RELATEREDE ARTIKLER

Natur på kunstudstilling Verdens udstødte Oktober-revolutionen i tale og på skrift De røde Flertal – håb, sejre og nederlag Magtens kontinuitet "Dansk landbrug er fanget i en dødsspiral." Slaveriets lange tråd Af en krigsførende martyrs liv Når de nyser i Wall Street Trotskij på banen Portræt af et religiøst uhyre Draget i krig Politiske erindringer fra Vestkysten Det øko-socialistiske alternativ og vejen dertil Forfaldne lån Israelsk apartheid Nye bøger fra forlaget Solidaritet Ligestilling eller frigørelse Hvordan ville en virkelig materialistisk læsning af Game of Thrones se ud? 1948 – et dramatisk år Marxismen, fremskridtet og Auschwitz Det antimuslimske univers på tryk Stærk bog om klimakrisens revolutionære potentiale Nyfundne dokumenter bekræfter stalinismens blodige rolle under den spanske borgerkrig Da Sexpol kom til Danmark Ukraine i fokus Forbrydelse betaler sig Det spøgte overalt Den europæiske højrefløjs fremmarch Karl Marx vender tilbage Kamppladser Vores Cuba Marxisten Bregengaard, kristendommen og demokratiet Krigsmodstanden, der ikke lod sig stoppe Palæstinensisk ikon Darwinistisk marxisme og kristendom Da verden gik amok En Fortælling om Skabelsen, Historien og Skæbnen Frida kan stadig nås The Spirit of '45 Slutspillet Anarkismen under behandling Derfor har Marx ret Marx må ind på uddannelserne! Skarp pen fra Trotskij kan stadig inspirere Modstandens bog Det danske klassesamfund Linjen i den antifascistiske kamp I atomkrigens slagskygge Barbariets yderste kant Krisen og den udeblevne systemkritik PETs udsigt fra Karmeliterklosteret De gemte børn Ny Marx-biografi falder på et tørt sted Algeriets venner Jagten på den historiske Lenin Bombemordet i Søllerødgade Mordet på Trotskij som historisk roman Chavs – the Demonization of the Working Class Venstrefløjens nye partier 198 opskrifter på modstand Fascismens Italien Vi tog skraldet Troen på markedet Krigen følger med hjem Krigskib for pilgrimme Oprør nu og her! Velstandssamfundet Refleksioner over skabelsen af politiske problematiseringer og løsninger Min broders vogter Den venezuelanske revolution En klassiker om Rosa The Trotsky Fagbevægelsen må rejse krav om fyringspulje og offentlig, deltagerstyret produktion Demokrati andet end et kryds Fra revolutionær socialist til reaktionær fremmedhader Gør SAP til sympatisør af Blekingegadebanden Blandt nynazister i den jyske hovedstad Frihed næste gang Trotskij for begyndere Min ven Stieg Larsson ”Umyndiggørelse” af pædagoger (og mange andre) Avatar findes i virkeligheden De overvågede tager ordet PET-bog med pletter Drengerøvsroman uden hemmeligheder Antikapitalistisk galgenhumor fra Island Dansk integrationspolitik – en ”megasucces”? Kampen om Ungdomshuset – studier i et oprør En grotesk provinshistorie Arabiske seksualiteter Populær kapitalismekritik på godt og ondt Et liv i revolutionens tjeneste SDs nye principprogram Post Danmark - resultatet af statslig misregimente Lille sejr midt i en humanitær katastrofe Regeringen blæser til vandkamp Den sidste olie (fra Nordsøen…) For de rige og formuende (2) ”New Public Management” – eller ”Regnedrengenes Amokløb” Sammenhold mod Uber For de rige og formuende DF´s vælgere er ordentlige mennesker! Fattigdomsgrænsen er kun toppen af isbjerget Hvem betaler, når Løkke ryster posen? Welcome to Denmark Finansloven er en tillidserklæring til regeringen De rige svin slap igen alt for let Dansk Folkeparti og den danske højrepopulisme Winter is coming Nytårshilsen fra en anden planet Landsdækkende aktionsdag 2. oktober Optøjer afspejler sociale problemer Permanent ophold bliver nemmere Fortryder, men lægger linjen Enhedslistens rolle under en S-R-SF-regering Slut med point på kærlighed SRSF-regeringen og klimaet En antibureaukratisk regering? S og SF på afveje i Fair Løsning 2020 Fagforeningsfolk vil stille krav til en rød regering Om SF's højredrejning og fremgang Fem års mobilisering baner vejen for ny regering Kommunale 3F’ere kræver rød regering Kampen for holdbare industriarbejdspladser Mail-gate: Næste offer bliver vel tyngdeloven Velkommen til veltilpassede udlændinge Profitstyringen af energiforsyningen skal stoppes I clinch med systemet Hvem skal betale? Etniske mindretal får pisk Vi holder sammen på Danmark S-SF og klimavisionerne Rejs krav om behovsstyret produktion Dyrere og dårligere post i vente Fattigdommen vokser Når Helle og Villy overtager krisen Socialdemokratiet – et sikkert kort?

