RELATEREDE ARTIKLER

Oktober-revolutionen i tale og på skrift De røde Flertal – håb, sejre og nederlag Magtens kontinuitet "Dansk landbrug er fanget i en dødsspiral." Slaveriets lange tråd Af en krigsførende martyrs liv Når de nyser i Wall Street Trotskij på banen Portræt af et religiøst uhyre Draget i krig Politiske erindringer fra Vestkysten Det øko-socialistiske alternativ og vejen dertil Forfaldne lån Israelsk apartheid Nye bøger fra forlaget Solidaritet Ligestilling eller frigørelse Hvordan ville en virkelig materialistisk læsning af Game of Thrones se ud? 1948 – et dramatisk år Marxismen, fremskridtet og Auschwitz Det antimuslimske univers på tryk Stærk bog om klimakrisens revolutionære potentiale Nyfundne dokumenter bekræfter stalinismens blodige rolle under den spanske borgerkrig Da Sexpol kom til Danmark Ukraine i fokus Forbrydelse betaler sig Det spøgte overalt Den europæiske højrefløjs fremmarch Karl Marx vender tilbage Kamppladser Vores Cuba Marxisten Bregengaard, kristendommen og demokratiet Krigsmodstanden, der ikke lod sig stoppe Palæstinensisk ikon Darwinistisk marxisme og kristendom Da verden gik amok En Fortælling om Skabelsen, Historien og Skæbnen The Spirit of '45 Slutspillet Anarkismen under behandling Derfor har Marx ret Recepten til S og SF Marx må ind på uddannelserne! Skarp pen fra Trotskij kan stadig inspirere Modstandens bog Det danske klassesamfund Linjen i den antifascistiske kamp I atomkrigens slagskygge Barbariets yderste kant Krisen og den udeblevne systemkritik PETs udsigt fra Karmeliterklosteret De gemte børn Ny Marx-biografi falder på et tørt sted Algeriets venner Jagten på den historiske Lenin Bombemordet i Søllerødgade Mordet på Trotskij som historisk roman Chavs – the Demonization of the Working Class Venstrefløjens nye partier 198 opskrifter på modstand Fascismens Italien Vi tog skraldet Troen på markedet Krigen følger med hjem Krigskib for pilgrimme Oprør nu og her! Velstandssamfundet Refleksioner over skabelsen af politiske problematiseringer og løsninger Min broders vogter Den venezuelanske revolution En klassiker om Rosa The Trotsky Fagbevægelsen må rejse krav om fyringspulje og offentlig, deltagerstyret produktion Demokrati andet end et kryds Fra revolutionær socialist til reaktionær fremmedhader Gør SAP til sympatisør af Blekingegadebanden Blandt nynazister i den jyske hovedstad Frihed næste gang Trotskij for begyndere Min ven Stieg Larsson ”Umyndiggørelse” af pædagoger (og mange andre) Avatar findes i virkeligheden De overvågede tager ordet PET-bog med pletter Drengerøvsroman uden hemmeligheder Antikapitalistisk galgenhumor fra Island Dansk integrationspolitik – en ”megasucces”? Kampen om Ungdomshuset – studier i et oprør En grotesk provinshistorie Arabiske seksualiteter Populær kapitalismekritik på godt og ondt Et liv i revolutionens tjeneste Revolution i børnehøjde Kampen om æstetikken eller Æstetikkens kamp Michael Löwy diskuterer Pave Frans´ hyrdebrev, økosocialismen og enheden på venstrefløjen i Europa Lys midt i mørket Socialistisk kunst? Kurdiske filmdage En hyldest til Pete Seeger En socialistisk kunst? Har kunsten en rolle i samfundsforandringer? Revolutionens og arkitekturens Paris "Den mest surrealistiske" Krigen var morderen - retfærdigheden var offeret Kapitalismen er ond – så op af biografsæderne! ”Jeg er en ’reje’ i Danmark” Springsteens ”Born in the USA” fylder 25 år Blekingegadebanden og myterne Kunst og revolution For en uafhængig revolutionær kunst

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Anmeldelse | Kultur

10.11.13 | Svend Vestergaard Jensen

Tip en ven      |    Print  

Udstilling: Frida kan stadig nås

Kunstmuseet Arken udstiller frem til 12. januar en række af den mexikanske maler Frida Kahlos værker. Et liv i kunsten hedder udstillingen på Arken, der ligger i Ishøj syd for København.

Indgangen til hendes udstilling prydes med et kæmpe foto i vægstørrelse af hende iklædt mexikansk klædedragt og smykker. De mange fotografier af Frida Kahlo (1907-54) er vel også forklaringen på, at hun er blevet et ikon, sammen med hendes malerier, som er selvportrætter i mange varianter. Udstillingen viser, hvordan Frida skaber og iscenesætter sin identitet gennem kunsten.

