RELATEREDE ARTIKLER

Macron som præsident: Den kapitalistiske offensiv vil skærpes Storm og kompas Iglesias genvalgt på Podemos-kongres Kommuner afviser uretmæssig gæld Venstrefløjen styrket i Podemos Efter 14. juni, kampen fortsætter Aftale mellem Podemos og Izquierda Unida "Krisen" i Podemos Frankrig rejser sig – om natten 1-år med Syriza ved magten Frem mod et demokratisk brud og et stop for nedskæringer Uventet aftale på venstrefløjen skaber sejre og afslører modsætninger Socialdemokratisk regering med støtte fra venstrefløjen Nationalisme og krigsmageri vandt valget Græske soldater nægter at gøre front mod flygtninge Venstrefløjspartiet vandt – men venstrefløjen tabte Højrefløjen mister flertal, Venstre-Blokken går frem SYRIZA fik klar sejr - i skyggen af lav valgdeltagelse og nye nedskæringer Venstrefløjen bryder med Tsipras Demokrati mod finans-kolonialisme Solidaritet med de fængslede demonstranter fra 15. juli Konsekvenserne af kapitulationen Udtalelse om aftalen og Syrizas fremtid Flertal i Syrizas Centralkomite siger nej til aftalen med EU Det græske Nej er et signal om afgørende kampe mod Trojkaen Kan Ciudadanos redde højrefløjen? Kommission skal revidere den græske gæld Vejen til folkemagt? ”At gå denne vej kan kun betyde nederlag” “En sandkorn i maskineriet” Venstrefløjens opgaver efter SYRIZAs sejr Podemos stormer frem En eksemplarisk kamp, som kan smitte ”Forandringen kommer ikke fra EU-parlamentet” Efter kommunalvalget og demonstrationerne 12. april ”Podemos!” (Vi kan!) Vælgerlussing til franske socialdemokrater “Hvid tidevandsbølge” skyller privatiseringsplan i sundhedsvæsenet væk Protestbølgen 2012-13 Højrefløjen kriminaliserer abort Aktionen mod Gyldent Daggry Modstanden på Taksim Optøjer og politivold i Tyrkiet Krisen på den radikale venstrefløj og debatten i Sinistra Critica Vend siden og skriv en ny bog Nogle få bemærkninger om regeringsspørgsmålet Politisk dødvande, mens nedskæringer fortsætter – og dræber Venstrefløjens historiske ansvar i Grækenland Jorden til dem, der dyrker den Nyt baskisk venstrefløjsparti efter strategisk kursændring Ingen stemmeopfordring fra Sinistra Critica Syrizas ledelse udfordret fra venstre Kan SYRIZA blive et nyt PASOK? Udsigten til en venstre-regering i Portugal Afvis trojkaens tyveri og vælt regeringen En million i oprør i gaderne Farvel Spanien? Brev fra Alexis Tsipras til EU-Kommissionens formand Vi skal genskabe troen på at mobilisere ”Vi har præsenteret et antikapitalistisk svar” Venstrefrontens Jean-Luc Melenchon er præsidentvalgets overraskelse Græsk hospital nu under arbejderkontrol! Omstrukturering, revision eller sletning af gælden? Absolut flertal til højre Farvel til Berlusconi - nu skal vi kæmpe imod bankdirektørernes regering EU-topmødets aftale er uacceptabel Grækenland på randen undtagelsestilstand – et spørgsmål om dage Vi vil ikke betale jeres ejendomsskat! Vi vil vælte jer! Kæmpe sejr for de indignerede 15. Maj bevægelsen i Spanien Stop betalingerne- slet gælden – nationaliser bankerne under arbejderkontrol – ud af eurozonen og EU nu! En fabriksarbejders livshistorie ”Et nederlag, som skal kaldes, hvad det er” Oppe og nede Arabisk forår og spansk sommer Den yderste venstrefløj i en blindgyde Social modstand er løsningen – ikke et farvel til euroen Succes for den anti-kapitalistiske venstrefløj i lokalvalgene Berlusconismen i krise – og venstrefløjen på et sidespor Mobiliseringerne fortsætter Modstand mod Sarkozys pensionsreform skaber en eksplosiv situation Meningen med den græske krise "Eliten er i gang med at hævne sig på befolkningen" Tørklædesag i fransk valgkamp Stor fremgang til venstrefløjen 'Vi vil have selvstændigheden til at materialisere sig' Oprør og antikapitalistisk samling Grækenland i oprør Billeder fra historiske protester i Grækenland På vej mod et nyt antikapitalistisk parti Antikapitalisme i EU-valget ”Det røde postbud” blev udspioneret 11 teser om hvordan den italienske venstrefløjs krise kan imødegås Neo-fascister opruster under Berlusconi Splittet venstrefløj tabte alt Fremgang for venstrefløjen Alliancen mellem arbejdere og studerende er afgørende

