Vedtaget på SAPU konvent 6. juli 2013

 

I 2006 formulerede SAP-unge (SAP-u), et papir som blev kaldt ”Visioner for SUF” (http://sap-fi.dk/side.php?id=486&sek=sap). Nærværende papir vil gøre status på opgaverne skitseret dengang og pege på, hvilke opgaver der fremadrettet skal løses. Dette dokument vil primært fokusere på hvor SUF står her og nu, og på hvilke områder vi vil bidrage som en del af SUF. Grundlæggende mener vi i SAP stadig, at “SUF […] i den nuværende situation [står] overfor nogle store muligheder og udfordringer. Men SUF har en række problemer, som må overvindes før organisationen kan fortsætte udviklingen til en handlekraftig, demokratisk ungdomsorganisation, der kan samle den radikale ungdom og bringe kampen for socialisme fremad.”
Vi mener stadig, at SUF har to primære funktioner:
“Opsamling af den radikaliserede ungdom gennem kampagner i SUF, der appellerer til socialistiske værdier og holdninger – dvs. rekrutterer til SUF’s program og organisation.”
“Organisering af unge i bevægelserne – specielt uddannelsesbevægelserne – og medvirke til radikaliseringen af ungdommen igennem det brede bevægelsesarbejde.“
 
I 2006 skitserede vi følgende opgaver, som de vigtigste:
  1. “Mulighed for umiddelbar, instinktiv modstand og handling”
  2. “Et socialt sammenhold med andre unge”
  3. “Et politisk fællesskab omkring uddannelse”
  4.  “Frihed til at gøre egne erfaringer – og ikke bremses ikke af ’det-er-allerede-prøvet’ mentaliteten”
  5. “En tillidskultur, hvor ældre kammerater overlader ledelsesansvar til nye kræfter og stoler på, at de gør det godt”
Disse opgaver er stadig relevante. Dog er der sket nogle store politiske forandringer siden 2006. Udbruddet af den økonomiske som bl.a. rammer ungdommen i Europa hårdt. Udviklingen af den økologiske krise og bevidstheden omkring denne, ikke mindst i ungdommen. De forskellige oprør i Nordafrika, Mellemøsten, Sydeuropa og Latinamerika. Samt den nye regerings totale svigt af forhåbninger om forandring. Alle disse udviklinger har haft betydning for hvordan ungdommen, også i Danmark, oplever deres livssituation.
Flere og flere unge oplever en grundlæggende frygt og usikkerhed omkring deres fremtidsmuligheder og livssituation kombineret med en større og større frustration overfor, og mistillid til, det etablerede politiske system.
I denne kontekst står SUF også overfor nogle nye meget vigtige opgaver:
  1. SUF skal være i stand til lokalt at gribe enhver chance for mobilisering og protest, hvad enten der er tale om en arbejdskonflikt, nedlæggelse af en lokal skole eller ødelæggelse af et lokalt naturområde.
  2. SUF skal være i stand til selv at indkalde til politiske protester på lokalt niveau, f. eks. demonstrationer eller lignende.
  3. Antallet af SUF-lokalgrupper skal udvides markant, og en langt større andel af SUFs medlemmer skal være aktive.
  4. SUF skal have kommunikationsveje der langt bedre fungerer til at sprede politiske ideer og aktivistisk inspiration både fra lokalgruppe til lokalgruppe og fra centralt hold til alle medlemmer.
STATUS PÅ CENTRALE OPGAVER
Umiddelbar og instinktiv handling
Siden “Perspektiver for SUF”-papiret, har vi desværre set at muligheden for, og viljen til at handle/lade andre handle umiddelbart er indskrænket. SUFs ledelse har i de sidste par år haft en skiftende politisk karakter. Desværre har der været en tendens især på det seneste til en unødigt bureaukratisk tilgang, hvor alt skal godkendes af de korrekte organer inden handling sættes i gang. I stedet for en kultur, hvor man hele tiden skal spørge om lov, er det vigtigt at vi udvikler en organisation, hvor der aldrig er langt fra tanke til handling, og hvor vi har tillid til, at vi hver især godt kan tænke selv og forvalte SUFs politik.