Hun må have elsket at blive fotograferet. Hun var model for mange - også kendte fotografer. Men ikke desto mindre fremstår hun som den geniale maler, der tog sit kunstneriske udgangspunkt  "i sin egen tilstand". Frida Kahlo lærte for alvor at male - nærmest som tvang - på et hospitalsophold efter en voldsom trafikulykke som passager i en sporvogn. Ulykken mærkede hende for resten af livet og satte sit kraftige præg på hendes kunst.

Den anden store ulykke, som hun sagde, var ægteskabet med manden, maleren Diego Rivera (1886-1957). Deres samliv, deres konflikter, dramaer, lykke og ulykke, brud, kaos og harmoni, mellem dem, er også et tema, der på udstillingen kan fornemmes og ses i hendes malerkunst. Næppe i Riveras egne malerier, hvoraf nogle også kan ses på Arken.

Selvportrætter

Det er netop hendes liv og alle dets aspekter, der er fokus i hendes malerier. De er selvportrætter med et utal af varianter, og de udtrykker også andet end relation til manden. Maleriernes direkte, kompromisløse og selvbeskrivende karakter gør Frida Kahlo til noget andet end Rivera. Hun er også "særlig mexikansk". Præ-colombianske - indianske rødder - skulpturer, smykker og symboler er også i hendes billedsprog, ligesom dyr er det. Og på den måde fornyede hun også den mexikanske kunst og kultur.

Frida Kahlo levede i perioden efter den mexikanske revolution fra 1910 og årene frem. Kreativiteten eksploderede, især i 1920'erne efter flere århundrede års undertrykkelse. Hendes kunst gennem især selvportrætterne skildrer hendes dramatiske liv. Ingen tvivl om, at surrealismen var en del af hendes kunst, ligesom hos Rivera, omend hans mere må betegnes som kubistiske for nogle af dem. Men ikke entydigt. Om Kahlo var surrealist svarede hun: "De troede, jeg var surrealist, men det var jeg ikke. Jeg malede aldrig mine drømme. Jeg malede min egen virkelighed"

Diego Riveras kunst var for anmelderen indgangen til mexikansk kunst, især til vægmalerierne. Under et ophold for nogle årtier siden i Mexico var det Riveras museum og andre steder, hvor hans vægmalerier var, jeg gik efter, og ikke Frida Kahlo, som dengang mest "bare" var Diego Riveras kone, der ganske vist malede, men intet i forhold til, hvad ægtemanden kunne. Det er først op i 1980'erne, at Frida Kahlo bliver kendt og på den måde "gør sig uafhængig" af Rivera. Fra da af kom der gang i udstillinger, film og bøger om hende.

Skal ses
Mexico oplevede efterdønningerne efter revolutionen, og i 1930'erne kom en progressiv præsident til magten. Cardenas blev valgt til præsident. Venstrestrømninger så også dagens lys. Kommunistpartiet var forlængst dannet, og ægteparret Rivera/Kahlo tilsluttede sig det i slutningen af 1920'erne, men med staliniseringen af partiet, som fulgte diktaterne fra Moskva, forlod de det nogle år efter. De blev en del af et større venstrefløjsmiljø, der også indbefattede de venstreoppositionelle, der enten blev smidt ud af det kommunistisk parti eller selv gik. Ægteparrets hjem blev også et åbent sted for nogle af dem.

I dette miljø kom også politiske flygtninge fra Europa. Og det var præsident Cardenas, der som den eneste leder i verden til sidst ville give den russiske revolutionære, Lev Trotskij og hans familie, asyl. De ankom i 1937 til Mexico City, til forstaden Coyacan, hvor Rivera og Kahlo, boede. De gav den russiske familie husly. Cardenas, der var præsident fra 1934 til 1940, gennemførte en række progressive tiltag, og var med til at skabe en særlig periode i mexikansk historie.

På udstillingen på Arken vises filmklip inde ved selve udstillingen. I den større biograf vises en længere produktion med såvel historiske optagelser som interviews med kunsthistorikere med flere. Ligesom hendes skitser til kunstværker er her, samlinger af diverse levende billeder. At se alt det, ikke mindst hendes malerier, er noget andet end at læse om det i en bog, der kan være nok så illusteret. Altså udstillingen "Et liv i kunsten" skal ses på Arken. Frida kan stadig nås!

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 20

Appel til den Pakistanske regering og styret i Gilgit-Baltistan regionen

På torsdag skal højesteret i Pakistan genbehandle sagen mod Baba Jan, politisk aktivist og fagforeningsleder. I den forbindelse samles der underskrifter på nedenstående solidaritetserklæring. Vi ønsker fra SAP’s side at styrke opmærksomheden på dette politiske overgreb - og bringer i den forbindelse solidaritetserklæringen som denne uges ugekommentar. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.