RELATEREDE ARTIKLER

Sejre og udfordringer for venstrefløjen I Portugal Macron som præsident: Den kapitalistiske offensiv vil skærpes Storm og kompas Iglesias genvalgt på Podemos-kongres Kommuner afviser uretmæssig gæld Venstrefløjen styrket i Podemos Efter 14. juni, kampen fortsætter Aftale mellem Podemos og Izquierda Unida "Krisen" i Podemos Frankrig rejser sig – om natten 1-år med Syriza ved magten Frem mod et demokratisk brud og et stop for nedskæringer Uventet aftale på venstrefløjen skaber sejre og afslører modsætninger Socialdemokratisk regering med støtte fra venstrefløjen Nationalisme og krigsmageri vandt valget Græske soldater nægter at gøre front mod flygtninge Venstrefløjspartiet vandt – men venstrefløjen tabte Højrefløjen mister flertal, Venstre-Blokken går frem SYRIZA fik klar sejr - i skyggen af lav valgdeltagelse og nye nedskæringer Venstrefløjen bryder med Tsipras Demokrati mod finans-kolonialisme Solidaritet med de fængslede demonstranter fra 15. juli Konsekvenserne af kapitulationen Udtalelse om aftalen og Syrizas fremtid Flertal i Syrizas Centralkomite siger nej til aftalen med EU Det græske Nej er et signal om afgørende kampe mod Trojkaen Kan Ciudadanos redde højrefløjen? Kommission skal revidere den græske gæld Vejen til folkemagt? ”At gå denne vej kan kun betyde nederlag” “En sandkorn i maskineriet” Venstrefløjens opgaver efter SYRIZAs sejr Podemos stormer frem En eksemplarisk kamp, som kan smitte ”Forandringen kommer ikke fra EU-parlamentet” Efter kommunalvalget og demonstrationerne 12. april ”Podemos!” (Vi kan!) Vælgerlussing til franske socialdemokrater “Hvid tidevandsbølge” skyller privatiseringsplan i sundhedsvæsenet væk Protestbølgen 2012-13 Højrefløjen kriminaliserer abort Aktionen mod Gyldent Daggry Modstanden på Taksim Optøjer og politivold i Tyrkiet Krisen på den radikale venstrefløj og debatten i Sinistra Critica Vend siden og skriv en ny bog Nogle få bemærkninger om regeringsspørgsmålet Politisk dødvande, mens nedskæringer fortsætter – og dræber Venstrefløjens historiske ansvar i Grækenland Jorden til dem, der dyrker den Ingen stemmeopfordring fra Sinistra Critica Syrizas ledelse udfordret fra venstre Kan SYRIZA blive et nyt PASOK? Udsigten til en venstre-regering i Portugal Afvis trojkaens tyveri og vælt regeringen Retten til selvstændighed og venstrefløjens forslag En million i oprør i gaderne Farvel Spanien? Brev fra Alexis Tsipras til EU-Kommissionens formand Vi skal genskabe troen på at mobilisere ”Vi har præsenteret et antikapitalistisk svar” Venstrefrontens Jean-Luc Melenchon er præsidentvalgets overraskelse Græsk hospital nu under arbejderkontrol! Omstrukturering, revision eller sletning af gælden? Absolut flertal til højre Farvel til Berlusconi - nu skal vi kæmpe imod bankdirektørernes regering EU-topmødets aftale er uacceptabel Grækenland på randen undtagelsestilstand – et spørgsmål om dage Vi vil ikke betale jeres ejendomsskat! Vi vil vælte jer! Kæmpe sejr for de indignerede 15. Maj bevægelsen i Spanien Stop betalingerne- slet gælden – nationaliser bankerne under arbejderkontrol – ud af eurozonen og EU nu! En fabriksarbejders livshistorie ”Et nederlag, som skal kaldes, hvad det er” Oppe og nede Arabisk forår og spansk sommer Den yderste venstrefløj i en blindgyde Social modstand er løsningen – ikke et farvel til euroen Succes for den anti-kapitalistiske venstrefløj i lokalvalgene Berlusconismen i krise – og venstrefløjen på et sidespor Mobiliseringerne fortsætter Modstand mod Sarkozys pensionsreform skaber en eksplosiv situation Meningen med den græske krise "Eliten er i gang med at hævne sig på befolkningen" Tørklædesag i fransk valgkamp Stor fremgang til venstrefløjen 'Vi vil have selvstændigheden til at materialisere sig' Oprør og antikapitalistisk samling Grækenland i oprør Billeder fra historiske protester i Grækenland På vej mod et nyt antikapitalistisk parti Antikapitalisme i EU-valget ”Det røde postbud” blev udspioneret 11 teser om hvordan den italienske venstrefløjs krise kan imødegås Neo-fascister opruster under Berlusconi Splittet venstrefløj tabte alt Fremgang for venstrefløjen Alliancen mellem arbejdere og studerende er afgørende