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Anmeldelse | Dansk politik

10.05.13 | Michael Voss

Tip en ven      |    Print  

Valget 2011: Recepten til S og SF

Hvis Socialdemokraterne og SF havde stået mere skarpt på velfærd og omfordeling under valgkampen, havde de ikke været så afhængige af De Radikale i dag. Det er det reelle budskab i bogen ”Krisevalg – økonomien og folketingsvalget 2011” – baseret på en omfattende vælgerundersøgelse.

Et flertal af befolkningen ønsker både at forsvare velfærdsordningerne og at forbedre dem. Der er også et flertal for bedre omfordeling fra høje indkomster til lave indkomster. Det gælder i særlig grad for de vælgere, der overvejer at stemme på S, SF og Enhedslisten.

Havde Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal været mere faste i kødet på disse to punkter under valgkampen, kunne de have undgået det, der reelt var et valgnederlag for de to partier i 2011. Det vil sige, at de måske kunne have fastholdt det næsten-flertal til S, SF og Enhedslisten, der eksisterede i meningsmålingerne otte måneder før valget.

Selv efter valget kunne de to partier have undgået deres gradvise nedsmeltning, hvis de havde sat velfærd og omfordeling i centrum. Og måske er det også recepten for en genkomst fra de døde for S og SF.

Det fremgår af den store vælgerundersøgelse, der er emnet for ”Krisevalg” af Rune Stubager, Kasper Møller Hansen og Jørgen Goul Andersen, selv om de tre traditionelle valgforskere ikke selv drager den type konklusioner. Hvad de slet ikke kommer ind på, er, om ledelserne i de to gamle arbejderpartier havde noget ønske om for alvor at prioritere velfærd og omfordeling, om det var muligt, når de samtidig ønsker en ”fredelig sameksistens” med arbejdsgivere, finanskapital og EU – og om de ønskede at blive uafhængige af samarbejdet med De Radikale. Så det er en helt anden historie.

Tilslutningen til velfærd
Generelt er der over en lang periode (fra slutningen af 1960’erne) en bred opbakning til velfærden blandt danskerne. Fra 1994 og frem viser undersøgelser, at et klart flertal afviser ”øget brugerbetaling”, og at et betydeligt flertal er ”for mere velfærd frem for skattelettelser” (side 171).

I modsætning til forfatternes forventninger er denne opbakning kun faldet en smule under krisen, dvs. efter 2008. I undersøgelsen fra 2011 er opbakningen til hjemmehjælp, uddannelse, sundhed, daginstitutioner og folkepension markant. Den er noget mindre tydelig, når det gælder dagpenge og kontanthjælp, selv om der stadig er flere, der vil øge udgifterne, end der er vælgere, som vil sænke dem (side 95 og 177).

Dertil kommer, at det kun er blandt Venstres, De Konservatives og De Radikales vælgere, at støtten til velfærden er faldet under krisen. Hos Enhedslisten, S og SF er den uændret, og den er steget hos Dansk Folkepartis vælgere (side 179).

Ulighed og omfordeling
I undersøgelsen har man også spurgt til vælgernes holdning til ”øget skat på høje indtægter” og ”ulighed gavner samfundet”. Svarene på begge spørgsmål har en klar overvægt til det, forfatterne kalder de ”venstreorienterede svar”. (side 95)

Det er i øvrigt en klar klasseholdning. I undersøgelsen har man opdelt befolkningen efter deres besiddelse af formue i form af færre eller flere ”høj-risiko-aktiver” (aktier og virksomheder). Opbakningen til de ”venstreorienterede svar” på omfordelingsspørgsmålet er meget tydelig for dem, der ingen høj-risiko-aktiver har, mindre eller tæt på lige for dem, der har lidt høj-risiko-aktiver, og der er en helt entydig opbakning til de ”højreorienterede svar” hos dem, der har mange høj-risiko-aktiver. (side 95)

Kriseansvar
Også på et tredje område peger undersøgelsen på ”forspildte muligheder” for S og SF op til og under valgkampen. Med forfatternes egne ord:

”Oppositionen lykkedes ikke med at placere ansvaret for krisen hos den siddende regering. Kritikken i ”Fair forandring” begrænsede sig til den førte finanspolitik (…) Desuden var der bemærkninger om den faldende produktivitet (som regeringen ikke entydigt kunne bebrejdes for). Den tredje krisediagnose – den kreditpolitiske deregulering og kredit- og boligboblen – forblev derimod stort set uomtalt hos både regering og opposition – og dermed medierne.” (side 57)

Undskyldninger undergravet
Et øjebliksbillede af, hvad vælgerne mener, når de bliver spurgt hver for sig på nettet eller af en interviewer, giver ikke det store endegyldige svar på, hvilke muligheder der eksisterer for at skabe forandring i samfundet.

