RELATEREDE ARTIKLER

Baba Jan for Højesteret Alternative nyheder fra Indien og Kashmir Kammerat Ruben er død Smædekampagne mod Baba Jan og hans parti Med rigsretsdommen mod Park Geun-hye har ”stearinlys”-bevægelsen vundet en vigtig sejr Verdens største generalstrejke Baba Jan og hans kammerater dømt til 40 år i fængsel Filippinernes nye stærke mand Fanget i Kinas klapjagt på faglige aktivister Nationalisme og krigsmageri vandt valget Fra lokomotiv til bremsevogn "Jeg er marxist" Anti-terrordomstolene terroriserer arbejdere, fagforeningsledere og aktivister i sociale bevægelser Støt Hong Kong-borgernes kamp for frie valg Hvorfor regeringen ikke stopper højrefløjens sabotage Hayian-Yolanda: Klimaets budbringer 40.000 demonstrerer mod atomkraft i Tokyo Modstanden på Taksim Støt asiatiske kammeraters regionale samarbejde En højreorienteret sejr Sabelraslen eller trussel mod mange millioner? Den tabte krig Det 21. århundredes socialisme i Pakistan? Stop de territoriale konflikters onde cirkel Høj bølgegang i den indonesiske arbejderbevægelse Baba Jan løsladt Arbejderkampe angriber elitens magt Terroranklage mod aktivister Den filippinske stat i stormens øje Fjerde Internationale går stærkt frem i Asien Update: Socialister frigivet Et år efter katastrofen på Fukushima atomkraftværket International aktionsdag mod atomkraft Hvilke nye vinde blæser i Burma? Sociale bevægelser i Mindanao har brug for hjælp efter stormen Venstrefløjen og de sociale bevægelser kæmper i Bangladesh Et slag mod Pakistans fagbevægelse Brutal undertrykkelse i det nordlige Pakistan Jaitapur: en ny nuklear tåbelighed Appel om solidaritet med malaysiske socialister Hævnfølelsen stopper ikke med Osamas død Økonomisk solidaritet med ofrene og de evakuerede fra jordskælvet, tsunamien og atomkatastrofen i Japan Katastrofen i Japan og dens konsekvenser Erfaringer fra Labour Party Pakistan Ikke med godgørenhed alene Stræben efter sindsro i en krigshærget region Den internationale situation sommeren 2010 Det ødelagte Pakistan venter på hjælp Hjælp "Labour Relief Campaign" med at hjælpe folk i Pakistan Ny fase i klassekampen Alcatel på oprørt hav Militære operationer styrker fundamentalisterne Fra valgfiasko til eskalerende krig Bryd tavsheden om krigen Militæret holder hånden over Taliban Socialistisk revolution, kapitalistisk genopretning Støt kampen mod Taleban og det pakistanske militær Den religiøse fundamentalisme, militæret – og befolkningen De første ni måneder med Pakistan Peoples Party Indiens ledere bør søge i egen baghave Den nye kinesiske kapitalisme Den gode krigs blændværk Afvis imperialistisk indgriben i Georgien! En besejret diktator Macron som præsident: Den kapitalistiske offensiv vil skærpes Storm og kompas Iglesias genvalgt på Podemos-kongres Kommuner afviser uretmæssig gæld Venstrefløjen styrket i Podemos Efter 14. juni, kampen fortsætter Aftale mellem Podemos og Izquierda Unida "Krisen" i Podemos Frankrig rejser sig – om natten 1-år med Syriza ved magten Frem mod et demokratisk brud og et stop for nedskæringer Uventet aftale på venstrefløjen skaber sejre og afslører modsætninger Socialdemokratisk regering med støtte fra venstrefløjen Græske soldater nægter at gøre front mod flygtninge Venstrefløjspartiet vandt – men venstrefløjen tabte Højrefløjen mister flertal, Venstre-Blokken går frem SYRIZA fik klar sejr - i skyggen af lav valgdeltagelse og nye nedskæringer Venstrefløjen bryder med Tsipras Demokrati mod finans-kolonialisme Solidaritet med de fængslede demonstranter fra 15. juli Konsekvenserne af kapitulationen Udtalelse om aftalen og Syrizas fremtid Flertal i Syrizas Centralkomite siger nej til aftalen med EU Det græske Nej er et signal om afgørende kampe mod Trojkaen Kan Ciudadanos redde højrefløjen? Kommission skal revidere den græske gæld Vejen til folkemagt? ”At gå denne vej kan kun betyde nederlag” “En sandkorn i maskineriet” Venstrefløjens opgaver efter SYRIZAs sejr Podemos stormer frem En eksemplarisk kamp, som kan smitte ”Forandringen kommer ikke fra EU-parlamentet” Efter kommunalvalget og demonstrationerne 12. april ”Podemos!” (Vi kan!) Vælgerlussing til franske socialdemokrater “Hvid tidevandsbølge” skyller privatiseringsplan i sundhedsvæsenet væk Protestbølgen 2012-13 Højrefløjen kriminaliserer abort Aktionen mod Gyldent Daggry Krisen på den radikale venstrefløj og debatten i Sinistra Critica Vend siden og skriv en ny bog Nogle få bemærkninger om regeringsspørgsmålet Politisk dødvande, mens nedskæringer fortsætter – og dræber Venstrefløjens historiske ansvar i Grækenland Jorden til dem, der dyrker den Nyt baskisk venstrefløjsparti efter strategisk kursændring Ingen stemmeopfordring fra Sinistra Critica Syrizas ledelse udfordret fra venstre Kan SYRIZA blive et nyt PASOK? Udsigten til en venstre-regering i Portugal Afvis trojkaens tyveri og vælt regeringen Retten til selvstændighed og venstrefløjens forslag En million i oprør i gaderne Farvel Spanien? Brev fra Alexis Tsipras til EU-Kommissionens formand Vi skal genskabe troen på at mobilisere ”Vi har præsenteret et antikapitalistisk svar” Venstrefrontens Jean-Luc Melenchon er præsidentvalgets overraskelse Græsk hospital nu under arbejderkontrol! Omstrukturering, revision eller sletning af gælden? Absolut flertal til højre Farvel til Berlusconi - nu skal vi kæmpe imod bankdirektørernes regering EU-topmødets aftale er uacceptabel Grækenland på randen undtagelsestilstand – et spørgsmål om dage Vi vil ikke betale jeres ejendomsskat! Vi vil vælte jer! Kæmpe sejr for de indignerede 15. Maj bevægelsen i Spanien Stop betalingerne- slet gælden – nationaliser bankerne under arbejderkontrol – ud af eurozonen og EU nu! En fabriksarbejders livshistorie ”Et nederlag, som skal kaldes, hvad det er” Oppe og nede Arabisk forår og spansk sommer Den yderste venstrefløj i en blindgyde Social modstand er løsningen – ikke et farvel til euroen Succes for den anti-kapitalistiske venstrefløj i lokalvalgene Berlusconismen i krise – og venstrefløjen på et sidespor Mobiliseringerne fortsætter Modstand mod Sarkozys pensionsreform skaber en eksplosiv situation Meningen med den græske krise "Eliten er i gang med at hævne sig på befolkningen" Tørklædesag i fransk valgkamp Stor fremgang til venstrefløjen 'Vi vil have selvstændigheden til at materialisere sig' Oprør og antikapitalistisk samling Grækenland i oprør Billeder fra historiske protester i Grækenland På vej mod et nyt antikapitalistisk parti Antikapitalisme i EU-valget ”Det røde postbud” blev udspioneret 11 teser om hvordan den italienske venstrefløjs krise kan imødegås Neo-fascister opruster under Berlusconi Splittet venstrefløj tabte alt Fremgang for venstrefløjen Alliancen mellem arbejdere og studerende er afgørende

