Pædagoger undervises meget lidt i børns seksualitet. Seksualundervisning i skolerne er mangelfuld - det er op til den enkelte klasselærer. Selv på medicinstudiet, hvor de kommende læger jo er dem, man kan snakke om "det", er undervisningen i sexologi meget begrænset.

af Svend Vestergaard Jensen

Sexologien synes overhalet af pilletrillere og halvstuderede ugebladsterapeuter. Når talen er om seksualundervisning, finder der en bestemt drejning sted, nemlig "sygdom".

Selv da en DR-journalist for et par år siden i Radioens P1 spurgte Enhedslistens daværende uddannelsespolitiske ordfører, svarede hun, at det er vigtigt med seksualundervisning i skolerne, så de unge ved noget om, hvordan de kan undgå sygdomme, der er relateret til seksuel omgang. Eneste fokus – sygdom.

Lovgivningen siger, at seksualundervisning er en del af emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, som er et obligatorisk emne i grundskolen. Der skal undervises i emnet på alle klassetrin fra 0 – 9. klasse – med udgangspunkt i de lovpligtige mål, som er fastsat af Undervisningsministeriet.

Flere undersøgelser og erfaringer peger dog på, at det langt fra er alle elever, der får den seksualundervisning, de har krav på. Foreningen Sex og Samfund gennemførte en undersøgelse af seksualundervisningen i Danmark i 2012. Knap 1700 lærere over hele landet deltog i undersøgelsen. 64,2 procent af deltagerne angav i undersøgelsen, at de har mindre eller slet intet kendskab til de lovpligtige mål.

Frygtkultur
Angsten for fysisk berøring med børn, særligt fra mandlige pædagoger og medhjælpere, har udviklet en frygtkultur, som næppe er godt for børn. Det har resulteret i regler for kropskontakt mellem personale og børn i daginstitutionerne. Dette er sket efter enkelte sager over årene. Flere steder er der også regler om, at mandlige pædagoger ikke må hjælpe børn på toilettet eller forbud mod brug af bodystocking, fordi personalet ikke måtte knappe mellem børnenes ben.

Frygten har forplantet sig fravær af kropskontakt mellem børnene. Børn har deres seksualitet og nysgerrighed for alt. Forbud og manglende kropskontakt mellem personale og børnene imellem er næppe hensigtsmæssig.

På landets pædagogseminarier er fokus mest på kønsidentitet. Der bliver ikke undervist i seksualitet, fortæller Mia Lund fra Pædagogstuderendes Landssammenslutning. Der eksisterer et modul med navnet "Køn, mangfoldighed og seksualitet", som indgår i fællesdelen af uddannelsen, men seksualoplysning er ikke eksisterende som sådan.

At mennesket har seksualdrift er det fokus, der må i centrum, når der snakkes seksualundervisning. Sigmund Freud – psykoanalysens ophavsmand – formulerede allerede i slutningen af 1800-tallet som grundlæggende teori, at mennesket også har en seksualitet, en seksualdrift. "Sygdomme" og andre farer er ikke det vigtigste.

Seksualdriften er central at orientere helt unge omkring. At det også er nydelse og tilfredsstillelse – også i bredere forstand. Queerpolitik må også ind i en seksualundervisningen, så billedet er mere åbent, i stedet for de fastlåste forestillinger om køn og seksualitet, at denne kan være andet end heteroseksualitet. Netop i en alder, hvor behovet for viden om andre orienteringer er vigtige, hvis unge føler "sig anderledes", og at dette ikke er forbudt land, men ganske normalt.

Varens sexappeal
Trods årtiers kamp og forsøg på seksuel frigørelse synes denne at vende sig til sin modsætning. Den bliver kommercialiseret og en pseudo-frigjort seksualitet. Kapitalismen og borgerligheden har evnet at erobrer terrænet – også her. Seksualiteten kan bruges blandt andet til reklamefremstød. Ligesom psykoanalysen kan. Reklameindustrien forsøgte og forsøger med succes at udnytte samme ubevidste længsler og få forbrugerne til at mærke begæret efter ting, de ikke anede, de havde brug for. En vares mulige sexappeal bliver undersøgt og brugt.

Ser vi på udbredelsen af sex i det offentlige rum og sex på vareformler, synes dette ifølge undersøgelser at være omvendt proportionalt med seksuel aktivitet i menneskers tilværelse, inklusiv i parrelationer. Psykoanalytikeren og aktivisten Wilhelm Reich beskrev også dette, og for ham handlede det om at overvinde spaltningen mellem kærlighed og seksualitet. Ikke sådan at forstå at de agerende skal elske hinanden, men at det er ment gensidigt som en kærlig handling. Med den vestlige moderne kapitalismens overseksualisering har de frie markedsmekanismer overtaget fra staten, der i Reichs tid var dominerende på området – en stat der som kirken var "over-jeget" og varetog undertrykkelsesmekanismerne på dette område.

En del af kampen
På trods af den seksuelle revolution gennem 1960erne og 1970erne fortsætter samme system. Noget er forandret, men meget er bevaret. I de forløbne årtier er kapitalismen slået endnu mere igennem på alle planer, så også sex mere end nogensinde er blevet en vare på et marked som alle andre ting.