En anden faktor der har svækket den umiddelbare handling er, at SUF på lokalgruppe-fronten står langt svagere i dag end tidligere. Det være sig både kvantitativt, da der er færre lokalgrupper og færre aktive i lokalgrupperne. Men også kvalitativt, da organisationen endnu ikke har overkommet sit overleveringsproblem. Det betyder at lokale aktivister simpelthen ikke har den grundlæggende politiske og praktiske skoling der skal til for at få selvtilliden til at handle spontant. Det handler dog ikke bare om et øget skolingsniveau, men også om at øge lokalgruppernes selvtillid, og deres tro på, at de kan handle. Selv nye aktivister kan frembringe store resultater, hvis blot de selv tror på det.
En tredje negativ faktor er at SUF har et meget stort fokus på landspolitiske- og internationale sager. Lokalgrupperne fokuserer ikke nok på at skabe opbakning og mobilisering omkring lokale spørgsmål. Det betyder at man ofte føler sig nødsagede til at vente på at der kommer udmeldinger og materialer centralt fra, i stedet for selv at politikudvikle og handle på baggrund af denne politikudvikling.
Socialt sammenhold
I perioden op til, at Enhedslistens UngdomsNetværk splittede ud af SUF, udviklede der sig i ledelsen, på sekretariatet og i centrale kampagneudvalg en skyttegravskrig. Al energi blev lagt i at vinde små ”sejre” mod ”de andre”.
Dette medførte en kultur, som forhindrede fri og åben debat om de politiske udfordringer vi stod overfor i SUF, tydeligst eksemplificeret ved organisationsudviklingsprocessen. Det udgør ikke en stor udfordring pt., da der ikke er nogen tydelige brudlinjer. Netop derfor er det nu vi kan arbejde med at skabe en kultur i SUF der kan fungere, også i tilspidsede situationer.
Men at SUF er blevet en mere homogen gruppe, er kun på meget få områder styrkende for organisationen. SUF har behov for at repræsentere mange forskellige politiske ideer for, på den mest dynamiske måde, at kunne udvikle politik. Og desuden er det vigtigt at have aktivister med mange forskellige baggrunde, for at favne så stor en del af ungdommen som muligt.
Sammenholdet mellem forskellige landsdele er også blevet styrket. Den teknologiske udvikling har gjort det lettere at holde møder på tværs af landet, og har i den forstand styrket sammenholdet. SUF har dog stadig store problemer med emnegruppestrukturen, hvor vi de seneste år har set en række regionale grupper opstå, blot for at gå ned igen kort efter. Kun de få emnegrupper, der effektivt er landsdækkende, har vist sig at have reel handle- og overlevelseskraft. Men der er stadig problemer med at have en kontinuerlig kontakt mellem de mindre, mere yderliggende lokalgrupper og SUF centralt. Det er vigtigt at vi i fællesskab sørger for at give provinsaktivisterne indflydelse på landsorganisationen, for at sikre at de bliver fastholdt, både politisk og rent medlemsmæssig. Det er også vigtigt at skabe en stærkere tilknytning mellem det lokale og det nationale arbejde. De mulige løsninger på denne problematik er utallige, og vi bør, udover at arbejde for flere besøg fra rejsesekretærerne, være gode til at åbne op for at bruge nyere erfaringer fra fx Satsek i Aarhus, samt samarbejde mellem tætliggende lokalgrupper i provinsen.
Politisk fællesskab omkring uddannelse
På dette område mener vi at SUF har store problemer. SUF har en stærk position i toppen af de etablerede elev- og studenterorganisationer, på nær på folkeskoleområdet. Problemet er at vi ikke udnytter denne position til at politisere og aktivere medlemsbasen i organisationerne, det være sig SUFere eller politisk uorganiserede unge. Dette skyldes en forkert forståelse af hvordan vi skal lave bevægelsesarbejde i SUF.