Men det kan – som her – give nogle antydninger af, hvilke muligheder socialistiske kræfter har. Dermed kan det også undergrave de undskyldninger, socialdemokratiske og SF-ledere griber til, når de skal undskylde, at de fører en nyliberal politik. I den forstand er ”Krisevalg” en interessant og anvendelig bog.

Usikkert grundlag
Men den har også en stribe svagheder. Selv om forfatterne er åbne for eksistensen af politiske valgmuligheder, skinner en traditionel borgerlig virkeligheds-opfattelse igennem indimellem. Som når forfatterne skriver: ”I 2011 var hovedopgaven at skabe vækst – men helst uden at øge de offentlige udgifter.” (side 139)

Interessant er en stribe forsøg på at opdele de ca. 2.000 adspurgte på køn, aldersgrupper, indkomstgrupper, parti, meget andet – og ikke mindst kombinationer af disse variable. Undertegnede er ikke kompetent til at forstå alle de statistiske metoder, der tages i brug – og slet ikke til at vurdere deres holdbarhed. Men en vis tvivl sniger sig dog ind på side 70-71, der indeholder en oversigt over partivalg, fordelt på ”klasse”, sektor, hustandsindkomst og formue.

Om denne tabel skriver forfatterne: ”Vi skal her gøre opmærksom på, at datamaterialet, som det fremgår af den sidste kolonne i Tabel 3.2., desværre rummer så få respondenter med baggrund som arbejdere eller selvstændige, at resultaterne for disse grupper er behæftet med en større usikkerhed end normalt.” Selv med bogens snævre definition af arbejderklasse (ufaglærte og faglærte, men ikke lavere funktionærer), er det da et problem af betydning, hvis der er få arbejder-respondenter.

Klassebevidsthed
Trods den uanvendelige klassedefinition skal det dog gives forfatterne, at de gør en stor indsats for at undersøge sociale forskelle og klasseforskelles sammenhæng med synspunkter og stemmeafgivning. I visse passager kommer de væsentlige tættere på en ide om udviklingen af progressive standpunkter og klassebevidsthed end andre ikke-marxistiske forfattere:

”Der eksisterer med andre ord en selvstændig effekt af at tilhøre en bestemt klasse. Denne effekt synes bedst at kunne forklares som resultatet af en mobiliserings- og socialiseringsdrevet gruppesolidaritet, der virker ud over individets egen, umiddelbare interesse, således at holdningerne i et vist omfang indrettes efter, hvad der er i gruppens eller klassens interesser.” At denne solidaritet yderligere kan udspringe af fælles mobiliserings-erfaringer, har forfatterne dog ikke fanget.

De falske blokke
I efterhånden en del år har den politiske debat i høj grad handlet om ”blå blok” og ”rød blok”, den sidste i form af Enhedslisten, S, SF og De Radikale. Her har bogen en del at bidrage med, men også en del svagheder.

På den ene side fremgår det af tabel efter tabel, at De Radikales vælgere har meget mere til fælles med Venstres og Konservatives end med arbejderpartiernes vælgere. Her findes mange tal frem, der belyser, hvorfor S og SF har svigtet deres egne vælgere ved i så stort omfang at føre De Radikales politik.

Men alligevel fastholder forfatterne gang på gang at måle vælgernes holdning opdelt efter de to blokke. Trods gode takter har de ikke en samfundsforståelse og -teori, der gør det muligt for dem at løsrive sig fra den herskende politik-opfattelse, selv når resultaterne peger i en anden retning.


Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Jørgen Goul Andersen: ”Krisevalg – økonomien og folketingsvalget 2011”, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 2013, 212 sider.

Bogen er en præsentation af den 16. valgundersøgelse, gennemført tre måneder efter valget i 2011 som led i ”Det Danske Valgprojekt”, der begyndte i 1971 (
www.valgprojektet.dk)

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 25

Økonomiaftale 2018: Afviklingen af den kommunale velfærd fortsætter

Aftalen om kommunernes økonomi i 2018 er endnu et skridt i den langsomme afvikling af den borgernære velfærd. For aftalen løfter godt nok serviceudgifterne med 300 mio. kr., men alene næste år skønnes udgifterne fra flere ældre og børn at stige med 1,3 mia. kr. Altså vil det reale ressourceforbrug per bruger falde. Samtidig giver aftalen 300 mio. kr. til skattelettelser – noget der åbenlyst vil gavne de rigeste kommuner. Regeringen formår dermed at presse kommunerne i stadig mere borgerlig og asocial retning: Mindre velfærd, flere skattesænkninger. Behovet for et kommunalt oprør er stadig påtrængende. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.