Her kunne Karl Marx´ teori om tingsliggørelse anvendes. Eller en "aktiv genspejling" – en genspejling af vareøkonomien, der breder sig og gennemtrænger alle tænkningens og følelseslivets ikke-økonomiske sektorer og fænomener. Således forvandler menneskets sig mere og mere til ting, en passiv genstand for påvirkninger fra sociale lovmæssigheder, som er fuldkommen udvendige i forhold til mennesket.

I generelle vendinger kan man derfor konkludere, at seksualiteten må være en del af den antikapitalistiske kamp, en del af klassekampen. Eftersom seksualiteten er et materielt fænomen, må den forsvares på samme måde som arbejderbefolkningens andre interesser. Der må udvikles konkrete krav på dette område og finde veje til at politisere i modsætning til at kapitalisere seksualiteten.

Seksualiseret kultur
"Vareliggjort begær" er altså integreret i kapitalismens altopslugende varegørelse – alt gøres til varer med henblik på at realisere profit – ja, selv forbruget af kroppen i alle henseender.

Det fremtræder som en seksualiseret kultur, der har sine konsekvenser. Blot nogle eksempler. Præstationsangst giver mange unge mænd potensproblemer. Antallet af unge mænd mellem 15 og 29 år, der får udskrevet potenspiller er fordoblet siden 2000. Det viser tal fra Statens Serum Institut. Ifølge sexologer skyldes det primært præstationsproblemer. Halvdelen af alle mænd over 40 år har problemer med sexlivet såvel med lysten som med den fysiske formåen, dvs. evnen til at gennemføre et samleje.

Når vi ser på porno-fænomenet viser det samme tendens. Næsten hver anden unge mand og hver syvende unge kvinde ser jævnlig porno på internettet. Det har en trist bagside. En undersøgelse fra YouGov sidste efterår viste, at mange af disse unge oplever, at pornoen har skadet deres sexliv, sociale liv og selvværd. Det har forringet deres forhold til kærlighed, nærvær og intimitet. Unge mænd får rejsningsproblemer og deres selvværd er skadet. Unge kvinder har følelser af ikke at være gode nok.

Unge har adgang til porno som aldrig før – takket være internettet. Digital mobning, hævnporno, sexistiske kommentarer, deling af fotos uden tilladelse og så videre på Facebook. Det massive fokus på perfekte kroppe, skønhed og overflade – igen, igen. Så er det svært at få et naturligt afslappet forhold til sin egen krop – ikke mindst i en ung alder.

Sværere end tidligere
Til dagbladet Informations weekendtillæg, Moderne Tider (11. marts 17) siger Line Roien fra DPU, Aarhus Universitet, at der aldrig har været flere seksualpædagogiske bøger at vælge imellem, men der er også et marked for det, for forældre, pædagoger og lærere er mere utrygge end nogensinde ved at tale med børn om seksualitet. Forældre vil gerne gøre alting rigtigt, og fagpersonerne er bange for at få en sag på halsen, hvis de håndterer det forkert. Hun er ved at skrive en ph.d. om folkeskolens seksualundervisning.

I udvalget af bøger om emnerne er der sket et skift. Frigørelsen er afløst af et andet politisk projekt – ønsket om mangfoldighed, så bøgerne bedre afspejler de 37 familieformer, som man ifølge Danmarks Statistik finder i dag.

Line Roien ser også en tendens, nemlig "den manglende fortælling" – fortællingen om sex. Seksualiteten er til stede som et fravær. Bollebøger – som kendt for nogle årtier siden – handler primært om forplantning. Hun siger samme sted: "Min oplevelse med seksualpædagogik i dag er, at det er mange af de samme udfordringer som i 1960erne og 1970erne. Hvad skal man tale om og hvordan? Og hvad skal den voksnes rolle være? Man skulle tro, at det var blevet lettere med tiden. Men faktisk er der tværtimod mange tabuer og restriktioner på det her emne, som faktisk gør det sværere at tale med børn om seksualitet i dag end i 1970erne"

Alsidig og obligatorisk
Socialistisk Informations har spurgt Sex og Samfund om deres krav til seksualundervisningen i folkeskoler og friskoler. I et svar skriver en faggruppe i foreningen:

"Med de lovpligtige mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab har vi en meget fin ramme omkring seksualundervisning i Danmark. Derfor har det en høj prioritet for Sex og Samfund, at alle elever får opfyldt deres ret til en alderssvarende og målrettet seksualundervisning, der opfylder indhold og tilgang i de lovpligtige mål. Vi ved, at en grundlæggende forudsætning for, at det sker, er at lærerne har de fornødne kompetencer til at undervise i seksualundervisning. Derfor arbejder Sex og Samfund for, at undervisning og seksualundervisning bliver obligatorisk for alle lærerstuderende".

Seksualitet er en foranderlig størrelse. En bedre og opdateret seksualoplysning til unge og dem, der arbejder med børn og unge er nødvendig. Det gælder også fordomsfri oplysning og debat om andet end heteroseksuel orientering. Samt at seksualoplysning også må orientere og diskutere, hvordan sex påvirkes i konteksten med det omgivende samfund.

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com