Dele af SUF opfatter de sociale bevægelser som "uskyldsrene". Det skal forstås på den måde at de ikke kan se at disse organisationer agerer i en intern og ekstern politisk virkelighed, og at de netop er politiske kamppladser. De frygter, at SUF kommer til at dominere disse bevægelser "fra toppen" og ned (ligesom det gamle DSU/SFU lederskab). Dette problem skal forstås i sammenhæng med at vi igennem en længere periode har overfokuseret på kampen om toppen af disse bevægelser.
I den sammenhæng er det vigtigt at huske på at vi som politisk organiserede unge, har lige så legitim en stemme som andre elever og studerende. Vi må genopfinde vores måde at gå ind i bevægelserne på, vi skal f. eks:
• Satse hårdt på at uddanne stærke aktivister i de lokale elevråd.
• Bruge uddannelsesgruppen til at styrke koordinationen mellem vores aktivister i elevrådene og lokalt på skolerne.
• Blive bedre til at rejse krav samlet – lokalt i vores elevråd og i f. eks DGS
Hvis vi bliver bedre til at arbejde på ovenstående måde behøver vi ikke at frygte at "trumle" bevægelsen, da vi hele tiden har en løbende udveksling med "almindelige" elever på vores uddannelser og skal samle deres opbakning.
SUFs uddannelsesgruppe er et af de organer som kunne være et nyttigt redskab til at koordinere vores arbejde i bevægelserne og sparre med hinanden. Men desværre fungerer gruppen i for høj grad som en skolingsgruppe, og for lidt som at koordinerende kollektiv. Uddannelsesgruppen har også den udfordring at den ikke organiserer SUFere under uddannelse, men primært dem med topposter i bevægelserne.
Erfaringstildragelse og tillidskultur
SUF er en åben organisation, men det kan være svært for nye medlemmer at finde sig tilpas i landsorganisationen, hvor alle de gamle kender alle de andre gamle, og hvor man ofte har bestemte måder at gøre tingene på.
På stormøder er det ofte et problem i debatter, at folk fra emnegrupper argumenterer for at de har ret med argumentet om, at de jo arbejder med emnet til daglig. Dette gør det rigtig svært for alle andre end de emnegruppeaktive at blande sig i mange diskussioner, og det er vigtigt, at vi altid anser alles input som lige vigtigt. Det er en forudsætning for demokratisk udvikling, at alle kan komme til orde og blive lyttet til.
De seneste par år har der været mange eksempler på, at unge kammerater modigt har kastet sig ind i debatterne på stormøderne og ydet en godt bidrag. Denne udvikling er dog betinget af, at vi lægger et stort stykke arbejde i forstormøder og gruppearbejde, således at de unge folk uden et eget, stærkt politisk netværk også let kan deltage i opkvalificerende diskussioner.
FREMADRETTEDE OPGAVER
Skoling og debat
SUF har behov for mere og bedre debat. På nuværende tidspunkt virker SUF meget politisk homogen, da der ikke foregår kontinuerlige politiske diskussioner, og at de der foregår ikke når ind til substansen af eventuelle uenigheder. Som medlemmer af SUF ønsker vi at bidrage til at politisere debatterne, så vi alle kan få udviklet vores politiske forståelse og holdninger.
En øget politisk debat, som tydeliggør de politiske strømninger og uenigheder, vil automatisk betyde at unge med forskellige politiske holdninger kan se sig selv som en del af SUF.
De interne kommunikationsveje i SUF bør spille en vigtig rolle i udviklingen af det politiske skolings- og debatniveau, samtidig med at de bør spille en vigtig rolle i både inddragelsen af ikke-aktive SUFere i det aktivistiske arbejde og inspiration imellem de allerede aktive SUFere. I øjeblikket er disse kommunikationsveje alvorligt mangelfulde og underprioriterede. Alt for meget kommunikation og debat foregår via facebook og involverer således kun de allerede aktive SUFere. Der er behov for at især BoB styrkes markant og samtidig at sekretariatet og ledelsen kommer til at spille en langt større rolle i udbredelsen af politisk inspiration i organisationen f.eks. igennem nyhedsmails eller andet. Ligeledes er der behov for medlem-til-medlem fora, der fungerer bedre og inkluderer flere af de ikke-allerede-aktive kammerater.