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Sydeuropa

28.10.12 | Jaime Pastor

Tip en ven      |    Print  

Katalonien mod Spanien: Retten til selvstændighed og venstrefløjens forslag

Under indtryk af den omfattende og voksende tilslutning til kravet om selvstændighed for Katalonien afholdt tidsskriftet Viento Sur den 17. oktober et debatmøde i Madrid med ovenstående titel. Blandt oplægsholderne var Jaime Pastor, mangeårig leder af Fjerde Internationale i Spanien. Før mødet skrev han dette indlæg.

Baggrunden for det, vi kalder ”det katalanske spørgsmål”, er i virkeligheden en krise for den dominerende ide i den spanske nation, som ikke har været i stand til at anerkende den katalanske nation på lige fod, og som nu – med udbruddet af den sociale og samfundsmæssige krise, falder sammen med en krise for den spanske stat inden for rammen af en dybere krise for hele eurozonen.

Det er rigtigt, at gældskrisen og rækken af ”redningspakker” for de selvstyrende regioner (også Katalonien) har bidraget til at puste liv i modsætningerne og skærpe konflikten om de nationale identiteter, men det ville være en fejl at anskue disse gnidninger som et spørgsmål om ”rige” mod ”fattige”, selv om der ikke mangler anledning i den retning, når man hører denne type argumenter fra den katalanske statsminister (præsidenten for Generalitat, regeringen i Katalonien, o.a.) og andre ledere af CiU (det regerende parti i Katalonien, o.a.).

Vi må ikke glemme, at modsætningen mellem den spanske nationalisme og kravene om at anerkende Katalonien som en nation går langt tilbage og fandt sit seneste juridiske udtryk med den spanske Grundlovsdomstols afgørelse i juli 2010 vedrørende ændringen af den katalanske grundlov (afgørelsen annullerede eller omdefinerede forskellige bestemmelser i den katalanske selvstændighed, som den var defineret i Kataloniens Estatur fra 2006 o.a.), og døren så dermed ud til at være definitivt lukket for en moderat føderalisering af Grundloven fra 1978.

Har man først anerkendt, at demonstrationen den 11. september var udtryk for en ubøjelighed, som ikke kan reduceres til ren og skær manipulation fra den katalanske regering, og at kravet om retten til at bestemme sin egen fremtid – herunder også selvstændighed – fra denne dag har fået en større folkelig opbakning, så vil det næppe være det bedste svar, hvis man fra kræfter uden for Katalonien hægter sig fast i en grundlovs-fundamentalisme, for slet ikke at snakke om de seneste trusler med frankistisk bismag om at ”spanificere” katalanerne.

Uanset ens overvejelser om det smarte eller realistiske i selvstændigheds-løsningen, så kan man ikke komme uden om, at dette krav står i centrum for den politiske debat, og derfor duer det ikke at afvise denne diskussion af hensyn til andre ”prioriteter”. Vi er nødt til at tage stilling til et reelt problem, ikke et ”opfundet” problem, og på den baggrund vil det være mest oplagt ud fra et demokratisk synspunkt at forsøge at skabe en ramme for dialog, som kan gøre det muligt – hvis det er det, katalanerne beslutter ved regionalvalget den 25. november (se note) – at finde en legal vej, hvor den katalanske befolkning uden trusler udefra kan holde en afstemning om, hvilken relation de ønsker at have med resten af den spanske stat.