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Sydeuropa | Asien

16.06.13 | Masis Kürkçügil

Tip en ven      |    Print  

Tyrkiet: Optøjer og politivold i Tyrkiet

Tyrkisk politi har i flere om gange ryddet Taksimpladsen for demonstranter. Den spontane bevægelse, der startede i Istanbul er uden fortilfælde i Tyrkiets historie og har spredt sig til de fleste større byer.

Det hele startede, da en gruppe borgere besluttede at vise deres modstand mod ombygningen, herunder at rydde træerne, i Geziparken på Taksimpladsen i centrum af Istanbul. Ifølge premierminister Erdogan skulle Geziparken ombygges som en osmannisk artillerikaserne, der blev revet ned efter et oprør mod de Unge Tyrkeres [nationalistisk, sekulært reformparti, red.] revolution i 1908 og blandt andet huse et luksuriøst indkøbscenter. Kasernen blev ryddet i 1940. Denne plan er også blevet kritiseret af byplanlæggere, arkitekter og økologer.

Fredag den 31. maj – samme dag, som en domstol i Istanbul besluttede at udsætte genopførelsen af kaserne-byggeriet, angreb politiet de fredelige bosættere i Gezi og tvang dem ud. Politiet aggression fremkaldte en massiv reaktion fra beboerne i solidaritet med bosætterne, og efter voldelige konfrontationer rykkede politiet omsider ud af parken den 1. juni og 2. og mistede kontrollen over Taksim. Gadekamp fortsatte dag og nat i flere distrikter i centrum af Istanbul.

Retfærdigheds og Udviklingspartiet (AKP), som har været ved magten i ti år, er blevet stadig mere autoritært. Det har forsøgt at udelukke alle, der ikke på dets side. Dens neoliberale politik har fremprovokeret en fjendtlig reaktion blandt en stor del af de unge. Alle disse ting har bidraget til den eksplosion, som blev detoneret af politiets indgriben i parken, hvor de brutalt fjernede folk med deres børn og sætte ild til bosætternes telte.