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Sydeuropa

09.03.13 | Dick Nichols

Tip en ven      |    Print  

Sortu: Nyt baskisk venstrefløjsparti efter strategisk kursændring

Næsten ti år efter at den spanske højesteret erklærede de tidligere baskiske venstrefløjs-nationalister illegale, har bevægelsen omsider født et nyt lovligt parti, Sortu (at “skabe” eller “blive født” på baskisk).

Den nyfødte er en magtfuld faktor i den spanske stat i kampen for progressiv politik og baskisk selvstændighed – med en socialistisk, feministisk, økologisk og internationalistisk profil.

Målet er en selvstændigt socialistisk baskisk stat, som forener den nordlige baskiske region (i Frankrig) og de sydlige regioner i Spanien , dvs. Euskadi (de tre provinser, som udgør det officielt anerkendte Baskiske Selvstændige Samfund) og provinsen Navarra

Strategien er at skabe opbakning fra et flertal for dette mål på tre kampfelter – ideologisk, sociale massekampe og i institutionerne.

Den stiftende kongres, afholdt den 23. februar i Irun, markerede en succsfuld afslutning på en svær rejse. Den kom efter en fire år lang strategisk debat på den baskiske (på baskisk: abertzale) venstrefløj og efter 15 måneders juridisk kamp for at opnå legal status for partiet.

Juridisk kamp
Efter den første lancering i februar 2011 skulle Sortu først bevise, at organisationen ikke havde nogen forbindelse til den væbnede organisation ETA, hvis militaristiske/terroristiske strategi har forårsaget over 800 døde og tusinder af ofre på begge sider af konflikten med den spanske stat.

De tidligere abertzale-grupper på venstrefløjen ― Herri Batasuna (HB), Euskal Herritarrok (EH) og Batasuna ― var alle blevet erklæret illegale i henhold til den spanske lov om politiske partier med henvisning til, at de var politiske eksponenter for ETA.

Selv om Sortus vedtægter tager afstand fra enhver form for vold, også med direkte reference til ETA, så afviste Højesteret partiets ansøgning om legal status i marts 2011, men denne gang kun med en snæver margin på ni stemmer mod syv. Da denne beslutning blev appelleret til forfatningsdomstolen, blev afgørelsen omstødt i juni sidste år med den begrundelse, at der var tale om et brud på retten til at danne foreninger.

Men domsafgørelsen indeholdt også en række usande punkter, som kunne få partiet erklæret illegalt i fremtiden. Blandt disse var “tvetydighed” i fordømmelsen af terrorisme, og at lidelserne for ETAs ofre og for abertzale-fangerne i de spanske fængsler blev fremstillet som “ligeværdige”.

Forud for lovliggørelsen af Sortu havde forskellige venstre-nationalistiske vagalliancer fået tilladelse til at opstille: Bildu (kommunalvalget i 2011), Amaiur (det spanske parlamentsvalg sidste år) og EH Bildu (regionalvalget 2012 i Euskadi).

Den baskiske venstrefløj var med i alle disse koalitioner, sammen med andre kræfter på den nationalistiske venstrefløj, men uden at have sit eget parti.

Forvandling
Vejen til Sortus stiftelseskongres begyndte i 2007 med en voksende overbevisning på abertzale-venstrefløjen om, at dens “militær-politiske” strategi var havnet i en blindgyde.

Et vendepunkt var ETAs bombeangreb i Madrid lufthavn i december 2006, som dræbte to ansatte. Det blev udført på et tidspunkt, hvor der officielt var erklæret våbenhvile med den spanske regering. I dagene efter opfordrede ledere fra det illegale Batasuna, også talsmanden Arnaldo Otegi, ETA til at respektere en våbenhvile.

Otegi sagde senere, at bomben i Madrid lufthavn “alvorligt skadede ETAs troværdighed i det baskiske samfund og gjorde det umuligt for fremtidige ETA-initiativer at få politisk kredit, med mindre våbenhvilen var helt og aldeles permanent og uigenkaldelig.”