Generelt mener vi at skoling er mest udslagsgivende hvis den foregår i- og har fokus på det lokale. Vi bruger for mange ressourcer på at holde utallige landsdækkende arrangementer, som er alt for lidt aktivitetsorienterede. I stedet vil vi være med til at decentralisere den politiske erfaringstildragelse.
Lokalt arbejde
Lokalt, såvel som på alle andre niveauer, er det vigtigt at den politiske debat har aktivitet for øje. Det betyder at politiske diskussioner gerne skal føre til aktiviteter som læserbrevsskrivning, flyeruddeling, happenings og lignende.
Lokalgruppernes primære opgave er at lave politik som kan mobilisere og aktivere beboere i lokalområdet. I SUF skal vi bruge vores lokalgrupper til at føre lokal politik.
Den lokale politik- og aktivitetsudviklinger også den bedste grobund for at starte aktiviteter og mobilisering omkring lokale spørgsmål, som i dag er et underprioriteret område.
Bevægelsesarbejde
Vi synes det er vigtigt at vi I SUF får igangsat en grundlæggende debat om vores bevægelsesarbejde, med særlig fokus på uddannelse. Problemerne der er skitseret ovenfor kan kun imødegås ved at vi tager en grundlæggende debat om hvordan vi forstår bevægelserne og deres potentiale, og hvordan vi konkret så skal arbejde som en del af dem for at de kan udfylde deres potentiale.
Udover den generelle debat, som vi ønsker spredt ud i hele organisationen, vil vi også fokusere på at få flere ’menige’ SUFere til at blive en aktiv del af uddannelsesgruppen eller faglig gruppe. Forhåbentligt virker debatten i sig selv mobiliserende, men vi vil også gøre en selvtændig indsats.
Inklusion
SUF skal have fokus på inklusion af alle dele af ungdommen. Vi har over de senere år haft fokus på henholdsvis erhvervsskoleelever, unge med etnisk minoritetsbaggrund og folkeskoleelever. Disse områder bør vi fortsat fokusere på. Måden vi skal arbejde med udfordringerne på, er ved at sørge for at målrette både landsdækkende og lokale kampagner alle de forskellige ungdomsuddannelser, samt folkeskolen.
Derudover har vi behov for at udvikle vores sociale kultur, så den er mindre maskulin og drukorienteret, og mere tiltrækkende for yngre kammerater og kammerater af alle køn. Det kan fx gøres ved at lave lektiecafeer, spilaftener, politiske hyggecafeer, sportarrangementer og lignende.
Et andet område vi bør lægge (fortsat) fokus på, er inddragelse af vores (potentielle) aktivister i provinsen. En god start er at have en bred geografisk repræsentation i ledelsen. Men særligt emnegrupperne og stormøderne spilleren stor rolle i at inkludere medlemmer fra yderområderne. Rejsesekretærerne spiller en helt central rolle i denne sammenhæng.

Fra fritids- til fuldtidssocialisme

Overordnet set kan mange af ovenstående mål komme nærmere, hvis vi formår at lave en generel holdningsændring i organisationen. Det betyder at aktivister på alle niveauer skal begynde at forstå at SUF ikke er noget man går til,men at man er SUFer. Også når man er i klassen, i svømmeklubben, på arbejdet, til familiefødselsdag og når man sover. Det vil rykke os langt når det kommer til vores lokale- og bevægelsesarbejde.
Derudover er det vigtigt vi får hævet det demokratiske og politiske niveau i SUF. Som unge SAPere ser vi det som vores fineste opgave at bidrage til at politisere alle debatter og ikkemindst at sørge for at de får et aktivitetsfokus.
 

 

Opslået i Socialistisk Arbejderpolitik, Ungdom/SUF

single.php