AKP, som har en stærk vælgertilslutning på 50 procent, har lidt et første nederlag, og det er sket på grund af en folkelig mobilisering. Dette parti, som er anerkendt for at have skabt betydelige forandringer for halvdelen af befolkningen, havde netop sat sig til forhandlingsbordet med kurderne for at finde en fredelig løsning på det nationale spørgsmål. Dets politik blev indtil nu kun anfægtet af militante, men ikke særlig indflydelsesrige dele af venstrefløjen, men pludselig erobrede en heterogen og svært definerbar gruppe mennesker centrum af byen og stod modigt op mod politiet.

En ung bevægelse
Hovedparten af demonstranterne er, udover de venstreorienterede grupper, folk på 20-30 år, som for første gang deltager i en politisk kamp, selv om der også er en betragtelig andel af sekulære kemalistiske [se note], anti-AKP-folk i demonstrationer. Det skal også understreges, at unge kvinder sad i de forreste rækker i konfrontationerne med politiet. Den korte afstand fra de fattige distrikter til centrum gjorde det nemt for unge fra disse distrikter at deltage. Folk fra hele byen gik til centrum. Ved daggry krydsede en massiv menneskemængde broen over Bosporus til fods og sluttede sig til de øvrige demonstranter. Selvom det forblev begrænset, deltog nogle medlemmer af det yderste højrefløjsparti Milliyetçi Hareket Partisi i demonstrationerne, men partiledelsen beordrede dem straks til at blive væk.

Der er en blanding af unge tørklædeklædte piger "antikapitalistiske muslimer", fans af fodboldklubber, LGBT-grupper, kurdere, kemalister. Men de fleste af dem, der var der, sagde blot "vi er imod Tayyip Erdogan, "vi er her også, vi eksisterer." De vigtige slogans var "Tayyip, træd tilbage", "skulder ved skulder mod fascismen", "Det er kun en begyndelse, kampen fortsætter", men der var ikke noget klart og fælles krav.. Selv om Taksim-bevægelsen har krævet indenrigsministerens afgang, er dette krav endnu ikke særlig udbredt.

Det vigtigste faktum er, at hundredtusinder af mennesker for første gang uafhængigt har bevæget sig til en offentlig plads uden at blive dirigeret af en venstrefløjsorganisation, en fagforening eller staten, for at protestere mod den politiske kurs fra en regering, der bliver mere og mere autoritær. Selvom sociale krav endnu ikke dukket op, er det helt indlysende, at gennemførelsen af den neoliberale politik gør folk vrede.

Hævn for 1. maj eller krig på minder
1. maj i år lukkede regeringen under påskud af igangværende arbejder, den symbolsk vigtige Taksimplads for demonstrationer, lammede sø- og vejtransport og udstationerede politifolk overalt for at forhindre demonstrationer. Regeringen greb til Putin-metoder for at kvæle den sociale opposition, og byen blev lammet.

Der er en krig på minder mellem venstrefløjen og regeringen om Taksim-pladsen, der er kendt som 1. majpladsen. Regeringen ønsker med genopførelsen af den tidligere artillerikaserne at "genoplive historien" og, ved at omdanne pladsen til et shopping center, at skabe sin egen historiske legitimitet – i modsætning til venstrefløjen, som både ønsker at mindes de 42 mennesker, der faldt her den 1. maj 1977 og at fastholde stedet som et symbol på arbejderklassens idealer.

Ved at ydmyge demonstranterne og stigmatisere dem som "forrædere" og ballademagere har Erdogan afsløret, hvor "konsekvent" han var, da han vendte sig mod Israels undertrykkelse i Gaza, eller når han kritiserer Assad i Syrien. Kommunal- og parlamentsvalg skal afholdes i løbet af de næste to år, dertil kommer præsidentvalget. Ifølge mange analytikere er det næsten sikkert, at Erdogan vil blive valgt som præsident. Erdogan ønsker en forfatningsændring, der vil gøre det muligt for ham at etablere et præsidentregime a la Putin.

Men de seneste begivenheder har været et uventet nederlag for ham.

Det, vi har brug for nu, er nye massebevægelser.

3. juni 2013

Note: kemalistisk: politisk ideologi hos Tyrkiets "landsfader" Mustafa Kemal Atatürk (1923-1938). Dens vigtigste elementer er republikanisme, nationalisme, populisme, sekularisme og en stærk stat.

Masis Kürkçügil er medlem af Ny Kurs for Socialistisk Demokrati, Fjerde Internationales organisation i Tyrkiet. Oversat fra http://www.internationalviewpoint.org/spip.php?article2995 af Karina Skov

 

 

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 20

Appel til den Pakistanske regering og styret i Gilgit-Baltistan regionen

På torsdag skal højesteret i Pakistan genbehandle sagen mod Baba Jan, politisk aktivist og fagforeningsleder. I den forbindelse samles der underskrifter på nedenstående solidaritetserklæring. Vi ønsker fra SAP’s side at styrke opmærksomheden på dette politiske overgreb - og bringer i den forbindelse solidaritetserklæringen som denne uges ugekommentar. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.