeledes vil vi påstå, at enhver, der for alvor ønsker at gennemføre uddannelsen, med den rette hjælp og understøttelse også kan komme igennem i de boglige fag.

Sidst af alt har et forskningsprojekt fra Aalborg Universitet vist, at hver tredje af de, der i øjeblikket uddannes med et svendebrev ikke har bestået de to fag i folkeskolen, dermed også sagt at man blot vil gøre det endnu svære at uddanne fremtidens faglærte.

Regeringen har dog anerkendt, at man bliver nødt til også at sætte ind i forhold til vejledningen i folkeskolen, for at gøre kommende elever mere bevidste om deres uddannelsesvalg, man da man ikke ønsker at afsætte yderligere midler til at styrke vejledningen i folkeskolen, ender deres forslag blot med, at man i højere grad målretter vejledningen i folkeskolen til den svageste gruppe elever. Derved får man ikke ændret på elevgrundlaget på erhvervsuddannelserne, som i forvejen har en svag social baggrund, lavere boglige karakterer mm. Det vil sige man vejleder ikke flere ”ressourcestærke” over på uddannelserne, men blot internt blandt eleverne med knap så gode forudsætninger.

"Fleksuddannelse"
Med regeringens forslag til reform vil en kæmpe gruppe elever fra folkeskolen ikke længere have mulighed for at starte på en erhvervsuddannelse (som ellers økonomisk er en af de mest rentable forretninger på samfundsniveau), men vil bliver overladt til at finde helt ny veje, evt. som ufaglærte. For at undgå dette har regeringen varslet, at man også vil opfinde en ny ”fleksuddannelse” som skal give en eller anden form for uddannelsesniveau. Det er meget diffust, hvad denne uddannelse skal indeholde, og hvad målsætningen er, om det blot er at give ufaglærte papir på et kursus, eller det reelt er en fornuftig 2-årig uddannelse, der leder frem mod en kompetencegivende uddannelse. Alt dette skal man afklare i forhandlinger.

Det absurde i dette forslag er dog blot, at alle disse ”ekstra uddannelsestilbud” allerede er til stede, gennem EGU, produktionsskoler mm., men på grund af dårlige visiteringer, nedskæringer i kommunerne mm. bruges disse uddannelsestilbud kun i meget lille omfang. Det lyder dog sikkert bedre for ministeren i pressen at fremlægge en helt ny uddannelse, end at henvise til de eksisterende tilbud og styrke disse.

Alt i alt er der tale om en reform gennemsyret af forringelser, hvor man kun kan frygte for det konkrete resultat i fremtidens erhvervsuddannelser.

Enhedslisten har dog indtil videre holdt fødderne solidt plantet i jorden og nægtet at skære på kvalitet og økonomi, men konsekvent påpeget, at regeringen burde tage hånd om de virkelige problemer, manglen på lærerpladser, og arbejdsgivernes manglende ansvar.

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 21

Feminisme på International Ungdomslejr

Den 23.-29. juli afholdes den 34. internationale socialistiske ungdomslejr, hvor omkring 500 unge aktivister hvert år samles for at dele erfaringer fra bevægelser og kampe imod udbytning og undertrykkelse. I år afholdes lejren på sydspidsen af det italienske fastland. Og på baggrund af den internationale kvindebevægelse, som specielt i Italien har mobiliseret titusindvis af mennesker både den 25. november 2016 og den 8. marts i år, vil feminisme blive et centralt tema på lejren. Det er en anledning til at lære af erfaringer på tværs af grænser. Og en anledning til at styrke og udvikle de internationale bånd, der er blevet knyttet som en del af bevægelsen. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.