Bombeangrebet skærpede også uenighederne inden for abartzale-venstrefløjen mellem dem, som mente, at uden truslen om væbnet action ville den spanske stat aldrig give nogen indrømmelser, og dem, som var overbevist om, herunder Otegi, at “perioden med væbnet kamp var definitivt forbi”.

Den nødvendige proces med afklaring med det venstre-nationalistiske miljø begyndte med et forslag om en strategi, der byggede på fredelig massekamp og opbygning af brede alliancer med en målsætning om et selvstændigt, socialistisk Baskerland.

Fra oktober 2009 foregik der en heftig debat på abertzale-venstrefløjen – trods en forstærket statslig undertrykkelse og en uendelig række af beskidte tricks fra den spanske regering og domstolene. Blandt andet blev Otegi og andre ledere arresteret og anklaget for forsøg på at gendanne Batasuna som et redskab for ETA.

I en diskussion, der involverede 7000 aktivister, var der en overvældende og ubetinget opbakning til en strategi, der udelukkende var politisk. Det kom til udtryk i vedtagelsen af dokumentet “Rejs det Baskiske Land”, hvis holdninger senere blev accepteret af ETA selv.

Den folkelige støtte til denne nye holdning kom snart til udtryk i de valg, der fandt sted i Euskadi mellem maj 2011 og oktober sidste år – med en vælgertilslutning til Bildu (26%), Amaiur (24.4%) og EH Bildu (25%) .

Dannelsen af Sortu
Hvilken slags parti har abertzale-venstrefløjen brug for under disse nye betingelser, hvor man ændrede strategi og ETA selv opgav den væbnede kamp i 2011?

Svaret blev givet gennem den meget demokratiske stiftelsesproces for Sortu, hvor alle venstre-nationaister, som var enige i dokumentet “Rejs det Baskiske Land”, blev opfordret til at deltage.

Gennem fem måneder deltog over 6000 personer i 300 lokale møder, hvor man diskuterede og stillede ændringsforslag til tre hoveddokumenter.

Teksterne definerede Sortus ideologiske grundlag, politiske strategi og taktik og organisatoriske principper. Opgaven for de 400 delegerede på den stiftend ekongres var at stemme om de tre dokumenter og de ændringsforslag, der var indsendt af de lokale møder.

Men inden da kunne de delegerede de delegerede på kongressen lytte til en hilsen fra den fængslede Otegi, som opfordrede de delegerede til en “mental revolution”, “mindre selvgodhed og mere selvkritik”. Kongressen lod posten som generalsekretær stå åben til Otegi til den dag, hvor han bliver løsladt.

“Det vil være en fejltagelse at tro, at det kun er spørgsmålet om væbnet kamp, som er nyt for os i forhold til tidligere,” skrev Otegi.

Han tilføjede, at han gerne ville “dele en tvivl med jer, som i et stykke tid har rumsteret i mit hoved, nemlig denne: Har vi i tilstrækkelig grad forklaret, indarbejdet og delt den grundlæggende betydning af den strategiske kursændring, som vi har sat gang i? Er vi klar over, at her og nu er det vores enorme historiske ogave at opbygge et stort folkeligt flertal, som vil proklamere den Baskiske Stat og opbygge en alternativ social model?”

Diskussionsemner
Kongressen hørte rapporter om de lokale diskussioner og afstemninger om de tre dokumenter.

Debatten om Sortus ideologiske grundlag havde tilføjet feminisme til de sædvanlige mål for abartzale-venstrefløjen om et selvstændigt, socialistisk baskisktalende Baskerland. Det førte til en omfattende discussion om, hvordan partiet skulle forholde sig til og fremme kampen for kvindefrigørelse. Betydningen af den feministiske målsætning i et parti, hvor kvindedeltagelsen stadig kun er på 35 procent, blev genbekræftet.

Vedrørende socialismen slog den endelige tekst fast, at Sortu kunne og skulle være hjemsted foralle versioner, så længe de levede op til et minimum af betingelser – hvordan det socialistiske projekt vil udvikle sig i Baskerlandet vil blive afgjort gennem kamp.

Om Europa blev den endelige beslutning, at “Sortus mål er at skabe en baskisk stat i Europa og at spørge befolkningen, om man skal eller ikke skal være en del af EU.”