Med respekt for såvel de historiske bånd mellem alle folk i den spanske stat, og for den dobbelte identitet, som eksisterer hos mange indbyggere i Katalonien og Baskerlandet, så har jeg været en indædt fortaler for en multinational føderalisme, som desuden, fra et venstreorienteret synspunkt, må være solidarisk. Men problemet er, at selv ikke denne mulighed har vi kunnet bane vej for gennem hele den lange periode siden Franco-diktaturets afslutning, netop på grund af grundloven fra 1978, som byggede på en eksklusiv opfattelse af den spanske nation, som forhindrede en sammenslutning af autonome regioner.

Dertil kommer den beklagelige status over en venstrefløj på statsligt plan, som for hovedpartens vedkommende ikke alene undlod at anfægte denne tese, men som endda gik så langt som at lovprise den med ”konstitutionel patriotisme”. Ikke engang en reform af et handlingslammet Senat som det nuværende i retning af et Føderalt Andetkammer har kunnet lade sig gøre. Derfor kan det, som jeg for nylig skrev i en bog, ikke overraske, at der nu vokser selvstændighedsprojekter frem i Katalonien og Baskerlandet, som er klar til at gennemføre civil ulydighed og gennemtvinge retten til selv at bestemme – og at lade sig ”skille – som reaktion på de permanente spændebånd fra Madrid.

Når man desuden ser på Quebecs erfaringer med Canada, og Skotlands med Storbritannien, så duer det heller ikke at reducere retten til selvbestemmelse til noget, der kun gælder for de koloniserede lande. Mange af staterne på den nordlige halvkugle er opbygget omkring en ”model” for en homogen nation, som har ført til marginalisering, tvungen assimilation eller underkastelse af andre eksisterende nationaliteter i de pågældende områder.

Det spanske eksempel bliver mere klart, hvis man husker på, at det netop var svaghederne i nationaliseringsprocessen, som staten stod i spidsen for, som fra 1898 fremmede udviklingen af nationalismen i periferien. Senere tillod hverken den 2. republik (1931-36) eller som nævnt den lange periode efter Franco en reel anerkendelse på lige vilkår af de forskellige nationale identiteter.

Derfor ser vi nu – under globaliseringens nyliberale krise og krisen for centralismen i disse stater – at forhåbningerne for disse statsløse nationer kommer kraftfuldt til udtryk mange forskellige steder. Det nytter altså ikke hverken at kigge den anden vej eller – ud fra en statslig venstrefløjsvinkel – at vende sig mod en demokratisk rettighed med den begrundelse, at dette krav kan udnyttes af kræfter som CiU eller PNV (borgerlige nationalister i Katalonien og Baskerlandet, o.a.).

Tværtimod, så er vores opgave at finde et svar, som kombinerer begge brudflader – den nationale og den sociale – for på den måde klart at tage afstand fra den dominerende spanske nationalisme, og samtidig bygge bro til de strømninger, som i Katalonien, Baskerlandet og andre steder står for et suverænt og anti-nyliberalt projekt.

Jaime Pastor er professor i politisk videnskab på universitetet for fjernundervisning UNED og medlem af ledelsen i Antikapitalistisk Venstre. Artiklen er oversat af Åge Skovrind fra tidsskriftet Cuarto Poder.

Note: En mulig legal vej kunne være artikel 150.2 i den spanske grundlov, som omhandler uddelegering af beføjelser til de autonome regioner, men denne vej blev desværre for nylig forkastet af et flertal i det spanske parlament. En anden mulighed er en helt ny lov, som grundlovseksperten Francisco Rubio Llorente har foreslået.

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 20

Appel til den Pakistanske regering og styret i Gilgit-Baltistan regionen

På torsdag skal højesteret i Pakistan genbehandle sagen mod Baba Jan, politisk aktivist og fagforeningsleder. I den forbindelse samles der underskrifter på nedenstående solidaritetserklæring. Vi ønsker fra SAP’s side at styrke opmærksomheden på dette politiske overgreb - og bringer i den forbindelse solidaritetserklæringen som denne uges ugekommentar. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.