Anette Vilhelmsen (AV) vandt med 66 % af de afgivne stemmer en klar sejr i SF’s formandsvalg. Det er en god nyhed for alle, der ønsker at presse regeringen til at føre en anden og mere solidarisk politik.

 

For det første var det et nederlag for den eksisterende linje i SF. Der er ingen tvivl om, Astrid Krag repræsenterede den linje, som SF har ført hidtil. Dermed markerer den store opbakning til AV en stor utilfredshed blandt SF’s medlemmer med denne linje.
For det andet lovede Anette Vilhelmsen to ting som hun ville arbejde for, hvis hun blev formand:
o mere synlighed om SF’s politik, der hvor den adskiller sig fra den øvrige regering
o mere inddragelse af SF’s organisation i godkendelse af aftaler mv.

Det vil være et fremskridt, hvis SF faktisk gør op med den hidtidige linje med 100 % loyalitet over for regeringen og i stedet bidrager til diskussion om regeringens linje såvel internt i SF som i offentligheden. Men der er ingen tvivl om, at der fra især Socialdemokraterne i regeringen vil være et pres på Anette Vilhelmsen om, at SF skal stå last og brast med regeringens hidtidige politik. Socialdemokraterne ønsker ikke en diskussion, hvor deres bagland især fra fagbevægelsen også vil stille spørgsmål ved deres følgagtighed over for de radikale. De ønsker ikke at åbne for krav om mere indflydelse til SF i regeringen.
På den anden side kan der skabes et pres på SF om at leve op til de forhåbninger, formandsskiftet medfører. Ikke mindst kan det give øget tro på, at det er muligt at påvirke regeringens politik. Det er et bedre udgangspunkt for at rejse krav og mobilisere for dem. Forudsætningen for at folk handler, er troen på at det nytter.
Enhedslistens opgave er, at udnytte mulighederne. Det betyder, at Enhedslisten skal holde SF fast på de to løfter, som Anette Vilhelmsen gav. Det betyder, at Enhedslisten f.eks. når regeringen vil fastholde forkortelsen af dagpengeperioden, skal Enhedslisten spørge om det virkelig også er SF’s politik. Det skal Enhedslisten gøre i den bredere offentlighed over for SF’s ledelse og hvis de forsøger at tale uden om og henvise til at de bakker op om regeringens politik. Kan Enhedslisten spørge om ikke SF vil udtrykke sin egen politik.
Vi skal også invitere SF’ere i lokalafdelinger og hvor vi arbejder sammen med dem i bevægelserne til at være aktive for at påvirke regeringens politik gennem fælles mobiliseringer. Hvis SF i regering kan udtrykke sine særstandpunkter, må de også kunne bidrage til at der bliver udtrykt størst mulig opbakning til disse standpunkter.

SAP’s forretningsudvalg, den 21. oktober 2012

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php