Om det baskiske sprog (euskara) blev det besluttet, at det skal være eneste officielle sprog i et selvstændigt Baskerland, men at man også skal opmuntre til sproglig forskellighed.

Det endelige dokument tilføjede to emner, som ikke var med i det oprindelige udkast: anti-militarisme – en baskisk stat skal ikke have nogen stående hær og skal ikke være en del af NATO – og seksuel frihed og lighed.

Lokale diskussioner om Sortus politiske linje haavde fokuseret på, hvor hensigtsmæssigt det var med et koncept om det “baskiske arbejdende folk” som det revolutinære subjekt, og opfattelsen af den politiske fase som en “demokratisk revolution”.

Mange ændringsforslag understregede vigtigheden at lægge de øknomiske og sociale byggesten til en fremtidig baskisk stat og heviste til Bildus arbejde de steder, hvor man allerede regerer, som i provinsen Gipuzkoa.

Andre tog spørgsmålet om alliancer op – sociale og politiske alliancer, der strækker sig videre end organisationer som Bildu, særligt i forhold til den hersende baskiske klasse og dens parti, det Baskiske Nationalistiske Parti (PNV).

Et andet diskussionspunkt var, hvordan Sortu skal udvikle sin politik i forhold til de politiske fanger i spanske fængsler og de hundredvis af aktivister, som befinder sig i eksil.

De organisatoriske principper var det, der havde skabt mest debat på de lokale møder. Det var sandsynligvis på grund af behovet for at forlige to potentielt modstridende ønsker – at Sortu skal være en organisation, som er åben for alle nationalister på venstrefløjen, og på samme tid være et parti, som organiserer aktive medlemmer på alle klassekampens områder.

I det oprindelige udkast førte denne modsætning til et forslag om et kompliceret medlemssystem med tre kategorier. Men efter diskussionerne blev det forenklet til et system med medlemmer og sympatisører.

En anden debat handlede om, hvilket af de tre kampområder – ideologisk arbejde, massearbejde og parlamentarisk arbejde – som var det vigtigste, og hvordan de bedst kunne inspirere hinanden. Udkastets oprindelige prioritering af den ideologiske kamp blev ændret til fordel for sociale massekampe.

Om retten til at danne tendenser inden for organisationen blev den endelige beslutning, at man anerkender denne ret, men uden nogen automatisk ret til at repræsentation i de ledende organer.

Alle dokumenterne blev vedtaget af et flertal på over 90 procent. Det samme gjaldt alle forslag om Sortus strukturer og valget af landsledelsen, som består af såvel respekterede ledere fra Batasuna-dagene som nye ansigter såsom formanden Hasier Arraiz.

Solidaritet
Hilsenen fra kollektivet af ETA-fanger (EPKK) blev modtaget med stormende bifald. Et offentligt møde hørte på talere engageret i konfliktløsning og kampe i Colombia, Kurdistan, Palæstina og Vestsahara.

De internationale solidaritetshilsener fra Sinn Fein, ANC, Syriza og PFLP satte mødet på kogepunktet og skabte den perfekte optakt til afslutningstalen fra Pernando Barrena, den ene af Sortus tre talspersoner.

Barrena sagde: ”Sortu kommer til at være i første række af kampen for social og national retfærdighed. Sortu vil ikke skuffe forventningerne om den fred og den frihed, som dette land har brug for… Intet kampområde vil være fremmed for os.”


Dick Nichols er Europpa-korrespondent for den australske avis Green Left Weekly. Han deltog i Sortus kongres som repræsentant for Socialist Alliance i Australien. Også Enhedslisten var til stede som gæster på kongressen. Artiklen er oversat fra Green Left Weekly af Karina Skov.

 

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 25

Økonomiaftale 2018: Afviklingen af den kommunale velfærd fortsætter

Aftalen om kommunernes økonomi i 2018 er endnu et skridt i den langsomme afvikling af den borgernære velfærd. For aftalen løfter godt nok serviceudgifterne med 300 mio. kr., men alene næste år skønnes udgifterne fra flere ældre og børn at stige med 1,3 mia. kr. Altså vil det reale ressourceforbrug per bruger falde. Samtidig giver aftalen 300 mio. kr. til skattelettelser – noget der åbenlyst vil gavne de rigeste kommuner. Regeringen formår dermed at presse kommunerne i stadig mere borgerlig og asocial retning: Mindre velfærd, flere skattesænkninger. Behovet for et kommunalt oprør er stadig påtrængende. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.